Det næste punkt på dagsordenen er:

32) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 218:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod sms-lån.

Af Benny Engelbrecht (S) m.fl.

(Fremsættelse 09.04.2010).

Forhandlingen er åbnet. Det er økonomi- og erhvervsministeren.

Socialdemokraterne har fremsat beslutningsforslag om forbud mod sms-lån. Det er jo ikke første gang, at Socialdemokraterne har fremsat beslutningsforslag om forbud mod sms-lån. I maj 2008 behandlede Folketinget et lignende forslag fra Socialdemokraterne. Et flertal, V og K og DF, var dengang enige om at afvise beslutningsforslaget, da Forbrugerombudsmanden havde indkaldt branchen og Forbrugerrådet til forhandlinger om retningslinjer for sms-lån.

Forbrugerombudsmanden har nu sammen med branchen og Forbrugerrådet udarbejdet retningslinjer for sms-lån, der trådte i kraft den 1. marts 2009. Retningslinjerne betyder, at udbydere af sms-lån skal overholde en række regler om udbud og kreditaftaler og sikre forbrugeren oplysninger om lånet, lånets vilkår, priser, fortrydelsesret m.v.

Det vil f.eks. sige, at når en forbruger tager et sms-lån, skal alle bebyrdende aftalevilkår samt prisen for lånet fremgå af sms-korrespondancen mellem långiver og forbruger. Låneudbyderen har også i hvert enkelt tilfælde pligt til at sikre sig, at låneaftalen med forbrugeren bliver indgået på et forsvarligt og informeret grundlag. Det indebærer bl.a., at en erhvervsdrivende må foretage en vis kreditvurdering og sikre sig tilstrækkelig dokumentation for forbrugerens økonomiske situation. Forbrugerombudsmanden har oplyst, at han ikke har modtaget klager over sms-lån.

Derudover er der en række lovregler, der også regulerer sms-lån. I skiltningsbekendtgørelsen er der f.eks. en række krav til låneudbydere. Låneudbydere skal således skilte med de årlige omkostninger i procent, også kaldet ÅOP. Oplysningerne om lånet skal gives på det sted, hvor lånet udbydes eller bestilles, og de skal gives på en tydelig måde, ligesom oplysningerne skal være frit tilgængelige for forbrugerne. Derudover har forbrugeren i henhold til forbrugeraftalelovens § 17 en fortrydelsesret. Denne fortrydelsesret indebærer, at forbrugeren inden for 14 dage har ret til at fortryde aftalen. Det vil sige, at forbrugeren har mulighed for at fortryde lånet i op til 14 dage efter, at det er optaget. Det følger af Forbrugerombudsmandens retningslinjer, at långiveren maksimalt kan kræve op til 50 kr. i kompensation for lån op til og med 1.500 kr. og 100 kr. for lån op til 5.000 kr., hvis forbrugeren fortryder sms-lånet. Der er således allerede en række regler, der beskytter forbrugerne, når de tager sms-lån.

Når det er sagt, er det selvfølgelig relevant at se på, om der er problemer med sms-lån i Danmark. Beslutningsforslaget er begrundet med udviklingen i antallet af sms-lån i Sverige og de problemer, som har været forbundet hermed. Men markedet for sms-lån i Danmark adskiller sig væsentligt fra det svenske marked, og der er intet, der tyder på, at sms-lån udgør et problem i Danmark. Kronofogeden, der er en svensk statslig myndighed, der arbejder med gæld, har oplyst, at der ikke findes svenske tal for det samlede antal sms-lån i Sverige. Kronofogeden kunne dog oplyse, at man i 2009 blev forelagt ca. 47.000 sager om ubetalte sms-lån. Det bedste sammenligningsgrundlag er antallet af de misligholdte lån i Danmark, som er registreret hos Forbrugerombudsmanden. Disse tal viser, at ud af de samlede 11.115 sms-lån og web-lån, der blev optaget i 2009, blev ca. 10 pct. af dem misligholdt. Det vil altså sige, at det er omkring 1.100 lån, og det er jo trods alt et stykke fra 47.000 sager i Sverige.

Der er således stor forskel på, hvor mange sms-lån, der ikke betales i henholdsvis Danmark og Sverige. Kronofogeden har endvidere oplyst, at der i Sverige er over 40 udbydere af sms-lån. I Danmark var der i fjerde kvartal af 2009 tre udbydere af sms-lån. Det svenske og det danske marked for sms-lån er således vidt forskelligt.

