L 56 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af ligningsloven m.m. (Justering af reglerne for medarbejderaktier).

Fremsat den 9. november 2005 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af ligningsloven m.m.

(Justering af reglerne for medarbejderaktier)

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 20. september 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 7 A, stk. 1, nr. 1 og 2, indsættes efter 1. pkt.:

»Ved et datter- eller datterdatterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet direkte eller indirekte har en ejerandel, der mindst svarer til den procentsats, der er fastsat i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.«

2. I § 7 A, stk. 1, nr. 1, 4. pkt., der bliver 5. pkt., ændres »3. pkt.« til: »4. pkt.«

3. I § 7 A, stk. 2, 6. pkt., indsættes efter »samme klasse,«: »idet der dog ses bort fra en eventuel pligt til at afstå aktierne til det udstedende selskab til værdien,«.

4. I § 7 A, stk. 3,ændres »nr. 1, 3. pkt.« til: »nr. 1, 4. pkt.«, og »nr. 2, 3. pkt.« ændres til: »nr. 2, 4. pkt.«

5. § 7 A, stk. 5, 2. pkt., ophæves.

6. I § 7 H, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:

»Det er uden betydning for, hvornår den faktiske udnyttelseskurs i henhold til de ydede købe- eller tegningsretter henholdsvis den faktiske købskurs for ydede aktier skal anses at foreligge, at udnyttelseskursen eller antallet af købe- eller tegningsretter henholdsvis købskursen eller antallet af aktier skal reguleres ved en kapitalforhøjelse til andet end markedskursen, fondsaktieudstedelse, udlodning i forbindelse med kapitalnedsættelse, udbytteudlodning eller lignende, når reguleringen er indeholdt i aftalen, og når reguleringen alene har til formål at fastholde værdien af købe- eller tegningsretten henholdsvis aktien uændret. Hvis den ansatte erhverver ubetinget ret til den modtagne aktie eller købe- eller tegningsret før det tidspunkt, hvor den faktiske købskurs henholdsvis den faktiske udnyttelseskurs foreligger, kan vurderingen af, om betingelserne i stk. 2, nr. 2, er opfyldt, ske ud fra forholdene på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs henholdsvis den faktiske købskurs foreligger. Hvis udnyttelseskursen for en købe- eller tegningsret i henhold til aftalen er fastsat som en fast procentdel af markedskursen på aktien enten ved begyndelsen henholdsvis afslutningen af en nærmere bestemt periode, skal vurderingen af, om betingelserne i stk. 2, nr. 2, er opfyldt, ske ud fra forholdene ved begyndelsen af perioden, når udnyttelseskursen er en procentdel af kursen denne dag, henholdsvis ved afslutningen af perioden, når udnyttelseskursen er en procentdel af kursen denne dag. Hvis vurderingen af, om betingelserne i stk. 2, nr. 2, litra a, er opfyldt, skal ske ud fra forholdene på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs for ydede købe- eller tegningsretter henholdsvis den faktiske købskurs for ydede aktier ligger fast, og overstiger værdien 10 pct. af den ansattes årsløn i det år, hvor vederlaget modtages, kan den samlede værdi fordeles på de respektive år, hvori retserhvervelsen sker.«

7. § 7 H, stk. 2, nr. 6, affattes således:

»6) At modtagne købe- og tegningsretter ikke overdrages. Det anses ikke for en overdragelse, hvis retten udløber uudnyttet eller overdrages ved arv.«

8. I § 7 H indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Hvis opfyldelse af betingelserne i stk. 2 kræver ændring i en aftale, der er indgået ved tildelingen af aktier m.v., af udnyttelses- eller købskursen, antallet af aktier eller købe- og tegningsretter eller af den aktieklasse, hvori den ansatte erhverver aktier, for at tilpasse aftalen til en anvendelse af reglerne i denne paragraf, anses en sådan ændring ikke for at indebære en afståelse og erhvervelse af nye aktier, købe- eller tegningsretter. Det er en betingelse, at ændringen udelukkende har til formål at tilpasse aftalen således, at betingelserne i stk. 2 kan opfyldes.«

Stk. 3 €" 9 bliver herefter stk. 4 €" 10.

9. § 7 H, stk. 5, der bliver stk. 6, affattes således:

»Stk. 5. Revisor eller advokat for det selskab, hvor modtageren er ansat, skal, når der er indgået en aftale som nævnt i stk. 2, nr. 1, attestere, at aftalen opfylder betingelserne i stk. 2. Er selskabet ikke skattepligtigt til Danmark, kan en anden revisor eller advokat attestere aftalen. Er de fastsatte vilkår i to eller flere aftaler identiske, kan revisoren eller advokaten samlet attestere aftalerne. Attesten skal indeholde oplysning om det tidspunkt, hvor den faktiske købs- eller udnyttelseskurs foreligger, hvis denne oplysning ikke fremgår af aftalen. Består vederlaget af aktier, der ikke er børsnoterede, skal attesten tillige indeholde oplysning om aktiens handelsværdi på det tidspunkt, der er nævnt i 4. pkt. Består vederlaget af købe- og tegningsretter, der ikke er børsnoterede, og anvendes reglen i stk. 2, nr. 2, litra a, skal attesten tillige indeholde oplysninger om købe- eller tegningsrettens værdi på det tidspunkt, der er nævnt i 4. pkt. Består vederlaget af købe- eller tegningsretter, der ikke er børsnoterede, og anvendes reglen i stk. 2, nr. 2, litra b, skal attesten tillige indeholde oplysning om den faktiske udnyttelseskurs i henhold til købe- eller tegningsretten og om markedskursen på det tidspunkt, der er nævnt i 4. pkt., af den aktie, som købe- eller tegningsretten giver ret til, hvis aktien ikke er børsnoteret. En kopi af aftalen med den afgivne attest skal indgives til told- og skatteforvaltningen senest samtidig med indgivelse af selskabets regnskab efter skattekontrollovens § 3, stk. 2, for det år, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til de modtagne aktier m.v. Har selskabet ingen dansk told- og skatteforvaltning, skal revisoren eller advokaten i stedet sende de samlede aftaler og attester til en af de ansattes told- og skatteforvaltninger. Hvis vurderingen af, om betingelserne i stk. 2 er opfyldt, først sker på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs for købe- eller tegningsretten henholdsvis købskursen for aktien foreligger, skal kopien af aftalen og attesten først indgives for det år, hvor den faktiske udnyttelseskurs henholdsvis købskurs foreligger. Udløber selskabets regnskabsår i perioden 1. august €" 30. december, skal kopien dog indgives senest den 20. januar i det efterfølgende år eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, den følgende mandag.«

10. I § 7 H, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres 2 steder »stk.1-5« til: »stk. 1-6«.

11. I § 7 H, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk.1-5« til: »stk. 1-6«, og »Stk. 1-5« ændres til: »Stk. 1-6«.

12. I § 7 H, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres: »stk. 1-5« til: »stk. 1-6«.

13. § 7 H, stk. 9, der bliver stk. 10, ophæves.

14. I § 16 B, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 7 A,«: »aktier omfattet af § 7 H, aktier erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret omfattet af § 7 H, og aktier erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret omfattet af § 28,«.

15. I § 16 B indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Stk. 1 omfatter ikke tegningsretter til aktier omfattet af § 28, der afstås ved tilbagesalg til det udstedende selskab.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

§ 2

I lov nr. 394 af 28. maj 2003 om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Forbedring af vilkårene for medarbejderaktieordninger) foretages følgende ændring:

1. I § 17, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »det selskab, der har ydet de pågældende aktier m.v.,«: »eller det selskab, hvori den pågældende er ansat,«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 1-4 og 6-12, har virkning for aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der tildeles den 1. januar 2006 eller senere. Den ansatte og det selskab, hvor den pågældende er ansat, kan dog aftale, at ligningslovens § 7 H, stk. 1, 3. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, skal have virkning for aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der er tildelt den 1. juli 2003 eller senere. Den ansatte og det selskab, der har ydet de pågældende aktier m.v., eller det selskab, hvor den pågældende er ansat, kan endvidere aftale, at ligningslovens § 7 H, stk. 1, 3. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, skal have virkning for aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der er tildelt før den 1. juli 2003, og hvor tidspunktet for den ansattes beskatning af de modtagne aktier m.v. indtræder den 1. januar 2003 eller senere.

Stk. 3. § 1, nr. 14, har virkning for aktier og tegningsretter til aktier, der afstås til det udstedende selskab den 1. januar 2006 eller senere.

Stk. 4. § 1, nr. 15, har virkning for tegningsretter til aktier, der afstås til det udstedende selskab den 1. januar 2001 eller senere.

Stk. 5. § 2 har virkning for aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der er tildelt før den 1. juli 2003, og hvor tidspunktet for den ansattes beskatning af de modtagne aktier m.v. indtræder den 1. januar 2003 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Der foreslås en række ændringer af skattereglerne for medarbejderaktieordninger. Formålet er at smidiggøre reglerne. De ændrede nye regler vil være til gavn for såvel de ansatte som selskaberne.

2. Lovforslagets baggrund og indhold

2.1. Den nye ordning for beskatning af medarbejderaktier

I 2003 blev der ved lov nr. 394 af 28. maj 2003 gennemført en ny ordning for beskatningen af medarbejderaktier. Reglerne er fastsat i ligningslovens § 7 H. Indholdet i den nye ordning er i korte træk følgende:

€ Beskatningen sker på det tidspunkt, hvor medarbejderaktierne sælges.

€ Beskatningen sker som aktieavance i stedet for som løn.

€ Selskabet har ikke fradrag for udgiften til medarbejderaktier.

Den nye ordning har på visse punkter i praksis vist sig at have konsekvenser, der ikke har været tilsigtede, og som kan begrænse udbredelsen af skattebegunstigede medarbejderaktieordninger. Der har endvidere på andre punkter vist sig behov for udfyldende regler.

Baggrunden for lovforslaget er, at selskaberne og de ansatte ønsker at anvende reglerne for beskatning af medarbejderaktier, der i øvrigt er forsøgt gjort så enkle som muligt, på mange forskellige ordninger, der kan indeholde vidt forskellige typer af vilkår. Hertil kommer, at der over tid fastsættes nye vilkår i de aftaler, som de ansatte og selskaberne indgår. Begge forhold bidrager til, at det kan være vanskeligt i alle tilfælde at bringe aftalerne ind under den nye ordning.

Lovforslaget løser først og fremmest det problem, at den ansatte og selskabet ofte har aftalt, at udnyttelseskursen for en købe- eller tegningsret skal reguleres ved en kapitalændring i selskabet. Lovforslaget løser endvidere det problem, at udnyttelseskursen for en købe- eller tegningsret eller købskursen for en aktie i nogle tilfælde ikke kendes på det tidspunkt, hvor der erhverves ret til købe- eller tegningsretten eller aktien. I begge situationer vil den nye ordning ofte ikke kunne anvendes.

Ifølge den nye ordning kan den ansatte i samme år uden indkomstbeskatning modtage enten

€ aktier og købe- og tegningsretter, hvor værdien af de modtagne aktier m.v. ikke overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn, eller

€ købe- eller tegningsretter, hvor udnyttelseskursen maksimalt er 15 pct. lavere end markedskursen på de aktier, som de modtagne retter giver ret til at erhverve eller tegne, og aktier, hvor værdien heraf ikke overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn.

