L 212 (som fremsat): Forslag til lov om
oplysningspligt ved brug af erhvervsbegrænsende aftaler.
Fremsat den 18. april 2007 af
beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov om oplysningspligt ved brug af
erhvervsbegrænsende aftaler
Lovens anvendelsesområde
§ 1. Denne lov
finder anvendelse på erhvervsbegrænsende aftaler.
Stk. 2. Ved erhvervsbegrænsende
aftaler forstås:
1) Aftaler, som arbejdsgiveren indgår eller
har indgået med andre virksomheder om ikke at ansætte
hinandens medarbejdere.
2) Aftaler, som arbejdsgiveren indgår eller
har indgået med en medarbejder om, at denne efter sin
fratræden ikke må ansætte eller medvirke til at
ansætte arbejdsgiverens øvrige medarbejdere.
3) Aftaler, som arbejdsgiveren indgår eller
har indgået med anden part, og som i øvrigt
begrænser lønmodtagerens mulighed for jobskifte.
Oplysningspligt
§ 2.
Arbejdsgiveren skal skriftligt oplyse en lønmodtager, der er
eller vil blive omfattet af en erhvervsbegrænsende aftale, om
aftalens indhold.
Stk. 2. Oplysningen skal gives forud
for eller senest samtidig med ansættelsen.
Stk. 3. Indgår arbejdsgiveren en
erhvervsbegrænsende aftale, der omfatter allerede ansatte
lønmodtagere, skal disse lønmodtagere have oplysning
herom hurtigst muligt og senest 8 dage efter aftalens
indgåelse.
§ 3. Hvis en
erhvervsbegrænsende aftale er indgået i forbindelse med
forhandling og forberedelse af en virksomhedsoverdragelse, skal
oplysningspligten i § 2, stk. 1, opfyldes senest
samtidigt med offentliggørelsen af
virksomhedsoverdragelsen.
Stk. 2. Pligten til at oplyse om
erhvervsbegrænsende aftaler indgået i forbindelse med
forhandlinger om virksomhedsoverdragelse gælder ikke, hvis
forhandlingerne afsluttes uden resultat.
Retsvirkninger af manglende overholdelse
af oplysningspligten
§ 4. Hvis
arbejdsgiveren ikke opfylder oplysningspligten i henhold til
§ 2, kan arbejdsgiveren ikke gøre den
erhvervsbegrænsende aftale gældende overfor
aftaleparten i tilfælde af dennes ansættelse af den
pågældende lønmodtager.
§ 5. Hvis
arbejdsgiveren ikke opfylder oplysningspligten i henhold til
§ 2, kan lønmodtageren tilkendes en
godtgørelse ved domstolene.
Ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 6. Loven
træder i kraft den 1. august 2007.
Stk. 2. Hvis
ansættelsesforholdet er etableret før den 1. august
2007 og fortsat består efter denne dato, skal arbejdsgiveren
senest den 1. november 2007 give oplysninger i henhold til
§ 2, stk. 1, om erhvervsbegrænsende aftaler
indgået før lovens ikrafttræden.
§ 7. Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger til
lovforslaget
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at sikre
lønmodtagere kendskab til, om arbejdsgiveren indgår
eller har indgået aftaler med andre virksomheder om ikke at
ansætte hinandens medarbejdere, om arbejdsgiveren
indgår eller har indgået aftaler, hvor en medarbejder i
tilfælde af sin fratræden afskæres fra at "tage
kolleger med" til den nye arbejdsplads, eller om arbejdsgiver i
øvrigt indgår aftaler, der direkte eller indirekte
begrænser lønmodtagerens mulighed for jobskifte.
De omtalte aftaleforhold benævnes
herefter "erhvervsbegrænsende aftaler".
Lovforslaget pålægger
arbejdsgiveren at oplyse lønmodtageren om eventuelle
erhvervsbegrænsende aftaler. Pligten til at oplyse om
eksistensen af erhvervsbegrænsende aftaler suspenderes
imidlertid for aftaler indgået i forbindelse med forberedelse
og forhandlinger om overdragelse af virksomheder, jf.
lovbekendtgørelse nr. 710 af 20. august 2002 om
lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. Hvis
virksomhedsoverdragelsen gennemføres, indtræder
arbejdsgiverens pligt til at oplyse om eventuelt indgåede
erhvervsbegrænsende aftaler.
Konsekvensen af en manglende overholdelse af
oplysningspligten er dels at aftalen ikke kan gøres
gældende mellem aftaleparterne i forhold til den konkrete
lønmodtager, dels at arbejdsgiveren kan blive pålagt
at betale en godtgørelse til lønmodtageren.
