Spm. nr. S 310

10) Til beskæftigelsesministeren af:

Morten Dahlin (V):

Hvad er ministerens reaktion på, at professor Dorte Gyrd-Hansen, der leder Dansk Center for Sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, mener, at regeringens forslag om at forlænge arbejdsgiverperioden i sygedagpengeloven med 10 kalenderdage kan ramme patienterne på sygehusene, og at »hvis Danske Regioner får en meromkostning på 50 millioner kroner, så vil det let kunne betyde 100 til 150 færre gode leveår for patienterne«?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til Politiken den 17. oktober 2019: »Forslag om sygedagpenge kan ramme service til patienter«.

Værsgo at læse spørgsmålet op.

Hvad er ministerens reaktion på, at professor Dorte Gyrd-Hansen, der leder Dansk Center for Sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, mener, at regeringens forslag om at forlænge arbejdsgiverperioden i sygedagpengeloven med 10 kalenderdage kan ramme patienterne på sygehusene, og at »hvis Danske Regioner får en meromkostning på 50 millioner kroner, så vil det let kunne betyde 100 til 150 færre gode leveår for patienterne«?

Værsgo, ministeren.

Jeg tror naturligvis ikke, at en forlængelse af arbejdsgiverperioden med 10 kalenderdage vil koste gode leveår for patienterne på de danske sygehuse; det er jo selvsagt. Forslaget om at forlænge arbejdsgiverperioden med 10 kalenderdage vil medføre en merudgift for regionerne på ca. 42 mio. kr. årligt.

Jeg mener, at det er en alt for forsimplet måde at opgøre borgernes gode leveår på, og jeg synes, at man i stedet for bør se forslaget i en større sammenhæng. Det provenu, som forlængelsen af arbejdsgiverperioden medfører, skal være med til at skabe rum til andre forslag, der kan styrke velfærdssamfundet bredt set. En finanslov kræver, at man prioriterer og anviser finansiering til mærkesagerne.

Som jeg allerede har sagt, har regeringen og Danske Regioner også indgået en økonomiaftale tilbage i september, der i høj grad tilgodeser sundhedsvæsenet. Faktisk er det økonomiske løft markant større end i de seneste 4 års økonomiaftaler på sundhedsområdet. Derfor mener jeg ikke, at forslaget om at forlænge arbejdsgiverperioden vil forringe det danske sundhedsvæsen.

Værsgo.

Ministeren siger, at vi skal se forslaget i en større sammenhæng. Det er jo selvfølgelig belejligt nok set fra beskæftigelsesministerens stol, men ude i de regioner og ude i de kommuner, hvor det her kommer til at medføre en betydelig ekstraudgift, kan jeg godt forstå, at man ikke er interesseret i at se det her i en større sammenhæng, men ser det meget nært og meget konkret. Ministerens partifælle i Region Midtjylland har jo sagt ganske tydeligt, at regeringens forslag kommer til at betyde færre penge til at levere sundhed, til at levere omsorg til danskerne. Og hvis man kigger på tallene for alene kommunerne, jamen så svarer det til ca. 260 fuldtidsstillinger; det er sygeplejersker.

Jeg kan godt forstå, at ministeren er interesseret i at se det i det store billede, men kan ministeren ikke godt forstå, at for de patienter, der nu får en dårligere behandling, og for dem, der er i kontakt med kommunen og nu får færre sygeplejersker til at tage sig af behandlingen, så er det store billede ikke særlig interessant? Så handler det jo om, at det er forkert, når regeringens forslag medfører dårligere sundhedsservice til danskerne.

Værsgo.

De danske patienter kommer under den her regering ikke til at få dårligere behandling; de kommer tværtimod til at få bedre behandling. Den økonomiaftale, der lige er blevet indgået med regionerne, giver et større økonomisk løft, end der har været i de sidste 4 års økonomiaftaler med regionerne, som spørgerens partifæller, da de var i regering, stod i spidsen for.

Derfor har spørgeren jo ret i, at det handler om det store billede. Det handler om det store billede, i forhold til hvor mange penge man samlet set investerer i sundhedsvæsenet – der tager den her regering rigtig godt fat og er villig til at investere meget – men det handler også om det store billede, i forhold til hvor store ambitioner man har for at få nedbragt sygefraværet, hvor store ambitioner man har for at forbedre arbejdsmiljøet. Der har vi meget store ambitioner, og vi tror rent faktisk på, at et økonomisk incitament ved at forlænge arbejdsgiverperioden rent faktisk kan gøre en forskel.

Værsgo.

»I sidste ende har vi ikke andre steder at tage pengene fra end vores ramme til sundhedsområdet«, udtaler ministerens partifælle, regionsrådsformand i Region Midtjylland. Kan ministeren ikke lige forklare mig, Folketinget og hans partifælle i Region Midtjylland, hvor pengene skal tages fra, hvis de ikke skal tages fra rammen til sundhedsvæsenet?

Værsgo.

I første omgang kan jeg jo starte med at minde min partifælle i Region Midtjylland om, at der med den nye regionsaftale er et markant større løft af sundhedsvæsenet, end der har været i de forgangne fire økonomiaftaler under den daværende regering.

Det andet, jeg kan fortælle min partifælle i Region Midtjylland, er, at der ikke vil komme en meromkostning eller en yderligere regning, hvis man i Region Midtjylland bliver dygtigere til at nedbringe sygefraværet, sådan at man ikke kommer til at opleve en forlængelse af arbejdsgiverperioden. Det er jo det, der er hele humlen i forslaget: at vi ønsker, at arbejdsgivere, hvad enten de er offentlige eller private, skal gøre endnu mere for at forbedre arbejdsmiljøet og for at forebygge, at deres ansatte er langtidssyge.

Tak. Sidste spørgsmål.

Betyder det så, at ministeren anerkender, at lykkes det ikke for ministerens partifælle i Region Midtjylland at nedbringe sygefraværet, så vil ministerens partifælle i Region Midtjylland blive tvunget til at gå ind og spare på sundhedsområdet på grund af regeringens forslag?

Tak. Sidste svar.

Min partifælle i Region Midtjylland kommer ikke til at skulle spare; han kommer til at tilføre flere penge som et resultat af den økonomiaftale, vi lige har indgået. Og det er da rigtigt, at det vil koste penge som arbejdsgiver – det er der jo ikke nogen grund til at forklejne – hvis ikke man har held til at nedbringe sygefraværet. Men hele ideen med økonomiske incitamenter for at ændre adfærd er jo, at de skal have en effekt, og vi tror på, at det her vil have en effekt.

Vi lytter naturligvis til de ankepunkter og de kritikpunkter, der er, men vi tror rent faktisk på, at det her kan være et væsentligt bidrag til at højne ambitionsniveauet for vores arbejdsmiljø og for vores sundhedstilstande ude på de danske arbejdspladser.

Tak for det. Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål er også til beskæftigelsesministeren fra Morten Dahlin, Venstre.

(Talen er under udarbejdelse)