Jeg tror, at en af forskellene i forhold til det danske marked bl.a. er, at vi i Danmark hurtigt fik lavet retningslinjer for sms-lån. Samtidig er de svenske forbrugere ikke i dag beskyttet på helt samme måde som de danske forbrugere. Eksempelvis skal alle danske låneudbydere oplyse om lånets samlede pris, dvs. ÅOP. I Sverige har de ikke en tilsvarende regel. Et andet centralt element i denne diskussion er, om man skal forbyde et bestemt medie, når der skal optages lån. Udviklingen vil jo hele tiden føre til nye låneformer, og vi vil opleve nye måder at indgå aftaler på, og at der vil blive brugt nye medier. Jeg mener ikke, at et forbud mod lån gennem et bestemt medie er den rigtige løsning. I stedet er det vigtigt, at de forbrugerbeskyttende regler er indrettet sådan, at de giver forbrugerne en god beskyttelse, og at reglerne gælder, uanset hvilken låneform og uanset hvilket medie der er tale om.

Samlet set viser tallene, at nogle forbrugere rent faktisk ønsker at optage sms-lån. Omfanget er dog forholdsvis lille, og det har vist sig, at lånene ikke giver anledning til nævneværdige problemer for forbrugerne. Jeg mener ikke, at et forbud vil være til fordel for forbrugerne. Det, vi skal sikre, er, at forbrugerne i alle disse situationer er klar over prisen på lånet, og på hvilke vilkår lånene optages, og det ved jeg at Forbrugerombudsmanden allerede har sikret.

Jeg vil også gerne understrege, at selv om der ikke allerede er aktuelle problemer, er det et område, regeringen selvfølgelig har stærkt fokus på. Men jeg mener ikke, at der er behov for at forbyde sms-lån i Danmark, og på den baggrund kan jeg ikke støtte beslutningsforslaget.

Hr. Benny Engelbrecht for en kort bemærkning.

Det kan jo virke lidt underligt, når man ved, at det typiske sms-lån er på 1.000 kr., og vi altså kan konstatere, at for hver tiende af de lån, der foretages, er låntager ikke i stand til at overholde forpligtelsen. Det er jo altså ganske små beløb, og det er lidt skræmmende, at det er tilfældet. I forhold til kreditvurderingen kan jeg konstatere, at en af de tjenester, der findes på sms-låneområdet, regulerer kreditvurderingen på den måde, at man i første omgang kun er i stand til at låne 1.000 kr., og derefter hvis man låner sms-lån ad flere gange, kan man så få lov til at låne stadig højere beløb. Det er da ikke en tilstrækkelig kreditvurdering. Eller hvad mener ministeren i den sammenhæng? Er de krav, der bliver stillet om kreditvurdering til sms-lånene tilstrækkelig store?

Ministeren.

Ja, der bliver stillet ret strenge krav. Det tror jeg også er en af årsagerne til, som jeg nævnte før, at der ikke er så mange problemer i Danmark, som der er i Sverige. Der er ret eksplicitte regler på området, som er retningsgivende, som Forbrugerombudsmanden har været ude at beskrive, og som betyder, at man stiller krav til låneudbydernes markedsføring af lånene, herunder oplysningskrav efter forbrugeraftaleloven og krav om oplysning om ÅOP efter skiltningsbekendtgørelsen. Der skal være procedure for sikker identifikation. Långiveren har pligt til at sikre sig, at låneaftalen indgås på forsvarligt og informeret grundlag. Så der er altså et væld af forskellige sådan eksplicitte regulative ting, som gør, at der altså er en sikring omkring forbrugeren. Så jeg er ikke bekymret.

Hr. Benny Engelbrecht.

Nu kan jeg så forstå, at ministeren ikke vil se på det. Det er fair nok, det er jo regeringens privilegium at kunne afvise et beslutningsforslag fra oppositionen. Men hvad siger ministeren til et alternativt forslag som f.eks. det, der er fremsat af Venstres ordfører, hr. Flemming Damgaard Larsen, om, at der er en tidsforsinkelse i udbetalingen af et lån f.eks. på 48 timer?

Ministeren.

Nu er der jo en mulighed for i lovgivningen, at man kan fortryde sit sms-lån i 14 dage, så derfor synes jeg jo, at der er de muligheder, som der er behov for i den henseende. Jeg synes, at man skal passe meget på med at regulere mere på det her område, end det er i dag. Sagen er jo den, at lånetyper forandrer sig hele tiden. Man kan låne på den ene og på den anden facon, og der må det bare være vigtigt, at det, der må være grundliggende, er, at skiltningen er i orden, at forbrugeren ved, hvad man går ind til. Jeg synes ikke, at der er brug for endnu flere regler.

Tak til ministeren. Hr. Flemming Damgaard Larsen som ordfører for Venstre.

