Spm. nr. S 175

16) Til miljøministeren af:

Søren Egge Rasmussen (EL):

Vil ministeren nu, hvor der som følge af ekspertvurderingerne i fase 2 af »Second Opinion« ikke længere kan herske tvivl om, at der skal ske en hurtig reduktion af kvælstofudledningerne, invitere til akutforhandlinger om at reducere kvælstofforureningen, så indsatserne kan nå at blive vedtaget, inden næste dyrkningssæson starter i landbruget, og om, hvordan vi sikrer konkrete reduktioner af landbrugets kvælstofudledninger til vandmiljøet, så der hurtigst muligt kan træffes beslutning om yderligere kvælstofreduktioner?

Skriftlig begrundelse

Spørgsmålet stilles i lyset af, at fase 2 af »Second Opinion« nu er offentliggjort, og at det uafhængige internationale ekspertpanel vurderer, at de danske forskeres metoder ikke alene er gode og robuste, men ligefrem eksemplariske, og at der derfor ikke længere kan herske tvivl om målet, som er en reduktion af kvælstofudledningerne på 18.000 tons, således at vi når ned på maksimalt 38.000 tons om året senest i 2027. Det uafhængige internationale ekspertpanel vurderer samtidig, at fokus nu skal være på hurtig implementering af indsatser, fordi der kun er 4 år tilbage til at nå målet, og Danmark har spildt et helt årti i 2010’erne ved ikke at implementere de nødvendige indsatser.

Værsgo.

Tak. Det korte spørgsmål lyder: Vil ministeren nu, hvor der som følge af ekspertvurderingerne i fase 2 af »Second Opinion« ikke længere kan herske tvivl om, at der skal ske en hurtig reduktion af kvælstofudledningerne, invitere til akutforhandlinger om at reducere kvælstofforureningen, så indsatserne kan nå at blive vedtaget, inden næste dyrkningssæson starter i landbruget, og om, hvordan vi sikrer konkrete reduktioner af landbrugets kvælstofudledninger til vandmiljøet, så der hurtigst muligt kan træffes beslutning om yderligere kvælstofreduktioner?

Ministeren.

Jeg var ikke personligt med til at indgå den landbrugsaftale, som mange partier i Folketinget er med i, for det var før, jeg blev miljøminister, men jeg har selvfølgelig stor respekt for den, og der valgte man at lave det, der hedder en »Second Opinion« af det faglige grundlag. Jeg er meget tilfreds med det, der indtil nu er kommet, som netop bekræfter, at det faglige grundlag var solidt og godt. Det synes jeg virkelig er godt. Der er så også aftalt, at der skal følges op på den her »Second Opinion«.

Det, der stadig udestår at få en vurdering af, er det, der hedder baselineudregningen, og den er ikke helt ligegyldig. Jeg tror, at kendere af dansk politik vil vide, at den er meget, meget afgørende vigtig. I det, vi indtil videre har lagt ind, står den for 5.000 t kvælstof, som af forskellige årsager i samfundsudviklingen vil blive fjernet som følge af den baseline, der er. Det er vi nødt til at respektere, altså at der er sat et arbejde i gang, som kommer med et svar på, om 5.000 er det rigtige tal. Man kunne håbe på, det var mere, men det må fagligheden jo vurdere. Er det mindre, er opgaven for os så meget desto større. Der er flere andre småting, men netop det er for mig at se den helt store politiske, faglige ting, der mangler i at få det faglige grundlag, som er aftalt i forligskredsen for at kunne lave det genbesøg, som det hedder, og som skal til. Og når det så handler om næste dyrkningssæson, vil jeg ikke undlade at oplyse om, at der jo så, mens det faglige arbejde sker, kommer til at være en mere målrettet regulering af de steder, hvor der er det største behov, og hvor nogle landbrug får et krav om at forøge deres kvælstofreduktion med 30 pct. Det kommer i næste dyrkningssæson, så det ankommer altså efter årsskiftet til de landbrug, der ligger de steder, hvor behovet er størst.

Spørgeren.

Tak for det. Så ministerens svar var, at han ikke svarede på mit spørgsmål om, om man vil indkalde til akutforhandlinger. Det vil ministeren så åbenbart ikke, fordi han vil afvente endnu en rapport. Det er jo sådan nogle gange, når man står med en meget stor opgave, at man godt kan starte på at løse den, selv om man ikke ved, om opgaven er 10 pct. større eller mindre end det, man måske har. Jeg synes altså ikke, vi behøver at have det helt korrekte tal for at gå i gang. Der er jo mange måder, vi kan arbejde med det her på. Man kunne sådan set nedsætte gødningsnormen. Det var det, som blå landbrugspakke tillod, altså at man kunne sætte gødningsnormen op.

