L 212 Forslag til lov om oplysningspligt ved brug af erhvervsbegrænsende aftaler.

Af: Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V)
Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget
Samling: 2006-07
Status: Tilbagetaget

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 18-04-2007

Lovforslag som fremsat

20061_l212_som_fremsat (html)

L 212 (som fremsat): Forslag til lov om oplysningspligt ved brug af erhvervsbegrænsende aftaler.

Fremsat den 18. april 2007 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov om oplysningspligt ved brug af erhvervsbegrænsende aftaler

 

Lovens anvendelsesområde

§ 1. Denne lov finder anvendelse på erhvervsbegrænsende aftaler.

Stk. 2. Ved erhvervsbegrænsende aftaler forstås:

1) Aftaler, som arbejdsgiveren indgår eller har indgået med andre virksomheder om ikke at ansætte hinandens medarbejdere.

2) Aftaler, som arbejdsgiveren indgår eller har indgået med en medarbejder om, at denne efter sin fratræden ikke må ansætte eller medvirke til at ansætte arbejdsgiverens øvrige medarbejdere.

3) Aftaler, som arbejdsgiveren indgår eller har indgået med anden part, og som i øvrigt begrænser lønmodtagerens mulighed for jobskifte.

Oplysningspligt

§ 2. Arbejdsgiveren skal skriftligt oplyse en lønmodtager, der er eller vil blive omfattet af en erhvervsbegrænsende aftale, om aftalens indhold.

Stk. 2. Oplysningen skal gives forud for eller senest samtidig med ansættelsen.

Stk. 3. Indgår arbejdsgiveren en erhvervsbegrænsende aftale, der omfatter allerede ansatte lønmodtagere, skal disse lønmodtagere have oplysning herom hurtigst muligt og senest 8 dage efter aftalens indgåelse.

§ 3. Hvis en erhvervsbegrænsende aftale er indgået i forbindelse med forhandling og forberedelse af en virksomhedsoverdragelse, skal oplysningspligten i § 2, stk. 1, opfyldes senest samtidigt med offentliggørelsen af virksomhedsoverdragelsen.

Stk. 2. Pligten til at oplyse om erhvervsbegrænsende aftaler indgået i forbindelse med forhandlinger om virksomhedsoverdragelse gælder ikke, hvis forhandlingerne afsluttes uden resultat.

Retsvirkninger af manglende overholdelse af oplysningspligten

§ 4. Hvis arbejdsgiveren ikke opfylder oplysningspligten i henhold til § 2, kan arbejdsgiveren ikke gøre den erhvervsbegrænsende aftale gældende overfor aftaleparten i tilfælde af dennes ansættelse af den pågældende lønmodtager.

§ 5. Hvis arbejdsgiveren ikke opfylder oplysningspligten i henhold til § 2, kan lønmodtageren tilkendes en godtgørelse ved domstolene.

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 6. Loven træder i kraft den 1. august 2007.

Stk. 2. Hvis ansættelsesforholdet er etableret før den 1. august 2007 og fortsat består efter denne dato, skal arbejdsgiveren senest den 1. november 2007 give oplysninger i henhold til § 2, stk. 1, om erhvervsbegrænsende aftaler indgået før lovens ikrafttræden.

§ 7. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at sikre lønmodtagere kendskab til, om arbejdsgiveren indgår eller har indgået aftaler med andre virksomheder om ikke at ansætte hinandens medarbejdere, om arbejdsgiveren indgår eller har indgået aftaler, hvor en medarbejder i tilfælde af sin fratræden afskæres fra at "tage kolleger med" til den nye arbejdsplads, eller om arbejdsgiver i øvrigt indgår aftaler, der direkte eller indirekte begrænser lønmodtagerens mulighed for jobskifte.

De omtalte aftaleforhold benævnes herefter "erhvervsbegrænsende aftaler".

Lovforslaget pålægger arbejdsgiveren at oplyse lønmodtageren om eventuelle erhvervsbegrænsende aftaler. Pligten til at oplyse om eksistensen af erhvervsbegrænsende aftaler suspenderes imidlertid for aftaler indgået i forbindelse med forberedelse og forhandlinger om overdragelse af virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 710 af 20. august 2002 om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. Hvis virksomhedsoverdragelsen gennemføres, indtræder arbejdsgiverens pligt til at oplyse om eventuelt indgåede erhvervsbegrænsende aftaler.

