Spm. nr. S 247

32) Til beskæftigelsesministeren af:

Torsten Gejl (ALT) :

Mener ministeren, at det er rimeligt, at pensionister og førtidspensionister, som har levet op til to år sammen med en partner, der har arbejde, skal trækkes i deres ydelse, fordi deres partner arbejder, når de ikke har retskrav på forsørgelse?

Spm. nr. S 247

32) Til beskæftigelsesministeren af:

Torsten Gejl (ALT) :

Mener ministeren, at det er rimeligt, at pensionister og førtidspensionister, som har levet op til to år sammen med en partner, der har arbejde, skal trækkes i deres ydelse, fordi deres partner arbejder, når de ikke har retskrav på forsørgelse?

Værsgo.

Tak, formand. Mener ministeren, at det er rimeligt, at pensionister og førtidspensionister, som har levet op til to år sammen med en partner, der har arbejde, skal trækkes i deres ydelse, fordi deres partner arbejder, når de ikke har retskrav på forsørgelse?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet fra hr. Torsten Gejl. Det er et bærende princip i vores velfærdssystem, at vi målretter ydelserne til dem, der har mindst og har mest brug for hjælp til forsørgelse. Det gælder også indretningen af pensionssystemet, hvor lavere satser for samlevende og fælles indtægtsregulering er med til at sikre en hensigtsmæssig og målrettet brug af de skattefinansierede pensionsydelser. Det har i den sammenhæng ingen betydning, hvor længe man har levet sammen.

Når man skal vurdere, om reglerne er rimelige, synes jeg, der er grund til at understrege, at det kun er, hvis samleveren eller ægtefællen har betydelige indtægter, at pensionen nedsættes. For en førtidspensionist på ny ordning, som ikke selv har nogen supplerende indkomst, vil der først ske en nedsættelse af førtidspensionen, hvis samleveren tjener mere end 381.872 kr. om året, og folke- og førtidspensionister er altid sikret deres eget selvstændige forsørgelsesgrundlag, uanset hvor høj en indtægt ægtefællen eller samleveren har. En førtidspensionist på ny ordning efter 2003 kan ikke sættes længere ned i ydelse end til 12.889 kr. om måneden som følge af en samlevers indkomst, uanset hvor meget denne tjener.

Hvis man har valgt at leve sammen som et par, uanset om man er gift eller samlevende, har man grundlæggende en bedre økonomisk situation, hvis den, som man lever sammen med, har væsentlige indtægter. Derfor er der også en rimelighed i de gældende regler, hvor der samtidig er taget hensyn til, at man som pensionist altid har sit eget forsørgelsesgrundlag fra det offentlige, uanset hvor høj partnerens indkomst er.

Men når det er sagt, er jeg opmærksom på, at det er en problemstilling, der optager mange borgere og også politikere her i Folketinget, og jeg synes, det er helt relevant, at vi tager den debat og løbende sætter den konkrete indretning af reglerne til diskussion.

Spørgeren.

Tak for det svar. Jeg hører fra mange kilder, at der måske snart kommer til at ske noget i forhold til samleverafhængighed og gensidig forsørgerpligt, og at noget af det måske vil blive droppet. Jeg forstod, at ministeren måske også har antydet det til nogle demonstranter hernede i Rigsdagsgården. Hvis det er rigtigt, er det jo en kæmpe sejr for alle dem, der har arbejdet for at fjerne den gensidige forsørgerpligt og samleverafhængighed, og selvfølgelig skal æren i allerhøjeste grad gå til alle de borgere, som har kæmpet kampen og lavet et meget, meget stort borgerforslag med mange, mange støtter, som vi har skullet behandle her i Folketinget.

Jeg har også lagt mærke til, at Arnes pension er undtaget fra samleverafhængighed og gensidig forsørgerpligt, og det kan vi jo ikke tage som andet end et signal. I Alternativet går vi selvfølgelig til finanslovsforhandlingerne med krav om fjerne samleverafhængigheden og så meget af den gensidige forsørgerpligt, som vi kan.

Men jeg vil gerne lige henlede opmærksomheden på børnene. Nu er det jo sådan, at jeg, hvis jeg var førtidspensionist og levede sammen med en, der har arbejde, ville blive sat ned i ydelse, fordi min partner har arbejde, men det bliver jeg, uafhængigt af hvor mange børn jeg har. Så jeg bliver sat lige meget ned i ydelse, om jeg har nul børn eller jeg har fem børn, som jeg har forsørgerpligt over for. I kontanthjælpssystemet tager man trods alt hensyn til, at folk har børn, og hjælper dem på den måde.

