Jeg vil godt spørge ministeren om de 155 mio. kr., som regeringen på baggrund af et ændringsforslag til finansloven for 2009 sparede på STÅ-bevillingen for 2009.

Jeg vil godt bede ministeren forklare, hvorfor man pludselig er gået over til en ny budgetteringsmetode for STÅ, og hvad der egentlig er sket med de 155 mio. kr., som den ændrede budgettering har resulteret i at man har sparet på finansloven for 2009.

Der er jo en række organisationer, som påpeger, at man med rette kunne have brugt de sparede midler på STÅ til at forbedre kvaliteten af uddannelserne - ikke mindst se på det lave taxameter på humaniora og samfundsfag. Så en bekræftelse fra ministeren på, at man er gået over til den nye metode, hvorfor man er det, og hvad der er sket med de 155 mio. kr.

Ministeren.

Nu konstaterer fru Kirsten Brosbøl, at vi er gået over til en ny fremgangsmåde. Her må jeg starte med at sige, at det er jeg ikke bekendt med. Hvis det er tilfældet, er det ikke noget, jeg kan forklare her, men til gengæld kan jeg forklare, hvordan og hvorledes det hidtil er foregået, og som jeg også har forestillet mig at det er foregået i år.

Det er således, at der dels for det år, som den kommende finanslov vedrører, dels for overslagsårene bliver indberettet nogle tal til finansministeren, som vil fremgå af finansloven. Disse tal bliver indberettet på basis af nogle tal, som udarbejdes sammen med universiteterne. Der er det sådan, at universiteterne har indberettet tal for det overslagsår, der dengang var 2009, som var højere end det, man forventede, da man sidste år indberettede for det førstkommende år.

Det vil sige, at der hele tiden sker en regulering, og derfor er der ikke tale om nogen spareøvelse eller om, at der er nogle penge, der bliver væk eller pludselig dukker op. Det sker simpelt hen helt i overensstemmelse med de tal, som indberettes fra universiteterne via Videnskabsministeriet til finansministeren. Derfor vil fru Kirsten Brosbøl også kunne se, at der lige så stille er sket en stigning over årene de seneste mange år, og i 2009 er der også tale om en stigning i forhold til 2008. Den er bare knap så stor, som den først var indberettet til at være.

Fru Kirsten Brosbøl.

Så kan jeg oplyse ministeren om, at jeg her står med et notat fra Universitets- og Bygningsstyrelsen fra den 15. oktober 2008 med ændringsforslag til finansloven for 2009, hvor man skriver:

Til forskel fra tidligere har vi bedt universiteterne om at indsende deres egne skøn for uddannelsesaktiviteten. Vi har endvidere besluttet at anvende prognoserne i den konkrete budgettering.

Så her er altså en klar bekræftelse af, at det er en ny metode, man er gået over til, hvor man bruger universiteternes prognoser i budgetteringen.

Videre står der: Dette giver et mindre forbrug på heltidsuddannelsen. Det er altså 155 mio. kr., vi taler om der er blevet nedskrevet på finansloven til STÅ-bevillingerne. Der er jo - og det undrer mig, at det er forbigået ministerens opmærksomhed - en række organisationer, der har påpeget, at de 155 mio. kr. jo med fordel kunne have været anvendt til at forbedre universiteternes muligheder for at hæve taxameteret til humaniora og samfundsfag. Har ministeren en kommentar til det ønske fra en række organisationer?

Og det svarer ministeren på.

Med hensyn til det brev, som fru Kirsten Brosbøl refererer til, er jeg overbevist om, at det er i relation til den kæmpedebat, der var på det tidspunkt. På grund af at der desværre var færre nyindskrevne på universiteterne i sommer, havde pressen fået det indtryk, at man nu ville få kæmpemæssige økonomiske problemer, fordi man fik færre STÅ. Det viste sig, at det forventede universiteterne heller ikke i de prognoser, man fremskrev. Derfor er beløbet, der fremtræder på finansloven, knap så stort, som det var året før, da det var overslagsår, fordi man da forventede en større stigning.