Venstre kan ikke støtte forslaget. Det er meget vigtigt, at vi sikrer, at ingen bliver forledt til at optage lån, som kun vil gøre ondt værre. Derfor har Forbrugerombudsmanden lavet retningslinjer i begyndelsen af 2009 – i øvrigt i samarbejde med branchen – og i disse udmærkede retningslinjer fastslås det, at udbydere af sms-lån er forpligtet til at overholde en række regler om udbud af kreditaftaler, som bl.a. indebærer, at i sms-kontrakten fra udbyder skal den eventuelle låntager oplyses om alle vilkår omkring aftalen, som er bebyrdende for låntager. Långiveren skal også oplyse om, hvilke vilkår der gælder i øvrigt, dvs. fortrydelsesret, priser, ÅOP, altså årlige omkostninger i procent, m.v.

Forslaget er i høj grad bygget op om de forhold, der eksisterer i Sverige. Men her er det sådan, at vi i Danmark har udvist rettidig omhu ved i tide at lave sådanne regler, at der i Danmark er en udpræget beskyttelse af forbrugerne, i dette tilfælde låntagerne. Som oplyst i ministerens tale har det betydet, at det ikke har givet anledning til klager i Danmark. Det er også værd at bemærke, at der i Sverige i 2009 var tale om over 47.000 sager om misligholdte lån, hvor det i Danmark kun drejer sig om ca. 1.100.

Men Venstre vil nøje følge situationen på markedet for sms-lån. Vi vil ikke acceptere situationer, hvor mennesker i stor økonomisk nød bliver presset ud i et økonomisk uføre. Som sagt kan Venstre ikke støtte beslutningsforslaget.

Hr. Benny Engelbrecht for en kort bemærkning.

Det er jo ikke usædvanligt med sms-lån, som har en ÅOP på langt over 2.000 pct., og i forhold til det har jeg noteret mig, at Venstres ordfører er citeret for til Dagbladet Politiken i februar at have udtalt, at det er helt utilstedeligt, at det kan forekomme, altså en ÅOP på over 2.000 pct. Lad mig i den sammenhæng sige, at det forslag, vi står med nu, altså et egentligt forbud mod sms-lån, jo slet ikke var nødvendigt, hvis det var sådan, at vi havde et loft over ÅOP; det ville ligesom give sig selv, men det har så desværre ikke været muligt at få gennemført, selv om det jo ellers har været Venstres vedtagne politik, og det kan man så ærgre sig over.

Men vil Venstre stå ved det forslag, man fremsatte i februar, om at lave en 48-timers-karenstid på sms-lån?

Ordføreren.

Det er således, at det, som er Venstres politik, er det, jeg har redegjort for her, og at det, som jeg blev citeret for af hr. Benny Engelbrecht, er den der tænkte situation, hvor jeg netop også sagde i min tale i dag, at vi vil følge det meget nøje, og oplever vi, at der ikke er styr på området, så er det på baggrund af det, vi vil komme med noget igen, herunder også det, som hr. Benny Engelbrecht citerede mig for.

Hr. Benny Engelbrecht.

Man kan måske godt undre sig lidt over, at det så er muligt at lave en artikel, der siger, at Venstre vil have en forsinkelsesperiode på 24-48 timer, inden et sms-lån kan udbetales, og derudover vil partiet indføre en overgrænse for både renter og gebyrer på den type hurtige lån. Jeg går da ud fra, at det, som Venstre siger til medierne, også er Venstres politik, men det er måske bare noget, jeg har misforstået i den her sammenhæng. Jeg vil da i hvert fald gerne have en fremstrakt hånd her og sige: Hvis Venstre er parat til at sikre en bedre regulering, sådan at de svageste i det her samfund ikke bliver fristet over evne, så er Socialdemokraterne absolut klar til at give en hjælpende hånd.

Ordføreren.

Det, der er Venstres politik, er, at vi ikke skal til at lave massevis af regler på baggrund af kun 1.100 sager om misligholdte lån, som der er tale om i Danmark, ikke 47.000, som der er tale om i Sverige. Markedet i Danmark er så utrolig lille, og det er nu ikke mig, der har skrevet artiklen, men det, jeg har forsøgt at udtrykke i det interview, jeg har givet, er, at hvis der overhovedet er problemer, er vi parat til at se på det. Så alene – hvad skal jeg sige? – truslen om det håber jeg kan være med til at gøre, at de, der giver lånene, holder sig i skindet.

Tak til ordføreren. Fru Colette L. Brix som ordfører for Dansk Folkeparti.

