Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling
den 10. februar 2022
Forslag
til
Lov om ændring af børneloven,
navneloven og forskellige andre love
(Smidiggørelse af registrering af
medmoderskab, fastsættelse af transpersoners
forældreskab og navneændring for transpersoner
m.v.)
Social- og Ældreministeriet
§ 1
I børneloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 772 af 7. august 2019, som
ændret ved § 7 i lov nr. 962 af 26. juni 2020, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 1 a, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, nr. 1,
§ 14, stk. 4, og § 20, stk.
5, ændres »§ 27 a, stk. 1,« til:
»§ 27 a, stk. 1 eller 3,«.
2. I
§ 1 a, stk. 1, 2. pkt., § 3 a, stk.
1, 2. pkt., og § 3 b, stk. 1, 2.
pkt., ændres »Familieretshuset« til:
»personregisterføreren«, og efter
»med« indsættes: »registreringen
af«.
3. I
§ 1 a, stk. 2, indsættes
efter »reproduktion«: »eller er blevet
insemineret«.
4. I
§ 3 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »registreres ægtefællen eller
partneren som medmor til barnet, når betingelserne i §
27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt« til: »anses
ægtefællen eller partneren som medmor til
barnet«.
5. I
§ 3 a, stk. 2, nr. 2, ændres
»separeret eller« til: »separeret,«.
6. I
§ 3 a, stk. 2, indsættes
efter nr. 2 som nyt nummer:
»3)
moderen er blevet behandlet med assisteret reproduktion eller
insemineret med en kendt mands sæd og betingelserne i §
27 a, stk. 1 eller 3, for at anse denne mand som far er opfyldt
eller«.
Nr. 3 bliver herefter nr. 4.
7. § 3 a,
stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis
ægtefællen eller den registrerede partner er død
inden for de sidste 10 måneder før barnets
fødsel, jf. dog stk. 4.«
8. I
§ 3 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, udgår », og betingelserne
i § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt«.
9. I
§ 3 b, stk. 3, nr. 1, ændres
»separeret eller« til: »separeret,«.
10. I
§ 3 b, stk. 3, indsættes
efter nr. 1 som nyt nummer:
»2)
moderen er blevet behandlet med assisteret reproduktion eller
insemineret med en kendt mands sæd og betingelserne i §
27 a, stk. 1 eller 3, for at anse denne mand som far er opfyldt
eller«.
Nr. 2 bliver herefter nr. 3.
11. I
§ 8, stk. 1, 2. pkt., og § 16, 1. pkt., indsættes efter
»reproduktion«: », eller om hun er blevet
insemineret«, efter »denne behandling«
indsættes: »eller insemination«, og efter
»behandlingen« indsættes: »eller
inseminationen«.
12. I
§ 8, stk. 4, indsættes efter
»reproduktion,«: »eller er hun blevet
insemineret,«, og efter »denne behandling«
indsættes: »eller insemination«.
13. I
§ 14, stk. 1, 3. pkt., udgår
», hvis betingelserne i § 27 eller § 27 a, stk. 2,
er opfyldt«.
14. I
§ 14, stk. 2, nr. 1, stk. 3, 1. pkt.,
stk. 4, nr. 1, stk. 5 og stk. 6, 2.
pkt., indsættes efter »assisteret
reproduktion«: »eller insemineret«.
15. I
§ 14, stk. 5 og stk. 6, 1. pkt., og § 20, stk. 4, ændres »§
27 a, stk. 2,« til: »§ 27 a, stk. 2 eller
4,«.
16. I
§ 20 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6.
Er et barn blevet til ved assisteret reproduktion eller
insemination, kan der træffes afgørelse om, at en mand
er far, eller at en kvinde er medmor, hvis det godtgøres, at
moderen og manden eller kvinden inden behandlingen med assisteret
reproduktion eller inseminationen var enige om, at manden skal
være barnets far, eller at kvinden skal være barnets
medmor, selv om betingelserne i §§ 27 og 27 a for at anse
manden som far eller kvinden som medmor ikke er opfyldt.«
17. I
overskriften til kapitel 5
indsættes efter »assisteret reproduktion«:
»og insemination«.
18. I
§ 27 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Er en kvinde blevet insemineret uden deltagelse af en
sundhedsperson, anses hendes ægtefælle, registrerede
partner eller partner som barnets far eller medmor, hvis denne har
givet samtykke hertil og barnet må antages at være
blevet til ved inseminationen, jf. dog § 27 a, stk. 3.