Konsekvensen af en manglende overholdelse af oplysningspligten er dels at aftalen ikke kan gøres gældende mellem aftaleparterne i forhold til den konkrete lønmodtager, dels at arbejdsgiveren kan blive pålagt at betale en godtgørelse til lønmodtageren.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2007. Loven finder anvendelse, uanset hvornår aftalen og ansættelsesforholdet er etableret. For så vidt angår ansættelsesforhold etableret før lovens ikrafttræden, og som fortsat består efter, foreslås en overgangsbestemmelse, hvorefter arbejdsgiveren for så vidt angår aftaler, der er indgået før lovens ikrafttræden, inden den 1. november 2007 skal oplyse de lønmodtagere, der er omfattet af aftalerne, om indholdet heraf.

2. Baggrund

Udover reguleringen af konkurrence- og kundeklausuler i funktionærloven er der i den ansættelsesretlige lovgivning ikke taget stilling til brugen af erhvervsbegrænsende aftaler. For denne type aftaler er aftalefriheden derfor alene begrænset af aftalelovens § 36. Den juridiske litteratur behandler kun i meget begrænset omfang spørgsmålet om erhvervsbegrænsende aftaler, og retspraksis er ifølge regeringens oplysninger begrænset. Regeringen er dog vidende om, at der ved domstolene og ved Arbejdsretten aktuelt verserer flere sager om rækkevidden og indholdet af erhvervsbegrænsende aftaler.

Sø- og Handelsrettens afgørelse af 28. juli 2006 (H0066001 €" ASN) vedrørte spørgsmålet om rækkevidden af en aftale indgået mellem to virksomheder om ikke at ansætte hinandens medarbejdere. Med dommen blev den indgåede aftale opretholdt. Den aftalte konventionalbod blev dog nedsat fra 750.000 kr. til 250.000 kr. pr. medarbejder. Dommen gav anledning til en del debat i medierne om omfanget af anvendelsen af erhvervsbegrænsende aftaler. Med henblik på at belyse aftalernes omfang nedsatte regeringen et tværministerielt udvalg sammensat af repræsentanter fra: Justitsministeriet, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Beskæftigelsesministeriet (formandskab). Udvalget fik til opgave:

€" at beskrive ministeriernes viden om erhvervsbegrænsende aftaler og brugen af disse på det danske arbejdsmarked, herunder at inddrage de konkrete sager, de har eller får kendskab til,

€" at beskrive forholdet til eksisterende lovgivning, herunder funktionærlovens § 18, § 18a og aftalelovens § 38, og

€" at komme med forslag til, hvordan området kan reguleres.

Udvalget har offentliggjort sin rapport den 2. april 2007.

Af udvalgets konklusioner fremgår det, at udvalget ikke på det foreliggende oplysningsgrundlag, som baserer sig på høringssvar fra arbejdsmarkedets parter, kan vurdere de erhvervsbegrænsende aftalers faktiske udbredelse og virkning, og dermed heller ikke hvor mange lønmodtagere, der reelt må antages at være berørt af problemet. Udvalget har derfor ikke kunnet vurdere behovet for en eventuel regulering, men har i stedet anført de forhold, der set ud fra udvalgets opfattelse taler for og imod en regulering. Af samme grund har udvalget valgt ikke at anbefale en konkret løsningsmodel, men nøjes med at opliste de elementer i en mulig regulering af området, som efter udvalgets opfattelse kunne komme på tale. I den forbindelse har udvalget givet udtryk for, at en eventuel regulering i givet fald bør tage hensyn til, at der i virksomhedsoverdragelsessituationen er et legitimt behov for, at virksomhederne indbyrdes kan indgå og hemmeligholde erhvervsbegrænsende aftaler.

