L 49 Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler.

(Lempelse af bindinger i regelsættet om »Fælles Mål«).

Af: Undervisningsminister Merete Riisager (LA)
Udvalg: Undervisningsudvalget
Samling: 2017-18
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 07-12-2017

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 7. december 2017

20171_l49_som_vedtaget.pdf
Html-version

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 7. december 2017

Forslag

til

Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler

(Lempelse af bindinger i regelsættet om »Fælles Mål«)

§ 1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 989 af 23. august 2017, som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27. december 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 10, stk. 1, 2. pkt., ændres »samt færdigheds- og vidensmål i de enkelte fag/emner, herunder« til: », inddeling i færdigheds- og vidensområder, ud fra hvilke undervisningen i de enkelte fag/emner skal tilrettelægges, og«.

2. I § 10 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

 »Stk. 2. Undervisningsministeren udsender vejledende færdigheds- og vidensmål.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

3. I § 10, stk. 2, 2. pkt., der bliver stk. 3, 2. pkt., ændres »arbejdet med færdigheds- og vidensmål« til: »tilrettelæggelsen af undervisningen ud fra færdigheds- og vidensområderne«.

4. I § 11, stk. 3, ændres »færdigheds- og vidensmål« til: »færdigheds- og vidensområder, ud fra hvilke undervisningen skal tilrettelægges,«.

5. I § 13, stk. 2, 1. pkt., udgår », færdigheds- og vidensmål«.

6. I § 40, stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

§ 2

I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 21. juni 2017, foretages følgende ændring:

1. I § 1 a, stk. 4, ændres »færdigheds- og vidensmål« til: »færdigheds- og vidensområder«.

§ 3

I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 787 af 21. juni 2017, foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 3, ændres »færdigheds- og vidensmål« til: »færdigheds- og vidensområder«.

§ 4

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.