L 138 Forslag til lov om ændring af lov om mark- og vejfred.

(Videreformidling af optagne katte).

Af: Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S)
Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 04-05-2021

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. maj 2021

20201_l138_som_vedtaget.pdf
Html-version

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. maj 2021

Forslag

til

Lov om ændring af lov om mark- og vejfred

(Videreformidling af optagne katte)

§ 1

I lov om mark- og vejfred, jf. lovbekendtgørelse nr. 2154 af 16. december 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 2, 1. pkt., ændres »jf. dog § 9, stk. 3« til: »jf. dog stk. 3 og § 9, stk. 3«.

2. I § 6 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Stk. 2 gælder alene for ejermærkede katte.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

3. I § 7, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 6, stk. 3,« til: »§ 6, stk. 4,«.

4. I § 9 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Katte, som ikke er ejermærkede, eller som ikke afhentes inden fristen på 24 timer, bliver umiddelbart optagerens ejendom.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2021.