Spm. nr. S 1017

13) Til ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser af:

Esben Lunde Larsen (V):

Hvad er ministerens holdning til, at universiteterne ifølge Danske Universiteter samlet set har 600 mio. kr. mindre i 2012 end i 2011 til undervisning og forskning?

Hr. Esben Lunde Larsen for oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det. Hvad er ministerens holdning til, at universiteterne ifølge Danske Universiteter samlet set har 600 mio. kr. mindre i 2012 end i 2011 til undervisning og forskning?

Ministeren.

Lad mig først og fremmest slå fast, at jeg ikke er enig i, at universiteterne samlet set har 600 mio. kr. mindre i 2012 end i 2011 til undervisning og forskning. Regeringen og Enhedslisten har i finanslovaftalen for 2012 afsat 1 mia. kr. i 2012-13 til finansiering af den øgede uddannelsesaktivitet på de videregående uddannelser. Heraf går cirka 630 mio. kr. til de videregående uddannelser alene på universiteterne. Samtidig har alle Folketingets partier været med til at afsætte 229 mio. kr. som basisforskningsmidler til universiteterne i forbindelse med fordelingen af forskningsreserven i 2012.

De ekstra midler til både undervisning og forskning på universiteterne betyder, at universiteterne vil modtage 15,2 mia. kr. i tilskud fra Uddannelsesministeriet i 2012. Hertil kommer, at universiteterne selv har en positiv forventning til deres hjemtag af eksterne forskningsmidler i 2012. Universiteternes samlede økonomi forventes således at vokse med 0,2 mia. kr. i 2012 i forhold til 2011. Det skal jo altså ses i modsætning til, at universiteternes samlede økonomi på VK-regeringens finanslovforslag fra august forventedes at blive 0,3 mia. kr. mindre end i 2012.

Dermed mener jeg, at vi hermed har sikret, at i stedet for at universiteternes økonomi var skrumpet som planlagt af VK, er det lykkedes os at vende det til en om end beskeden stigning, og at vi derfor har droppet den nedskæringspolitik, som lå til grund for VK. Derfor synes jeg heller ikke, at Danske Universiteters opgørelse, som viser, at universiteterne samlet set har 600 mio. kr. mindre i 2012 end i 2011 giver et retvisende billede af universiteternes økonomi i 2012. Tværtimod må man sige, at alle de beslutninger, der er truffet, som trækker i den gale retning, er truffet, før vi har lavet en finanslovaftale for 2012, og de beslutninger, der er truffet i forbindelse med finanslovaftalen for 2012, gør faktisk, at universiteternes samlede økonomi vokser i 2012 i stedet for at blive reduceret.

Hr. Esben Lunde Larsen.

Jamen det er jo rørende at høre ministeren, for ministeren har jo selv i et åbent samråd bekræftet, at der eksempelvis er 419 mio. kr. mindre næste år. Det har ministeren selv i et åbent samråd bekræftet. Derfor er det da fantastisk at stå at høre, at regeringens politik på det her område nu lige pludselig er blevet en god historie.

Regeringen har indtil nu forklaret alle sine mange løftebrud med manglende flertalsbegrundelser. Derfor skal jeg bare høre ministeren, om han vil bekræfte, at De Radikale, S, SF og Enhedslisten inden valget lovede samlet set at øge midlerne til uddannelse og forskning. Og vil ministeren nu forklare, hvorfor regeringen løber fra det løfte, når nu der er 90 mandater bag?

Ministeren.

Jeg tror, det er rigtig vigtigt, at man her holder sig for øje, hvad det er for nogle tal, man slynger om sig med. Altså det, som vi har gjort med finanslovaftalen, delvis i samarbejde med Venstre og i øvrigt alle andre af Folketingets partier, er at vende en nedskæring af universiteternes basisforskningsmidler til en stigning. Det, vi har gjort i samarbejde med Enhedslisten, er at finansiere det øgede optag og den aktivitet, der følger deraf, med nye penge, i stedet for som VK-regeringen havde for vane at finansiere det via andre besparelser på uddannelsesområdet. Og det fører altså samlet set til, at hvis vi kigger på universiteternes økonomi, hvor de stod til et lille minus med VK-regeringens finanslovforslag fra august, så står de til et lille plus.

Så er det jo rigtigt, at jeg i et samråd har bekræftet, at selv om vi har øget universiteternes basisforskningsbevillinger, så er der andre dele af det samlede offentlige forskningsbudget, der falder, bl.a. som følge af udløb af bevillinger. Det står jeg fuldt og helt ved.

Jeg står også gerne ved, at vi ikke har annulleret de administrative besparelser, som VK-regeringen havde planlagt. Venstre kunne blive mødt med åbne arme af mig, hvis man erkender, at den politik, man havde planlagt med nedskæringer på universiteternes budgetter, var fejlslagen, og så håber jeg, at vi kan arbejde sammen om at få gang i løftet igen også fra næste år.

Hr. Esben Lunde Larsen.

