Tak for spørgsmålet. Det fremgår af aftalen om en reformpakke for dansk økonomi, at dimittendsatsen efter de første 3 måneders dagpengeforbrug skal nedsættes til 9.514 kr. pr. måned for personer under 30 år og til 12.018 kr. pr. måned for personer over 30 år. Når man i dag skifter dagpengesats, sker det fra den første i den efterfølgende måned. Hvis en dimittend eksempelvis skal overgå til forsørgersats, sker det fra den første i måneden, efter barnet er født.
Hvis man skulle bruge samme model ved den satsnedgang for dimittender i de nye regler, vil det betyde, at nogle dimittender kan få den indledningsvis højere dimittendsats i op til 4 måneder. Det vil sige, at det vil være muligt at modtage den indledningsvis højere dimittendsats i op til en tredjedel længere end de aftalte 3 måneder. Andre vil alene få den indledningsvis høje dimittendsats i 3 måneder. Generelt vil perioden med den indledningsvis højere dimittendsats være mellem 3 og 4 måneder, afhængigt af hvordan forbruget ligger i forhold til kalendermåneder.
Der er altså ikke saglige grunde, som afgør, om man kan få 3 eller op til 4 måneder med den højere dimittendsats, og jeg synes, at 4 måneder med den indledningsvis højere dimittendsats ligger for langt fra de aftalte 3 måneder. Vi er derfor i aftalekredsen enige om, at satsnedgangen sker på det tidspunkt, hvor der er udbetalt 3 måneders dagpenge.
Med udgangspunkt i det eksisterende princip om, at en hel måneds dagpenge udgør 160,63 timer, er 3 måneder udmøntet som 481 timer, og den udmøntning sikrer, at alle ikkeforsørgende dimittender har mulighed for at få 3 måneder med den indledningsvis højere dimittendsats, uanset hvordan dagpengeretten forbruges i forhold til kalendermåneder. Vi har via udmøntningen forsøgt at holde os til eksisterende principper og metoder, og samtidig skal vi finde balancen i at udmønte det i overensstemmelse med den politiske aftale, og jeg synes, vi har fundet den rette balance.