Ved en køberet til aktier forstås som udgangspunkt en ret til at erhverve aktier på et fremtidigt tidspunkt eller inden for en nærmere fastsat fremtidig periode til en kurs, der er fastsat på forhånd eller ved, at der aftales principper for, hvordan kursen skal opgøres. Ved en tegningsret til aktier forstås som udgangspunkt en ret til at tegne nyudstedte aktier på et fremtidigt tidspunkt eller inden for en nærmere fastsat fremtidig periode, enten til en kurs, der er fastsat på forhånd, eller ved, at der aftales principper for, hvordan kursen skal opgøres. Ved udnyttelseskursen for en købe- eller tegningsret forstås den kurs, som den ansatte kan udnytte retten til.

Vurderingen af, om betingelserne vedrørende vederlagets størrelse er opfyldt, skal som udgangspunkt ske på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs for købe- eller tegningsretten henholdsvis den faktiske købskurs for aktierne foreligger. Vurderingen skal dog ske senest på det tidspunkt, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til den modtagne aktie, købe- eller tegningsret. Tidspunktet for vurderingen af, om betingelserne for skattefriheden er opfyldt, kan således være fremrykket i forhold til retserhvervelsestidspunktet.

Ligningsrådet har taget stilling til, hvornår udnyttelseskursen i en række forskellige situationer ligger fast. Der er dermed i en række tilfælde sket en afklaring af den usikkerhed om reglernes rækkevidde, der har været. Ligningsrådets bindende forhåndsbeskeder herom er offentliggjort i SKM2005.141. LR, SKM2005.143. LR og SKM2005.146. LR.

Grunden til, at vurderingstidspunktet er rykket frem i forhold til retserhvervelsestidspunktet, er ifølge motiverne (lovforslag nr. L 67 om forbedring af vilkårene for medarbejderaktieordninger, Folketingsåret 2002-03), at retten til at udnytte købe- og tegningsretter ofte er knyttet til en række suspensive betingelser. Er en betingelse suspensiv, indebærer dette, at der først sker retserhvervelse, hvis og når betingelsen opfyldes.

Konsekvensen af en suspensiv betingelse er, at der kan gå op til flere år, inden retserhvervelsestidspunktet indtræder. Da betingelsen vedrørende vederlagets størrelse kan blive påvirket efter modtagelsen, uden at dette nødvendigvis kan tilregnes den ansatte eller selskabet, er det i bemærkningerne anført, at det er af væsentlig betydning at få fastslået, om betingelsen er opfyldt på et tidligere tidspunkt end retserhvervelsestidspunktet.

Det fremgår videre af bemærkningerne, at der ved den faktiske udnyttelseskurs forstås den nøjagtige kurs, som den ansatte skal betale for aktierne. Fastlæggelse af principperne for udnyttelseskursens beregning er ikke tilstrækkeligt til, at der kan siges at foreligge en faktisk udnyttelseskurs. Først på det tidspunkt, hvor der opgøres en nøjagtig kurs ud fra de tidligere fastlagte principper, foreligger der en faktisk udnyttelseskurs.

Konsekvensen af bemærkningerne er, at fremrykning af måletidspunktet for, hvornår udnyttelseskursen ligger fast, alligevel ikke er mulig i en række tilfælde. Det gælder navnlig i følgende to situationer:

For der første indeholder aktielønsordninger sædvanligvis vilkår om regulering af udnyttelseskursen og eventuelt også antallet af købe- eller tegningsretter ved kapitalforhøjelse til andet end markedskurs, fondsaktieudstedelse, udlodning i forbindelse med kapitalnedsættelse, udbytteudlodning eller lignende situationer. Formålet med reguleringen er at fastholde værdien af købe- eller tegningsretten uændret efter reguleringen af selskabets kapitalforhold.

Ligningsrådet er blevet spurgt om, hvorvidt der foreligger en »faktisk udnyttelseskurs« i det tilfælde, hvor udnyttelseskursen ligger fast, men hvor der i aftalen mellem den ansatte og selskabet er fastsat vilkår om regulering i det omfang, det er nødvendigt for, at værdien af de tildelte købe- eller tegningsretter bevares uændret.

Der er ifølge den bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet (SKM2005.146.LR) i denne situation alene tale om fastlæggelse af principperne for beregning af udnyttelseskursen. Der foreligger ikke en nøjagtig udnyttelseskurs, hvis der i aftalen er fastsat vilkår om regulering af udnyttelseskursen i nærmere bestemte situationer. Denne praksis for, hvornår udnyttelseskursen ligger fast, kan begrænse udbredelsen af medarbejderaktieordninger under den nye ordning fra 2003.

Regeringen anser det for et problem, hvis skattereglerne i praksis lægger unødige hindringer i vejen for en større udbredelse af skattebegunstigede medarbejderaktieordninger.

Problemet foreslås løst ved at fastsætte, at vilkår om regulering af udnyttelseskursen for købe- og tegningsretter henholdsvis købskursen for aktier i tilfælde af kapitalændringer, udbytteudlodninger m.m., ikke har betydning for, hvornår udnyttelseskursen henholdsvis købskursen kan anses for at ligge fast, så længe formålet med vilkåret er at fastholde værdien uændret. Hermed opnås, at medarbejderaktieordninger kan omfattes af de nye skatteregler også i tilfælde, hvor den ansatte og selskabet har aftalt, at udnyttelseskursen henholdsvis købskursen skal justeres ved kapitalændringer i selskabet, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

For det andet kan det forekomme, at den faktiske udnyttelseskurs for købe- eller tegningsretten eller købskursen for aktien ikke ligger fast på det tidspunkt, hvor den ansatte erhverver endelig ret til vederlaget. Hvis der til en tildeling af aktier eller købe- eller tegningsretter er knyttet betingelser, der er suspensive, anses retserhvervelsen i overensstemmelse med almindelige skatteretlige principper for udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt. Det er som nævnt ret almindeligt, at der er knyttet suspensive betingelser til tildelingen. Det medfører, at retserhvervelsestidspunktet ofte vil være udskudt.

Selvom retserhvervelsen således kan være udskudt i kraft af suspensive betingelser, giver gældende regler anledning til problemer i alle de tilfælde, hvor retserhvervelsen alligevel ligger før det tidspunkt, hvor udnyttelseskursen eller købskursen ligger fast.

Den situation kan eksempelvis forekomme, når tidspunktet for den ansattes retserhvervelse af vederlaget indtræder allerede på det tidspunkt, hvor den ansatte og selskabet indgår aftale om, at den ansatte skal have medarbejderaktier m.v. Situationen kan også opstå i tilfælde, hvor den ansatte ved arbejdsgiverens opsigelse af den ansatte bevarer ret til en forholdsmæssig andel af tildelingerne, medens retten til tildelinger ved den ansattes egen opsigelse bortfalder efter ophøret af ansættelsen. Dette indebærer, at det på ethvert tidspunkt i løbet af en periode vil kunne konstateres, at den ansatte har optjent en forholdsmæssig del af tildelingerne i perioden. Det betyder i denne situation, at tidspunktet for retserhvervelsen - alt afhængig af omstændighederne - kan indtræde før det tidspunkt, hvor udnyttelseskursen for købe- eller tegningsretterne eller købskursen for aktierne ligger fast. Vurderingen af, om betingelserne er opfyldt, skal nemlig ske på tidspunktet for retserhvervelsen, hvis retserhvervelsen sker før det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs henholdsvis købskurs foreligger. Hvis udnyttelseskursen henholdsvis købskursen ikke kendes på retserhvervelsestidspunktet, er det i mange tilfælde ikke muligt at tage stilling til, om betingelserne er opfyldt. Dermed vil medarbejderaktieordningen ikke kunne omfattes af skattereglerne fra 2003.

Det er ikke hensigtsmæssigt, at det i visse tilfælde ikke er muligt at anvende den nye skatteordning, blot fordi der senest på tidspunktet for retserhvervelsen skal tages stilling til, om betingelserne for den ansattes skattefrihed er opfyldt.

Problemet foreslås løst ved at give mulighed for at udskyde tidspunktet for vurderingen af, om betingelserne er opfyldt, fra tidspunktet for retserhvervelsen til det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs henholdsvis købskurs ligger fast.

Med forslaget opnås det, at skattereglerne fra 2003 vil kunne finde anvendelse på flere medarbejderaktieordninger end tilfældet er i dag.

Der foreslås for det tredje en regel om, at der kan foretages nærmere bestemte ændringer i en aftale om tildeling af aktier eller købe- eller tegningsretter, når formålet med ændringerne af aftalen udelukkende er at bringe aftalen ind under den nye ordning. Med forslaget opnås navnlig, at medarbejderaktieordninger, der kommer fra internationale koncerner, i større udstrækning end tilfældet er i dag, vil kunne omfattes af den nye ordning.

Der foreslås for det fjerde en regel om, at hvis udnyttelseskursen for en købe- eller tegningsret er fastsat som en fast procentdel af markedskursen på aktien enten ved begyndelsen eller afslutningen af en nærmere fastsat periode, skal vurderingen af, om betingelserne er opfyldt, ske ud fra forholdene på det tidspunkt, hvor udnyttelsen sker. Med forslaget opnås, at reglerne kan bruges på de såkaldte opsparingsordninger.

Der foreslås for det femte en regel om, at hvis værdien i henhold til en aftale overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn i det år, hvor vederlaget modtages, men retserhvervelsen sker i to eller flere år, kan den samlede opgjorte værdi af vederlaget fordeles på de respektive år, hvori den ansatte erhverver ret til vederlaget.

2.2. Andre ændringer

Der foreslås en række andre ændringer af reglerne for beskatning af medarbejderaktier. Ændringerne har alle til formål at lempe eller smidiggøre reglerne.

For det første foreslås der en fritagelse fra et krav om, at hele afståelsessummen for tegningsretter, der afstås, skal beskattes som udbytte. Kravet gælder for tegningsretter omfattet af ligningslovens § 28, der afstås ved tilbagesalg til det udstedende selskab. Forslaget fjerner en urimelig beskatning. Det foreslås endvidere at fritage for udbyttebeskatning af afståelsessummen for aktier, der er tildelt efter ligningslovens § 7 H, aktier, der er erhvervet på grundlag af en købe- eller tegningsret omfattet af ligningslovens § 7 H, og aktier, der er erhvervet på grundlag af en udnyttet købe- eller tegningsret omfattet af ligningslovens § 28.

For det andet foreslås det i reglerne for de generelle medarbejderaktieordninger (ligningslovens § 7 A) at lempe definitionen af et datterselskab. Det foreslås at anvende den samme definition, som i selskabsskatteloven anvendes som betingelse for, at et moderselskab kan modtage udbytte fra et datterselskab skattefrit. Med forslaget sker der en udvidelse af mulighederne for tildeling af aktier, købe- eller tegningsretter til de ansatte efter reglerne for de generelle medarbejderaktieordninger.

For det tredje foreslås der i den nye ordning fra 2003 en regel om, at et selskab, der ikke er skattepligtigt til Danmark, kan vælge en anden revisor eller advokat end selskabets sædvanlige revisor eller advokat til at attestere aftalen mellem selskabet og den ansatte.