3. Behovet for en regulering af erhvervsbegrænsende aftaler

Det er regeringens opfattelse, at der er grund til ved lov at sikre, at lønmodtagere ikke længere er bundet af erhvervsbegrænsende aftaler, som de ikke kender til. Det er regeringens opfattelse, at det ikke er rimeligt, at man som lønmodtager kan være begrænset i sin mobilitet på arbejdsmarkedet uden at vide det. Regeringen finder det væsentligt, at medarbejderne gøres bekendt med eksisterende erhvervsbegrænsende aftaler, inden ansættelsesforholdet er påbegyndt, sådan at den enkelte kan overveje konsekvenserne af den erhvervsbegrænsende aftale. Indgås de erhvervsbegrænsende aftaler efter, at ansættelsesforholdet er påbegyndt, er arbejdsgiveren også forpligtet til at oplyse om disse. Derved sikres det, at lønmodtageren bliver orienteret om de ændrede (og nye) ansættelsesvilkår.

Regeringen finder dog samtidigt, at det på baggrund af de oplysninger, der er kommet til udvalgets kendskab om omfanget og brugen af erhvervsbegrænsende aftaler, fortsat skal være muligt at indgå disse aftaler. Det er regeringens opfattelse, at virksomhederne kan have legitime grunde til at anvende de erhvervsbegrænsende aftaler. Virksomhederne kan bl.a. have behov for at kunne beskytte deres forretningsgrundlag. Dette behov kan dels opfyldes ved, at virksomhederne kan indgå aftaler med andre forretningsdrivende om ikke at ansætte hinandens medarbejdere, dels ved at virksomhederne kan indgå aftaler, som forhindrer en fratrådt medarbejder i at tage kolleger eller måske hele afdelinger med til den nye arbejdsgiver. Sådanne aftaler kan efter regeringens vurdering være rimelige.

Når to virksomheder fx ønsker at indgå i et samarbejde, er det en forudsætning for det gode samarbejde, at parterne trygt kan indgå aftaler om at bruge hinandens medarbejdere i tillid til, at den ene part med et indgående kendskab til den anden parts medarbejdere ikke tilbyder den anden parts medarbejdere ansættelse hos sig. Brugen af erhvervsbegrænsende aftaler kan sikre klare linjer for samarbejdet mellem virksomhederne. Dette kan være særligt nyttigt, hvor to virksomheder i en længere periode arbejder tæt sammen om et projekt for en kunde.

At erhvervsbegrænsende aftaler kan være fornuftige at indgå skal også ses i lyset af udviklingen på arbejdsmarkedet og ikke mindst i lyset af de ændrede ledelsesformer, der gør, at medarbejdere ofte arbejder meget selvstændigt, og derfor også har den tætte kontakt til virksomhedens samarbejdspartnere og kunder. Ændringerne i ledelsesformen bevirker, at arbejdsgiveren udsætter sig for en større risiko for at miste medarbejdere. Ved at indgå erhvervsbegrænsende aftaler kan virksomhederne sikre sig mod, at en af virksomhedens kunder i en situation, hvor medarbejderen og kunden udvikler et tillidsforhold til hinanden, udnytter dette til at tilbyde ansættelse med det resultat, at virksomheden mister en medarbejder og måske også kunden.

Disse hensyn mener regeringen er så tungtvejende, at der ikke skal lægges hindringer i vejen for, at de erhvervsbegrænsende aftaler fortsat kan indgås.

Med den foreslåede løsning finder regeringen, at der er fundet en passende balance, der tilgodeser dels hensynet til arbejdsgiverne, dels hensynet til lønmodtagerne. Forslaget sikrer, at den enkelte medarbejder får en reel mulighed for at tage en beslutning omkring sin ansættelse. Samtidigt gives lønmodtageren en mulighed for at forhandle sig til bedre vilkår, såfremt de erhvervsbegrænsende aftaler indgås under lønmodtagerens ansættelse. Forslaget sikrer også, at arbejdsgiverne bevarer muligheden for at indgå og anvende sådanne aftaler med henblik på at sikre gode samarbejdsrelationer og for at beskytte virksomhedens forretningsgrundlag.

Pligten til at oplyse om indgåede erhvervsbegrænsende aftaler ændrer ikke på vikarbureauernes nuværende mulighed for at indgå aftaler med brugervirksomheder om, at der skal betales et honorar ved ansættelse af vikaren i brugervirksomheden. Men vikaren skal ligesom andre lønmodtagere informeres om sådanne aftaler.

