Spm. nr. S 237

6) Til miljø- og fødevareministeren af:

Christian Rabjerg Madsen (S) :

Hvad mener ministeren om Naturstyrelsens beslutning om at sælge Vejers Strandhotel til Freja Ejendomme frem for familien Frandsen, der har drevet Strandhotellet i Vejers Strand siden 1957, hvilket betyder, at det historiske Strandhotel, der har ligget på Vestkysten i 91 år, må lukke?

Spm. nr. S 237

6) Til miljø- og fødevareministeren af:

Christian Rabjerg Madsen (S) :

Hvad mener ministeren om Naturstyrelsens beslutning om at sælge Vejers Strandhotel til Freja Ejendomme frem for familien Frandsen, der har drevet Strandhotellet i Vejers Strand siden 1957, hvilket betyder, at det historiske Strandhotel, der har ligget på Vestkysten i 91 år, må lukke?

Værsgo til oplæsning.

Hvad mener ministeren om Naturstyrelsens beslutning om at sælge Vejers Strandhotel til Freja Ejendomme frem for familien Frandsen, der har drevet Strandhotellet i Vejers Strand siden 1957, hvilket betyder, at det historiske Strandhotel, der har ligget på Vestkysten i 91 år, må lukke?

Værsgo, ministeren.

Tak, formand. Og tak for spørgsmålet. Jeg er glad for at få mulighed for at få opklaret en misforståelse fra spørgerens side. Præmissen for spørgsmålet er nemlig ikke rigtig.

Der er ikke tale om, at Naturstyrelsen har besluttet at sælge grunden under Vejers Strandhotel til Freja Ejendomme i stedet for at sælge den til den nuværende ejer af hotellet. Der er derimod tale om, at Naturstyrelsen har fulgt statens regler for salg af statens ejendomme. Staten, herunder også Naturstyrelsen, må ikke forskelsbehandle ved at sælge statens aktiver direkte til én køber. Salg skal ske ved offentlige udbud, eller ved at ejendommene overdrages til statens ejendomsselskab, Freja. På den måde sikres staten den bedste pris, uden at enkeltpersoner bliver begunstiget.

Der kan undtagelsesvis sælges via aktstykke, når der er vægtige grunde til det. Naturstyrelsen har imidlertid vurderet, at den aktuelle forpagtning ikke udgør en sådan tilstrækkelig vægtet grund. Jeg kan også oplyse, at ejeren af hotellet ad flere omgange er blevet oplyst om, at udgangspunktet for et eventuel salg af grunden under hotellet ville være et offentligt udbud. Ejeren blev i forlængelse heraf i december 2016 orienteret om, at grunden ville blive overdraget til Freja.

Da den nuværende ejer overtog lejekontrakten i 1997, fremgik det også af lejekontrakten, at hotellet skulle fjernes, når kontrakten udløb. Grunden blev i sommeren 2017 overdraget til Freja, der undersøger muligheden for at udvikle arealet. Herefter tager Freja stilling til, om grunden skal sælges alene eller som en del af et samlet projekt. Uanset hvilken model Freja vil gå videre med, vil den nuværende hotelejer få mulighed for at byde på lige fod med andre.

Værsgo.

Man skulle jo sådan set tro, at det spørgsmål, jeg har stillet, lige er blevet besvaret af en embedsmand eller af en jurist, for det er jo en lang gang juristeri og embedsmandssnak, ministeren disker op med her. Og det er simpelt hen ikke tilfredsstillende.

Det hotel, vi taler om, altså Strandhotellet i Vejers, har ligget på dette sted tæt på bølgerne i 91 år. Den familie – Frandsen – har drevet hotellet i mere end 60 år, og det nuværende forpagterpar, Niels Jørgen og Sigrid Frandsen, har drevet hotellet i årtier.

Jeg har besøgt dem derude. Det er elskelige mennesker, og hele lokalsamfundet er på fornavn med dem. Det er simpelt hen en kulturinstitution ved Vestkysten, som de forpagter og driver.

Jeg skal ikke blande mig i beslutningen om at sælge grunden, men jeg forstår simpelt hen ikke ministerens fremfærd i den her sag, hvor jeg synes man har behandlet det her ældre ægtepar fuldstændig uartigt. For det fremgår jo krystalklart, at hvis ministeren var minister og politiker fremfor embedsmand, altså hvis ministeren ville forholde sig til sagen, så ligger der jo en mulighed for, at ministeren kunne vurdere, at det, at man har drevet hotel på grunden i 60 år, var en vægtig grund, en tilpas vægtig grund til, at man kunne sige, at så får parret forkøbsret til den her grund, hvor både deres hotel og deres hus ligger.