Vi kan altid blive enige om, at vi kan samarbejde om at løfte området. Det er der slet ingen tvivl om. Der er bare den forskel, at VK-regeringen jo sagde ærligt og åbent: Vi er i en økonomisk situation, hvor det ikke er muligt at bruge så mange midler, som det har været tidligere, hvorimod de tre nuværende regeringspartier og Enhedslisten sagde højt og flot: Vi vil bruge flere midler. Og derfor er det jo i skærende kontrast til dette, når ministeren så selv kan stå og bekræfte, at der bliver brugt 419 mio. kr. mindre i 2012 end i 2011 under VK-regeringens finanslov. Men lad det nu ligge, vi har fået en bekræftelse fra ministeren på, at ministeren heller ikke sammen med de øvrige regeringspartier lever op til det valgløfte.

Men se, for mindre end et år siden, den 24. februar, var der her i Folketinget en forespørgselsdebat, rejst af Enhedslisten, om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden. I debatten sagde den daværende ordfører for Det Radikale Venstre, hr. Morten Østergaard, den nuværende minister, og jeg citerer: Vi kan ikke leve med, at regeringen skærer ned på uddannelse og forskning, citat slut. Jeg tror, at ministeren genkalder sig citatet.

Mit spørgsmål til ministeren er derfor helt enkelt: Hvad der er sket siden dette bastante udtryk, vi kan ikke leve med, at regeringen skærer ned på uddannelse og forskning, for der er jo flertal bag at øge midlerne i stedet for at skære ned? Så står regeringen over for en snarlig død, eller hvad må vi håbe på – hvis vi tør håbe på noget?

Ministeren.

Det er vel nærmest oppositionens pligt at håbe på det, men det er der ingen fare for kommer til at ske. Det, vi har gjort, er, at vi har samlet den ubetalte regning op, som var efterladt af V og K.

Der var et ekstra optag i sommer. Det var et rekordstort optag, og der er blevet fyldt op på de tomme pladser i løbet af efteråret. Havde det været VK-regeringen, der stadig væk havde været ved magten, havde man formentlig fulgt eksemplet fra sidste år, hvor man skar ned andre steder i uddannelsessystemet for at finansiere den øgede aktivitet. Det er en regning, som vi har fundet på kontorerne ved at tælle antallet af studerende, der er startet den 1. oktober, og som vi har betalt.

Derfor synes jeg, at man er nødt til at tage det med i sin betragtning, at vi altså har vendt det, der ville have ført til en ny nedskæring på uddannelse, til i stedet for at finansiere nye penge. Vi har også prioriteret og sagt, at vi ikke vil reducere basisforskningsmidlerne. Tværtimod er vi jo så alle partier i Folketinget blevet enige om at øge dem en smule. Havde VK-regeringen fået sin vilje, havde der været en kraftig reduktion.

Så er det rigtigt, at vi, fordi der er mange ting, vi gerne vil, og fordi vi ikke kan nå det hele i 2012, ikke har annulleret besparelserne på administrationen. Det har været en prioriteringssag. Vi synes, at det var vigtigere, at de nyoptagne studerende, det rekordhøje optag, fik samme høje kvalitet, uden at der blev skåret ned andre steder i uddannelsessystemet, end at annullere de administrative besparelser.

Hr. Esben Lunde Larsen.

Tak for den erkendelse, for det betyder jo også, at vi er klar over, at ministeren og dennes parti og de øvrige regeringspartier, før de blev en regering, har lovet mere, end de kunne holde.

Formanden for Rektorkollegiet, Jens Oddershede, som ministeren naturligvis kender, har anført, at regeringen begår løftebrud, fordi den nye regering ikke ruller alle besparelser på det her område tilbage, som den ellers har sagt at den ville gøre. Mit enkle spørgsmål til ministeren er derfor, om ministeren ikke bekymrer sig for sin og regeringens troværdighed i forsknings- og universitetsmiljøerne, når selv Rektorkollegiets formand anfører, at regeringen begår løftebrud.

Ministeren.

Jeg tror, at det er svært at forestille sig, at man ikke kommer i en situation, hvor både Rektorkollegiet og for så vidt også Danske Studerendes Fællesråd synes, at der er god brug for flere midler til området. Derfor tror jeg også, at de er rigtig glade for, at der er kommet en ny regering, som har taget hul på genopretningen af universiteternes økonomi efter de senere års finanspolitik ført af VK med støtte fra Dansk Folkeparti.

Det har jo været nedskæring på nedskæring. I genopretningsaftalen synes man, at forskningsudgifterne var kommet for højt op, og derfor vedtog man en kraftig nedskæring. Også når der på finanslovene skulle finansieres ny aktivitet, skete det ved andre besparelser. Der har vi jo sat foden ned og sagt, at det ikke er kursen fremad. Vi har vendt et truende minus i universiteternes økonomi til et plus. Vi har sørget for at finansiere det øgede optag, hvor regningen var efterladt af VK-regeringen. Derfor synes jeg, at alle studerende, alle rektorer og alle universitetslektorer og -professorer skal være rigtig glade for, at der er kommet en ny regering, som har sat en stopper for det nedskæringsridt, som VK-regeringen havde gang i, og i stedet for nu har vendt kurven og også vil gøre det i de kommende år.

Tak til ministeren. Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er også stillet til ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser og også af hr. Esben Lunde Larsen.