Det er i øvrigt regeringens synspunkt, at kravet om åbenhed omkring aftalerne kan medvirke til at skabe klarhed over omfanget og virkningen af erhvervsbegrænsende aftaler. En åbenhed omkring indgåelsen af sådanne aftaler kan også medvirke til, at indgåelse af eventuelle aftaler alene sker, når det er relevant og nødvendigt.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner, idet det offentlige som arbejdsgiver er forpligtet til at sikre, at ledige stillinger i staten besættes med den ansøgerkandidat, der efter en samlet vurdering er den bedst kvalificerede. Brugen af erhvervsbegrænsende aftaler kan derfor ikke finde sted inden for det offentlige.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Pligten til at oplyse om evt. aftaler vil medføre en mindre økonomisk udgift for arbejdsgiverne i det omfang, arbejdsgiveren benytter sig af erhvervsbegrænsende aftaler.

Det er dog vanskeligt at vurdere de præcise økonomiske og administrative konsekvenser af, at arbejdsgiver pålægges en pligt til at oplyse lønmodtager om eventuelle erhvervsbegrænsende aftaler, der berører den pågældende lønmodtager. Det skyldes, at det ikke er muligt at vurdere klausulernes faktiske udbredelse og virkning, og dermed heller ikke hvor mange lønmodtagere, der reelt må antages at være berørt af de erhvervsbegrænsende aftaler. Den løbende økonomiske og administrative byrde som følge af lovforslaget må dog antages at være begrænset.

Der vil imidlertid være en administrativ og økonomisk byrde i overgangsperioden frem til den 1. november 2007. Beskæftigelsesministeriet er opmærksomt på, at kravet om, at arbejdsgiverne senest den 1. november 2007 skal opfylde oplysningspligten i § 2, stiller krav om en øget oplysningsindsats over for arbejdsgiverne og disses organisationer i perioden frem til den 1. november 2007.

6. Forslagets miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forslagets administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Høring

Lovforslaget er samtidig med lovforslagets fremsættelse sendt til høring hos Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Dansk Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Kristelig Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, FTF, Akademikernes Centralorganisation, Kristelig Fagbevægelse, Ledernes Hovedorganisation, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Advokatrådet, Personalestyrelsen og Dommerforeningen.

Sammenfatning af lovforslagets konsekvenser

 

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner 

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Ingen

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Meget begrænset

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det fremgår af forslagets § 1, at loven finder anvendelse på erhvervsbegrænsende aftaler. De typer af erhvervsbegrænsende aftaler, der reguleres af loven, defineres i § 1, stk. 2. Der kan for det første være tale om aftaler, som arbejdsgiveren indgår eller har indgået med andre virksomheder om ikke at ansætte hinandens medarbejdere. For det andet kan der være tale om såkaldte medarbejderklausuler. I de situationer er der typisk tale om, at virksomheden indgår eller har indgået aftaler, der pålægger en medarbejder, at denne i forbindelse med sin fratræden ikke må ansætte eller medvirke til at ansætte arbejdsgiverens øvrige medarbejdere, og at medarbejderen derved afskæres fra at "tage kolleger med" til den nye arbejdsplads. Og for det tredje kan der være tale om andre aftaler, der i øvrigt begrænser lønmodtagerens mulighed for jobskifte. Som eksempel på sådanne andre erhvervsbegrænsende aftaler kan nævnes aftaler om formidlingshonorarer i vikarbranchen, hvor vikarbureauet (arbejdsgiveren) har indgået en aftale med brugervirksomheden om, at denne skal betale et honorar til vikarbureauet i tilfælde af, at vikaren tilbydes fastansættelse hos brugeren. Sådanne aftaler er begrundet i, at vikarbureauet skal have dækket sine udgifter til bl.a. annoncering, samtaler, test og administration. Aftalerne indgås mellem vikarbureauet og brugervirksomheden og kan være udformet forskelligt. Fælles for aftalerne er imidlertid, at de kan indeholde elementer, der direkte eller indirekte kan begrænse lønmodtagerens mobilitet.

Til § 2

Det foreslås, at arbejdsgiveren pålægges at oplyse berørte lønmodtagere om, at arbejdsgiveren har indgået en erhvervsbegrænsende aftale omfattet af lovens § 1. For at opfylde oplysningspligten efter § 2 kræves, at arbejdsgiveren dels orienterer lønmodtageren om selve aftalens indhold, dels at arbejdsgiveren overholder fristerne for at give oplysningerne.