For det fjerde foreslås det, at revisoren eller advokaten kan afgive en samlet attest af flere identiske aftaler i den nye ordning.

For det femte foreslås der en regel om, at i den situation, hvor selskabet ingen dansk told- og skatteforvaltning har, som aftalen og attesten kan indsendes til, skal revisoren eller advokaten i stedet indsende aftalen og attesten til den ansattes told- og skatteforvaltning.

Endelig ophæves den bestemmelse om revision af ordningen fra 2003, der efter gældende regler skal ske i folketingsåret 2006-07. Ophævelsen skyldes, at der med lovforslaget sker en fremrykning af revisionen af regelsættet.

3. Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Lovforslaget skønnes samlet set kun at have begrænsede provenumæssige konsekvenser.

Den foreslåede smidiggørelse af skattereglerne for medarbejderaktieordningerne har ingen egentlige provenumæssige konsekvenser. Lovændringerne vil medvirke til at sikre virkningen af de forbedrede vilkår for medarbejderaktieordninger, som blev skabt med initiativet i skatteordningen fra 2003.

Ændringen af beskatningen ved tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab sikrer, at de ansatte i disse selskaber skattemæssigt bliver behandlet på samme måde som ansatte, der ikke har sådanne klausuler i deres aftaler, nemlig at de kun bliver beskattet af favørelementet og avancen. Forslaget vil medvirke til at sikre virkningen for medarbejderaktieordninger for også denne personkreds og har således ingen egentlige provenumæssige konsekvenser.

Ændringen af definitionen af datterselskaber i reglerne for de generelle medarbejderaktieordninger indebærer en lempelse af kravet til, hvornår et moderselskab kan tildele aktier m.v. til ansatte i et andet selskab. Der er ikke holdepunkter for at skønne over størrelsen af de provenumæssige konsekvenser heraf, men de vurderes at være begrænsede.

De øvrige foreslåede ændringer af mere administrativ karakter skønnes ikke at have provenumæssige konsekvenser.

4. Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

En gennemførelse af lovforslaget skønnes ikke at medføre engangsomkostninger til systemrettelser eller information.

5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Den foreslåede smidiggørelse af reglerne for medarbejderaktieordningerne vil medvirke til at sikre virkningen af de forbedrede vilkår for medarbejderaktieordninger, der blev skabt med den nye ordning i 2003.

6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt et virksomhedspanel. Forslaget bør derfor ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser m.v.

10. Høring

Lovforslaget har været i høring hos Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Beskæftigelsesministeriet, Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Landbrugsrådgivning, Den Danske Skatteborgerforening, Finansministeriet, Finansrådet, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Forvaltningshøjskolen, Frederiksberg Kommune, HTS · Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, IT-Brancheforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Landsorganisationen i Danmark, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen, Told- og Skattestyrelsen og Økonomi- og Erhvervsministeriet.

I bilag 1 refereres og kommenteres modtagne bemærkninger, som ikke er af lovteknisk karakter.

Det bemærkes, at der i lovforslaget er foretaget ændringer af nummeringen i forhold til det lovudkast, der var på høring.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den ansatte skal efter ligningslovens § 7 A, stk. 1, ikke medregne værdien af den ret eller de udbytteandele, som et selskab giver henholdsvis udlodder til egne ansatte eller ansatte i datter- eller datterdatterselskaber, til den skattepligtige indkomst. Hverken lovteksten eller motiverne til den pågældende bestemmelse indeholder en definition af, hvad der nærmere skal forstås ved et datterselskab eller et datterdatterselskab.

Ligningsrådet har afgivet en bindende forhåndsbesked om afgrænsningen af et datterselskab i ligningslovens § 7 A (SKM 2003.546.LR). Ligningsrådet tog udgangspunkt i, at den selskabsretlige definition af et datterselskab fremgår af aktieselskabslovens § 2, stk. 2. Det fremgår heraf, at et selskab er et moderselskab, hvis det f.eks. besidder flertallet af stemmerettighederne i et aktie- eller anpartsselskab. Ligningsrådet traf afgørelse om, at et moderselskab skal eje mere end 50 pct. af et underliggende selskab for, at der er tale om et datterselskab svarende til den selskabsretlige definition af et datterselskab.

I den nævnte bindende forhåndsbesked ejede selskab A A/S og selskab B A/S hver 50 pct. af selskab C A/S. Den bindende forhåndsbesked indebar, at medarbejderne i C ikke var omfattet af reglerne i ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 1 og 2, uanset, at aktiekapitalen i C ejedes ligeligt af A og B med 50 pct. til hvert selskab. Hverken selskab A eller B kunne efter ligningslovens § 7 A dermed betragte selskab C som et datterselskab.

Det er hensigtsmæssigt så vidt muligt at anvende den samme definition af et datterselskab overalt i skattelovgivningen. Det foreslås i ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 1 og 2, at anvende den samme definition, som i selskabsskatteloven anvendes som betingelse for, at et moderselskab kan modtage skattefrit udbytte fra et datterselskab. Betingelsen i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, for moderselskabets skattefrihed for modtagne udbytter er, at moderselskabet ejer mindst 10 pct. af det udbyttegivende selskab. Denne ejerandel gælder først fra og med kalenderåret 2009. I kalenderårene 2005 og 2006 udgør ejerandelen 20 pct., og i kalenderårene 2007 og 2008 udgør ejerandelen 15 pct.

Forslaget er en lempelse i forhold til Ligningsrådets praksis som denne er fastlagt med ovennævnte afgørelse. Forslaget indebærer, at et moderselskab skal eje mindst 10 pct. (for kalenderårene 2005 €" 2008 gælder højere procentgrænser) af aktiekapitalen i et andet selskab som betingelse for, at moderselskabet kan tildele aktier, købe- eller tegningsretter til de ansatte i det andet selskab med den virkning, at aktier, købe- eller tegningsretter, som den ansatte modtager, kan omfattes af ligningslovens § 7 A.

Forslaget ændrer ikke på betingelsen om, at den ansatte eksempelvis højst kan modtage købe- og tegningsretter til en værdi svarende til 10 pct. af årslønnen. Ejes arbejdsgiverselskabet af 10 selskaber, der hver ejer 10 pct. af arbejdsgiverselskabet, kan den ansatte således ikke modtage købe- og tegningsretter svarende til 10 pct. af sin årsløn i arbejdsgiverselskabet fra hvert enkelt af de 10 selskaber. Det samme gælder for modtagelsen af gratisaktier.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1.

Til nr. 3

Det er i ligningslovens § 7 A, stk. 2, fastsat, at for købe- og tegningsretter omfattet af ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 1, og for såkaldte gratisaktier omfattet af ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 2, skal medarbejderaktierne have samme rettigheder som selskabets øvrige aktier af samme klasse, og medarbejderaktierne må ikke udgøre en særlig aktieklasse.

Det kan forekomme, at medarbejderaktieordninger omfattet af ligningslovens § 7 A indeholder vilkår om, at den ansatte har en pligt til at sælge aktierne tilbage til det udstedende selskab. Det er almindeligt i unoterede selskaber.

Hvis der kun for medarbejderaktier gælder et krav om, at de ved afståelse skal afstås til det udstedende selskab, medens andre aktier kan afstås helt frit, er betingelsen om, at medarbejderaktierne skal have samme rettigheder som selskabets øvrige aktier af samme klasse, ikke opfyldt. Det vil sige, at en tilbagesalgspligt indebærer, at medarbejderaktieordningen ikke opfylder betingelsen i ligningslovens § 7 A for, at den ansatte kan få medarbejderaktierne uden indkomstbeskatning. Dette er ikke hensigtsmæssigt.

Det foreslås, at der ved vurderingen af, om medarbejderaktier har samme rettigheder som selskabets øvrige aktier af samme klasse, ses bort fra, at der for medarbejderaktierne kan gælde et krav om, at de ikke kan afstås frit, men at de kun kan afstås til det udstedende selskab til værdien. Ved værdien forstås her handelsværdien, dvs. den værdi som aktierne ville have ved afståelse til en uafhængig tredjemand.

Forslaget indebærer, at selvom den ansatte og selskabet har aftalt, at medarbejderaktierne kun kan sælges tilbage til det udstedende selskab, har dette vilkår ikke den konsekvens, at medarbejderaktieordningen af denne grund ikke kan anses for at opfylde betingelserne for, at den ansatte kan modtage aktierne m.v. uden indkomstbeskatning.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1.

Til nr. 5

Forslaget går ud på at ophæve en overflødig bemyndigelsesbestemmelse.

Det er i ligningslovens § 7 A, stk. 5, 1. pkt., en betingelse for skattefritagelse i § 7 A, stk. 1, at selskabets revisor eller advokat indsender oplysninger herom, der skal attesteres, til told- og skatteforvaltningen senest den 20. januar i året efter udlodningen m.v. Hvis denne dag er en lørdag eller søndag, skal indsendelsen ske den følgende mandag. Det er i ligningslovens § 7 A, stk. 5, 2. pkt., fastsat, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Skatteministeren har tidligere fastsat nærmere regler i bekendtgørelse nr. 15 af 14. januar 2002 om oplysningspligt for medarbejder- og obligationsordninger omfattet af ligningslovens § 7 A. Bekendtgørelsen er bortfaldet den 1. januar 2004. Bekendtgørelsen indeholdt kravene til de oplysninger, som der skulle gives om ordninger omfattet af ligningslovens § 7 A, og til hvilken skattemyndighed oplysningerne skulle indsendes. I bekendtgørelsen var der endvidere fastsat en frist på en måned for indbetaling af afgiftsbeløb for medarbejderobligationer efter, at tildelingen var sket. Fristen for indbetaling af afgiften er senere lovfæstet i ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 3, ved lov nr. 457 af 9. juni 2004 om mere smidige regler for pensionsopsparere, hensættelsesfradrag for kreditinstitutter, gældsinstrumenter og afkortning af kredittid ved ophævelse af visse pensionsordninger. Dette er sket i den nævnte lovs § 4, nr. 2.

Efter bortfaldet af bekendtgørelsen fremgår det nu af Ligningsvejledningen hvilke oplysninger, der kan indsendes for ordninger omfattet af ligningslovens § 7 A.

Til nr. 6

Efter gældende regler i ligningslovens § 7 H, stk. 2, nr. 2, kan den ansatte i samme år med skattefrihed, jf. § 7 H, stk. 1, enten modtage

a) aktier og købe- og tegningsretter, hvor værdien af de modtagne aktier m.v. ikke overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn, eller

b) købe- eller tegningsretter, hvor udnyttelseskursen maksimalt er 15 pct. lavere end markedskursen på de aktier, som de modtagne retter giver ret til at erhverve eller tegne, og aktier, hvor værdien heraf ikke overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn.

Efter ligningslovens § 7 H, stk. 1, skal vurderingen af, om betingelserne i § 7 H, stk. 2, er opfyldt, ske på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs for købe- eller tegningsretten henholdsvis den faktiske købskurs for aktierne foreligger, dog senest på det tidspunkt, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til den modtagne aktie, købe- eller tegningsret.

Forslaget indeholder fire ændringer, som gennemgås nedenfor.

