Spm. nr. S 478

6) Til klima- og energiministeren af:

Per Clausen (EL):

Vil regeringen tage nye klimapolitiske initiativer på baggrund af statsministerens tale på Venstres landsmøde?

Klima- og energiministeren.

Jeg bliver spurgt, om regeringen vil tage nye klimapolitiske initiativer på baggrund af statsministerens tale på Venstres landsmøde, og der kan jeg jo så starte med at sige: Ja, det vil vi naturligvis, ligesom vi hele tiden har gjort det.

Vi har lavet en bred energiaftale tilbage i 2004. Vi indgik en bred energispareaftale i 2005. Vi har yderligere lavet en bred energiaftale her i år med alle Folketingets partier undtagen det, som hr. Per Clausen repræsenterer. Der er sat ambitiøse mål for udbygningen af vedvarende energi. Den var, da regeringen kom til, på 11 pct. I dag har vi 17 pct. vedvarende energi i Danmark. Vi har så sat et mål sammen med alle de andre partier om, at det skal være 20 pct. allerede i 2011, og så bliver det ifølge EU’s klima- og energipakke 30 pct. i 2020.

Der er mål for energibesparelser, der er mål for energieffektivisering. Der bliver lavet et videncenter. Det er faktisk ved at være oprettet. Vi er i gang med energimærkning af samtlige offentlige bygninger. På det her års finanslov ligger det, at alle statslige bygninger skal reducere deres energiforbrug med 10 pct. inden 2011. Vi har lavet registreringsafgiften om, sådan at vi har fået antallet af solgte firehjulstrækkere mere end halveret i kongeriget, og til gengæld køber folk miljøvenlige og energivenlige biler som aldrig før osv. osv. Der er nye afregningsregler, energisparemål til energiselskaber, strammede kvoter til energiselskaberne og andre store virksomheder. Jeg kunne fortsætte. Men det gør regeringen i øvrigt også.

Der er grøn vækst omkring hele indsatsen over for landbruget med fokus på emissioner og landbrugets klimapåvirkning. Der er transportudspillet, som kommer i løbet af kort tid, hvor det også er en forudsætning i kommissoriet, at det adresserer CO2-udfordringen, og endelig er der jo et kommissorium for en skattekommission, hvor det klart bliver sagt, at vi skal have en langt mere grøn måde at beskatte danskerne på.

Hr. Per Clausen.

Jeg kan vel så konstatere, at det, klimaministeren siger, er, at statsministerens tale ikke repræsenterede noget nyt, for alt vil fortsætte med at gå præcis så godt, som det har gjort indtil nu. Det er så ifølge ministeren jo ubeskrivelig godt. Det har jeg også hørt andre fortælle om. CO2-udslippet stiger, energiforbruget stiger - det er ufattelig godt.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge, om klimaministeren ikke mener, at det ville være en idé, hvis den danske regering forsøgte at udnytte den stigning i arbejdsløsheden, som vi ser inden for byggefagene i de her dage, til for alvor at få sat gang i f.eks. renoveringen af boliger og andre bygninger. Det kunne jo f.eks. være sådan, at man lod kommunerne bruge de penge, som de gerne vil bruge, på energirenoveringer. Det kunne være sådan, at man skærpede de krav, der ligger i bygningsreglementet. Det kunne være sådan, at man lavede nogle låneordninger, som gjorde det attraktivt at investere i renovering af boliger, som tog særlig hensyn til energi.

Der er jo masser af ting, man kunne sætte i værk nu, og som man så kunne sige måske faktisk kunne medvirke til at vende den jo i virkeligheden lidt kedelige udvikling, som der har været i Danmark i de senere år.

Ministeren.

Jeg tror næsten ikke, at jeg orker at gå ind i en stor polemik med hr. Per Clausen, for det er det, der bliver lagt op til. Det er en polemisk måde at fremstille situationen på.

Det, der en kendsgerning, er, at regeringen har fat i de helt store drej: Transport, landbrug - og i øvrigt er en af de ting, der bliver nævnt her, et strammet bygningsreglement, som jo er under forberedelse, og det ved hr. Per Clausen også godt - og så hele måden, vi beskatter både private og erhvervslivet på. Aldrig har en regering haft fat i så mange af de store drej på én gang.

Må jeg bare minde om, at hr. Per Clausen og Enhedslisten sammen med SF og Det Radikale Venstre tilbage i 1999 under den tidligere regering var med til at beslutte, at Danmark skulle vælge dieseltog i stedet for elektriske tog. Det var så langt, man var nået i 1999, og jeg tror roligt, man kan sige, at en regering jo ikke ville tage den beslutning i dag.

Nu sidder vi faktisk og prøver på at komme med et ambitiøst udspil om, hvordan vi kan knække transportens stigende CO2-udledning, for som hr. Per Clausen ved, er det en af akilleshælene - det er det verden over, det er det i alle europæiske lande, jeg lige kan komme i tanker om. Derfor har regeringen nu sat det arbejde i gang med at få den kurve knækket.