Dette forslag fra Socialdemokratiet er en ren vandrepokal. Jeg tror, vi efterhånden har behandlet det mindst fem-seks gange her i Folketingssalen. Sidst var det under udvalgsbehandlingen i forbindelse med L 91 om forslag til lov om kreditaftaler og lov om markedsføring. Her sluttede vi først med debatten i Retsudvalget for 2 uger siden efter at have drøftet problemstillingen i 3 måneder. Forslaget er derudover tidligere blevet fremsat adskillige gange, og hovedbudskabet er stort set det samme: Enten skal der være et loft over, eller også skal der være et forbud mod sms-lån. Nu er Forbrugerombudsmanden for et år siden kommet med retningslinjer, som gør, at låntagerne er omfattet af reglerne om god skik og Forbrugerombudsmandens retningslinjer for markedsføring af kortfristede eller mindre lån indgået som fjernaftaler.

Med L 91 blev sms-lån også omfattet af loven om kreditaftaler, så sms-lån er omfattet af de samme regelsæt, som gælder for andre lån. Der gælder også en 14-dages-fortrydelsesret, som er indført med L 91. De unge skal altså nu bl.a. også kreditgodkendes til et sms-lån, sådan som det gælder for alle andre lån. I øvrigt er antallet af indgåede sms-lån faldende her i Danmark, hvilket bl.a. er fremgået af artikler i dagbladet Børsen.

Nu, da der er kommet forbrugerbeskyttelse, synes Socialdemokratiet, at vi skal sige, at så forbyder vi det bare. Og hvad sker der så? Ikke en pind; det bliver kun til besvær. De unge tager bare mobilen og går på internettet, og der kan man gå ind på bankernes hjemmesider og få et almindeligt lån, hvis man altså bliver godkendt til det. Så bliver Socialdemokratiet nødt til at forbyde alle korte lån. Så rammer man også den familie, der har brug for likviditet i forbindelse med en flytning, hvor der skal betales leje og depositum; pengene fra det tidligere indbetalte indskud kommer måske først 3 måneder senere, og familien har derfor brug for et kort lån.

Forslaget rammer også studerende, som måske senere får 5.000 kr., men som her og nu har brug for en ny pc. Forslagsstillerne overser fuldstændig, at ÅOP er højere ved mindre og korte lån, ikke nødvendigvis fordi renten er speciel høj, men fordi administrations- og måske stiftelsesomkostningerne er forholdsvis høje. Forbydes korte lån med en forholdsvis høj ÅOP, vil resultatet blive lån med længere løbetid og sikkert også højere lån, da ÅOP'en falder med højere lån og lån med en længere løbetid. Hvad bliver så resultatet? At endnu flere havner i en gældsspiral. Man kan jo sammenligne det lidt med at køre i taxa. Ringer man og bestiller en taxa, tages der typisk et startgebyr på 37 kr.; dette gebyr kan sammenlignes med et låns administrative omkostninger. Derefter betaler man godt 12 kr. pr. kørt kilometer; det svarer til selve renten.

Overfører vi eksemplet med taxaen til dette beslutningsforslag, svarer det til, at man vil forbyde alle ture under 5 km. Samtidig vil et forbud mod størstedelen af mindre, korte lån medføre, at man risikerer, at lånene i stedet kommer fra lyssky forretningsområder, hvor der florerer sort økonomi, f.eks. fra bandekriminalitet, hæleri og smugleri. Kort sagt: Et forbud mod sms-lån eller for den sags skyld korte lån svarer til at hælde benzin på et bål.

Skal man gøre noget ved det her problem, skal man starte i skolerne, hvor børnene i undervisningen kan lære om penge, renter og gæld. Der skal også informeres mere over for forbrugerne og de unge om låntagning, f.eks. på en særlig hjemmeside. Der er mange muligheder. Men den vej, som Socialdemokratiet vil gå, vil medføre mere skade end gavn. Derfor støtter vi ikke forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Karsten Hønge som ordfører for SF.

Fru Pia Olsen Dyhr er forhindret i at møde i dag, men til gengæld giver det jo mig den ubetingede fornøjelse at få lov at holde ordførertalen.

Et klik på mobiltelefonen, mere skal der ikke til for at lokke især meget unge forbrugere på kun 18-19 år i en fæl gældsklemme – ét eneste klik, og det er uden fortrydelsesret. Det kan simpelt hen ikke være rigtigt. Lån, der udbydes med ublu renter, rammer mange unge, og den form for bondefangeri kan vi ikke på nogen måde acceptere. Det er simpelt hen ågeri. Men da det praktisk taget er umuligt at dømme efter ågerparagraffen i dag, må vi skride til andre redskaber, og her er Socialdemokraternes forslag et godt skridt i retning mod at styrke forbrugernes sikkerhed.