Synes ministeren, det er retfærdigt, at man slet ikke tager hensyn til det, og at man bliver sat lige meget ned i ydelse, uanset hvor mange børn man har som samleverafhængig førtidspensionist?

Ministeren.

Jeg tror, der er flere ting, der er vigtige at sige. For det første vil jeg ikke kommentere, hvad der konkret har været drøftet i forbindelse med hvilke forhandlinger. Som jeg nævnte i min indledning, har jeg både en forståelse og respekt for, at det her er en diskussion, der løbende kommer op, og vi forudsætter heller ikke fra regeringens side, at det her er regler, der er mejslet i sten. Men jeg vil til gengæld sige, at der er det grundlæggende princip om, at hvis man som familie har mulighed for at forsørge sig selv, uanset hvilken situation man er i, så skal man naturligvis også det, og det skal vores ydelsesniveauer tage højde for.

Spørgeren.

Mit andet spørgsmål er: Mener ministeren, at det er rimeligt, at tusinder af samlevende pensionister og førtidspensionister risikerer at være skattesnydere, fordi de ikke ved, om de penge, værdier eller gaver, de modtager fra deres arbejdende parter, hører under frit underhold, eller om man i virkeligheden skal betale gaveafgift?

Ministeren.

Jeg tror i hvert fald, der er noget, der står helt klart, både efter den behandling, som vi havde af det borgerforslag – som der jo var rigtig mange borgere der skrev under på tilbage i det tidlige forår, tror jeg det må have været, eller lige på den anden side af nytår – og den debat, der løbende dukker op, nemlig at der også er nogle ting, der kan diskuteres videre frem i indretningen af det her system.

Det, som jeg også bare til gengæld hele tiden må minde om, er, at princippet om ægtefælleafhængighed jo i virkeligheden går begge veje. Der er også rigtig mange både folkepensionist- og førtidspensionistfamilier, som rent faktisk på grund af princippet om familieafhængighed kan overføre bl.a. fradrag til den anden ægtefælle og derved være bedre stillet, og som ville tabe penge på at man afskaffede princippet om ægtefælleafhængighed. Derfor tror jeg, det er vigtigt, at vi tænker os grundigt om, hvis det er, at man skal indrette det her på en ny måde.

Det er i hvert fald klogt at tænke sig grundigt om. For mange borgere er jo fanget i et regelløst skatterum, hvor man ikke aner, om man skal betale gaveafgift af leverpostejmadderne eller blomsterne eller gaverne eller fjernsynet eller bilen eller rejserne, selv om man jo modtager penge fra sin arbejdende partner. Det ligger jo i hele systemet, og der er det, jeg gerne vil høre, om ministeren synes, det er rimeligt, at så mange borgere overhovedet ikke ved, hvad deres skatteforhold er, og om man ikke kan gøre, ligesom man gjorde i 2014 med kontanthjælpsmodtagerne, hvor man af samme grund simpelt hen afskaffede samleverafhængigheden fuldstændig.

Ministeren.

Jeg synes, det er vigtigt, som jeg har været inde på flere gange, at vi i vores ydelsessystems indretning har et princip, der handler om, at man, hvis man har mulighed for at forsørge sig selv, så naturligvis også skal gøre det, og at man – hvis det er, at man har en ægtefælle, som har en indtægt af en vis beskaffenhed, i den samme husstand – jo så naturligvis også deles om nogle af de udgifter. Det er jo derfor, vi indtægtsgraduerer i mange forskellige sammenhænge i hele ydelsessystemet. Om systemet, som vi har nu, hvad kan man sige, stiller så mange borgere så uhensigtsmæssigt, at det er værd at tage en diskussion om – det er i hvert fald det, jeg synes man kan fornemme på mange af de borgere der har stået bag borgerforslaget – er vi ikke afvisende over for at se på.

Men jeg synes, det er vigtigt, at vi opretholder det grundlæggende princip om, at hvis man har mulighed for at forsørge sig selv og sine nærmeste, så gør man naturligvis også det.

Tak for det. Det var så spørgsmål 32.

Vi går over til spørgsmål nr. 33, og det er til beskæftigelsesministeren, og spørgeren er igen hr. Torsten Gejl.

(Talen er under udarbejdelse)