1. Regulering af udnyttelses- og købskurs ved kapitalændringer i selskabet

Baggrunden for den første ændring er en bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet (SKM 2005.146. LR). Ligningsrådet blev spurgt, om der foreligger en »faktisk udnyttelseskurs« efter ligningslovens § 7 H, stk. 1, 2. pkt., i tilfælde, hvor udnyttelseskursen ligger fast, men hvor der i aftalen om tildeling af købe- eller tegningsretter er fastsat vilkår om regulering af udnyttelseskursen og eventuelt også antallet af købe- eller tegningsretter ved kapitalforhøjelse til andet end markedskurs, fondsaktieudstedelse, udlodning i forbindelse med kapitalnedsættelse, udbytteudlodning og lignende situationer, i det omfang det er nødvendigt for, at værdien af de tildelte købe- eller tegningsretter bevares uændret.

Nedenfor vises to eksempler på sådanne reguleringer:

Udstedelse af fondsaktier

En ansat får tildelt 1.000 køberetter til aktier med en udnyttelseskurs på 900. Selskabet udsteder fondsaktier, idet der sker en fordobling af selskabets nominelle aktiekapital. Efter ændringen har den ansatte ifølge reguleringsbestemmelsen i aftalen 2.000 køberetter med en udnyttelseskurs på 450. Værdien af køberetterne fastholdes med reguleringen, idet aktierne alt andet lige har en værdi på det halve set i forhold til værdien på udstedelsestidspunktet. Udstedelsen af fondsaktier ændrer således ikke på markedsværdien af selskabet, men kun på stykstørrelsen af aktierne og udnyttelseskursen på den enkelte aktie.

Udbyttebetalinger

En medarbejder får tildelt 1.000 køberetter med en udnyttelseskurs på 900. Der udbetales herefter 100 kr. i udbytte pr. aktie. Udnyttelseskursen skal nedsættes til 800 for at fastholde værdien af køberetterne uændret.

Reguleringerne sker almindeligvis efter standardiserede formler og har som nævnt alene til formål at stille den ansatte på samme måde efter ændringen i selskabets kapitalforhold som før ændringen. Reguleringen skal alene neutralisere virkningen af ændringer i selskabets kapitalforhold og af udbytteudlodninger, så det sikres, at den ansatte ikke får enten et større eller mindre vederlag end aftalt med selskabet. For så vidt angår tegningsretter indeholder aktieselskabslovens § 40 a og § 40 b et krav om, at generalforsamlingens eller bestyrelsens beslutning om udstedelse af tegningsretter skal indeholde bestemmelse om indehaverens retsstilling »i tilfælde af kapitalforhøjelse, kapitalnedsættelse, udstedelse af konvertible gældsbreve, udstedelse af nye tegningsoptioner eller opløsning, herunder fusion eller spaltning, forinden tegningsretten kan udnyttes«.

Ligningsrådet traf afgørelse om, at der i den situation, hvor der sker regulering af udnyttelseskursen m.m., alene er tale om fastlæggelse af principperne for beregning af udnyttelseskursen. Den nøjagtige udnyttelseskurs foreligger således ikke, hvis der i aftalen er fastsat vilkår om regulering af udnyttelseskursen i en række situationer. Det fastsatte vilkår om regulering gør, at hverken tidspunktet for, hvornår udnyttelseskursen foreligger, eller udnyttelseskursen, foreligger på aftaletidspunktet. Og selvom man på aftaletidspunktet kendte retserhvervelsestidspunktet, ville man dog ikke kende den faktiske udnyttelseskurs.

Afgørelsen indebærer, at vurderingen af, om betingelsen i ligningslovens § 7 H, stk. 2, nr. 2, litra b, er opfyldt, i en række tilfælde ikke kan ske på tildelingstidspunktet, men først på det senere tidspunkt, hvor man kender udnyttelseskursen. Det er ikke hensigtsmæssigt.

Der foreslås derfor en bestemmelse om, at det ikke skal have betydning for, om der foreligger en faktisk udnyttelseskurs for ydede købe- og tegningsretter henholdsvis en faktisk købskurs for ydede aktier, at udnyttelseskursen for en købe- eller tegningsret eller antallet af købe- og tegningsretter henholdsvis købskursen for en aktie eller antallet af aktier skal reguleres i tilfælde af en efterfølgende kapitalforhøjelse til andet end markedskurs, fondsaktieudstedelse, udlodning i forbindelse med kapitalnedsættelse, udbytteudlodning eller lignende. Det er en betingelse, at aftalen mellem den ansatte og selskabet indeholder vilkår om de nævnte reguleringer, og at reguleringerne udelukkende har til formål at fastholde værdien af den pågældende købe- eller tegningsret henholdsvis aktie uændret. Med udtrykket »lignende« sigtes der til ændringer, der kan sidestilles med de nævnte og således ikke forskellige selskabsretlige omstruktureringer såsom fusioner og spaltninger.

Selskaberne og de ansatte vil i eksisterende aftaler kunne fastsætte vilkår om reguleringer i udnyttelseskursen henholdsvis købskursen ved kapitalændringer, når reguleringen alene har til formål at fastholde værdien uændret, uden, at aftalen af denne grund skal anses for afstået.

Med forslaget har det således ingen selvstændig betydning for, om der foreligger en faktisk udnyttelseskurs for købe- eller tegningsretten henholdsvis en faktisk købskurs for aktien, at den ansatte og selskabet har aftalt, at udnyttelseskursen for en købe- eller tegningsret eller antallet af aktier henholdsvis købskursen for en aktie eller antallet af aktier skal reguleres ved en efterfølgende ændring i selskabets kapitalforhold.

Forslaget sikrer dermed, at vurderingen af, om betingelsen i ligningslovens § 7 H, stk. 2, nr. 2, litra b, vedrørende 15 pct.s reglen er opfyldt, kan ske uden at skulle tage højde for et vilkår i aftalen om, at udnyttelseskursen eller antallet af købe- eller tegningsretter m.v. ved kapitalændringer eller udbytteudlodninger i selskabet skal ændres med det formål at fastholde værdien af købe- eller tegningsretten henholdsvis aktien uændret efter den selskabsretlige begivenhed.

2. Tidspunktet for vurdering af, om betingelserne er opfyldt, kan udskydes

Den anden ændring løser det problem, der består i, at en aftale mellem den ansatte og selskabet kan være udformet på en sådan måde, at den ansatte erhverver endelig ret til vederlaget på et tidligere tidspunkt end det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs eller købskurs foreligger. Det vil sige, at der på tidspunktet for den endelige retserhvervelse ikke foreligger en endelig udnyttelseskurs eller købskurs.

Vurderingen af, om betingelserne i ligningslovens § 7 H, stk. 2, nr. 2, litra b, om 15 pct.s reglen er opfyldt, skal ske på retserhvervelsestidspunktet, hvis retserhvervelsen sker før det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs foreligger. Kan man på retserhvervelsestidspunktet ikke afgøre, om 15 pct.s betingelsen er opfyldt, kan vederlaget således ikke blive omfattet af reglen.

Afhængig af, hvordan ordningen er udformet, kan vederlaget i stedet eventuelt omfattes af ligningslovens § 7 H, stk. 2, nr. 2, litra a, hvorefter den ansatte kan modtage aktier, købe- eller tegningsretter til en værdi på op til 10 pct. af årslønnen.

Den situation, hvor der sker retserhvervelse før udnyttelseskursen eller købskursen ligger fast, kan for eksempel forekomme, hvor vilkårene i en aftale indebærer, at retserhvervelsen sker ubetinget på tidspunktet for aftalens indgåelse.

Problemet med, at retserhvervelsen sker før udnyttelseskursen kendes, kan eksempelvis også opstå i en situation, hvor den ansatte kan udnytte en købe- eller tegningsret i en periode (udnyttelsesperiode). Når udnyttelsesperioden er påbegyndt, må tidspunktet for retserhvervelsen anses for at være indtrådt senest på dette tidspunkt. Imidlertid kan udnyttelseskursen være afhængig af forholdene den dag, hvor købe- eller tegningsretten udnyttes. Det indebærer, at tidspunktet for retserhvervelsen ligger før det tidspunkt, hvor udnyttelseskursen foreligger.

Problemet kan ses i sammenhæng med aktieoptionsloven (under Beskæftigelsesministeriet). Denne lov (lov nr. 309 af 5. maj 2004 om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold) har til formål at forbedre vilkårene for udbredelsen af købe- eller tegningsrettigheder til aktier m.v., der tilbydes en lønmodtager som led i et ansættelsesforhold, samt at fastsætte klare retsregler for brug af aftaler eller ordninger om købe- eller tegningsretter til aktier m.v. i ansættelsesforhold.

Loven indeholder bl.a. regler for den situation, hvor et ansættelsesforhold ophører på grund af arbejdsgiverens opsigelse , før den ansatte udnytter tildelte købe- eller tegningsretter. I den situation bevarer den ansatte retten til købe- og tegningsretten i henhold til udnyttelsesbetingelserne, som om den pågældende fortsat var ansat. Endvidere bevarer den ansatte ret til en forholdsmæssig andel af de tildelinger, som den ansatte ville have haft ret til i henhold til aftale eller sædvane, hvis den ansatte havde været ansat ved regnskabsårets afslutning eller på tildelingstidspunktet. Hvis den ansatte derimod selv siger op , før den ansatte udnytter tildelte købe- eller tegningsretter til aktier m.v., bortfalder retten hertil, medmindre andet fremgår af de fastsatte udnyttelsesbetingelser. Endvidere bortfalder retten til tildelinger efter ophøret af ansættelsen.

Det vil sige, at retserhvervelsestidspunktet for købe- og tegningsretter kan indtræde før det tidspunkt, hvor udnyttelseskursen ligger fast. Vurderingen af, om betingelserne er opfyldt, skal dermed ske på retserhvervelsestidspunktet. Konsekvensen er, at vederlaget efter gældende regler ikke kan blive omfattet af ligningslovens § 7 H, stk. 2, nr. 2, litra b.

Den ansatte og selskabet kan aftale, at den ansatte i tilfælde af, at vedkommende selv siger op, bevarer retten til at udnytte tildelte købe- eller tegningsretter til aktier og en forholdsmæssig andel af de tildelinger, som den ansatte ville have haft ret til, hvis den ansatte havde været ansat ved regnskabsårets afslutning eller på tildelingstidspunktet. Det vil sige, at den ansatte opnår en bedre retsstilling end efter aktieoptionsloven. I dette tilfælde er der ikke tale om en suspensiv rettighed, og retserhvervelsen er følgelig ikke udskudt. Også i dette tilfælde vil det €" helt afhængig af vilkårene i aftalen €" kunne forekomme, at udnyttelseskursen ikke ligger fast på tidspunktet for retserhvervelsen.

Det er ikke hensigtsmæssigt, at ligningslovens § 7 H, stk. 2, nr. 2, litra b, ikke kan anvendes i det tilfælde, hvor der sker retserhvervelse før det tidspunkt, hvor udnyttelseskursen ligger fast, fordi det ikke er muligt på retserhvervelsestidspunktet at fastslå, om betingelserne for at anvende den pågældende bestemmelse på vederlaget er opfyldt.

Det løser ikke problemet at rykke tidspunktet for vurdering af, om betingelserne er opfyldt, frem til et tidspunkt før retserhvervelsen, idet der selvsagt heller ikke findes en udnyttelseskurs eller købskurs før retserhvervelsen, når der end ikke på tidspunktet for retserhvervelsen findes en udnyttelseskurs eller købskurs.

