Spm. nr. S 312

12) Til beskæftigelsesministeren af:

Anne Honoré Østergaard (V):

Gør det indtryk på ministeren, når professor Dorte Gyrd-Hansen, der leder Dansk Center for Sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, siger, at regeringens forslag om at forlænge arbejdsgiverperioden i sygedagpengeloven med 10 kalenderdage kan ramme patienterne, da der er »fare for, at meromkostninger for KL og Danske Regioner rammer kerneydelserne. Det vil sige patienterne. Og så har det betydning for borgernes sundhed«?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Forslag om sygedagpenge kan ramme service til patienter«, bragt i Politiken den 17. oktober 2019.

Værsgo at stille spørgsmålet.

Gør det indtryk på ministeren, når professor Dorte Gyrd-Hansen, der leder Dansk Center for Sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, siger, at regeringens forslag om at forlænge arbejdsgiverperioden i sygedagpengeloven med 10 kalenderdage kan ramme patienterne, da der er »fare for, at meromkostninger for KL og Danske Regioner rammer kerneydelserne. Det vil sige patienterne. Og så har det betydning for borgernes sundhed«?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Naturligvis gør det indtryk på mig, når en fagperson udtaler sig om de forslag, vi arbejder med i regeringen. Det er altid gavnligt at få en sag belyst fra flere sider. Jeg mener dog ikke, at man kan trække så klar en parallel fra forslaget til patienterne i det danske sundhedsvæsen. Forslaget har netop til formål at skabe bedre incitamenter for arbejdsgiverne til at sikre et godt arbejdsmiljø og forebygge sygefraværet.

Som jeg allerede har sagt i dag, rummer forslaget dermed et besparelsespotentiale for arbejdsgiverne, herunder også regionerne, hvis de igennem et godt arbejdsmiljø formår at reducere sygefraværet. Desuden har vi som sagt indgået en økonomiaftale med Danske Regioner, som løfter sundhedsområdet i regionerne med cirka 1½ mia. kr. i 2020. De penge giver f.eks. mulighed for at ansætte mere sundhedspersonale allerede næste år. Med aftalen kan stigende medicinudgifter f.eks. også dækkes, og den sikrer samtidig, at der følger penge med til dækning af det demografiske træk, når der bliver flere patienter. Det giver mulighed for løft af kapaciteten og mere personale i sundhedsvæsenet. Derfor føler jeg mig overbevist om, at forslaget ikke vil få betydning for borgernes behandling i sundhedsvæsenet.

Spørgeren.

Med forslaget lægger ministeren jo op til, at arbejdsgiveren skal betale en større del af regningen, når de ansatte modtager sygedagpenge. Det gælder både for en offentlig og en privat arbejdsgiver. Hvor arbejdsgiveren i dag skal betale de første 30 dage, lægger ministeren altså op til, at arbejdsgiveren i fremtiden skal betale 40 dage. Som jeg forstår ministeren, er en af ideerne bag forslaget at skabe et økonomisk incitament for arbejdsgiveren til at forhindre, at medarbejderne bliver syge. Som jeg forstår ministeren, er ideen bag det, at hvis arbejdsgiveren bliver presset på økonomien med medarbejderens sygdom, så vil vedkommende gøre mere for at skabe et sundt arbejdsmiljø, der forhindrer sygdom. Dette udspringer selvfølgelig af en logik om, at arbejdsmiljøet påvirker medarbejdernes sundhedstilstand, og det er jeg helt med på.

Jeg forestiller mig dog, at ministeren også ser andre fordele ved forslaget, f.eks. at det er en spareøvelse, der giver statskassen 395 mio. kr. ekstra i perioden 2020-2024, og det er faktisk her, forslaget bekymrer mig. For de penge, som staten tager fra arbejdsgiverne, skal jo spares på netop arbejdspladsen, og logisk nok hører vi både fra regioner, kommuner og professorer, at spareøvelsen kan ramme patienterne og borgerne. Mit spørgsmål centrerer sig netop om dette, altså om, hvorvidt det er godt for arbejdsmiljøet, at man må spare på de medarbejdere, man har ansat til at hjælpe. Så mit spørgsmål er altså: Mener ministeren virkelig, at det skaber et bedre arbejdsmiljø for læger og sygeplejersker, at sundhedsvæsenet må skære i sin økonomi, så patienterne rammes? Altså, mener ministeren, at en læges eller sygeplejerskes arbejdsmiljø forbedres, når de bliver tvunget til at levere mindre eller ringere service til patienterne?

Ministeren.

Der er hverken nogen læger eller sygeplejersker, der bliver tvunget til eller kommer til at levere en ringere service til patienterne. Som jeg har nævnt flere gange i debatten i dag, har vi prioriteret endda meget kraftigt at lave en økonomiaftale med regionerne, som løfter sundhedsvæsenets økonomi. Det er den mest omfattende og største investering i sundhedsvæsenet inden for de sidste 4 år, hvor man har lavet økonomiaftaler under den daværende regering. Derfor kommer læger og sygeplejersker til at opleve en forbedret mulighed for at gøre det godt for patienterne.

Spørgeren.

Det må jeg sige undrer mig lidt. Men med sådan et forslag, der på en eller anden måde vægter behandlingen af patienter lavere end de ansattes arbejdsmiljø, så bliver jeg lidt i tvivl om, hvad der er vigtigst for ministeren. Derfor har jeg også lige det her spørgsmål: Hvad er vigtigst – arbejdsmiljøet eller behandlingen af patienterne? Er forslaget et udtryk for, at ministeren mener, at arbejdsmiljøet skal løftes på bekostning af patienterne?

Ministeren.

Arbejdsmiljøet skal absolut ikke løftes på bekostning af patienterne. Jeg tror grundlæggende på en filosofi om, at de to ting skal gå hånd i hånd. Spørgeren stillede jo egentlig et relevant spørgsmål om, hvad der skal ske med de penge, man får ind i kassen så at sige. Der vil jeg jo sige ærligt, at i den bedste af alle verdener har jeg da en forhåbning om, at det her virker efter hensigten, så der vil komme færre penge ind end det, der er regnet med, forstået på den måde, at det at skabe økonomiske incitamenter og det, at man i regioner, kommuner og staten investerer i at forbedre arbejdsmiljø på arbejdspladsen, så rent faktisk også gør en forskel. Det er jo den grundlæggende mission med hele det her forslag.

Spørgeren.

Så skal jeg forstå det sådan, at det ikke gør indtryk på ministeren, at regioner, kommuner og professorer rent faktisk giver udtryk for, at det her forslag kommer til at ramme patienterne?

Ministeren.

Det gør altid indtryk på mig, og jeg tror også, det var det, jeg startede med at sige i mit svar til spørgeren. Det gør altid indtryk på mig, når der er kritik af forslag, som jeg eller regeringen er kommet med, og specielt et forslag som det her. Men jeg vil samtidig også gerne holde fast i, at forslagets grundlæggende kerne er, at vi er nødt til at gøre mere for at forbedre arbejdsmiljøet, at vi er nødt til at gøre mere for at få sygefraværet ned. Det er jo noget, vi har forsøgt at gøre i mange år, og vi tror, det næste skridt, der skal tages for at gøre mere, er at skabe nogle økonomiske incitamenter, som også får arbejdsgiverne, både de offentlige og de private, til at handle.

Tak til ministeren, og tak til spørgeren. Spørgsmålet er besvaret.

Det næste spørgsmål er også til beskæftigelsesministeren. Det er spørgsmål nr. 13, og det er stillet af hr. Tommy Ahlers fra Venstre.

(Talen er under udarbejdelse)