Det er korrekt, at vi har den her baseline som en eller anden uafklaret ting, som bliver undersøgt. Hvad nu, hvis den viser, at det måske er 1.000 t, mere eller mindre, vi skal reducere med? Det er vel ikke det, som begrænser den store opgave. Vi kan jo sådan set starte på at genindføre randzonerne, som også kunne være et virkemiddel. Vi vil gøre noget ekstra for at øge det økologiske areal. Så der er sådan set mange muligheder. Lige for lidt siden snakkede vi om kvægundtagelsen, som man kunne lade være med at køre videre. Vi har sådan set nogle virkemidler, vi kan gå i gang med, uanset om vi kender det eksakte, korrekte tal.

Kan ministeren ikke se, at der er god grund til, at vi får startet op på det her, får startet op på mere handling, som kan reducere kvælstofforureningen? Det gode er jo, at det er noget, som spiller sammen med andre opgaver. Når vi laver CO2-reduktioner i landbruget, har det på mange parametre også en effekt på at reducere vores kvælstofforurening fra landbruget. Når vi snakker om biodiversitet, spiller det også sammen med, hvor meget gødning man hælder ud i landbruget, og når vi kigger på at beskytte vores grundvand, er der sådan set nogle opgaver, der lapper ind over hinanden. Så jeg kan slet ikke se, hvorfor ministeren vil afvente en baseline. Kan ministeren ikke se, at vi allerede nu kan gå i gang med nogle forhandlinger og ikke skal vente til næste år?

Ministeren.

Det fremstår lidt, som om der ikke sker noget nu og her, og det er jo ikke korrekt. I dag er vi i gang med at levere på at sikre os – i modsætning til, hvad der desværre er sket tidligere – at de ting, der så er i Vandområdeplan III, som det så er, fordi de to første ikke leverede tilstrækkeligt, får leveret på de første 10.400 t kvælstof, som skal reduceres. Og så er vi så klar til at tage næste skridt, når vi har de ting, som forligskredsen har aftalt skal være der for at kunne det. Men mit fokus er, at der skal leveres på det, og det gælder både de frivillige ordninger, og det gælder også den målrettede regulering, som jo er tvang, og som kommer til at træde i kraft efter årsskiftet.

Spørgeren.

Det er jo fint nok, at man er i gang med noget, men det er jo ikke noget, som, når man summerer det op, giver en reduktion på 18.000 t kvælstof, som er opgaven – og det kan jeg se at ministeren svarer bekræftende på. Det vil sige, at der er brug for mere end det, som vandområdeplanerne sætter i værk.

Så jeg kan ikke rigtig forstå, hvorfor man nøler. Hvorfor den her arbejdsvægring? Hvorfor ikke komme i gang med opgaven? Indkald da til de forhandlinger! Lad os komme i gang! Kan ministeren ikke se det?

Ministeren.

Det er helt korrekt, at det, som ligger i første fase af vandområdeplan 3, med de her 10.400 t, jo ikke er nok, i forhold til hvor vi skal hen. Og hvor lang vejen bliver, eller hvor hårdt et arbejde vi har foran os, er noget, vi nu får fastlagt. Så vil jeg sige, at det jo er sådan, at vi i Miljøministeriet arbejder på fuld kraft med den her sag for at sikre os, at de ordninger, der er, bliver fulgt til dørs, og at det bliver til noget, for vi har desværre for ofte set, at der er fine overskrifter, men at der ikke er så meget, der bliver til noget, og det skal vi sikre os at der gør. Det indebærer konkret at udtage lavbundsjord og at pålægge landbruget at dyrke nogle flere efterafgrøder, så vi får nedbragt kvælstofudledningen.

Spørgeren.

Det var da to virkemidler, man kunne bruge. Men der må man bare sige, at det med hensyn til hastigheden på at udtage lavbundsarealer jo ikke går hurtigt nok, og jeg har noteret mig, at regeringen indtil nu ikke er kommet med gode bud på, hvordan man kan gøre noget hurtigt.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ministeren, om en genindførelse af randzonerne, som jeg ved at Socialdemokratiet var meget imod at man afskaffede, er noget, som ministeren er ved at undersøge, så det kan blive en del af de samlede virkemidler for at nedbringe kvælstofforureningen.

Ministeren.

Med hensyn til sådan nogle helt konkrete virkemidler er vi nødt til at have et klart overblik over, hvad miljøeffekten af det vil være. Og der er det her et kendt virkemiddel, men der er jo også andre virkemidler, og vi må se på dem alle, hvis vi skal nå tallet, og i hvert fald som det ser ud nu, mangler vi en reduktion på omkring 18.000 t. Vi må se på, hvad det er for nogle virkemidler, der skal til, og jeg er ikke håndsky over for nogen af virkemidlerne, men jeg har respekt for, at den forligskreds, som Enhedslisten også er med i, har sat det her arbejde i gang. Og mens det foregår, har jeg fokus på at levere på alt det andet, som skal til for at nå de der 10.400 t.

Det afsluttede spørgsmålet. Tak til hr. Søren Egge Rasmussen, og tak til miljøministeren.

Det næste spørgsmål er til beskæftigelsesministeren af fru Victoria Velasquez, Enhedslisten.