Problemet foreslås løst ved en regel om, at i det tilfælde, hvor der sker retserhvervelse af en modtagen købe- eller tegningsret eller aktie før det tidspunkt, hvor udnyttelseskursen henholdsvis købskursen foreligger, kan vurderingen af, om betingelserne i stk. 2, nr. 2, er opfyldt, foretages ud fra forholdene på det tidspunkt, hvor udnyttelseskursen henholdsvis købskursen foreligger.

Grunden til, at der ikke stilles krav om, at tidspunktet for vurderingen skal udskydes til det tidspunkt, hvor udnyttelseskursen eller købskursen foreligger, er for det første at give mulighed for at opgøre favørelementet ved en værdiansættelse af købe- eller tegningsretten med henblik på at anvende reglen i § 7 H, stk. 2, nr. 2, litra a. I denne situation kendes den faktiske udnyttelseskurs ikke. Det er imidlertid hensigtsmæssigt, at den ansatte og selskabet kan vælge at bruge bestemmelsen i § 7 H, stk. 2, nr. 2, litra a, i stedet for, at vurderingstidspunktet skal udskydes til det tidspunkt, hvor udnyttelseskursen foreligger.

Den anden grund er, at den ansatte og selskabet kan have aftalt, at udnyttelseskursen aldrig må være mindre end 85 pct. af markedskursen på retserhvervelsestidspunktet. Retserhvervelsestidspunktet ligger tidligere end det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs ligger fast, idet den faktiske udnyttelseskurs først ligger fast på udnyttelsestidspunktet. Retserhvervelsestidspunktet er derfor det relevante vurderingstidspunkt for, om 15 pct.s betingelsen er opfyldt. Man kan allerede på retserhvervelsestidspunktet konstatere, at 15 pct.s betingelsen er opfyldt, idet betingelsen netop går ud på, at udnyttelseskursen ikke kan blive lavere end 85 pct. af markedskursen på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs ligger fast, dog senest på retserhvervelsestidspunktet.

Som anført foreligger der ikke en faktisk udnyttelseskurs i denne situation på retserhvervelsestidspunktet, men ordningen er udformet på en sådan måde, at betingelserne vil være opfyldt. Forslaget skal ikke ændre på, at en sådan ordning kan omfattes af 15 pct.s betingelsen, selvom udnyttelseskursen eller købskursen ikke foreligger. Det er grunden til, at forslaget kun skal give mulighed for at udskyde vurderingstidspunktet til det tidspunkt, hvor udnyttelseskursen eller købskursen foreligger, når dette tidspunkt ligger efter retserhvervelsestidspunktet.

Med forslaget bliver det således også muligt at anvende ligningslovens § 7 H i tilfælde, hvor udnyttelseskursen ligger efter tidspunktet for retserhvervelsen.

3. Det kan på forhånd konstateres, om betingelserne i de såkaldte opsparingsordninger er opfyldt

Den tredje ændring vedrører ordninger, der er udformet på den måde, at den ansatte kan udnytte en købe- eller tegningsret til 15 pct. under den laveste markedskurs for aktien enten ved begyndelsen eller udløbet af en nærmere fastsat periode.

Den ansatte kan købe aktier til et beløb, der udgør eksempelvis 85 pct. af den laveste af følgende to kurser:

€ Børskursen på aktierne ved en periodes start, f.eks. den 1. november.

€ Børskursen ved periodens udløb, dvs. den 31. oktober i det følgende år.

Hvis kursen på aktierne falder i løbet af perioden, er aktiekursen ved udløbet af perioden lavere end ved periodens start. Det vil sige, at udnyttelseskursen vil blive 85 pct. af kursen ved periodens udløb. Hvis kursen stiger i løbet af perioden, vil udnyttelseskursen være 85 pct. af kursen ved starten af perioden. Ordningerne bygger således på det princip, at udnyttelseskursen afhænger af udviklingen i aktiernes markedskurs.

Eksempel

Med en kursværdi for aktien ved periodens start på eksempelvis 100 kr. og 80 kr. ved opsparingsperiodens udløb, vil den ansatte erhverve aktien for 85 pct. af 80 kr. svarende til 68 kr. Med en kursværdi for aktien på 120 kr. ved periodens udløb, vil medarbejderen erhverve aktien for 85 pct. af 100 kr. svarende til 85 kr.

Ordningerne er normalt kombineret med en opsparingsdel, og ordningerne benævnes derfor ofte opsparingsordninger.

Da den faktiske udnyttelseskurs ikke kendes ved periodens start den 1. november, er det ikke muligt på dette tidspunkt at tage stilling til, om ordningen opfylder betingelserne. Den faktiske udnyttelseskurs kendes først på det tidspunkt, hvor perioden udløber, dvs. den 31. oktober i det følgende år. Det vil sige, at det først er på dette tidspunkt, det kan vurderes, om betingelserne i stk. 2, nr. 2, er opfyldt. Hvis retserhververvelsen ligger før det tidspunkt, hvor udnyttelseskursen kendes, skal det efter gældende regler senest på retserhvervelsestidspunktet vurderes, om betingelserne er opfyldt. Konsekvensen er, at ordningen under disse omstændigheder ikke kan anvendes.

Lovforslaget giver ganske vist mulighed for, jf., ovenfor, at i tilfælde, hvor der sker retserhvervelse af en modtagen købe- eller tegningsret eller aktie før det tidspunkt, hvor udnyttelseskursen henholdsvis købskursen foreligger, kan vurderingen af, om betingelserne i stk. 2, nr. 2, er opfyldt, foretages ud fra forholdene på det tidspunkt, hvor udnyttelseskursen henholdsvis købskursen foreligger. Forslaget giver dermed mulighed for at kunne bruge ordningen i ligningslovens § 7 H, når den ansatte udnytter købe- eller tegningsretten til udnyttelseskursen ved udløbet af perioden. Det vil alene være i det tilfælde, hvor børskursen er faldet fra starten til udløbet af perioden, at den ansatte udnytter til den udnyttelseskurs, der anvendes ved udløbet af perioden, idet denne kurs er den laveste af de to kurser.

Er børskursen i stedet steget i løbet af perioden, udnytter den ansatte i stedet købe- eller tegningsretten til den kurs, der anvendes ved starten af perioden, idet denne kurs er den laveste af de to kurser.

Hvis den ansatte har valgt at udskyde tidspunktet for vurderingen af, om betingelserne er opfyldt til det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs foreligger, hvilket er ved udløbet af perioden, frem for allerede på retserhvervelsestidspunktet, kan vurderingen af, om betingelserne er opfyldt, ikke ske ud fra forholdene på et andet, her tidligere tidspunkt, nemlig ved starten af perioden.

Hvis vurderingen af, om betingelserne er opfyldt i stedet skal ske ud fra forholdene på retserhvervelsestidspunktet, og ligger dette tidspunkt før det tidspunkt, hvor udnyttelseskursen ligger fast, vil den ansatte ikke kunne udnytte købe- og tegningsretten til den kurs, der gælder ved udløbet af perioden, dvs. på det tidspunkt, hvor udnyttelseskursen ligger fast. Det skyldes, at der ud fra forholdene på senest retserhvervelsestidspunktet skal tages stilling til, om betingelserne er opfyldt.

Det er uheldigt, at de ansatte og selskaberne ved opsparingsperiodens start ikke har sikkerhed for, om ordningen kan omfattes af ligningslovens § 7 H.

Der foreslås derfor en regel om, at hvis udnyttelseskursen for en købe- eller tegningsret i henhold til aftalen er fastsat som en fast procentdel af markedskursen på aktien, som retten giver ret til at erhverve eller tegne, enten ved begyndelsen af nærmere fastsat periode eller ved udløbet af perioden, skal vurderingen af, om betingelserne i stk. 2, nr. 2, er opfyldt, ske ud fra forholdene på det tidspunkt, hvor købe- eller tegningsretten udnyttes. Hvis udnyttelseskursen er en procentdel af kursen den første dag i perioden, er det forholdene denne dag, der er afgørende for, om betingelserne er opfyldt, og hvis udnyttelseskursen er en procentdel af kursen den sidste dag i perioden, er det forholdene denne dag, der er afgørende.

Det vil sige, at det er ikke det tidspunkt, hvor den ansatte kan konstatere, hvilken af de to udnyttelseskurser, der skal anvendes (tidspunktet er jo altid ved periodens udløb), men forholdene på det tidspunkt, hvor købe- eller tegningsretten udnyttes.

Det er en betingelse, at de to tidspunkter for, hvornår den ansatte kan udnytte købe- eller tegningsretten er fastsat i aftalen, og at procentdelen som udgangspunkt er endeligt fastsat i aftalen.

Hvis den ansatte ved udløbet af perioden den 31. oktober kan konstatere, at det er 85 pct. af kursen den 31. oktober, der skal anvendes, skal vurderingen af, om betingelserne er opfyldt, ske ud fra forholdene på dette tidspunkt, dvs. den 31. oktober.

Hvis den ansatte ved udløbet af perioden den 31. oktober kan konstatere, at det er 85 pct. af kursen ved starten af perioden (den 1. november), der skal anvendes, skal vurderingen af, om betingelserne er opfyldt, ske ud fra forholdene på dette tidspunkt, dvs. den 1. november i det foregående kalenderår.

Med den foreslåede ændring vil den ansatte og selskabet på forhånd kunne konstatere, at betingelserne vil være opfyldt.

4. En aftale med tildelinger i flere år behøver ikke at blive delt op i aftaler for hver enkelt år for at kunne bruge 10 pct.s reglen

Den fjerde ændring vedrører 10 pct.s reglen i ligningslovens § 7 H, stk. 2, nr. 2, litra a.

Når tidspunktet, hvor den faktiske udnyttelseskurs for ydede købe- eller tegningsretter eller den faktiske købskurs for ydede aktier foreligger, indtræder før tidspunktet for den endelige retserhvervelse, er det forholdene på dette tidspunkt, der er afgørende for vurderingen af, om betingelsen i § 7 H, stk. 2, nr. 2, litra a, vedrørende 10 pct.s reglen er opfyldt. Det er således ikke tilstrækkeligt, at betingelsen er opfyldt på tidspunktet for den endelige retserhvervelse. Hvis den samlede værdi af købe- og tegningsretter eller aktier overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn i det pågældende år, men 10 pct.s kravet i § 7 H, stk. 2, nr. 2, litra a, ville være overholdt i de enkelte år, hvori den ansatte erhverver ubetinget ret til det modtagne vederlag, er betingelsen ikke opfyldt.

Denne situation kan illustreres ved det eksempel, hvor selskabet tilbyder den ansatte, at denne de næste fire år på nærmere fastsatte datoer modtager såkaldte gratisaktier. Den ansatte tilmelder sig én gang for alle - altså ikke hvert år. Købskursen ligger således fast (0 kr.) allerede i det første år. Det indebærer, at vurderingen af, om 10 pct.s betingelsen er opfyldt, skal ske på dette tidspunkt. Dette indebærer, at den ansatte kun kan modtage hvad der svarer til 10 pct. af årslønnen i det første år, men ikke hvad der svarer til 10 pct. af lønnen hvert år.

