L 74 B Forslag til lov om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.

(Standardsats for afgift af blyfri benzin iblandet 9,8 pct. biobrændstoffer).

Af: Skatteminister Morten Bødskov (S)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2019-20
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 20-12-2019

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2019

20191_l74b_som_vedtaget.pdf
Html-version

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2019

Forslag

til

Lov om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter1)

(Standardsats for afgift af blyfri benzin iblandet 9,8 pct. biobrændstoffer)

§ 1

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1118 af 26. september 2014, som ændret bl.a. ved § 7 i lov nr. 1174 af 5. november 2014 og senest ved § 19 i lov nr. 1126 af 19. november 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 1, nr. 13, indsættes som 2. pkt.:

»Blyfri benzin med 9,8 pct. biobrændstoffer (blyindhold højst 0,013 g pr. liter), 406,0 øre pr. liter ved dagtemperatur og 402,7 øre pr. liter ved 15 °C.«

§ 2

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 321 af 4. april 2011, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 722 af 25. juni 2010 og § 2 i lov nr. 903 af 4. juli 2013 og senest ved § 9 i lov nr. 1126 af 19. november 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, nr. 13, indsættes som 3. pkt.:

»For benzin med 9,8 pct. biobrændstoffer dog 36,8 øre pr. liter.«

2. I § 2, stk. 2, 1. pkt., ændres »og for varer nævnt i stk. 1, nr. 13 med 4,8 pct. biobrændstoffer 38,5 øre pr. liter (2015-niveau)« til: », for varer nævnt i stk. 1, nr. 13, med 4,8 pct. biobrændstoffer 38,5 øre pr. liter (2015-niveau) og for varer nævnt i stk. 1, nr. 13, med 9,8 pct. biobrændstoffer 36,5 øre pr. liter (2015-niveau)«.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2020.

Officielle noter

1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).