Det foreslås, at loven træder i
kraft den 1. august 2007. Loven finder anvendelse, uanset
hvornår aftalen og ansættelsesforholdet er etableret.
For så vidt angår ansættelsesforhold etableret
før lovens ikrafttræden, og som fortsat består
efter, foreslås en overgangsbestemmelse, hvorefter
arbejdsgiveren for så vidt angår aftaler, der er
indgået før lovens ikrafttræden, inden den 1.
november 2007 skal oplyse de lønmodtagere, der er omfattet
af aftalerne, om indholdet heraf.
2. Baggrund
Udover reguleringen af konkurrence- og
kundeklausuler i funktionærloven er der i den
ansættelsesretlige lovgivning ikke taget stilling til brugen
af erhvervsbegrænsende aftaler. For denne type aftaler er
aftalefriheden derfor alene begrænset af aftalelovens
§ 36. Den juridiske litteratur behandler kun i meget
begrænset omfang spørgsmålet om
erhvervsbegrænsende aftaler, og retspraksis er ifølge
regeringens oplysninger begrænset. Regeringen er dog vidende
om, at der ved domstolene og ved Arbejdsretten aktuelt verserer
flere sager om rækkevidden og indholdet af
erhvervsbegrænsende aftaler.
Sø- og Handelsrettens afgørelse
af 28. juli 2006 (H0066001 €" ASN) vedrørte
spørgsmålet om rækkevidden af en aftale
indgået mellem to virksomheder om ikke at ansætte
hinandens medarbejdere. Med dommen blev den indgåede aftale
opretholdt. Den aftalte konventionalbod blev dog nedsat fra 750.000
kr. til 250.000 kr. pr. medarbejder. Dommen gav anledning til en
del debat i medierne om omfanget af anvendelsen af
erhvervsbegrænsende aftaler. Med henblik på at belyse
aftalernes omfang nedsatte regeringen et tværministerielt
udvalg sammensat af repræsentanter fra: Justitsministeriet,
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Økonomi-
og Erhvervsministeriet og Beskæftigelsesministeriet
(formandskab). Udvalget fik til opgave:
€" at beskrive ministeriernes viden om
erhvervsbegrænsende aftaler og brugen af disse på det
danske arbejdsmarked, herunder at inddrage de konkrete sager, de
har eller får kendskab til,
€" at beskrive forholdet til eksisterende
lovgivning, herunder funktionærlovens § 18,
§ 18a og aftalelovens § 38, og
€" at komme med forslag til, hvordan
området kan reguleres.
Udvalget har offentliggjort sin rapport den
2. april 2007.
Af udvalgets konklusioner fremgår det,
at udvalget ikke på det foreliggende oplysningsgrundlag, som
baserer sig på høringssvar fra arbejdsmarkedets
parter, kan vurdere de erhvervsbegrænsende aftalers faktiske
udbredelse og virkning, og dermed heller ikke hvor mange
lønmodtagere, der reelt må antages at være
berørt af problemet. Udvalget har derfor ikke kunnet vurdere
behovet for en eventuel regulering, men har i stedet anført
de forhold, der set ud fra udvalgets opfattelse taler for og imod
en regulering. Af samme grund har udvalget valgt ikke at anbefale
en konkret løsningsmodel, men nøjes med at opliste de
elementer i en mulig regulering af området, som efter
udvalgets opfattelse kunne komme på tale. I den forbindelse
har udvalget givet udtryk for, at en eventuel regulering i givet
fald bør tage hensyn til, at der i
virksomhedsoverdragelsessituationen er et legitimt behov for, at
virksomhederne indbyrdes kan indgå og hemmeligholde
erhvervsbegrænsende aftaler.
3. Behovet for en regulering af
erhvervsbegrænsende aftaler
Det er regeringens opfattelse, at der er
grund til ved lov at sikre, at lønmodtagere ikke
længere er bundet af erhvervsbegrænsende aftaler, som
de ikke kender til. Det er regeringens opfattelse, at det ikke er
rimeligt, at man som lønmodtager kan være
begrænset i sin mobilitet på arbejdsmarkedet uden at
vide det. Regeringen finder det væsentligt, at medarbejderne
gøres bekendt med eksisterende erhvervsbegrænsende
aftaler, inden ansættelsesforholdet er påbegyndt,
sådan at den enkelte kan overveje konsekvenserne af den
erhvervsbegrænsende aftale. Indgås de
erhvervsbegrænsende aftaler efter, at
ansættelsesforholdet er påbegyndt, er arbejdsgiveren
også forpligtet til at oplyse om disse. Derved sikres det, at
lønmodtageren bliver orienteret om de ændrede (og nye)
ansættelsesvilkår.
