Spm. nr. S 301

11) Til beskæftigelsesministeren af:

Finn Sørensen (EL) (medspørger: Henning Hyllested (EL) ) :

Kan ministeren svare på, hvad de mange tusinde mennesker skal leve af, som må forlade arbejdsmarkedet længe før pensionsalderen på grund af nedslidning eller manglende kvalifikationer, og erkender ministeren, at dette problem vil vokse i takt med de vedtagne og planlagte forhøjelser af pensionsalderen, og hvis ministeren erkender, at det er et problem, hvad vil han så gøre ved det?

Hr. Finn Sørensen for oplæsning af spørgsmålet. Værsgo.

Tak. Så til det andet helt centrale spørgsmål i den her debat: Kan ministeren svare på, hvad de mange tusinde mennesker skal leve af, som må forlade arbejdsmarkedet længe før pensionsalderen på grund af nedslidning eller manglende kvalifikationer, og erkender ministeren, at dette problem vil vokse i takt med de vedtagne og planlagte forhøjelser af pensionsalderen, og hvis ministeren erkender, at det er et problem, hvad vil han så gøre ved det?

Ministeren.

Tak for det. Vi bliver jo lidt i samme boldgade. Det er heldigvis sådan, at for dem, der ikke kan arbejde frem til folkepensionsalderen, er der i dag mulighed for helt eller delvis at trække sig tilbage. Vi har jo bl.a. givet mulighed for fleksjob i få timer om ugen, hvilket i høj grad er kommet gruppen af ældre til gode. Det er i bund og grund positivt. Det har vist sig, at i gruppen af ældre med nedsat arbejdsevne er der flere, som i dag bevarer en tilknytning til arbejdsmarkedet i stedet for at overgå til førtidspension. Derudover har vi jo med reformen af førtidspension og fleksjob skabt bedre plads på arbejdsmarkedet til mennesker, der har en nedsat arbejdsevne. Mennesker, der er nedslidte efter et langt arbejdsliv, har således også bedre muligheder for at få et job, der tager hensyn til deres arbejdsevne. Og for personer, der har en så ubetydelig arbejdsevne, at de hverken nu eller i fremtiden meningsfuldt kan være en del af arbejdsmarkedet, så er der jo netop mulighed for en seniorførtidspension eller en førtidspension.

Der er også nogle, der mangler de kvalifikationer, der efterspørges på arbejdsmarkedet, og derfor har vi jo også som led i beskæftigelsesreformen indført en række uddannelsesinitiativer for forsikrede ledige med færrest kompetencer. Disse initiativer skal hjælpe bl.a. seniorer og andre ledige med at have fokus på al opkvalificering og mere jobrettet uddannelse og dermed også hjælpe dem tættere på arbejdsmarkedet. I den trepartsaftale, som jeg selv var med til at forhandle sidste år, trepartsaftale III, videreudviklede vi også sporskifteordningen, så medarbejdere i nedslidningstruede brancher får bedre muligheder for at deltage i omskolingsforløb – i bund og grund noget, der er rigtig nødvendigt.

Jeg mener ikke, at stigningen i folkepensionsalderen er problematisk. Det, der er afgørende, er jo, at vi kommer til at leve længere, som jeg har sagt, og det er i sig selv positivt. En højere folkepensionsalder skal jo være med til at sikre, at flere bruger nogle af de her raske år på arbejdsmarkedet, og dermed også være med til at sikre, at vi fortsat har råd til, at alle får en værdig alderdom. Derudover har vi jo så også så sent som i fredags lavet en lang række aftaler med Dansk Folkeparti, som netop også tilskynder til, at ikke mindst vores ældre medborgere får nogle bedre vilkår, end tilfældet er i dag.

Så er det hr. Finn Sørensen.

Tak. Ministeren taler om muligheder for at trække sig tilbage. Alle ved, at den der seniorførtidspensionsordning er brugt af meget, meget få mennesker af den simple grund, at den er meget svær at få adgang til, for det er de samme skrappe krav, der er, for at få en seniorførtidspension, som der er for at få en førtidspension, hvor antallet af nytilkendelser jo er faldet ganske drastisk.

Vil ministeren gerne bekræfte, at ministeren har været med til at forringe den eneste tilbagetrækningsordning, som indebar en klar rettighed til lønmodtagerne, nemlig efterlønsordningen, altså at ministeren sammen med Dansk Folkeparti og andre borgerlige partier skar efterlønsperioden ned til 3 år, og at denne 3-årige efterlønsperiode følger folkepensionsalderen, det vil sige, at den bliver mindre og mindre værd for de mennesker, den egentlig var tiltænkt? Det er jo den nøgne sandhed, altså at ministeren taler om muligheder for tilbagetrækning, men at ministeren er repræsentant for en gruppe partier her i Folketinget, der har forringet mulighederne for tilbagetrækning, så efterlønsordningen stort set i praksis er ikkeeksisterende for de mennesker, den oprindelig var møntet på.