Selskaberne og de ansatte vil godt kunne tage højde for denne situation. Det kan ske ved, at selskabet i stedet for et samlet tilbud til den ansatte laver fire adskilte tilbud, som den ansatte skal tilmelde sig hvert år. Der bliver herved tale om i alt fire vurderingstidspunkter. Det må imidlertid anses for uhensigtsmæssigt, at selskaberne skal opdele et medarbejderaktieprogram i flere adskilte aftaler.

Den foreslåede regel vedrører situationer, hvor vurderingen af, om betingelserne i stk. 2, nr. 2, litra a, er opfyldt, skal ske på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs for ydede købe- eller tegningsretter henholdsvis den faktiske købskurs for ydede aktier ligger fast. Hvis værdien i henhold til aftalen overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn i år, hvor vederlaget modtages, men retserhvervelsen sker i to eller flere år, indebærer forslaget, at den samlede opgjorte værdi af vederlaget fordeles på de respektive år, hvori den ansatte erhverver ret til vederlaget.

Med den foreslåede regel bliver det muligt at bruge den nye ordning uden at skulle opdele et medarbejderaktieprogram i flere særskilte aftaler svarende til antallet af år, hvor der sker retserhvervelse.

Til nr. 7

Det er i ligningslovens § 7 H, stk. 2, nr. 6, fastsat som en betingelse for skattefrihed, at der ikke kan ske overdragelse af modtagne købe- og tegningsretter.

Det foreslås at ændre kravet til et krav om, at modtagne købe- og tegningsretter rent faktisk ikke må overdrages. Med forslaget er det ikke længere en gyldighedsbetingelse for skattefriheden efter § 7 H, stk. 1, at der ikke kan ske overdragelse af retten. Det foreslås derfor at ændre den gældende regel om, at kravet om uoverdragelighed anses for opfyldt, hvor retten kan overgå ved arv, til en regel om, at overgang ved arv ikke anses for overdragelse efter bestemmelsen.

Baggrunden for forslaget er, at det nuværende krav i praksis begrænser anvendelsen af ligningslovens § 7 H. Mange udenlandske ordninger, der tildeles ansatte i danske selskaber, er udformet på den måde, at det under særlige omstændigheder er muligt at overdrage en købe- eller tegningsret. Imidlertid er konsekvensen af den blotte mulighed for overdragelse, at vederlaget ikke kan omfattes af ligningslovens § 7 H. Det er ikke hensigtsmæssigt.

Der er endvidere ikke nogen afgørende begrundelse for at opretholde det nuværende krav. Hvis en købe- eller tegningsret overdrages, vil værdien af retten som udgangspunkt skulle beskattes efter ligningslovens § 28 på det tidspunkt, hvor købe- eller tegningsretten overdrages. I relation til denne beskatning må det anses for tilstrækkeligt, at det på tidspunktet for en eventuel overdragelse kan konstateres, at ligningslovens § 7 H ikke som forudsat kan anvendes på købe- eller tegningsretten.

Begrundelsen for den nuværende betingelse er, at det i forbindelse med lovforslaget om indførelse af reglerne i ligningslovens § 7 H (lovforslag nr. L 67 om forbedring af vilkårene for medarbejderaktieordninger, Folketingsåret 2002-03) var foreslået, at ligningslovens § 28 blev ophævet. Efter ligningslovens § 28 indtræder beskatningen (som løn) på det tidspunkt, hvor en købe- eller tegningsret udnyttes eller afstås. Ophævelsen af ligningslovens § 28 krævede, at det allerede på aftaletidspunktet ville være nødvendigt at kunne fastslå, om betingelserne i ligningslovens § 7 H senere kunne opfyldes. Hvis en aftale ikke kunne omfattes af ligningslovens § 7 H, fordi der skete overdragelse af købe- eller tegningsretterne, skulle den ansatte i stedet beskattes af vederlaget allerede på retserhvervelsestidspunktet efter ligningslovens § 16. Dette ville imidlertid være ret upraktisk, fordi gennemførelse af beskatningen i nogle situationer ville kræve en genoptagelse af skatteansættelsen for den ansatte.

Imidlertid blev ligningslovens § 28 ikke ophævet i den endelige lov. Der er derfor ikke behov for at opretholde kravet om, at modtagne købe- og tegningsretter ikke må kunne overdrages.

Forslaget sikrer, at selskabet og den ansatte kan aftale, at ligningslovens § 7 H skal finde anvendelse for et vederlag, uanset at aftalen indeholder et vilkår om, at der kan ske overdragelse af en købe- eller tegningsret.

Til nr. 8

Forslaget giver mulighed for at foretage visse ændringer i en allerede indgået aftale om aktieaflønning med henblik på at tilpasse den til betingelserne i ligningslovens § 7 H.

En begrundelse for forslaget er, at en stor del af de købe- og tegningsretter, som ansatte i danske selskaber tildeles, kommer fra udenlandske selskaber, der er koncernforbundne med de danske selskaber. Ordningerne indgår i et internationalt program og tilbydes ansatte i selskaber i flere lande på nogenlunde ensartede vilkår. De udenlandske selskaber søger ikke altid lokal dansk rådgivning, herunder rådgivning om danske skatteforhold, inden tildelingen sker til danske ansatte. Det bevirker, at tildelingerne ikke altid tager højde for danske skatteregler, herunder reglerne i ligningslovens § 7 H.

Der bliver typisk ikke taget højde for, at det danske arbejdsgiverselskab ikke har fradrag for udgiften, når vederlaget er omfattet af ligningslovens § 7 H. Det danske arbejdsgiverselskab vil i mange tilfælde være indstillet på at imødekomme et ønske fra den ansatte om, at ligningslovens § 7 H skal finde anvendelse for det tildelte vederlag. Selskabet vil dog ofte stille betingelse om, at selskabets nettoudgift skal være uændret, når vederlaget skal omfattes af ligningslovens § 7 H sammenlignet med den situation, hvor vederlaget for den ansatte skulle beskattes efter ligningslovens § 28. Det indebærer, at selskabet vil nedsætte antallet af købe- og tegningsretter eller aktier med op til 28 pct. eller forøge den ansattes egenbetaling for tildelte købe- og tegningsretter eller aktier med op til 28 pct. svarende til skatteværdien af det mistede fradrag for selskabet, når vederlaget er omfattet af ligningslovens § 7 H.

Det er derfor nødvendigt at foretage tilpasninger i den oprindelige aftale således, at ordningen kan opfylde betingelserne i ligningslovens § 7 H.

Efter ligningslovens § 7 H har hverken det selskab, der har ydet vederlaget, eller det arbejdsgiverselskab, der refunderer koncernselskabets udgifter, fradrag herfor. Efter ligningslovens § 28 har det danske datterselskab fradrag for godtgørelse af moderselskabets udgifter til aktier, købe- eller tegningsretter, som moderselskabet yder til ansatte i det danske datterselskab, da betalingen knytter sig til en fradragsberettiget udgift. Datterselskabet betaler godtgørelse til det udenlandske moderselskab for at undgå tilskudsbeskatning. Godtgørelsen er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, litra a. Nettoresultatet bliver, at datterselskabet får et fradrag svarende til udgiften ved tildelingen af aktierne m.v.

Der kan også være behov for i andre situationer end nævnt ovenfor at ændre i en allerede indgået aftale med henblik på, at den kan opfylde betingelserne i ligningslovens § 7 H. Det kan være tilfældet for aftaler om aktieaflønning, der ikke er omfattet af ligningslovens § 7 H, men hvor parterne ønsker, at aftalen skal bringes ind under ligningslovens § 7 H. Det kan også være tilfældet, hvor parterne har indgået en aftale i tillid til, at den er omfattet af ligningslovens § 7 H, men hvor det senere viser sig ikke at være tilfældet. Det kan eksempelvis skyldes, at betingelserne i ligningslovens § 7 H skal vurderes anderledes, end parterne lagde til grund på aftaletidspunktet, på grund af ændret retspraksis eller administrativ praksis m.m.

Den foreslåede regel går ud på, at der i en aftale om tildeling af aktier, købe- og tegningsretter, hvad enten aftalen er omfattet af ligningslovens § 7 H eller ikke, efterfølgende kan ske ændring uden, at ændringen skal betragtes som en afståelse af den oprindelige aftale og indgåelse af en ny aftale. De ændringer af den oprindelige aftale, der efter forslaget kan foretages med henblik på, at ordningen bringes til at opfylde betingelserne i ligningslovens § 7 H, kan være en justering af udnyttelses- eller købskursen, en ændring i antallet af aktier, købe- og tegningsretter eller af den aktieklasse, hvori den ansatte kan erhverve aktier.

Det er en betingelse, at ændringen af den indgåede aftale alene har til formål at tilpasse de aftalte vilkår i aftalen således, at betingelserne i ligningslovens § 7 H, stk. 2, kan opfyldes. Det er kun de specifikt nævnte ændringer, der kan foretages uden, at der skal tages stilling til, om ændringerne er så væsentlige, at aftalen må anses for at være afstået.

For så vidt angår andre ændringer end dem, der er nævnt ovenfor, af den oprindelige aftale med det formål at bringe aftalen ind under ligningslovens § 7 H, gælder de almindelige principper for, hvornår en aftale skal anses for at være afstået og en ny for at være indgået. Det indebærer, at det beror på en konkret vurdering, om ændringerne har en sådan karakter, at den oprindelige aftale skal anses for at være afstået og en ny for at være indgået.

Til nr. 9

Der foreslås en lang række ændringer af ligningslovens § 7 H, stk. 5. Af hensyn til overskueligheden er hele bestemmelsen affattet på ny.

Den første ændring giver mulighed for at vælge en anden revisor eller advokat til attestation af aftalen mellem den ansatte og selskabet end den, der efter gældende regler skal attestere, når selskabet ikke har fast driftssted her i landet.

Efter ligningslovens § 7 H, stk. 5, skal revisor eller advokat for det selskab, hvori modtageren af vederlaget er ansat, attestere, at betingelserne i § 7 H, stk. 2, er opfyldt, når der er indgået en aftale som nævnt i § 7 H, stk. 2, nr. 1. Det fremgår af motiverne til bestemmelsen, at der hermed menes den revisor, der er valgt på generalforsamlingen. Er det en advokat, der skal attestere aftalen, er det en betingelse, at advokaten repræsenterer den advokatforbindelse, der normalt benyttes af selskabet.

Ifølge en utrykt bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet kan den revisor, som bistår med skattemæssig rådgivning, herunder i forbindelse med medarbejderaktieordningen også afgive attest. Ligningsrådet tog udgangspunkt i Skatteministeriets høringssvar den 19. maj 2003 til Foreningen af Statsautoriserede Revisorer om et ændringsforslag til lovforslag nr. L 67 om forbedring af vilkårene for medarbejderaktieordninger. Det fremgår heraf bl.a., at kredsen af attestationsberettigede bør begrænses til en personkreds, som i forvejen har forbindelse til virksomheden, og som enten ved udarbejdelsen af virksomhedens årsregnskab eller ved en direkte medvirken er involveret i de aktieoptionsordninger, som virksomheden etablerer. Høringssvaret var svar på en henvendelse fra revisorforeningen, som havde ønsket, at kredsen af attestationsberettigede ikke burde begrænses til virksomhedens generalforsamlingsvalgte revisor eller advokatforbindelse. Ligningsrådet mente på det grundlag, at også en revisor, der ikke er valgt på generalforsamlingen, bør kunne foretage attestationen, når denne revisor har forbindelse til selskabet som selskabets skatterådgiver og ved en direkte medvirken er involveret i de aktieoptionsordninger, som virksomheden etablerer.

