L 222 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af lønsum m.v. og momsloven.

(Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.).

Af: Skatteminister Karsten Lauritzen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 07-05-2019

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 7. maj 2019

20181_l222_som_vedtaget.pdf
Html-version

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 7. maj 2019

Forslag

til

Lov om ændring af lov om afgift af lønsum m.v. og momsloven

(Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.)

§ 1

I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 239 af 7. marts 2017, som ændret ved § 28 i lov nr. 745 af 8. juni 2018 og § 7 i lov nr. 1130 af 11. september 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres »merværdiafgiftslovens« til: »momslovens«, og »merværdiafgiftsloven« ændres til: »momsloven«.

2. I § 1, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »aviser«: »omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 18«.

3. I § 4, stk. 5, indsættes efter »importerer aviser,«: »herunder aviser leveret elektronisk,«.

§ 2

I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 1726 af 27. december 2018, foretages følgende ændringer:

1. I fodnote 1 til lovens titel ændres »L 177, side 9, og« til: »nr. L 177, side 9,«, og efter »L 348, side 7« indsættes: », og Rådets direktiv 2018/1713/EU af 6. november 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF, for så vidt angår momssatser for bøger, aviser og tidsskrifter, EU-Tidende 2018, nr. L 286, side 20«.

2. I § 34, stk. 1, nr. 18, indsættes efter »aviser,«: »herunder aviser leveret elektronisk,«.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 2019.