Hr. Per Clausen.

Ministeren har jo ret i, at det at få en ny regering ikke løser alle problemer. Vi har lige set et trafikudspil fra Socialdemokraternes side, som, så vidt jeg kan vurdere, jo mildt sagt ikke har det ambitionsniveau, som er nødvendigt i forhold til at reducere CO2-udslippet. Så det er jo rigtigt. Og jeg kan forsikre ministeren om, at tilbage i 1999 var det at få Socialdemokraterne til at acceptere, at man skulle investere i andet end motorveje, en meget, meget vanskelig øvelse, og derfor blev resultatet heller ikke bedre, end det blev.

Men det, der står tilbage, er jo, at når ministeren ikke orker at gå i polemik, så er det måske også, fordi hun ikke rigtig forholder sig til det, der er mit spørgsmål, nemlig hvorfor det er, at regeringen hellere vil bruge nye energiafgifter til at indføre skattelettelser end til at sætte yderligere gang i energibesparelser, yderligere gang i vedvarende energi, og hvorfor det er, at man ikke vil udnytte den mulighed, der nu er med den stigende arbejdsløshed, til at fremrykke nogle af de planer, regeringen måske kommer med om et år eller to.

Ministeren.

Altså, nu kan hr. Per Clausen jo ikke klandre mig for, at jeg ikke har svaret på hans spørgsmål, før han har stillet det. I det tidligere spørgsmål og det spørgsmål, der er stillet her, spørger hr. Per Clausen faktisk ikke om det, han spørger om nu, nemlig om, hvorfor man foretrækker skattelettelser frem for at få yderligere gang i energien. Jeg ser det ikke som en modsætning. Det er jo det, der ligger i hele kommissoriet til Skattekommissionen: Find ud af, hvordan danskerne kan komme til at betale mindre skat på deres indkomst og så til gengæld betale mere for de ressourcer, vi bruger.

Det er da noget, som hr. Per Clausen burde om ikke ligefrem rose, men så være glad for og sige, at det da egentlig går i den rigtige retning. Det er da i den retning, vi skal - at det, vi har for lidt af i samfundet, og som vi gerne vil sørge for at folk ikke bruger unødigt, nemlig ressourcer og energi, skal beskattes forholdsvis højere. Det burde da være et budskab, som Enhedslisten og hr. Per Clausen var enige i.

Hr. Per Clausen.

Nu er jeg jo et høfligt menneske, men jeg vil alligevel være forsigtig med at tage hatten af, før manden er kommet, om man så må sige. Det, ministeren beskriver nu, er jo kommissionsarbejde, planer osv., og vi har endnu til gode at se, hvad der kommer ud af det.

Det, vi ved, er, at regeringen i 2009 forsømmer en enestående mulighed for at udnytte den stigende arbejdsløshed til at få taget fat på renovering af boliger og andre bygninger. Man forsømmer en enestående mulighed for at stille nogle nye, skrappe krav til byggeriet, der gør, at man lever op til det niveau, som dansk byggeri i dag er i stand til at leve op til. Altså, man forsømmer at gøre noget aktivt, og på den måde fortsætter man med at skyde de resultater, som vi har brug for her og nu, ud i fremtiden, for det er jo en kendsgerning, at det CO2-udslip, som vi har i år og næste år, jo er et CO2-udslip, som vi i hvert fald så skal reducere yderligere med henblik på fremtiden.

Ministeren.

Igen må jeg bare sige, at det jo ikke er rigtigt. I det energiforlig, der blev indgået tilbage i februar, er lige præcis energirenoveringerne kommet med. Hidtil har partierne ofte fokuseret på, hvad vi gør ved de nye bygninger, og det er også vigtigt, og derfor strammer vi endnu en gang bygningsreglementet. Vi har også sagt, hvordan det skal strammes ganske markant, nemlig 25 pct. bedre end nu, 25 pct. yderligere i 2015 og 25 pct. yderligere i 2020.

Det er vigtigt, men det er kun ca. 1 pct. af bygningsmassen, der bliver bygget nyt hvert år, og derfor er det rigtig vigtigt at få energirenoveringen med, og det har vi jo lagt op til i energiforliget. Der kommer nu en evaluering af, hvordan det, vi hidtil har gjort, har virket. Der kommer inden den 1. marts et samlet bud til energiforligskredsen - det diskuterede vi så sent som i går her i Folketinget, som hr. Per Clausen ved.

Desuden har vi indgået et partnerskab med byggeriet, hvor vi har spurgt, hvor der er nogle barrierer, hvorfor der ikke sker mere derude, end der gør, og samtidig har vi jo altså også taget fat i den almene sektor. Alle de mennesker, der bor til leje, har hidtil stået uden for det her område, men dem har regeringen i samarbejde med de andre partier bag energiaftalen faktisk nu taget med ind.

Ja tak. Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er også stillet til klima- og energiministeren af hr. Per Clausen.