Efter stk. 1, skal arbejdsgiveren give lønmodtageren skriftlig oplysning om eventuelle aftaler. Oplysning om aftalen kan fx ske ved en beskrivelse i ansættelsesbeviset, eller ved at arbejdsgiveren udleverer en kopi af aftalen. Arbejdsgiverens oplysningspligt indtræder, når lønmodtageren er eller vil blive omfattet af en erhvervsbegrænsende aftale. Ved dette forstås, at lønmodtageren typisk berøres af den indgåede aftale. Oplysningspligten indebærer, at lønmodtageren konkret skal oplyses om indholdet af den erhvervsbegrænsende aftale, med hvem aftalen er indgået, hvilke begrænsninger aftalen indebærer, og i hvilken periode aftalen løber.

Det foreslås i stk. 2 , at lønmodtageren skal have oplysning om den erhvervsbegrænsende aftale forud for ansættelse eller senest samtidig med ansættelsen. Det afgørende er, at lønmodtageren inden ansættelse har mulighed for at tage stilling til, om lønmodtageren vil acceptere dette. For eksisterende ansættelsesforhold skal arbejdsgiveren oplyse om indgåede aftaler hurtigst muligt og senest 8 dage efter aftalens indgåelse, jf. stk. 3.

I henhold til de almindelige ansættelsesretlige regler har arbejdsgiveren ledelsesretten, og hvor nogle ændringer i ansættelsesforholdet kan siges at ligge inden for rammerne af arbejdsgiverens ledelsesret, er andre ændringer af så væsentlig karakter, at de skal varsles overfor lønmodtageren. Spørgsmålet om, hvorvidt det forhold, at arbejdsgiveren har indgået en erhvervsbegrænsende aftale, er at anse for en væsentlig ændring af ansættelsesforholdet med den konsekvens, at lønmodtageren kan betragte sig som opsagt, beror på en konkret vurdering af det enkelte ansættelsesforhold. Nogle af de elementer, der kan indgå i denne vurdering er bl.a. lønmodtagerens specialiseringsgrad, aftalens varighed, og i hvilket omfang lønmodtageren begrænses i jobskifte. Dette lovforslag ændrer ikke på den eksisterende retsstilling omkring, hvornår der er tale om en væsentlig vilkårsændring med den konsekvens, at lønmodtageren kan betragte sig som opsagt.

Til § 3

For at tage højde for den særlige situation, der gør sig gældende i tilfælde af forhandling og forberedelse af virksomhedsoverdragelse, foreslås det i stk. 1 , at hvis den erhvervsbegrænsende aftale er indgået i forbindelse med forhandling og forberedelse af en virksomhedsoverdragelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 710 af 20. august 2002 om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, suspenderes oplysningspligten i § 2 indtil offentliggørelsen af virksomhedsoverdragelsen. Baggrunden herfor er hensynet til virksomhedens konkurrencesituation. Muligheden for at hemmeligholde aftalerne er nødvendig i denne situation for at sikre et godt forhandlingsklima parterne imellem. De erhvervsbegrænsende aftaler sikrer, at forhandlingerne ikke kan bruges som løftestang til at skaffe sig kvalificerede medarbejdere. Hemmeligholdelsen sikrer, at arbejdsgiveren ikke risikerer, at nogle medarbejdere søger væk med den begrundelse, at de ikke vil være en del af den påtænkte virksomhedsoverdragelse.

Forslaget til stk. 2, indebærer, at virksomheder i forbindelse med kuldsejlede forhandlinger kan undlade at oplyse lønmodtagerne om, at de er eller har været omfattet af en erhvervsbegrænsende aftale. Det er vigtigt, at parterne sikres mulighed for at hemmeligholde aftalerne, idet offentliggørelse af de erhvervsbegrænsende aftaler vil afsløre, at den pågældende virksomhed går i salgs- eller købstanker. Dette kan bl.a. skabe usikkerhed hos medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.

Til § 4

Det foreslås, at det forhold, at en arbejdsgiver ikke har oplyst en berørt lønmodtager om, at der er indgået en erhvervsbegrænsende aftale omfattet af lovens § 1, betyder, at arbejdsgiveren ikke vil kunne gøre aftalen gældende over for den anden part i aftalen. Dette gælder både, hvis lønmodtageren ikke får oplysninger om selve aftalens indhold, jf. § 2, stk. 1, og hvis lønmodtageren ikke får oplysningen i rette tid, jf. § 2, stk. 2 og 3.