Det samme gælder jo dagpengene, hvor ministerens parti har forringet dagpengeperioden, skåret den ned til 2 år og fordoblet kravene til at genoptjene dagpenge. Ministerens parti har også været med til at forringe sygedagpengene, så de typisk forsvinder efter 22 uger, hvor det tidligere var 52 uger. Ministeren har været med til at forringe mulighederne for at få kontanthjælp og den økonomi, man har, plus at ministeren jo så nu går i spidsen for at gøre den allerlaveste ydelse, nemlig integrationsydelsen, endnu lavere.

Så spørgsmålet er igen: Hvad skal alle de mennesker, der ryger ud af arbejdsmarkedet, leve af?

Ministeren.

Vi kom jo godt rundt, kan man sige, i Beskæftigelsesministeriets ressort – og nok også lidt uden for spørgsmålet her, men det skal ikke afholde mig fra at svare hr. Finn Sørensen.

Man kan jo først og fremmest glæde sig over, at aldrig har der været så høj en beskæftigelse, som der er nu, i Danmark. Det kan nok ikke alene tilskrives min indsats som beskæftigelsesminister, men jeg glæder mig dog trods alt over, at vi har et historisk højt antal beskæftigede. Vi har også, heldigvis, et stort fald i antallet af folk, der er på overførselsindkomst, som jo er med til at sikre, at flere bliver en del af det arbejdende fællesskab.

Det, som jeg synes er vigtigt at sikre, er, at flest mulige mennesker har muligheden for at få et arbejde, og at vi også tilskynder til, at det altid kan betale sig at arbejde. Og derfor må jeg sige, at de ydelser, som vi har i det danske samfund, står jeg fuldt og helt på mål for – dem synes jeg til hver en tid man kan forsvare, for der skal nu være forskel på at være på arbejdsmarkedet frem for at være på overførselsindkomst.

Spørgeren.

Ja, men skal den forskel være så dramatisk, som den er for mennesker, der ryger ud af arbejdsmarkedet i midten af halvtredserne og i sidste halvdel af 50-årsalderen, enten fordi de er slidt ned – hvad ministerens initiativ på arbejdsmiljøområdet jo ikke har været i stand til at forhindre indtil nu – eller fordi der simpelt hen ikke er plads til dem, fordi de ikke har de kvalifikationer, der er brug for, fordi der er skåret ned på uddannelse? Spørgsmålet er: Hvad skal de menneskelige leve af frem til pensionsalderen?

Ministeren.

Først og fremmest kan vi jo glæde os over, at der er fremgang, når man ser på, hvor mange over 60 år, der faktisk har en arbejdsmarkedstilknytning. Det synes jeg er glædeligt. Men derudover køber jeg ikke præmissen om, at der ikke er mulighed for, hvis man er nedslidt, at få en offentlig ydelse – for det er der jo. Så sent som her i dag har jeg sat gang i en kampagne for at udbrede kendskabet til seniorførtidspension, som jo er en ordning, som dækker to ting. Der er ikke så mange, der søger seniorførtidspension, men man kan jo så glæde sig over, at blandt dem, der søger seniorførtidspension, er der rigtig, rigtig mange, der får bevilget det – et sted mellem 80 og 90 pct. Så det er jo sådan set et godt billede på, at det kan lade sig gøre.

Tak. Så har vi en medspørger igen, og det er hr. Henning Hyllested. Værsgo.

Tak. Ikke desto mindre er der jo flere, også såkaldte eksperter, økonomer osv., der har gjort opmærksom på, at der er et problem. Torben M. Andersen, som i øvrigt var formand for den der Velfærdskommission, siger, at der er et uløst problem, og store pensionsselskaber gør opmærksom på, at nedslidte danskere risikerer at blive efterladt uden indtægt, og at det derfor også er nødvendigt at finde nogle nye alternativer, hvis man vil fortsætte med at lade folkepensionsalderen stige, som det er planlagt. Vismændene gør jo opmærksom på, at der faktisk sker en – også hvis man sammenligner internationalt – ret skarp stigning i pensionsalderen i de kommende år, og også de siger, at der er behov for et alternativt forløb, som så går ud på, at der skal være flere år med folkepension.