Regeringen finder dog samtidigt, at det
på baggrund af de oplysninger, der er kommet til udvalgets
kendskab om omfanget og brugen af erhvervsbegrænsende
aftaler, fortsat skal være muligt at indgå disse
aftaler. Det er regeringens opfattelse, at virksomhederne kan have
legitime grunde til at anvende de erhvervsbegrænsende
aftaler. Virksomhederne kan bl.a. have behov for at kunne beskytte
deres forretningsgrundlag. Dette behov kan dels opfyldes ved, at
virksomhederne kan indgå aftaler med andre
forretningsdrivende om ikke at ansætte hinandens
medarbejdere, dels ved at virksomhederne kan indgå aftaler,
som forhindrer en fratrådt medarbejder i at tage kolleger
eller måske hele afdelinger med til den nye arbejdsgiver.
Sådanne aftaler kan efter regeringens vurdering være
rimelige.
Når to virksomheder fx ønsker at
indgå i et samarbejde, er det en forudsætning for det
gode samarbejde, at parterne trygt kan indgå aftaler om at
bruge hinandens medarbejdere i tillid til, at den ene part med et
indgående kendskab til den anden parts medarbejdere ikke
tilbyder den anden parts medarbejdere ansættelse hos sig.
Brugen af erhvervsbegrænsende aftaler kan sikre klare linjer
for samarbejdet mellem virksomhederne. Dette kan være
særligt nyttigt, hvor to virksomheder i en længere
periode arbejder tæt sammen om et projekt for en kunde.
At erhvervsbegrænsende aftaler kan
være fornuftige at indgå skal også ses i lyset af
udviklingen på arbejdsmarkedet og ikke mindst i lyset af de
ændrede ledelsesformer, der gør, at medarbejdere ofte
arbejder meget selvstændigt, og derfor også har den
tætte kontakt til virksomhedens samarbejdspartnere og kunder.
Ændringerne i ledelsesformen bevirker, at arbejdsgiveren
udsætter sig for en større risiko for at miste
medarbejdere. Ved at indgå erhvervsbegrænsende aftaler
kan virksomhederne sikre sig mod, at en af virksomhedens kunder i
en situation, hvor medarbejderen og kunden udvikler et
tillidsforhold til hinanden, udnytter dette til at tilbyde
ansættelse med det resultat, at virksomheden mister en
medarbejder og måske også kunden.
Disse hensyn mener regeringen er så
tungtvejende, at der ikke skal lægges hindringer i vejen for,
at de erhvervsbegrænsende aftaler fortsat kan
indgås.
Med den foreslåede løsning
finder regeringen, at der er fundet en passende balance, der
tilgodeser dels hensynet til arbejdsgiverne, dels hensynet til
lønmodtagerne. Forslaget sikrer, at den enkelte medarbejder
får en reel mulighed for at tage en beslutning omkring sin
ansættelse. Samtidigt gives lønmodtageren en mulighed
for at forhandle sig til bedre vilkår, såfremt de
erhvervsbegrænsende aftaler indgås under
lønmodtagerens ansættelse. Forslaget sikrer
også, at arbejdsgiverne bevarer muligheden for at indgå
og anvende sådanne aftaler med henblik på at sikre gode
samarbejdsrelationer og for at beskytte virksomhedens
forretningsgrundlag.
Pligten til at oplyse om indgåede
erhvervsbegrænsende aftaler ændrer ikke på
vikarbureauernes nuværende mulighed for at indgå
aftaler med brugervirksomheder om, at der skal betales et honorar
ved ansættelse af vikaren i brugervirksomheden. Men vikaren
skal ligesom andre lønmodtagere informeres om sådanne
aftaler.
Det er i øvrigt regeringens synspunkt,
at kravet om åbenhed omkring aftalerne kan medvirke til at
skabe klarhed over omfanget og virkningen af
erhvervsbegrænsende aftaler. En åbenhed omkring
indgåelsen af sådanne aftaler kan også medvirke
til, at indgåelse af eventuelle aftaler alene sker, når
det er relevant og nødvendigt.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ikke økonomiske og
administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner, idet
det offentlige som arbejdsgiver er forpligtet til at sikre, at
ledige stillinger i staten besættes med den
ansøgerkandidat, der efter en samlet vurdering er den bedst
kvalificerede. Brugen af erhvervsbegrænsende aftaler kan
derfor ikke finde sted inden for det offentlige.
5. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Pligten til at oplyse om evt. aftaler vil
medføre en mindre økonomisk udgift for arbejdsgiverne
i det omfang, arbejdsgiveren benytter sig af
erhvervsbegrænsende aftaler.
Det er dog vanskeligt at vurdere de
præcise økonomiske og administrative konsekvenser af,
at arbejdsgiver pålægges en pligt til at oplyse
lønmodtager om eventuelle erhvervsbegrænsende aftaler,
der berører den pågældende lønmodtager.
Det skyldes, at det ikke er muligt at vurdere klausulernes faktiske
udbredelse og virkning, og dermed heller ikke hvor mange
lønmodtagere, der reelt må antages at være
berørt af de erhvervsbegrænsende aftaler. Den
løbende økonomiske og administrative byrde som
følge af lovforslaget må dog antages at være
begrænset.
Der vil imidlertid være en
administrativ og økonomisk byrde i overgangsperioden frem
til den 1. november 2007. Beskæftigelsesministeriet er
opmærksomt på, at kravet om, at arbejdsgiverne senest
den 1. november 2007 skal opfylde oplysningspligten i
§ 2, stiller krav om en øget oplysningsindsats
over for arbejdsgiverne og disses organisationer i perioden frem
til den 1. november 2007.
6. Forslagets
miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser.
7. Forslagets administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative
konsekvenser for borgerne.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
9. Høring
Lovforslaget er samtidig med lovforslagets
fremsættelse sendt til høring hos Kommunernes
Landsforening, Danske Regioner, Dansk Arbejdsgiverforening,
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Kristelig
Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, FTF,
Akademikernes Centralorganisation, Kristelig Fagbevægelse,
Ledernes Hovedorganisation, Centralorganisationernes
Fællesudvalg, Kommunale Tjenestemænd og
Overenskomstansatte, Advokatrådet, Personalestyrelsen og
Dommerforeningen.
Sammenfatning af lovforslagets
konsekvenser
| Positive konsekvenser | Negative konsekvenser |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | Ingen | Meget begrænset |
Miljømæssige konsekvenser | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Det fremgår af forslagets
§ 1, at loven finder anvendelse på
erhvervsbegrænsende aftaler. De typer af
erhvervsbegrænsende aftaler, der reguleres af loven,
defineres i § 1, stk. 2. Der kan for det
første være tale om aftaler, som arbejdsgiveren
indgår eller har indgået med andre virksomheder om ikke
at ansætte hinandens medarbejdere. For det andet kan der
være tale om såkaldte medarbejderklausuler. I de
situationer er der typisk tale om, at virksomheden indgår
eller har indgået aftaler, der pålægger en
medarbejder, at denne i forbindelse med sin fratræden ikke
må ansætte eller medvirke til at ansætte
arbejdsgiverens øvrige medarbejdere, og at medarbejderen
derved afskæres fra at "tage kolleger med" til den nye
arbejdsplads. Og for det tredje kan der være tale om andre
aftaler, der i øvrigt begrænser lønmodtagerens
mulighed for jobskifte. Som eksempel på sådanne andre
erhvervsbegrænsende aftaler kan nævnes aftaler om
formidlingshonorarer i vikarbranchen, hvor vikarbureauet
(arbejdsgiveren) har indgået en aftale med brugervirksomheden
om, at denne skal betale et honorar til vikarbureauet i
tilfælde af, at vikaren tilbydes fastansættelse hos
brugeren. Sådanne aftaler er begrundet i, at vikarbureauet
skal have dækket sine udgifter til bl.a. annoncering,
samtaler, test og administration. Aftalerne indgås mellem
vikarbureauet og brugervirksomheden og kan være udformet
forskelligt. Fælles for aftalerne er imidlertid, at de kan
indeholde elementer, der direkte eller indirekte kan begrænse
lønmodtagerens mobilitet.
Til § 2
Det foreslås, at arbejdsgiveren
pålægges at oplyse berørte lønmodtagere
om, at arbejdsgiveren har indgået en
erhvervsbegrænsende aftale omfattet af lovens § 1.
For at opfylde oplysningspligten efter § 2 kræves,
at arbejdsgiveren dels orienterer lønmodtageren om selve
aftalens indhold, dels at arbejdsgiveren overholder fristerne for
at give oplysningerne.