I SF har vi den holdning, at der skal flere overvejelser og vejledning til, for at forbrugerne kan optage fornuftige lån. Her kan vi lære lidt af den tyske lovgivning, hvor der er lagt op til, at forbrugerne skal acceptere et lån skriftligt. Det giver i den grad bedre overvejelser end et hurtigt klik på tastaturet. Og det er præcis, hvad vi har brug for, viser den svenske undersøgelse, hvor næsten halvdelen ikke ville have taget lånet, hvis der havde været en betænkningstid på 1 dag eller mere. Det kunne jo også være en vej at gå.

Uanset hvad, bliver vi politikere nødt til at beskytte forbrugerne mod de skruppelløse låneudbyderes grådighed, og SF vil meget gerne være med til at stramme reglerne, så forbrugernes sikkerhed kan blive styrket. Selvfølgelig skal vi politikere ikke bestemme, om forbrugerne låner penge eller ej, men vi skal i den grad sikre, at det bliver på ordentlige vilkår, og det er uden tvivl nødvendigt. I SF vil vi ikke bare se til, mens unge mennesker bliver udnyttet af skruppelløse lånehajer, så derfor støtter vi Socialdemokraternes forslag.

Tak til ordføreren. Fru Carina Christensen som konservativ ordfører.

Det er jo ikke så længe siden, at det her forslag fra Socialdemokraterne om at forbyde sms-lån sidst blev drøftet her i Folketingssalen, og fra konservativ side kan jeg igen sige, at vi ikke støtter beslutningsforslaget.

For det første går vi generelt ind for, at der skal være gode valgmuligheder, når det handler om låntagning, og vi har altså ingen problemer med, at nye teknologier giver nogle nye muligheder i den sammenhæng.

For det andet tager det her beslutningsforslag i høj grad udgangspunkt i situationen i Sverige, og der er nu engang stor forskel på omfanget af sms-lån i Sverige og i Danmark, ligesom vi jo heller ikke har set de samme problemer her i Danmark som i Sverige. Og vi er altså heller ikke bange for, at vi er på vej til at få svenske tilstande her i landet, når vi hører tallene fra ministeren her i dag.

Forbrugerombudsmandens retningslinjer har jo netop været med til at sikre, at sms-lån er underlagt nogle meget klare og faste regler i Danmark, og desuden giver Forbrugerombudsmandens statistik på området os løbende et rigtig godt redskab til at følge udviklingen. Og vi mener altså ikke, at udviklingen i sms-lån på nogen måde er alarmerende her i landet.

I Det Konservative Folkeparti lægger vi meget stor vægt på oplysning, man ikke på begrænsning. Det, vi skal sikre, er, at forbrugeren er klar over prisen på lånet, og på hvilke vilkår lånet optages, og netop igennem Forbrugerombudsmandens retningslinjer er der fokus på, at forbrugerne får de rigtige oplysninger, når de optager sms-lån. Vi er fuldstændig trygge ved, at Forbrugerombudsmanden følger det her område rigtig tæt, ligesom vi også ved, at regeringen har et meget stærkt fokus på det her område.

På den baggrund kan vi altså ikke støtte beslutningsforslaget.

Hr. Benny Engelbrecht for en kort bemærkning.

Bare for det hypotetiske spørgsmåls skyld: Er der ikke nogen øvre grænse efter fru Carina Christensens mening, altså for hvor urimelig renten på et lån må være, uagtet hvem låntageren så i øvrigt er? Skal der være fuldstændig frit slag i forhold til, hvor høj en rente, hvor høj en renteomkostning, f.eks. målt i ÅOP, som en forbruger kan blive udsat for?

Ordføreren.

Som jeg sagde, går vi ind for oplysning og ikke begrænsning. Vi synes, det er vigtigt, at forbrugerne får den nødvendige oplysning, så de har mulighed for at træffe et oplyst valg, når de vælger, hvordan de vil finansiere deres forbrug. Og det er jo netop derfor, man har fået de her nye retningslinjer for Forbrugerombudsmanden, som jo sikrer, at de oplysninger skal være til stede.

Så er vi i øvrigt trygge ved, at det her er et område, der er i udvikling, og som Forbrugerombudsmanden har meget stor fokus på, og regeringen følger det også tæt, og så må vi se på udviklingen. Men jeg synes lidt, at vi her er tilbage ved det der med, at man vil lave nogle regler nærmest bare for reglernes skyld, og fordi man har set nogle problemer i Sverige, som vi endnu ikke har set her i Danmark. Og igen: Jeg frygter altså ikke for, at vi ser den samme alarmerende udvikling her i landet.

