L 95 Forslag til lov om ændring af straffeloven.

(Ulovlig påvirkningsvirksomhed).

Af: Justitsminister Søren Pape Poulsen (KF)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 19-03-2019

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. marts 2019

20181_l95_som_vedtaget.pdf
Html-version

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. marts 2019

Forslag

til

Lov om ændring af straffeloven

(Ulovlig påvirkningsvirksomhed)

§ 1

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1156 af 20. september 2018, som ændret ved § 8 i lov nr. 174 af 27. februar 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 108, stk. 1, ændres »efterretningsvæsen« til: »efterretningstjeneste«, og efter »danske stats område,« indsættes: »herunder samarbejde om at udøve påvirkningsvirksomhed med henblik på at påvirke beslutningstagning eller den almene meningsdannelse,«.

2. I § 108, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Det samme gælder, hvis påvirkningsvirksomheden efter stk. 1 udøves i forbindelse med de valg og stemmeafgivninger, der er omfattet af § 116.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.