Samtykket, der skal indeholde en erklæring om, at manden skal
være barnets far, eller at kvinden skal være barnets
medmor, skal afgives på en blanket, der skal indsendes til
Familieretshuset.«
19. I
§ 27 a, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »Ægtefællen, den registrerede
partner eller partneren« til: »En eventuel
ægtefælle eller registreret partner«.
20. I
§ 27 a indsættes som stk. 3-5:
»Stk. 3.
Er en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret
partner eller en kvindelig partner, blevet insemineret med en kendt
mands sæd uden deltagelse af en sundhedsperson, anses manden
som barnets far, hvis han har givet samtykke hertil, barnet
må antages at være blevet til ved inseminationen og
manden skriftligt har erklæret, at han skal være
barnets far, jf. dog stk. 4. En eventuel ægtefælle
eller registreret partner til den kvinde, der skal insemineres,
skal have givet skriftligt samtykke til inseminationen.
Stk. 4.
Bestemmelsen i stk. 3 gælder ikke, hvis de tre parter, der er
nævnt i stk. 3, skriftligt erklærer, at
ægtefællen, den registrerede partner eller partneren
til den kvinde, der skal insemineres, skal være barnets
medmor. Herefter anses ægtefællen, den registrerede
partner eller partneren som barnets medmor.
Stk. 5.
Erklæring og samtykke efter stk. 3 og 4 skal afgives på
en blanket, der skal indsendes til Familieretshuset.«
21. I
§ 27 b indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis barnet er blevet til ved
insemination med sæddonorens sæd uden deltagelse af en
sundhedsperson.«
22. I
§ 27 c indsættes efter
»assisteret reproduktion«: »eller ved
insemination uden deltagelse af en sundhedsperson«.
23. I
§ 30 udgår »der er
blevet til ved assisteret reproduktion,«.
24.
Efter kapitel 6 indsættes:
»Kapitel 6 a
Forældre og parter, der har
gennemført juridisk kønsskifte inden barnets
fødsel§ 31 a. Bestemmelserne i
kapitel 1-6 anvendes med de ændringer, der følger af
stk. 2 og 3, på forældre og parter, der efter § 3,
stk. 7, i lov om Det Centrale Personregister har gennemført
juridisk kønsskifte inden barnets fødsel.
Stk. 2. En part,
der er omfattet af stk. 1, har under behandlingen af en sag om
faderskab og medmoderskab de rettigheder og pligter, som den
pågældende ville have haft efter sit køn inden
det juridiske kønsskifte. I relation til § 27 a
betragtes en mand, der har gennemført et juridisk
kønsskifte til kvinde inden barnets fødsel, dog som
kvindelig ægtefælle eller kvindelig partner til den
kvinde, der skal behandles med assisteret reproduktion eller
insemineres.
Stk. 3. En
forælder, der er omfattet af stk. 1, anses efter denne lov
som barnets far eller medmor ud fra sit køn, der er
registreret i CPR på fødselstidspunktet.
§ 31 b. En forælder, der
anses for barnets far eller medmor efter § 31 a, stk. 3, har
de rettigheder og pligter i forhold til moderskab, faderskab og
medmoderskab efter dansk ret, som den pågældende ville
have haft efter sit køn inden det juridiske
kønsskifte.«
25. § 32
a, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
26. I
§ 33 a, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 2, stk. 1,«: »og
§ 3 b, stk. 1, og anmodning om registrering af faderskab efter
§ 1 a«.
27. I
§ 33 a, stk. 2, 1. pkt.,
udgår »registrering efter §§ 1 a, 3 a og 3 b,
anmodning om«, og efter »§ 14«
indsættes: »samt blanket efter § 27, stk. 2, og
§ 27 a, stk. 3-5,«.
§ 2
I navneloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1815 af 14. september 2021, som ændret ved § 27 i lov
nr. 1533 af 19. december 2017, foretages følgende
ændringer:
1. § 4,
stk. 4, 2. pkt., affattes således:
»1. pkt. gælder ikke, når
ansøgeren på en blanket godkendt af Familieretshuset
erklærer, at ønsket om navnet er begrundet i en
oplevelse af at tilhøre det modsatte køn.«
2. I § 7,
stk. 2, indsættes som 2.
pkt.:
»1. pkt. gælder ikke, når
ansøgeren på en blanket godkendt af Familieretshuset
erklærer, at ønsket om navnet er begrundet i en
oplevelse af at tilhøre det modsatte køn.«
3. § 7,
stk. 3, 2. pkt., ophæves.