Hr. Benny Engelbrecht.

Ikke desto mindre kan vi altså konstatere ud fra de danske tal, at hvert tiende lån ikke bliver tilbagebetalt, og det er altså lån, der er meget små. Man kan så sige, at det er udmærket for inkassobranchen; der må være rigeligt at se til, hvis der bliver smidt så mange sager over i deres retning. Men det er jo i hvert fald ikke nødvendigvis de allerstærkeste låntagere i denne verden, de allerstærkeste forbrugere, som går ud og indgår aftaler, hvor ÅOP'en har passeret 2.000 pct.

Er det slet ikke bekymrende for fru Carina Christensen, at der ikke er nogen form for øvre grænse for, hvor meget man kan tage? Vi kan også netop se, at Forbrugerombudsmanden slår fast, at man ikke kan bruge ågerparagraffen. Jeg må indrømme, at jeg opfatter det her som værende åger, men det kan man altså så ikke gøre ud fra et juridisk aspekt. Er det overhovedet ikke bekymrende, at man helt frit kan udnytte forbrugerne i denne sammenhæng?

Ordføreren.

Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at der er gode oplysninger til forbrugerne, så man kan træffe et oplyst valg med hensyn til, om man vil lave låntagning. Jeg synes ikke, den udvikling, vi har set i forhold til sms-lån her i Danmark, er alarmerende, men jeg er selvfølgelig glad for, at Forbrugerombudsmanden og regeringen følger området tæt, så man hele tiden kan holde øje med, om der sker en alarmerende udvikling.

Så nævner hr. Benny Engelbrecht, at det jo er en meget svag gruppe, der optager de her lån, og i Sverige er det jo bl.a. især de unge, man har set store problemer med. Der synes jeg, at det er en interessant oplysning, vi har fået, at det her i landet faktisk ikke er unge mennesker, der optager de her lån, men en lidt ældre aldersgruppe, omkring 25-40 år, og de har alt andet lige en baggrund, som gør, at de måske godt ved, at de har et personligt ansvar, når de går ud og optager sådan nogle lån her.

Tak til ordføreren. Fru Bente Dahl som radikal ordfører.

Ny teknologi giver nye muligheder, også på det område, vi diskuterer her og nu, nemlig sms-lån, hvor det i virkeligheden måske er blevet alt for let at optage lån pr. sms. I nogle tilfælde er der tale om helt uhyrlige procentsatser, og Radikale Venstre er åbne for at se på, hvilke redskaber vi skal tage i brug for at kunne dæmme op for og styre denne nye type lån.

Ifølge undersøgelser fortryder specielt mange unge, efter at de har optaget lånet, og næsten halvdelen giver udtryk for, at de ikke ville have optaget lånet, hvis der havde været betænkningstid på 1 døgn eller mere. En ud af fire påpeger, at de aldrig havde taget lånet, hvis de havde haft en klar forståelse af omkostningerne.

I Radikale Venstre er vi positive over for intentionerne i forslaget og over for forslaget, og vi vil meget gerne diskutere de praktiske omstændigheder ved at gennemføre forslaget, så den bedste løsning findes. Det er lidt uklart, hvordan et forbud kan gennemføres og virke i praksis.

Men vi vil meget gerne være med til ikke mindst at tage hånd om de unge forbrugere, som tydeligt lader sig overraske med deres hurtige handlinger, og vi vil gerne være med til at sikre sårbare forbrugergrupper.

Tak til ordføreren. Hr. Frank Aaen som ordfører for Enhedslisten.

Enhedslisten er også positive over for forslaget. Måske skulle man lige starte sådan lidt mere generelt, for det er jo ikke første gang, vi diskuterer ågerparagraffen her i Folketinget, og vi må konstatere, at den mig bekendt aldrig er blevet brugt, i hvert fald ikke i nyere tid, og hvis det skulle være sket, så i hvert fald meget sjældent. Spørgsmålet er, om ikke vi har brug for at få ændret den paragraf, sådan at den kan gribe ind der, hvor folk bliver flået af en lånehaj i en eller anden nødsituation. Jeg tror, at vi generelt måske skulle overveje at undersøge, om ikke der er brug for sådan en ændring. Jeg kan ikke engang huske argumentet imod at stramme den lovgivning. Jeg kan huske, vi har diskuteret det før, og det er blevet afvist af, jeg tror endda forskellige regeringer, men jeg synes, det er noget, der er værd at overveje.