Ligningsrådet har derimod ikke taget stilling til, om den advokat, der sædvanligvis rådgiver selskabet om ansættelses-, selskabs- eller skatteretlige forhold kan afgive attest. En sådan advokat vil ofte ikke kunne anses for selskabets advokat i bred forstand, men kan være direkte medvirkende i de aktieoptionsordninger, der er tale om, som Ligningsrådet fandt afgørende i den nævnte afgørelse. Dette taler for, at attester også vil kunne afgives af den advokat, som har forbindelse til selskabet som selskabets skatterådgiver og ved en direkte medvirken er involveret i de medarbejderaktieordninger, som selskabet etablerer.

Det kan imidlertid forekomme, at selskabet ikke er skattepligtigt til Danmark. I det tilfælde er det uhensigtsmæssigt, at den revisor, som det udenlandske selskab har valgt på generalforsamlingen, eller som bistår selskabet med skattemæssig rådgivning, herunder i forbindelse med medarbejderaktieordningen, eller dette selskabs sædvanlige advokat skal attestere aftalen.

Det foreslås derfor, at hvis modtageren af vederlaget er ansat i et selskab, der ikke er skattepligtigt til Danmark, kan selskabet vælge en anden revisor eller advokat til at attestere den indgåede aftale end den revisor eller advokat, som det udenlandske selskab skal anvende som anført ovenfor. Det kan eksempelvis være en revisor eller advokat her i landet.

Den anden ændring giver mulighed for, at revisoren eller advokaten kan afgive en samlet attest af flere aftaler. Efter ligningslovens § 7 H, stk. 5, skal revisoren eller advokaten attestere hver enkelt aftale, også selvom selskabet har tilrettelagt et medarbejderaktieprogram, der omfatter flere ansatte, og vilkårene i disse aftaler er identiske.

Der er peget på, at det er administrativt besværligt og ressourcekrævende for revisor eller advokat at attestere hver enkelt aftale. Navnlig fordi det har vist sig, at reglerne i ligningslovens § 7 H typisk også anvendes på generelle medarbejderaktieprogrammer, der omfatter mange ansatte.

Der er videre peget på, at det heller ikke er nødvendigt med en særskilt attestation af hver enkelt aftale, når aftalerne i øvrigt er identiske.

Det foreslås derfor, at hvis vilkårene i to eller flere aftaler indgået af et selskab og en række ansatte er identiske, kan revisoren eller advokaten foretage en samlet attestation af disse aftaler.

Det er efter gældende regler et krav, at selskabet indsender kopi af den aftale, som selskabet og den ansatte har indgået, til told- og skatteforvaltningen sammen med revisorens eller advokatens attest. Hvis revisoren eller advokaten foretager en samlet attestation af identiske aftaler, er det dog nødvendigt, at selskabet ved hver enkelt aftale vedlægger en kopi af den pågældende attest.

Attesten skal vedlægges en liste, der viser aftaleparternes navne og antallet af aktier, eller købe- eller tegningsretter for hver enkelt ansat.

Muligheden for en samlet attestation af flere aftaler, når vilkårene er identiske, skal ikke ændre på, at revisoren eller advokaten attesterer, at hver enkelt aftale opfylder betingelserne. Det vil sige, at det ikke er tilsigtet med forslaget at svække graden af den sikkerhed, hvormed revisoren eller advokaten afgiver attester.

Det kan som nævnt forekomme, at der indgås en aftale omfattet af ligningslovens § 7 H mellem en ansat og et selskab, der ikke har en told- og skatteforvaltning i Danmark. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvor en skattepligtig, der er bosiddende i Danmark, arbejder i et selskab i UK. I det tilfælde tjener det intet formål at stille krav om, at kopi af aftalen og revisorens eller advokatens attest skal indsendes til told- og skatteforvaltningen for det pågældende UK-selskab. Det antages, at aftalen og attesten i dag i praksis vil blive indsendt til den ansattes told- og skatteforvaltning. Det er også det, der foreslås.

Det foreslås således for det tredje , at i det tilfælde, hvor selskabet ikke har en dansk told- og skatteforvaltning, skal revisoren eller advokaten indsende kopi af aftalerne og attesterne til en af de ansattes told- og skatteforvaltninger. Revisoren eller advokaten bestemmer således hvilken told- og skatteforvaltning, som aftalerne og attesterne indsendes til. Der er kun krav om, at alle aftaler og attester indsendes til den samme told- og skatteforvaltning. Dette vil være en lettelse for såvel revisorerne og advokaterne som told- og skatteforvaltningen. Hvis der kun er indgået én aftale, skal aftalen og attesten indsendes til den pågældende ansattes told- og skatteforvaltning.

Som det fremgår af bemærkningerne til de foreslåede ændringer af bestemmelserne i ligningslovens § 7 H, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, forekommer det, at den faktiske udnyttelseskurs eller købskurs ikke foreligger på retserhvervelsestidspunktet. Det er foreslået, at vurderingen af, om betingelserne er opfyldt, kan rykkes til det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs eller købskurs foreligger. Som følge heraf foreslås det for det fjerde , at kopien af aftalen og attesten i disse tilfælde først skal indgives for det år, hvor den faktiske købs- eller udnyttelseskurs foreligger.

Efter ligningslovens § 7 H, stk. 5, skal en kopi af aftalen med attesten indgives til told- og skatteforvaltningen senest samtidig med selskabets skattemæssige årsregnskab, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 2, for det år, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til vederlaget. Udløber selskabets indkomstår i perioden 1. august - 31. december, skal kopien m.v. dog indgives senest den 20. januar i det efterfølgende år eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, den følgende mandag. Begrundelsen for den forkortede frist er, atligningsmyndighederne er afskåret fra at ændre skatteansættelsen efter udløbet af ligningsfristen.

I bemærkningerne til bestemmelsen i ligningslovens § 7 H, stk. 5, omtales alene selskaber med bagudforskudt indkomstår, dvs. selskaber hvis indkomstår afsluttes senest den 30. december i det kalenderår, som det bagudforskudte indkomstår træder i stedet for. Reglen omfatter efter sin ordlyd imidlertid både selskaber med bagudforskudt indkomstår og selskaber med kalenderårsregnskab. Det indebærer således, at det, der skulle have været undtagelsen, nemlig, at kun nogle få selskaber (nemlig selskaber med bagudforskudt indkomstår) ikke skal følge selvangivelsesfristen for indsendelse af aftalen og attesten, bliver hovedreglen. En meget stor del af selskaberne har nemlig valgt et indkomstår, der svarer til kalenderåret.

Det foreslås derfor for det femte at ændre reglen. Kun hvis selskabet har et bagudforskudt indkomstår, skal selskabet fortsat indsende kopi af aftalen med tilhørende attest senest den 20. januar i det efterfølgende år. Har selskabet derimod et indkomstår, der svarer til kalenderåret, skal kopi af aftalen og attesten efter forslaget indsendes senest samtidig med selvangivelsen, dvs. senest den 30. juni i det efterfølgende kalenderår i stedet for allerede den 20. januar.

Til nr. 10-12

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 8.

Til nr. 13

Det er i ligningslovens § 7 H fastsat, at skatteministeren skal fremsætte forslag om revision af reglerne i ligningslovens § 7 H, stk. 1-5, i folketingsåret 2006-07.

Der er med dette lovforslag taget højde for de kritikpunkter, der er rejst af den nye ordning fra 2003. Regeringen har ikke ment, at en løsning af de problemer, som den nye ordning i dag indeholder, bør afvente revisionen i 2006-07, men at de bør løses nu.

Med lovforslaget sker der dermed i realiteten en fremrykning af revisionen af regelsættet. Det foreslås derfor at ophæve bestemmelsen om, at skatteministeren skal fremsætte et lovforslag om revision af regelsættet i ligningslovens § 7 H, stk. 1-5, i folketingsåret 2006-07. Skulle der senere vise sig behov for yderligere ændringer af reglerne, hindrer ophævelsen af revisionsklausulen selvfølgelig ikke fremsættelse af lovforslag herom.

Til nr. 14

Forslaget vedrører afståelse af aktier, der er direkte tildelt den ansatte efter ligningslovens § 7 H, aktier, som den ansatte har erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret omfattet af ligningslovens § 7 H, og aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret omfattet af ligningslovens § 28, når disse aktier kun kan sælges tilbage til det udstedende selskab.

Efter ligningslovens § 16 B skal afståelsessummen for aktier og tegningsretter til aktier, der sælges tilbage til det selskab, der har udstedt aktien eller tegningsretten, medregnes til den pågældende ansattes skattepligtige almindelige indkomst. Ligningslovens § 16 B omfatter ikke køberetter. Det er hele afståelsessummen, der skal medregnes.

Efter personskattelovens § 4 a skal afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B medregnes til aktieindkomsten. For aktieindkomst op til 43.300 kr. (2005-niveau) er skattesatsen 28 pct., og for den del af aktieindkomsten, der ligger over dette beløb, er skattesatsen 43 pct.

Formålet med skattemæssigt at betragte tilbagesalg til det udstedende selskab som udbytte er at forhindre, at aktionærer tilskyndes til at henlægge hele selskabets overskud til reserverne. Ved at henlægge overskud til reserverne i stedet for at deklarere en passende del som udbytte opnås, at udlodning i form af afståelse af aktierne til selskabet skattemæssigt behandles på en anden måde, end hvis udlodningen blev beskattet som udbytte.

Told- og skatteforvaltningen kan efter ligningslovens § 16 B, stk. 2, tillade, at afståelsessummer fritages for beskatning efter ligningslovens § 16 B, stk. 1. I så fald opgøres fortjeneste eller tab ved afståelsen efter samme regler som fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier m.v. til andre end selskabet som nævnt i ligningslovens § 16 B, stk. 1. Det vil sige, at avancer og tab behandles efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven. Efter aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, omfatter aktieavancebeskatningsloven dog ikke tegningsretter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28.

Ved afgørelsen af, om der skal gives tilladelse, lægges der vægt på, om tilbagesalg til selskabet anvendes som et alternativ til udlodning. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis selskabet køber egne aktier til en kurs, der er højere end markedskursen. Normalt vil der kun blive givet tilladelse, hvis aktionæren afhænder alle sine aktier. De behøver dog ikke alle sammen at blive afhændet til selskabet, idet delafståelse til andre, herunder andre aktionærer i selskabet, kan accepteres som fuldstændig afhændelse af aktierne. I ganske særlige tilfælde indrømmes der dispensation, selvom ikke samtlige aktier afhændes, når beskatning af hele afståelsessummen ville medføre helt urimelige resultater. Det skal bl.a. vurderes, om aktionæren reelt har opgivet sin indflydelse på den udbyttegivende aktivitet.