Men hvis der er nogle tekniske ting, vil jeg meget gerne skriftligt orientere fru Kirsten Brosbøl om det efterfølgende. Jeg er ret sikker på, at det er foregået sådan, og sådan har det foregået hele tiden.

Med hensyn til anvendelsen af de 155 mio. kr. er det jo sådan, at de år, hvor der er blevet brugt flere penge, har vi jo ikke haft nogen debat om det. Nu nedjusterer man altså, men det er i forhold til et meget højere tal, som var tidligere. Derfor kan man jo ikke komme og sige, at det er en besparelse. Jeg tror heller ikke, at fru Kirsten Brosbøl mener, at vi skal gå ind og tage en taxameterdebat nu med nogle få ugers varsel, i betragtning af at vi i fællesskab har igangsat en meget, meget stor undersøgelse.

Fru Kirsten Brosbøl.

Hvis ministeren var villig til at se på det her, kunne man faktisk få igangsat en taxameterforhøjelse allerede fra 2009. Det er jo det, som er blevet påpeget af en række organisationer. Der vil jeg bare gøre ministeren opmærksom på, og igen undrer det mig, at han ikke er opmærksom på det, at DJØF, Dansk Erhverv og andre har været ude med det her budskab, at det måske kunne være relevant allerede nu at gå ind og se på kvaliteten. Ministeren har for nylig modtaget et brev fra en hel masse organisationer, bl.a. Dansk Erhverv, Dansk Industri og DEA, hvor der jo faktisk også bliver påpeget, at situationen på humaniora og samfundsfag er ganske alvorlig, og hvor man har en række ønsker til forbedringer på det her område. Der kan ministeren jo gå ind at se, hvad problematikken er, og hvorfor det ønske bliver rejst på nuværende tidspunkt.

I forhold til om det her er en ny metode eller ej, er jeg bare igen nødt til at henvise til det notat, som jeg har her foran mig fra Universitets- og Bygningsstyrelsen, hvor der altså står, at man til forskel fra tidligere er gået over til den her beregningsmetode, og at det altså har resulteret i et mindreforbrug på 155 mio. kr. Er det så nogle penge, der ryger ned i finansministerens kasse, eller er det nogle penge, som vi f.eks. i globaliseringsforligskredsen kunne få mulighed for at diskutere om vi kunne bruge til et løft af de lave taxametre?

Videnskabsministeren.

Jeg er nødt til at gentage, at jeg er bange for, at fru Kirsten Brosbøl ikke helt er klar over teknikken i de her beløb, for det er jo noget, der afhænger af de tal, der kommer ind. Det er jo ikke sådan, at vi tager stilling til, om det skal løftes med 100, 200 eller 300 mio. kr., eller om det skal reduceres med 100 eller 200 mio. kr. Der er jo ikke tale om en regulær besparelse, der er tale om, at udgiften ikke bliver så stor som forventet, da man lavede det med 2009 som overslagsår.

Så det bliver jeg nødt til at foreholde fru Kirsten Brosbøl, men teknikken i det vil jeg som sagt meget gerne redegøre for efterfølgende. Men de 155 mio. kr. er jeg da fuldstændig opmærksom på, ellers havde jeg jo ikke kunnet udtale mig til pressen om det. Så der behøver fru Kirsten Brosbøl ikke stå og forsøge at være lidt smart i forhold til det, for det kender jeg alt til. Men vi bliver bare nødt til at forholde os til den virkelighed, som vi begge to er en del af. Vi har sagt, at det her med taxametrene er noget, vi skal kigge på, og derfor har vi i fællesskab igangsat en undersøgelse, og derfor skal vi i fællesskab forholde os til det, når vi har resultatet af den undersøgelse. Så derfor er det, at jeg ikke i øjeblikket er til sinds pludselig at begynde at ændre på de her taxametre, fordi der er en justering af finansloven.

Tak til fru Kirsten Brosbøl. Næste spørger er fru Hanne Agersnap, og det er stadig til videnskabsministeren. Værsgo.