Selve forslaget her støtter vi, fordi sms-lån er med til at bringe folk i uføre, og det er på millisekunder. Altså, mange andre ting kan man nå at fortryde, men her er det altså bum, så har man et lån og dermed også en stor renteudgift. Det mener jeg er indlysende at vi skal forbyde.

Man kunne overveje, om man skulle lave en bagatelgrænse, sådan at små lån med en fornuftig rente kunne være i orden – det ved jeg ikke om forslagsstillerne har tænkt på – sådan at det, vi griber ind over for, er, når folk virkelig gældsætter sig på en måde, så det giver store problemer for deres personlige økonomi. Det vil jeg i hvert fald godt være med til at debattere. Og hvordan sådan en lov her i det hele taget skal udformes og håndteres, står selvfølgelig tilbage, men det er jo regeringens opgave, hvis det var sådan, at de ville påtage sig den, men det vil de så desværre ikke.

Men vi støtter forslaget og er parate til at diskutere den konkrete udformning.

Tak til ordføreren. Hr. Benny Engelbrecht som ordfører for forslagsstillerne.

Diskussionen om sms-lån er så sandelig ikke ny, men jeg tror nu nok, at i hvert fald Dansk Folkepartis ordførers hukommelse måske er lidt for fyldt af antallet af behandlinger, hvor vi har diskuteret sms-lån her i salen. Men der er jo ikke nogen tvivl om, at det i hvert fald for Socialdemokraterne er meget væsentligt, at man ikke udnytter svage forbrugere i forhold til udbud af lån, og det er da i hvert fald en diskussion, vi har haft rigtig mange gange, hvorimod antallet af diskussioner om selve sms-lån dog har været forholdsvis begrænset.

Lad mig derfor også blot slå fast, at en af årsagerne til, at vi netop fremsætter dette forslag om at lave et egentligt forbud mod netop sms-lånene – netop fordi det er den hurtige måde at låne på og der, hvor man især frister svage sjæle – selvfølgelig er, at det jo ikke har været muligt i dette Ting at få et flertal til at stå bag et forslag om et loft over ÅOP. Havde vi et loft over ÅOP, altså et loft over, hvad den årlige omkostning i procent må være, var det slet ikke nødvendigt at diskutere disse sms-lån – fordi jeg ganske enkelt ikke tror, at de ville eksistere, hvis der var meget store begrænsninger på, hvad man kunne tage.

Hvis man søger efter sms-lån på internettet, kan man blandt mange andre virksomheder læse om virksomheden Mobillån Danmark, som tilbyder sms-lån uden renter. Hvis der skulle sidde en enkelt og på nuværende tidspunkt følge med på Folketingets tv-kanal, kan jeg godt forstå, hvis vedkommende synes, at det næsten lyder for godt til at være sandt. Det er det også. For ganske vist tilbyder virksomheden, at man her og nu kan låne 1.000 kr. i 1 måned for 0 pct. i rente, men til gengæld skal man altså betale 300 kr. i gebyr, og det giver altså et ÅOP på 2.969 pct.

Dermed kan man sige ja til, sådan som Dansk Folkepartis ordfører var inde på tidligere, at renter og gebyrer er to forskellige ting. Det er nu engang bare sådan, at når man regner i årlige omkostninger i procent, lægger man netop de to tal sammen for at kunne give det, som man normalt omtaler som lånets kilopris. Det er altså en måde at sikre forbrugerne en nem, oversigtbar måde at finde frem til, hvad et lån reelt koster.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at vi selvfølgelig har skelet til de svenske erfaringer, som skræmmer. Vi må også bare sige, at det godt kan være, at antallet af lån endnu kun er på de 11.000 i Danmark, men i hvert fald den del af udviklingen, der handler om ubetalte sms-lån, følger meget nøje udviklingen i Sverige. De tal er alarmerende og viser, at selv meget små udlån ikke kan tilbagebetales, og det indikerer jo, at der generelt lånes ud til personer, som i forvejen har en meget lav kreditværdighed. Og spørgsmålet er derfor, om man til fulde lever op til de forpligtelser, man har i forhold til at måle kreditværdighed.

De personer, der fristes til at optage de dyre og hurtige lån, har i Sverige vist sig at være de helt unge. I Danmark er aldersfordelingen lidt anderledes, men desværre må vi sige, at det også kan pege på, at pengene netop ikke bare går til almindeligt forbrug og til afbetaling på anden gæld, men også til mere alvorlige ting som f.eks. finansiering af misbrug af alkohol, narkotika og spil. Det er jo lette penge, som det er nemt at komme i besiddelse af, men det er yderst problematisk.