Hvis den anden part i aftalen ansætter en lønmodtager, der er omfattet af en erhvervsbegrænsende aftale, jf. § 1, stk. 2, nr. 1, men denne ikke har fået oplysning herom i henhold til § 2, kan den tidligere arbejdsgiver ikke overfor aftaleparten kræve betaling af konventionalbod eller anden sanktion knyttet til partens manglende overholdelse af aftalen. Tilsvarende vil en fratrådt medarbejder få mulighed for at ansætte eller medvirke til ansættelse af en tidligere kollega, uanset at der er indgået en aftale med den tidligere arbejdsgiver, jf. § 1, stk. 2, nr. 2, og arbejdsgiveren vil ikke i den situation kunne kræve betaling af konventionalbod eller anden sanktion knyttet til partens manglende overholdelse af aftalen. Endelig vil en part, der har indgået en aftale, jf. § 1, stk. 2, nr. 3, kunne afvise at overholde aftalen mellem parterne med henvisning til, at lønmodtageren ikke er blevet orienteret om aftalen. Det kunne for eksempel være en brugervirksomhed, der ansatte en vikar, som var omfattet af en aftale omfattet af § 1, stk. 2, nr. 3, men som ikke var orienteret herom. Vikarbureauet vil således ikke kunne gøre aftalen om betaling af rekrutteringsgebyr gældende over for brugervirksomheden.

Bestemmelsen indebærer ikke, at en erhvervsbegrænsende aftale i sin helhed bliver ugyldig, men alene at aftalen ikke kan gøres gældende i forhold til den eller de lønmodtagere, der ikke har fået oplysning i henhold til § 2.

Til § 5

For at sikre en effektiv overholdelse af oplysningspligten i § 2 foreslås det i § 5, at der indsættes en bestemmelse om godtgørelse i lovforslaget. Det følger af bestemmelsen, at lønmodtageren kan tilkendes en godtgørelse ved domstolene, hvis arbejdsgiveren ikke overholder sin pligt til at oplyse om den erhvervsbegrænsende aftale efter § 2. Godtgørelsen fastsættes ud fra en konkret afvejning af sagens omstændigheder i hver enkelt sag.

Til § 6

Det foreslås i stk. 1 , at loven træder i kraft den 1. august 2007. Loven finder anvendelse, uanset hvornår den erhvervsbegrænsende aftale eller ansættelsesforholdet er etableret. Det betyder, at arbejdsgiveren skal give berørte lønmodtagere oplysning om indgåede erhvervsbegrænsende aftaler, uanset om disse er indgået før eller under ansættelsen, og uanset hvornår ansættelsesforholdet er påbegyndt.

Der foreslås dog indsat en overgangsbestemmelse i stk. 2 for så vidt angår ansættelsesforhold, der er påbegyndt før den 1. august 2007, og som fortsat består efter den 1. august 2007. Det følger heraf, at arbejdsgiveren for så vidt angår sådanne ansættelsesforhold senest den 1. november 2007 skal oplyse lønmodtageren om, hvorvidt virksomheden har indgået erhvervsbegrænsende aftaler, som berører den pågældende lønmodtager. Arbejdsgiveren gives således en frist på 3 måneder til at gennemgå eksisterende aftaler og ansættelsesforhold med henblik på evt. at give oplysninger om sådanne aftaler.

Nye aftaler, som arbejdsgiveren indgår efter lovens ikrafttræden, er ikke omfattet af den forlængede frist til at give lønmodtageren oplysning. Det betyder, at arbejdsgiveren for så vidt angår nye aftaler, der berører allerede ansatte lønmodtagere, har pligt til at oplyse om disse senest 8 dage efter aftalens indgåelse, jf. lovforslagets § 2, stk. 3.

Overgangsbestemmelsen betyder, at retsvirkningerne efter § 4 og § 5 først kan gøres gældende fra den 1. november 2007 for så vidt angår aftaler om ansættelsesforhold, der henholdsvis er indgået og påbegyndt før den 1. august 2007.

Til § 7

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.