4. I
§ 13, stk. 2, indsættes som
2. pkt.:
»1. pkt. gælder ikke, når
ansøgeren på en blanket godkendt af Familieretshuset
erklærer, at ønsket om navnet er begrundet i en
oplevelse af at tilhøre det modsatte køn.«
5. § 13,
stk. 3, ophæves.
§ 3
I lov om Familieretshuset, jf.
lovbekendtgørelse nr. 766 af 7. august 2019, som
ændret ved § 1 i lov nr. 962 af 26. juni 2020 og §
1 i lov nr. 969 af 26. juni 2020, foretages følgende
ændring:
1. § 5,
stk. 2, nr. 4, ophæves.
Nr. 5-7 bliver herefter nr. 4-6.
§ 4
I adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 775 af 7. august 2019, foretages følgende
ændring:
1. I
§ 9, stk. 4, 1. pkt., ændres
»nr. 1-3« til: »nr. 1-4«.
§ 5
I lov om børns forsørgelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 773 af 7. august 2019, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 19, stk. 2, ændres
»behandlet med assisteret reproduktion« til: »er
blevet behandlet med assisteret reproduktion eller
insemineret«, og efter »behandling«
indsættes: »eller insemination«.
Justitsministeriet
§ 6
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1835 af 15. september 2021, som ændret ved § 2 i lov
nr. 2600 af 28. december 2021, § 2 i lov nr. 2601 af 28.
december 2021 og § 1 i lov nr. 158 af 31. januar 2022,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 448 b, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »barnets mor« til: »den, der har
født barnet,«, og i 2.
pkt. ændres »barnets mor« til: »den
pågældende«.
2. I
§ 456 b, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, ændres »moderen«
til: »den, der har født barnet,«.
3. I
§ 456 b, stk. 1, nr. 3,
ændres »dom« til:
»afgørelse«.
4. § 456
e, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) den,
der har født barnet, eller vedkommendes dødsbo
og«.
5. I
§ 456 i, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »Moderen« til: »Den, der har
født barnet,«.
6. I § 456
i, stk. 2, 1, pkt., ændres »moderen« til:
»den, der har født barnet,«, »hun«
ændres til: »vedkommende«, og efter
»reproduktion« indsættes: »eller
inseminationen«.
7. I
§ 456 m, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »moderens ønske« til:
»ønske fra den, der har født barnet,«, og
»hende« ændres til: »den
pågældende«.
8. I § 456
m, stk. 3, ændres »moderens og barnets
navn« til: »navnet på den, der har født
barnet, og navnet på barnet«.
Indenrigs- og Boligministeriet
§ 7
I lov om Det Centrale Personregister, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1297 af 3. september 2020, som
ændret ved lov nr. 1834 af 8. december 2020 og lov nr. 2604
af 28. december 2021, foretages følgende ændring:
1. I
bilag 1, nr. 7, indsættes to
steder efter »far«: »eller medmor«.
Ikrafttræden m.v.
§ 8
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. april 2022, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Social- og
ældreministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelsen af lovens §§ 1, 3, 5 og 6.
Stk. 3. § 1, nr.
1-15, 17-23, 26 og 27, og § 3 finder ikke anvendelse for
børn, som er født før det tidspunkt, social-
og ældreministeren fastsætter for ikrafttrædelse
af §§ 1 og 3, jf. stk. 2. For disse børn finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 4. § 1, nr.
16, finder ikke anvendelse, hvis behandlingen med assisteret
reproduktion eller inseminationen er foretaget før det
tidspunkt, social- og ældreministeren fastsætter for
ikrafttrædelse af § 1, jf. stk. 2.
Stk. 5. § 1, nr.
24, finder ikke anvendelse for moderskab, faderskab og
medmoderskab, der er fastslået før det tidspunkt,
social- og ældreministeren fastsætter for
ikrafttrædelse af § 1, jf. stk. 2.
§ 9
Stk. 1. Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. §§ 1-5
og 7 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i
kraft for Grønland med de ændringer, som de
grønlandske forhold tilsiger. De ændringer, der
følger af §§ 1 og 2, kan sættes i kraft for
Grønland på forskellige tidspunkter.