I unoterede selskaber, der anvender medarbejderaktieordninger omfattet af ligningslovens § 7 A, § 7 H eller § 28, vil det typisk være aftalt med den ansatte, at de pågældende aktier skal afstås til det udstedende selskab. Der eksisterer således kun i meget begrænset omfang en almindelig handel med unoterede aktier i modsætning til børsnoterede aktier. Hertil kommer, at andre aktionærer sædvanligvis ikke vil være interesserede i at erhverve de ansattes medarbejderaktier for beskattede midler. Samtidig vil selskabets andre aktionærer ofte lægge vægt på, at medarbejderaktierne ikke afstås til fremmede aktionærer ved afståelsen. Selskabet og den ansatte vil derfor som nævnt ofte have aftalt det vilkår, at de pågældende medarbejderaktier kun kan afstås til det udstedende selskab.

I ligningslovens § 16 B, stk. 1, 2. pkt., er der gjort undtagelse fra udbyttebeskatning for medarbejderaktier omfattet af ligningslovens § 7 A, når det ved udstedelsen af aktierne er betinget, at aktierne ved afståelse eller ved medarbejderens død skal tilbagesælges til det udstedende selskab, der i så fald er forpligtet til at erhverve de pågældende aktier. Det er dog en betingelse for at undgå udbyttebeskatning af afståelsessummen, at den pågældende medarbejderaktionær ikke er hovedaktionær i selskabet efter aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2 €" 4.

Det foreslås at udvide området for fritagelse for udbyttebeskatning til aktier m.v., der ikke omfattet af ligningslovens § 7 A.

Det foreslås således, at der ikke skal ske udbyttebeskatning efter ligningslovens § 16 B af afståelsessummen for aktier, der er tildelt den ansatte direkte efter ligningslovens § 7 H, ved afståelse til det udstedende selskab. Der skal endvidere ikke ske udbyttebeskatning af afståelsessummen af aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret omfattet af ligningslovens § 7 H, ved afståelse til det udstedende selskab. Endelig skal der ikke ske udbyttebeskatning, når aktierne er erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret omfattet af ligningslovens § 28.

Det er en betingelse for at fritage for udbyttebeskatning €" ligesom tilfældet som nævnt er for aktier m.v. omfattet af ligningslovens § 7 A €" at det ved udstedelsen af aktierne er fastsat som betingelse, at aktierne ved afståelse eller ved den ansattes død skal tilbagesælges til det udstedende selskab, og at det pågældende selskab er forpligtet til at erhverve aktierne. Det er videre en betingelse, at medarbejderaktionæren, dvs. den ansatte, ikke er hovedaktionær i selskabet efter aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2 €" 4.

Er det ved udstedelsen af aktierne ikke en betingelse, at aktierne skal sælges tilbage til det udstedende selskab ved afståelse eller ved den ansattes død, finder ligningslovens § 16 B fortsat anvendelse. Er den ansatte hovedaktionær i selskabet efter aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2 €" 4, finder ligningslovens § 16 B ligeledes anvendelse.

Til nr. 15

Forslaget vedrører afståelse af tegningsretter omfattet af ligningslovens § 28 i form af tilbagesalg til det udstedende selskab. Forslaget går ud på, at tegningsretter, der differenceafregnes ved tilbagesalg til det udstedende selskab, ikke både skal beskattes som løn og som udbytte samtidigt, men kun som løn.

Det har hidtil været antaget, at tegningsretter som udgangspunkt ikke kan differenceafregnes. Ved differenceafregning forstås helt generelt, at den, der har udstedt en købe- eller tegningsret, betaler den, der har købe- eller tegningsretten, et kontant beløb svarende til forskellen mellem kursen for den aktie, som tegningsretten giver ret til at erhverve, og udnyttelseskursen. Det vil sige, at der ikke sker faktisk levering af de aktier, som købe- eller tegningsretten giver ret til at erhverve.

Da tegningsretter som udgangspunkt ikke kan differenceafregnes, gennemføres differenceafregningen i praksis ved, at tegningsretterne tilbagesælges til det udstedende selskab. Herved bliver det umuligt at skelne mellem tilbagesalg af tegningsretten til det udstedende selskab og differenceafregning af tegningsretten. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i øvrigt oplyst over for Told- og Skattestyrelsen, at der ikke er noget til hinder for, at selskabet og den ansatte kan aftale differenceafregning.

Konsekvensen er, at en ansat skal beskattes af det udbetalte beløb som personlig indkomst efter ligningslovens § 28. Herudover skal ifølge en utrykt bindende forhåndsbesked hele afståelsessummen beskattes som aktieindkomst efter ligningslovens § 16 B. Dette betyder, at der sker dobbeltbeskatning af den del af beløbet, der udgør forskellen mellem aktiekursen og udnyttelseskursen. Beløbet beskattes både som personlig indkomst og som aktieindkomst.

Dette er ikke rimeligt, og den pågældende retstilstand har da heller ikke været lovgivers hensigt. Det foreslås at løse problemet ved en regel om, at hvis en tegningsret omfattet af ligningslovens § 28 afstås til det udstedende selskab, skal reglen i ligningslovens § 16 B, stk. 1, ikke finde anvendelse. Det vil sige, at afståelsessummen ikke skal beskattes som aktieindkomst ved tilbagesalget til det udstedende selskab. Der skal alene ske beskatning efter ligningslovens § 28.

Til § 2

Til nr. 1

Der er i lov nr. 394 af 28. maj 2003 om forbedring af vilkårene for medarbejderaktieordninger indsat en overgangsregel i § 17, stk. 6. Overgangsreglen vedrører aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der er tildelt før den 1. juli 2003, og hvor tidspunktet for den ansattes beskatning af aktier m.v. indtræder den 1. januar 2003 eller senere. Overgangsreglen går ud på, at den ansatte og det selskab, der har ydet aktierne m.v., kan vælge, at reglerne i ligningslovens § 7 H skal finde anvendelse. Ifølge ordlyden af bestemmelsen skal aftalen indgås af den ansatte og det selskab, der har ydet de pågældende aktier m.v.

Det er i den permanente bestemmelse i ligningslovens § 7 H, stk. 2, nr. 1, derimod fastsat, at aftaler om anvendelse af reglerne i ligningslovens § 7 H skal indgås af den ansatte og det selskab, hvori den pågældende er ansat.

Det kan forekomme, at aftaler, der er indgået med hjemmel i overgangsreglen i § 17, stk. 6, i lov nr. 394 af 28. maj 2003, er indgået mellem den ansatte og det selskab, hvori den pågældende er ansat, fordi dette er kravet i den permanente regel i ligningslovens § 7 H, stk. 2, nr. 1. Men det er ikke i overensstemmelse med ordlyden af overgangsreglen. Det vil sige, at nogle aftaler indgået efter overgangsreglen i § 17, stk. 6, på selskabssiden kan været indgået af en anden part end den, der kræves efter overgangsreglen.

Det foreslås derfor at ændre overgangsreglen således, at en aftale om aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier tildelt før den 1. juli 2003, også kan indgås af det selskab, hvor den pågældende er ansat.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1 , at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det foreslås i stk. 2 , at lovforslagets § 1, nr. 1-4 og 6-12, har virkning for aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der tildeles den 1. januar 2006 eller senere. Ved tildelingstidspunktet forstås det tidspunkt, hvor bestyrelsen træffer beslutning om, at der skal tildeles aktier, køberetter eller tegningsretter. Er bestyrelsen ikke bemyndiget til at træffe sådanne beslutninger, er tildelingstidspunktet det tidspunkt, hvor generalforsamlingen træffer beslutning om en tildeling.

Der foreslås en regel om, at den ansatte og selskabet kan aftale, at ligningslovens § 7 H, stk. 1, 3. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, skal have virkning for aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der er tildelt den 1. juli 2003 eller senere. Baggrunden er, at ansatte og selskaber i en række tilfælde har aftalt, at ligningslovens § 7 H skal finde anvendelse for aktier eller købe- eller tegningsretter. I aftalen er der ofte fastsat det vilkår, at der skal ske regulering af udnyttelseskursen for tildelte købe- eller tegningsretter eller regulering af købskursen ved en eventuel efterfølgende kapitalændring i selskabet for at bevare værdien. Det følger af en bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet (SKM2005.146.LR), at udnyttelseskursen i denne situation ikke ligger fast. Konsekvensen er, at ligningslovens § 7 H ikke kan finde anvendelse på tildelte købe- eller tegningsretter sådan som parterne har forudsat. Det er ikke tilsigtet, at ligningslovens § 7 H ikke kan anvendes for købe- eller tegningsretter i denne situation.

De foreslåede regler i ligningslovens § 7 H, stk. 1, 3. pkt., løser problemet med fremadrettet virkning fra den 1. januar 2006 på den måde, at efterfølgende kapitalændringer i selskabet med det formål at fastholde værdien af en aktie eller en købe- eller tegningsret uændret, ikke har betydning for, hvornår købs- eller udnyttelseskursen ligger fast. Det findes imidlertid rimeligt, at de ansatte og selskaber, der fra den 1. juli 2003 har indgået aftaler med et vilkår om regulering af udnyttelseskursen i tilfælde af en efterfølgende kapitalændring, får mulighed for den samme skattemæssige behandling, som gælder fremadrettet. Den foreslåede regel sikrer således, at den ansatte kan få tildelt købe- og tegningsretter uden indkomstbeskatning som parterne har forudsat.

I lov nr. 394 af 28. maj 2003 var det i en overgangsregel fastsat, at for aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der er tildelt før den 1. juli 2003, og hvor tidspunktet for den ansattes beskatning af aktier m.v. indtræder den 1. januar 2003 eller senere, kunne den ansatte og det selskab, der har ydet aktierne m.v., vælge, at reglerne i ligningslovens § 7 H skal finde anvendelse.

Det foreslås derfor, at den ansatte og det selskab, der har ydet de pågældende aktier m.v., eller det selskab, hvori den pågældende er ansat, kan aftale, at ligningslovens § 7 H, stk. 1, 3. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, også skal have virkning for aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der er tildelt før den 1. juli 2003, og hvor tidspunktet for den ansattes beskatning af de modtagne aktier m.v. indtræder den 1. januar 2003 eller senere.

Det foreslås i stk. 3 , at den foreslåede ændring af ligningslovens § 16 B, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, skal have virkning for aktier og tegningsretter til aktier, der afstås til det udstedende selskab den 1. januar 2006 eller senere.

Det foreslås i stk. 4 , at den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 B, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, skal have virkning for aktier og tegningsretter til aktier, der afstås til det udstedende selskab den 1. januar 2001 eller senere. Ved lov nr. 1286 af 20. december 2000 blev tegningsretter omfattet af ligningslovens § 28 med virkning for tegningsretter, der erhvervedes den 1. januar 2001 eller senere.

Begrundelsen f or at give forslaget tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2001 er at sikre, at der for allerede foretagne tilbagesalg til det udstedende selskab alene skal ske beskatning efter ligningslovens § 28.

Det foreslås i stk. 5 , at lovforslagets § 2 om ændring af § 17, stk. 6, har virkning for aktier, køberetter til aktier og tegningsretter, der er tildelt før den 1. juli 2003, og hvor tidspunktet for den ansattes beskatning indtræder den 1. januar 2003 eller senere. Da den foreslåede ændring er begunstigende, er der ikke problemer forbundet med at tillægge forslaget virkning fra dette tidspunkt.