Så er det bare, jeg tænker, at det må ministeren jo trods alt forholde sig til. Jeg er med på, at ministeren mener, at det er godt, som det er, og at man er nødt til at have en ensartet pensionsalder og sådan noget, men der ligger faktisk forslag, som heller ikke truer robustheden i den danske økonomi, og som trods alt indeholder nogle alternative løsninger på det her, som kommer de nedslidte til gode.

Ministeren.

Det fortjener jo så at blive forklaret, hvad det er for løsninger, der så måtte ligge på bordet. Det nåede spørgeren så aldrig rigtig at få indføjet i sit spørgsmål. Men lad nu det være. Jeg vil gerne igen understrege, at vi selvfølgelig skal følge det her spørgsmål om nedslidning tæt, og jeg er også villig til at se på yderligere initiativer i forhold til dem, der måtte være i en situation, hvor de er nedslidte efter et langt liv på arbejdsmarkedet. Det siger sig selv.

Vi har ordninger i dag, der giver mulighed for at træde ud af arbejdsmarkedet, men jeg tror, vi skal være bedre til i fremtiden at sikre, at folk ikke kommer i den situation, at de måtte blive nedslidt, men i højere grad får hjulpet dem til at få andre jobmuligheder undervejs i deres karriere på det danske arbejdsmarked.

Så er det hr. Henning Hyllested.

Det er jeg selvfølgelig meget enig i, men det vil også kræve massive investeringer i bl.a. Arbejdstilsynet, og det er jo altså gået den modsatte vej nu igennem 15-20 år med Arbejdstilsynet og investeringer i Arbejdstilsynet, og det har været, som ministeren selv var inde på, sådan noget stop and go-noget. Jeg kan forstå – ministeren må rette mig, hvis ikke jeg har fattet det rigtigt, for det kan være svært at læse – at man har afsat 13 mio. kr. til Arbejdstilsynet plus 2 mio. kr. til andre indsatser, og det forekommer mig søreme at være i underkanten, når vurderingen er, at der i hvert fald skal 25 mio. kr. til for bare at bevare det nuværende niveau og holde skindet på næsen i forhold til det beskårne Arbejdstilsyn, vi har i dag.

Tak. Så er det ministeren.

Nu er det måske lige uden for spørgsmålet her at diskutere Arbejdstilsynets økonomi. Det kommer vi til at gøre i de forhandlinger, som finder sted nu, om en fremadrettet indsats for vores arbejdsmiljø, og der lægger jeg jo selv op til en 4-årig aftale for også at sikre en fast kurs for de vilkår, Arbejdstilsynet har at arbejde under, herunder også de økonomiske vilkår. Jeg har også klart signaleret til de politiske partier, at det er jeg villig til at diskutere, og det må vi så tage ved forhandlingsbordet.

Tak. Så vender vi tilbage til hr. Finn Sørensen som hovedspørger. Sidste spørgsmål, værsgo.

Tak. Jeg konstaterer, at ministeren ingen problemer har med den stigende pensionsalder. Han erkender, at der er nogle arbejdsmiljøproblemer og problemer med noget uddannelse, men han har ingen bud på nogle massive investeringer i et godt arbejdsmiljø og nogle gode uddannelser til folk, der ikke har så meget af den slags.

Han har heller ikke nogen bud på øgede tilbagetrækningsmuligheder for mennesker, der ikke kan holde til at arbejde så længe. Så jeg må jo bare konstatere, at ministeren er ligeglad med den meget store del af befolkningen, der er dybt bekymret over, at de ikke kan holde til at arbejde til en stadig højere pensionsalder.

Ministeren.

Det må – desværre – igen stå for hr. Finn Sørensens egen regning at lave så fejlagtig en konklusion. Jeg er ikke ligeglad med de mennesker, der er på arbejdsmarkedet. Jeg vil gerne sige tak til de mange mennesker, der bidrager til at holde det her samfund kørende. De fortjener en stor ros.

Det er jo ikke mere end et år siden, at vi lavede en meget ambitiøs trepartsaftale, hvor vi bruger 2,5 mia. kr. på at forbedre voksen- og efteruddannelsessystemet for netop at tage hånd om nogle af de her udfordringer, vi taler om her i dag.

Men jeg vil også gerne signalere, at vi jo kommer til at have et vedvarende fokus på det her for at sikre et bedre arbejdsmiljø, men også for at forebygge, at der måtte være mennesker, der bliver nedslidte af at gå på arbejde. Det skylder vi at gøre.

Tak til såvel ministeren som spørgeren.

Vi går så videre i rækken, og det er nu til udlændinge- og integrationsministeren. Og spørgeren er fru Marie Krarup.