Til Dansk Folkepartis ordfører, hr.
Alex Ahrendtsen, vil jeg gerne sige, at man mange gange kunne ønske sig, at man også havde haft mulighed for at leve i en anden tid.
Jeg er nemlig også blevet informeret om nye ting i dag.
Jeg ville da rigtig gerne have mødt H.C.
Andersen i en socialdemokratisk læseforening.
Det er sådan, at H.C.
Andersen har noget helt særligt at fortælle os om værdien for vort land og for os, der bor her, om den grundlæggende forståelse for menneskers held og skæbne i livet, altså om værdien for mennesker og for vores samfund.
Normalt siger jeg, hvis jeg skal definere, hvad identitet er, at det i hvert fald er koblingen af sprog og historie.
Og vi må sige, at også her fylder H.C.
Andersen rigtig godt for mennesket, for samfundet og for vores nation.
Vi Socialdemokrater har jo sammen med de to andre regeringspartier i regeringsgrundlaget sagt, hvad det er, vores kulturpolitik ligesom skal munde ud i og sigte efter.
Der er tre ting:
Vi vil gerne være med til at sikre, at vores kulturpolitik har et internationalt sigte – sigter mod økonomisk vækst og fremmer demokrati.
Det skal gøres på den allerbredeste måde med allerflest interessenter.
Det skal være et åbent samarbejde, en åben dialog, der hylder og respekterer armslængdeprincippet.
Hvordan er det så, det skal tolkes ind i Dansk Folkepartis forslag om en samlet strategi?
Vi ved, at H.C.
Andersens litterære kvaliteter i både nutiden og fortiden har rigtig meget at fortælle om menneskets væsen, og det både på godt og ondt.
Vi ved også, at den her form for fortælling har forskellig appel hos forskellige kulturer i verden.
Jeg har selv oplevet det i Kina, hvor det er meget forunderligt at opleve, hvordan H.C.
Andersen vægtes helt anderledes end i andre kulturer, europæiske eksempelvis.
Jeg spurgte nogle af dem, jeg mødte i Kina, hvorfor H.C.
Andersen fylder så meget der.
Jo, sagde de, han er jo en meget poetisk forfatter, og Kina er et meget poetisk anlagt land, så der er et helt naturligt og fantastisk match, som vi politisk også bruger i Kina i vores repræsentation og i den måde, vi kulturformidler i Kina.
Der blev lavet en utrolig satsning på H.C.
Andersen i år 2005.
Det blev afprøvet såvel på dansk jord som ude i verden, hvordan den internationale interesse var for H.C.
Andersen.
Vi ved også, at H.C.
Andersens værdier har rigtig mange interessenter.
Værdierne er stærke, de er konstruktive, og de understøtter en fortsat udvikling af det, H.C.
Andersen har at give i nutiden, men også den satsning, vi laver med henblik på fremtiden.
Det kan være interessenter, som kigger på den litteraturhistoriske vinkel.
Det kan være dem, der kigger på det erhvervsmæssigt, økonomisk, det kan være ud fra en kommunal eller regional vinkel i forhold til den lokale identitet.
Ja, der er rigtig mange følelser, og der er rigtig mange, der finder stor fornuft i at gøre en særlig indsats for H.C.
Andersens værker og hans personlighed.
Fra socialdemokratisk side hylder vi og erkender og priser de stærke kræfter, og i meget vid udstrækning understøtter vi det politisk, både med opmærksomhed og på den måde, Folketinget har fokuseret på det og understøttet det i årene, der er gået.
Ministeren er fremkommet med eksempler på steder, hvor man står stærkt.
Jeg har i mine drøftelser og også i de drøftelser, Kulturudvalget har haft med Det Danske Kulturinstitut, også spurgt ind til, hvordan Det Danske Kulturinstitut i de lande, hvor man arbejder, medtænker H.C.
Andersen i den danske strategi.
De siger:
Vi tager naturligvis H.C.
Andersen med som et element i at fremvise dansk kultur og mentalitet og påvirke med dansk kultur og mentalitet.
De gør det ud fra den vinkel, at de mener, at det giver nytte og værdi.
Ministeren har også været inde på at sige, at der er en massiv indsats fra såvel Det Kongelige Bibliotek som fra andre steder i landet, for at man kan få den digitalisering, som er helt nødvendig i nutiden, for at man kan få kendskabet.
Forskningsmæssigt forsker ikke kun Syddansk Universitet, men også satelitter ude i verden, allerede for nuværende i H.C.
Andersen.
Turismemæssigt tror vi alle sammen, også regeringen, meget på, at oplevelsesøkonomi har noget at byde på, og der skal vi naturligvis bruge de ting, vi kan, ude i verden.
Som afslutning vil jeg sige, at Dansk Folkeparti var med til at understøtte den tidligere regering, var med til at understøtte initiativet i år 2005, det var et samlet Folketing.
Jeg kan ærgre mig over, at Dansk Folkeparti ikke umiddelbart efter 2005 tog initiativet til dengang at sige, at man skulle lave en videre strategi eller i hvert fald få held med, at den blev fastlagt.
Jeg skal sige, at Socialdemokraterne ikke kan støtte den strategi og det forslag til vedtagelse, som det ligger her, og som er fremsat af Dansk Folkeparti.
Men jeg har her på allertydeligste vis sagt, at vi virkelig føler, at det her har værdi.
Så vil jeg gerne læse forslaget til vedtagelse op.
Det er regeringspartierne (S, RV og SF) og Enhedslisten, der står bag:
Forslag til vedtagelse
»Folketinget anerkender den betydning, H.C.
Andersen har som kulturelt fyrtårn for dansk kultur, og påskønner den interesse, der udvises for H.C.
Andersen i både Danmark og i udlandet.
Folketinget noterer sig med tilfredshed, at der gøres en stor indsats på H.C.
Andersen-området, med mange initiativer rettet mod udbredelsen af kendskabet til H.C.
Andersen.
Folketinget bifalder, at der gøres en bred indsats for udbredelsen af H.C.
Andersen gennem arbejdet på områder som:
-
Formidling af H.C.
Andersens forfatterskab, eksempelvis digitalisering af samlinger
-
Internationale initiativer, herunder større udstillinger om H.C.
Andersen og særlige turismeindsatser
-
Forskning, internationalt som nationalt.
Folketinget tager til efterretning, at der arbejdes seriøst med udbredelsen af H.C.
Andersen i forskningsøjemed såvel som i et formidlings- og turismeperspektiv.
Folketinget hilser det velkommen, at der arbejdes videre i de spor, som allerede er lagt for arbejdet med udbredelsen af H.C.
Andersen.«
(Forslag til vedtagelse nr.
V 60).