Hvis ikke 60 års samlet drift af hotel på det samme sted, hvis ikke det forhold, at deres eget hus ligger på den her grund, er en vægtig nok grund til, at man kan give dem forkøbsret, så har jeg meget svært ved at forstå, hvad der så ville være en vægtig grund til, at man kunne give dem forkøbsret.

Så vil ministeren ikke være rar som politiker, som holdningsmenneske at forklare mig og dem, der måtte lytte med, hvorfor man ikke har tillagt det her forhold så stor betydning, at man kunne give Niels Jørgen og Sigrid Frandsen den forkøbsret, som ministeren har mulighed for at give dem?

Værsgo, ministeren.

Tak for det, formand. Også tak for det opfølgende spørgsmål. Jeg forstår godt, at der kan være mennesker på den jyske vestkyst, der er kede af den situation, de er havnet i, men det er jo sådan, at vi ikke leder et land på følelser, men på lovgivning og på fortolkning af lovgivning. Og jeg har bedt om at få foretaget en vurdering af det her, og det har Naturstyrelsen gjort, og de har vurderet, at den aktuelle forpagtning ikke udgør en sådan tilstrækkelig vægtig grund.

Men dermed har man jo ikke afskåret sig selv fra muligheden for at kunne købe, for når det bliver bragt i udbud, har man jo mulighed for – den nuværende hotelejer som alle andre – at byde på lige fod. Og så synes jeg da også, at det er væsentligt at vedkende sig, at man har været bevidst om de her forhold, fra man overtog lejekontrakten, så det er jo ikke sådan, at det kommer som en overraskelse.

Værsgo.

Jeg skal bare lige høre, om jeg skal forstå det sådan, at ministeren ikke har forholdt sig til den her sag. Har ministeren på trods af gentagne henvendelser i pressen og gentagne opråb fra forpagterparret ikke forholdt sig til, om det forhold, at de har haft det her hotel i familien i mere end 60 år, ikke skulle være en vægtig nok grund til at give dem forkøbsretten? Har ministeren ikke forholdt sig til det? Har man ladet embedsmænd styre den proces uden at have så meget som en holdning til det spørgsmål?

Værsgo.

Tak for det, formand. Og tak for det opfølgende spørgsmål. Jeg har bedt Naturstyrelsen om at vurdere, om der var en tilstrækkelig vægtig grund. Det er Naturstyrelsens opgave at gøre det, og de har vurderet, som de har gjort, og det har jeg fulgt. Derfor er sagen, som den er.

Spørgeren, værsgo.

Ud over at være minister er ministeren også folkevalgt. Det vil sige, at der er nogle mennesker, der har givet ministeren mulighed for at bruge sine meninger og holdninger og sit virke i øvrigt til at træffe beslutninger. Jeg synes, det er utrolig trist, at man som minister i en sag, som er så vigtig for et lokalsamfund – og som er så vigtig for et ægtepar, som har drevet hotel der i årtier – ikke engang vil ulejlige sig med rent faktisk at vurdere sagens substans, men i stedet for lader det være op til sine embedsfolk.

For i det svar, ministeren har givet mig, fremgår det krystalklart, at man godt kan lave en vurdering. Man kan godt lave en vurdering af, om det forhold, at der er blevet drevet hotel der i så mange år af den samme familie, skulle være nok til at vurdere, at de kan få lov til at få forkøbsret. Den vurdering har man end ikke foretaget, og det synes jeg simpelt hen ikke er i orden.

Ministeren.

Tak for det, formand. Og tak for det opfølgende spørgsmål. Det er jo i orden, at spørgeren ikke mener, det er i orden, at jeg ikke har gjort det. Men det ændrer ikke ved det forhold, at der skal være en vægtig grund, og spørgeren kan jo ikke se, hvor meget jeg har forholdt mig til i sagen. Men faktum er, at der ikke er en vægtig grund. Sådan har Naturstyrelsen vurderet det, og det er det, jeg har fulgt.

Tak for det. Spørgsmålet er sluttet.

Der er et nyt spørgsmål til undervisningsministeren af hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Spørgsmålet er sluttet.

Tak for det. Spørgsmålet er sluttet.