Ifølge Forbrugerombudsmanden kan straffelovens § 282 om åger ikke tages i brug i forhold til sms-lånene, da det i bestemmelsen forudsættes, at en gerningsmand skal have udnyttet og være klar over en underlegen tilstand hos modparten. Det er altså Forbrugerombudsmandens opfattelse, at der ikke har været sager, hvor denne betingelse kan siges at være opfyldt. Når man i praksis altså kan opkræve så høje omkostninger i forbindelse med et lån, kan vi ikke nøjes med at overlade det til frivillige aftaler at regulere dette område.

Det får mig til at tænke på netop hr. Frank Aaens yderst relevante bemærkninger om ågerparagraffens anvendelse, selv om det selvfølgelig ikke direkte er elementer, som er omtalt i forslaget her. Men det er selvfølgelig yderst relevant at spørge, om vi overhovedet kan benytte denne ågerparagraf til noget som helst, som det er nu. Det er naturligvis også en af årsagerne til, at Socialdemokraterne har foreslået andre initiativer på låneområdet som f.eks. at lægge et loft over, hvor meget den totale ÅOP må være.

Et andet forslag, som kom fra hr. Frank Aaen, var, at man skulle kigge på, om man kunne tillade sms-lån under nogle former, altså hvor der er nogle begrænsninger på, hvor store renter og omkostninger må være. Relativt set må jeg sige at jeg har svært ved at forestille mig, at der kan være en situation, hvor man kan låne ud med så lidt kredittjek, som det er tilfældet med sms-lån, og at långiverne så rent faktisk vil være med på det. Så jeg tror, at det ville sætte en naturlig begrænsning, hvis man havde loftet over ÅOP, hvad jeg også tidligere har været inde på.

Jeg skal sige tak for de bemærkninger, der er faldet fra SF og fra Det Radikale Venstre. Jeg er i et udvalgsarbejde naturligvis meget lydhør over for de kommentarer og bemærkninger, som Det Radikale Venstre måtte have om, hvordan man rent praktisk kan gennemføre sådan et forslag. Man kan naturligvis altid diskutere, om forbud mod et konkret medie er det optimale, og derfor er det selvfølgelig klart, at der vil være andre forslag, som er mere optimale. Men det handler selvfølgelig om at sikre en måde, hvorpå vi kan gå til det her område og få en bedre generel forbrugerbeskyttelse. Vi mener ikke, at det kan gå for stærkt med at få indført en lovhjemmel, som er målrettet dette område, når forholdene er så alvorlige og følgerne af sms-lån er så alvorlige, som der kan være tale om her.

Et af de forslag, som vi naturligvis ikke er uvenlige over for at se nærmere på, er det forslag, som Venstres ordfører, hr. Flemming Damgaard Larsen, på et tidligere tidspunkt har fremført i medierne, altså dette med at indføre en slags karenstid eller en tidsbegrænsning i udbetalingen. Fra man indgår låneaftalen, og til pengene udbetales til en, kunne der f.eks. gå 24-48 timer. Det synes vi egentlig kunne være et interessant alternativ at se nærmere på. Desværre kan jeg så også konstatere, at hr. Flemming Damgaard Larsen i den debat, vi har haft i dag, kun mener, at det er vigtigt at kunne udtale sig brysk til medierne, hvilket jeg også i debatten har citeret ham for, og hvilket han har vedstået. Men vi vil altså fra socialdemokratisk side mere end blot rasle med sablen. Når det er sagt, så finder vi faktisk, at forslaget om en forsinkelse af udbetalingen er et meget positivt forslag.

Jeg vil afslutningsvis blot gøre opmærksom på, at vi i dette forslag jo også peger på at indgå et fælles nordisk samarbejde, hvor vi netop skal finde ud af, hvordan vi kan forbyde sms-lån på tværs af de skandinaviske lande. Der er jo ikke nødvendigvis noget, der forhindrer danskere i at tage lån i Sverige, eller vice versa, så vi kan altså ikke isolere det alene til et land. Et sådant samarbejde vil selvfølgelig også give fordele i forhold til at sikre tiltag, elementer og indgreb, som også virker på europæisk plan, hvilket jo kan være lige så relevant i denne sammenhæng, selv om meget tyder på, at omfanget af sms-låneudbydere ikke er så udbredt i andre dele af Europa, som det altså er i de nordiske lande.

Med disse bemærkninger vil vi selvfølgelig se frem til den kommende udvalgsbehandling og håbe, at ikke mindst den fokus, som den debat, vi har haft i dag, har skabt, også kan være med til at forhindre, at denne ubehagelige måde at tilbyde lån på med meget høje omkostninger breder sig yderligere i samfundet.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.