§ 20-spørgsmål S 5 Om statsministerens tale og Finansministeriets beregninger.

Til: Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S)
Dato: 27-09-2012
Samling: 2012-13
Status: Bortfaldet

Om § 20-spørgsmålet

Sagsgang:
Anmeldelse 27-09-2012
Spørgsmålets ordlyd:
Vil statsministeren set i lyset af statsministerens tale ved den socialdemokratiske kongres give sin vurdering af, om det er de bredeste skuldre, der bærer det største læs, når det af Finansministeriets beregninger af 26 forskellige familietyper fremgår, at en enlig kontanthjælpsmodtager over 25 år uden børn i lejebolig, et par på kontanthjælp med to børn i lejebolig, en enlig dagpengemodtager uden børn i lejebolig, en enlig førtidspensionist på ny ordning i lejebolig, et par på førtidspension på ny ordning i lejebolig, en enlig førtidspensionist med mellemste førtidspension i lejebolig og en enlig efterlønsmodtager på ny ordning i lejebolig mister mellem 4.000 kr. og 11.000 kr. om året?
Skriftlig begrundelse:
I sin tale den 21. september til den socialdemokratiske kongres gjorde statsministeren meget ud af at forklare forskellen mellem den socialdemokratiske skattepolitik og Venstres skattepolitik. Ifølge statsministeren sikrer socialdemokraterne, at de bredeste skuldrer bærer de største byrder. Af Finansministeriets beregninger fremgår virkningerne af skattereformen på 26 forskellige familietyper. Beregningerne viser klart, at nogen vinder og andre taber. Af vinderne kan nævnes metalarbejderen, privat ansatte funktionærer, direktøren, pensionister med ATP m.fl. Taberne er de i spørgsmålet nævnte. Når statsministeren igen og igen i sin tale nævner den særlige socialdemokratiske måde at drive politik på, så kræver det en yderligere uddybning fra statsministerens side fordi Finansministeriets beregninger viser det modsatte.
Dokumentdato: 27-09-2012
Modtaget: 27-09-2012
Omdelt: 27-09-2012

Vil statsministeren set i lyset af statsministerens tale ved den socialdemokratiske kongres give sin vurdering af, om det er de bredeste skuldre, der bærer det største læs, når det af Finansministeriets beregninger af 26 forskellige familietyper fremgår, at en enlig kontanthjælpsmodtager over 25 år uden børn i lejebolig, et par på kontanthjælp med to børn i lejebolig, en enlig dagpengemodtager uden børn i lejebolig, en enlig førtidspensionist på ny ordning i lejebolig, et par på førtidspension på ny ordning i lejebolig, en enlig førtidspensionist med mellemste førtidspension i lejebolig og en enlig efterlønsmodtager på ny ordning i lejebolig mister mellem 4.000 og 11.000 kr. om året?

Vil statsministeren set i lyset af statsministerens tale ved den socialdemokratiske kongres give sin vurdering af, om det er de bredeste skuldre, der bærer det største læs, når det af Finansministeriets beregninger af 26 forskellige familietyper fremgår, at en enlig kontanthjælpsmodtager over 25 år uden børn i lejebolig, et par på kontanthjælp med to børn i lejebolig, en enlig dagpengemodtager uden børn i lejebolig, en enlig førtidspensionist på ny ordning i lejebolig, et par på førtidspension på ny ordning i lejebolig, en enlig førtidspensionist med mellemste førtidspension i lejebolig og en enlig efterlønsmodtager på ny ordning i lejebolig mister mellem 4.000 og 11.000 kr. om året? (pdf-version)
Html-version