B 119 Forslag til folketingsbeslutning om at sikre bedre vilkår for anonymisering af danske politibetjente.

Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: Bortfaldet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 12-05-2023

Fremsat den 12. maj 2023 af Mai Mercado (KF), Lise Bertelsen (KF), Niels Flemming Hansen (KF), Brigitte Klintskov Jerkel (KF) og Søren Pape (KF)

20222_b119_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 12. maj 2023 af Mai Mercado (KF), Lise Bertelsen (KF), Niels Flemming Hansen (KF), Brigitte Klintskov Jerkel (KF) og Søren Pape (KF)

Forslag til folketingsbeslutning

om at sikre bedre vilkår for anonymisering af danske politibetjente

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2023-24 at fremsætte et lovforslag, der sikrer, at politibetjente i højere grad beskyttes og holdes anonyme i udførelsen af deres arbejde. Lovforslaget skal sikre, at det gøres ulovligt offentligt at videredele video- og billedmateriale, hvor politibetjente kan genkendes ved ansigt, navn eller tjenestenummer. Derudover skal navne på politikredse og ikke de enkelte politibetjente fremgå af aktindsigter. Til sidst skal der iværksættes en plan for, hvordan man kan sikre, at techgiganter gør, hvad de kan, for at delt materiale af føromtalte karakter fjernes fra diverse platforme.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en revideret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 173 om at sikre bedre vilkår for anonymisering af danske politibetjente, folketingsåret 2021-22. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2021-22, tillæg A, B 173 som fremsat, tillæg B, beretning over B 173, og tillæg F, møde 113, kl. 15:57.

Danske politibetjente gør et stort stykke arbejde, for at vi i Danmark kan føle os trygge. Det gør de, på trods af at de hele tiden skal forholde sig til, at nogle borgere kan finde på at filme dem og dele optagelserne offentligt. Det kan være videosekvenser, der er sammenklippet eller bare klippet kortere, og som dermed ikke giver et retvisende billede af situationen.

Disse små klip deles, uden at det fremgår, at de er en del af et større forløb. Det betyder, at en politibetjents handlinger og magtudøvelse bedømmes ud fra få sekunders optagelser. Det er misvisende, og det kan fordreje hændelsesforløbet, selv om betjentene blot udfører deres arbejde. Det kan have store konsekvenser for den enkelte betjent.

Hvis en butiksejer deler et billede af en indbrudstyv, retsforfølges butiksejeren, fordi denne forbryder sig imod privatlivets fred, og hvis en mor deler et billede fra en overvågningsvideo af en mand, der har blottet sig for hendes datter, straffes hun med bøde. Men når borgere deler optagelser af politibetjente, endda med navn, ansigt og tjenestenummer, bryder de ingen lov, og de kan således frit sprede billeder og film på de sociale medier. Vi gør således mere for at beskytte de kriminelle, end vi gør for at passe på dem, der passer på os.

Forslagsstillerne mener dog, at det er vigtigt, at borgerne fortsat skal have lov til at filme politibetjente. Det er en vigtig del af at kunne dokumentere eventuelt magtmisbrug. Hvis det er opfattelsen, at en pågældende betjents opførsel er kritisabel eller sågar kan være strafbar, bør videomaterialet sendes til Den Uafhængige Politianklagemyndighed. Det bør ikke være op til folkedomstolen på de sociale medier at agere anklager.

Politibetjente skal ligesom alle andre borgere i Danmark have deres privatliv beskyttet. Det kan have store konsekvenser for den enkelte betjent at blive hængt uretfærdigt ud på sociale medier. Det kan eksempelvis afstedkomme trusler.

Dette problem kan ligeledes opstå, hvis betjentes navne fremgår af aktindsigter. Derfor mener forslagsstillerne, at det fremover i stedet skal være politikredsen, som fremgår af de udleverede dokumenter.

Derudover mener forslagsstillerne, at regeringen bør tage initiativ til, at der iværksættes en plan for, hvordan vi på bedste vis kan samarbejde med techgiganter om, at videomateriale, hvor betjente fremgår ved navn, ansigt eller tjenestenummer, hurtigst muligt fjernes fra deres platforme.

Ved 1. behandling af det tidligere fremsatte beslutningsforslag B 173 (folketingsåret 2021-22) den 19. maj 2022 vedkendte Venstre sig forslaget, mens Socialdemokratiet anerkendte behovet for handling på området.

Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen udtalte således under 1. behandling: »Tak til det Konservative Folkeparti for at fremsætte det her forslag. Jeg kan lige så godt udløse spændingen med det samme ved at sige, at vi stemmer hundrede procent for det her forslag« (Folketingstidende 2021-22, tillæg F, møde113, kl. 16:15).

Og daværende justitsminister Mattias Tesfaye (S) anerkendte i sin tale under 1. behandling, at det er en vigtig problemstilling, der er behov for at kigge på: »Hele forudsætningen for, at vi har et godt samfund at leve i, er, at der faktisk er folk, der står op om morgenen og går på arbejde. Og det er derfor også min klare holdning, at vi skal gøre mere, og at vi skal gøre, hvad vi kan for at passe godt på de politibetjente, der er på arbejde 24-7 i 365 dage om året« (Folketingstidende 2021-22, tillæg F, møde 113, kl. 15:58).

I beretningen over B 173 (folketingsåret 2021-22) erklærede et flertal i udvalget (S, V, KF, NB og Peter Skaarup (UFG)) sig enige i, at vi som samfund skal gøre mere, for at danske politibetjente kan passe deres arbejde uden at skulle frygte for at blive hængt ud på sociale medier, og at dette kræver en lovændring.

Den daværende justitsminister sendte i juli 2022 et udkast til et lovforslag om styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt, som den daværende regering (S), Venstre og Det Konservative Folkeparti stod bag, til Retsudvalget. Lovforslaget fremgik af den daværende regerings lovprogram for folketingsåret 2022-23, men siden da er der imidlertid ikke sket noget på området.

Det Konservative Folkeparti vil gå langt for at sikre danske betjentes sikkerhed, og det er vores opfattelse, at nærværende forslag er et vigtigt skridt på vejen. Politibetjente skal ikke hænges offentligt til skue, især ikke ved små videoklip, der ofte kun viser en brøkdel af den reelle situation, hvor de har måtte anvende magt.

I Danmark har vi heldigvis en uafhængig myndighed, der kan tage sig af magtmisbrug i politiet. Forslagsstillerne mener derfor, at vi skal ophæve folkedomstolen og i stedet lade Den Uafhængige Politianklagemyndighed gøre sit arbejde.

Skriftlig fremsættelse

Mai Mercado (KF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om at sikre bedre vilkår for anonymisering af danske politibetjente.

(Beslutningsforslag nr. B 119)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.