Efter stk. 1, skal
arbejdsgiveren give lønmodtageren skriftlig oplysning om
eventuelle aftaler. Oplysning om aftalen kan fx ske ved en
beskrivelse i ansættelsesbeviset, eller ved at arbejdsgiveren
udleverer en kopi af aftalen. Arbejdsgiverens oplysningspligt
indtræder, når lønmodtageren er eller vil blive
omfattet af en erhvervsbegrænsende aftale. Ved dette
forstås, at lønmodtageren typisk berøres af den
indgåede aftale. Oplysningspligten indebærer, at
lønmodtageren konkret skal oplyses om indholdet af den
erhvervsbegrænsende aftale, med hvem aftalen er
indgået, hvilke begrænsninger aftalen indebærer,
og i hvilken periode aftalen løber.
Det foreslås i stk. 2 ,
at lønmodtageren skal have oplysning om den
erhvervsbegrænsende aftale forud for ansættelse eller
senest samtidig med ansættelsen. Det afgørende er, at
lønmodtageren inden ansættelse har mulighed for at
tage stilling til, om lønmodtageren vil acceptere dette. For
eksisterende ansættelsesforhold skal arbejdsgiveren oplyse om
indgåede aftaler hurtigst muligt og senest 8 dage efter
aftalens indgåelse, jf. stk. 3.
I henhold til de almindelige
ansættelsesretlige regler har arbejdsgiveren ledelsesretten,
og hvor nogle ændringer i ansættelsesforholdet kan
siges at ligge inden for rammerne af arbejdsgiverens ledelsesret,
er andre ændringer af så væsentlig karakter, at
de skal varsles overfor lønmodtageren.
Spørgsmålet om, hvorvidt det forhold, at
arbejdsgiveren har indgået en erhvervsbegrænsende
aftale, er at anse for en væsentlig ændring af
ansættelsesforholdet med den konsekvens, at
lønmodtageren kan betragte sig som opsagt, beror på en
konkret vurdering af det enkelte ansættelsesforhold. Nogle af
de elementer, der kan indgå i denne vurdering er bl.a.
lønmodtagerens specialiseringsgrad, aftalens varighed, og i
hvilket omfang lønmodtageren begrænses i jobskifte.
Dette lovforslag ændrer ikke på den eksisterende
retsstilling omkring, hvornår der er tale om en
væsentlig vilkårsændring med den konsekvens, at
lønmodtageren kan betragte sig som opsagt.
Til § 3
For at tage højde for den
særlige situation, der gør sig gældende i
tilfælde af forhandling og forberedelse af
virksomhedsoverdragelse, foreslås det i stk. 1
, at hvis den erhvervsbegrænsende aftale er indgået i
forbindelse med forhandling og forberedelse af en
virksomhedsoverdragelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 710 af
20. august 2002 om lønmodtageres retsstilling ved
virksomhedsoverdragelse, suspenderes oplysningspligten i
§ 2 indtil offentliggørelsen af
virksomhedsoverdragelsen. Baggrunden herfor er hensynet til
virksomhedens konkurrencesituation. Muligheden for at hemmeligholde
aftalerne er nødvendig i denne situation for at sikre et
godt forhandlingsklima parterne imellem. De
erhvervsbegrænsende aftaler sikrer, at forhandlingerne ikke
kan bruges som løftestang til at skaffe sig kvalificerede
medarbejdere. Hemmeligholdelsen sikrer, at arbejdsgiveren ikke
risikerer, at nogle medarbejdere søger væk med den
begrundelse, at de ikke vil være en del af den
påtænkte virksomhedsoverdragelse.
Forslaget til stk. 2,
indebærer, at virksomheder i forbindelse med kuldsejlede
forhandlinger kan undlade at oplyse lønmodtagerne om, at de
er eller har været omfattet af en erhvervsbegrænsende
aftale. Det er vigtigt, at parterne sikres mulighed for at
hemmeligholde aftalerne, idet offentliggørelse af de
erhvervsbegrænsende aftaler vil afsløre, at den
pågældende virksomhed går i salgs- eller
købstanker. Dette kan bl.a. skabe usikkerhed hos
medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.
Til § 4
Det foreslås, at det forhold, at en
arbejdsgiver ikke har oplyst en berørt lønmodtager
om, at der er indgået en erhvervsbegrænsende aftale
omfattet af lovens § 1, betyder, at arbejdsgiveren ikke
vil kunne gøre aftalen gældende over for den anden
part i aftalen. Dette gælder både, hvis
lønmodtageren ikke får oplysninger om selve aftalens
indhold, jf. § 2, stk. 1, og hvis lønmodtageren
ikke får oplysningen i rette tid, jf. § 2,
stk. 2 og 3.
Hvis den anden part i aftalen ansætter
en lønmodtager, der er omfattet af en
erhvervsbegrænsende aftale, jf. § 1, stk. 2,
nr. 1, men denne ikke har fået oplysning herom i henhold til
§ 2, kan den tidligere arbejdsgiver ikke overfor
aftaleparten kræve betaling af konventionalbod eller anden
sanktion knyttet til partens manglende overholdelse af aftalen.
Tilsvarende vil en fratrådt medarbejder få mulighed for
at ansætte eller medvirke til ansættelse af en
tidligere kollega, uanset at der er indgået en aftale med den
tidligere arbejdsgiver, jf. § 1, stk. 2, nr. 2, og
arbejdsgiveren vil ikke i den situation kunne kræve betaling
af konventionalbod eller anden sanktion knyttet til partens
manglende overholdelse af aftalen. Endelig vil en part, der har
indgået en aftale, jf. § 1, stk. 2, nr. 3,
kunne afvise at overholde aftalen mellem parterne med henvisning
til, at lønmodtageren ikke er blevet orienteret om aftalen.
Det kunne for eksempel være en brugervirksomhed, der ansatte
en vikar, som var omfattet af en aftale omfattet af § 1,
stk. 2, nr. 3, men som ikke var orienteret herom.
Vikarbureauet vil således ikke kunne gøre aftalen om
betaling af rekrutteringsgebyr gældende over for
brugervirksomheden.
Bestemmelsen indebærer ikke, at en
erhvervsbegrænsende aftale i sin helhed bliver ugyldig, men
alene at aftalen ikke kan gøres gældende i forhold til
den eller de lønmodtagere, der ikke har fået oplysning
i henhold til § 2.
Til § 5
For at sikre en effektiv overholdelse af
oplysningspligten i § 2 foreslås det i
§ 5, at der indsættes en bestemmelse om
godtgørelse i lovforslaget. Det følger af
bestemmelsen, at lønmodtageren kan tilkendes en
godtgørelse ved domstolene, hvis arbejdsgiveren ikke
overholder sin pligt til at oplyse om den erhvervsbegrænsende
aftale efter § 2. Godtgørelsen fastsættes ud
fra en konkret afvejning af sagens omstændigheder i hver
enkelt sag.
Til § 6
Det foreslås i stk. 1 ,
at loven træder i kraft den 1. august 2007. Loven finder
anvendelse, uanset hvornår den erhvervsbegrænsende
aftale eller ansættelsesforholdet er etableret. Det betyder,
at arbejdsgiveren skal give berørte lønmodtagere
oplysning om indgåede erhvervsbegrænsende aftaler,
uanset om disse er indgået før eller under
ansættelsen, og uanset hvornår
ansættelsesforholdet er påbegyndt.
Der foreslås dog indsat en
overgangsbestemmelse i stk. 2 for så vidt
angår ansættelsesforhold, der er påbegyndt
før den 1. august 2007, og som fortsat består efter
den 1. august 2007. Det følger heraf, at arbejdsgiveren for
så vidt angår sådanne ansættelsesforhold
senest den 1. november 2007 skal oplyse lønmodtageren om,
hvorvidt virksomheden har indgået erhvervsbegrænsende
aftaler, som berører den pågældende
lønmodtager. Arbejdsgiveren gives således en frist
på 3 måneder til at gennemgå eksisterende aftaler
og ansættelsesforhold med henblik på evt. at give
oplysninger om sådanne aftaler.
Nye aftaler, som arbejdsgiveren indgår
efter lovens ikrafttræden, er ikke omfattet af den
forlængede frist til at give lønmodtageren oplysning.
Det betyder, at arbejdsgiveren for så vidt angår nye
aftaler, der berører allerede ansatte lønmodtagere,
har pligt til at oplyse om disse senest 8 dage efter aftalens
indgåelse, jf. lovforslagets § 2, stk. 3.
Overgangsbestemmelsen betyder, at
retsvirkningerne efter § 4 og § 5 først
kan gøres gældende fra den 1. november 2007 for
så vidt angår aftaler om ansættelsesforhold, der
henholdsvis er indgået og påbegyndt før den 1.
august 2007.
Til § 7
Det foreslås, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland.