B 134 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om regler for lobbyister i EU
Fremsat den 25. april 2006 af
Rune Lund (EL), Line Barfod (EL), Majbrit Berlau (EL) og
Per Clausen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om regler for lobbyister i EU
Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde
for, at der på EU-niveau indføres klare regler for
lobbyisternes virke i EU efter følgende retningslinjer
€" Der indføres en registrering over
betalte lobbyisters virksomhed. Listen skal være
tilgængelig online med søgefunktioner.
€" Der indføres lovgivning, der
regulerer etiske retningslinjer for lobbyisters arbejde.
€" Samtidig indføres regler, som
sikrer, at betalte lobbyister ikke indgår i de
lovforberedende komiteer og udvalg m.v., som er en del af
Kommissionens administration, og det sikres, at der er en klar
adskillelse mellem forvaltningen og lobbyisterne.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en delvis
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 9,
folketingsåret 2002-03 (se Folketingstidende 2002-03,
forhandlingerne side 2269 og side 8647, tillæg A side 680 og
side 699 og tillæg B side 995.)
Forslagsstillerne ser dette beslutningsforslag som
et led i et generelt forsøg på at gennemføre en
demokratisering af og en åbenhed og indsigt i Kommissionens
og Den Europæiske Unionens måde at fungere på som
helhed. Der er sket en stigende overførsel af magt og
kompetence til Unionen, og derfor er det vigtigt, at den
måde, som beslutningerne i Unionen og lovforslagene €"
direktiver, forordninger, rammeafgørelser m.v. €"
bliver til på, er demokratisk, gennemskuelig og klar. Det er
vigtigt, at det lovforberedende arbejde og påvirkningen af
Kommissionen og dens embedsmænd ikke, som tilfældet er
nu, bliver udsat for skjult og ukontrollerbar påvirkning fra
lobbyist- og industriinteresser.
Derfor er meningen med dette beslutningsforslag at
sikre en klar opdeling af de personer, organisationer, firmaer
m.v., som laver lobbyarbejde for bestemte produkter, firmaer og
sager, og som er registreret som sådanne.
Beslutningsforslaget skal desuden sikre, at de
pågældende personer er registreret som betalte
lobbyister for firmaer og politiske interesseorganisationer, samt
at dette automatisk udelukker de samme personer fra at fungere som
eksperter eller rådgivere for Kommissionen og dens
embedsmænd i de forskellige lovforberedende komiteer.
Det er en offentlig hemmelighed, at de store
europæiske firmaer får privilegeret adgang til
oplysninger, mens nationale parlamenter og folkelige
bevægelser i meget høj grad holdes ude fra det
lovforberedende arbejde.
I begyndelsen af januar 2006 startede retssagen i
USA mod den tidligere lobbyist Jack Abramoff. Han havde i en
årrække modtaget og uddelt store pengegaver, rejser og
billetter til amerikanske politikere for at tilgodese særlige
interessegrupper i det amerikanske samfund. Retssagen er blevet
betegnet som en stor skandale for det amerikanske politiske
system.
Europa har endnu ikke haft sin egen
Abramoffskandale. Selv om Washington og Bruxelles ligger på
to forskellige kontinenter, er der ikke tale om to forskellige
planeter. Det er formentlig kun tale om et spørgsmål
om tid. Det anslås, at der i Bruxelles er mere end 15.000
lobbyister, der enten arbejder i private virksomheder eller i
organisationer for bl.a. lande og virksomheder. I
Europa-Parlamentet er der registreret 4.435 organiserede lobbyister
med adgang til parlamentets bygninger.
Lobbyisme er også en branche i hastig
vækst i Bruxelles. I en meddelelse fra Kommissionen i 1992
blev det anslået, at branchen beskæftigede op mod
10.000 lobbyister mod 15.000 i dag. Til forskel fra, hvad der
tilfældet i USA, eksisterer der ikke i EU-systemet regler for
lobbyisternes arbejde eller et samlet register over, hvilke
interesser de repræsenterer.
Den tyske CDU-politiker og EU-parlamentariker
Elmar Brok, som ellers er en populær og munter mand, er
på det seneste dalet i popularitet, efter at det er kommet
frem i tysk presse, at han ud over sit hverv som EU-parlamentariker
modtager knap 1,5 mio. kr. om året som vicepræsident i
Europas største mediekoncern, Bertelsmann. Det har
ifølge Berlingske Tidende den 29. januar 2006 fået
EU-kommissær med ansvar for bekæmpelse af svig Siim
Kallas til at overveje at forbyde den slags forbindelser mellem
politikere og erhvervsliv. Elmar Broks relation til
medievirksomheden kan så tvivl om, hvilke interesser han
repræsenterer, hvilket kan svække tilliden til
politikere og det politiske system.
Meningsmålinger offentliggjort af
Eurobarometeret i 2005 viser, at den folkelige tillid til
EU-systemet er helt i bund. En væsentlig forudsætning
for, at borgere og politiske aktører kan deltage i det
politiske system i EU, må som minimum være, at systemet
er åbent og gennemsigtigt, så det er muligt at se, hvem
der har påvirket de politiske beslutninger.
Kommissionen har for at fremme åbenhed,
nærhed og demokrati fremlagt den såkaldte plan D (KOM
(2005) 0494). Den har til formål at styrke borgernes
inddragelse i debatten om Europas fremtid. Det vil være et
væsentligt bidrag, hvis det danske parlament i den
forbindelse sender et klart signal om at støtte konkrete
initiativer i denne proces.
Ønsket om større åbenhed og
gennemsigtighed i og demokratisk kontrol med det politiske system i
Bruxelles har også været baggrunden for kommissær
Kallas€™ iværksættelse af »European
Transparency Initiative« (SEK (2005) 1300). Initiativet, som
også har til formål at fremme tilliden til de
europæiske institutioner, ser det som en forudsætning,
at der skabes et register over de udøvende lobbyister, og at
der fastsættes regler for, hvordan EU€™s
institutioner håndterer lobbyismen.
Som led i åbenhedsprocessen har der det
seneste år været diskussioner i gang mellem
Kommissionen, ngo-sammenslutningen ALTER-EU og sammenslutningen af
EU-lobbygrupper EPACA om, hvordan der skulle opstilles regler for
lobbyisme. Den 26. januar 2006 udtalte EPACA-viceformand Jeremy
Galbraith: »Vi vil støtte et obligatorisk
registreringssystem for alle Bruxelleslobbyister«
(pressemeddelelse fra EPACA den 26. januar 2006). Et fælles
onlineregistreringssystem og fælles regler vil kunne medvirke
til, at lobbygrupperne og professionen på den måde
opnår et særligt kvalitetsstempel.
Der er da heller ingen tvivl om, at hvis
registreringen af lobbyister skal blive effektiv, er det
nødvendigt med ensartede regler. De amerikanske regler, den
såkaldte Lobbying Disclosure Act of 1995 kræver, at
næsten alle lader sig registrere, og hvis man ikke gør
dette, kan man idømmes en bøde på mindst 50.000
dollars. I den sidst reviderede udgave af denne lovgivning (1995)
står der, at »Kongressen finder, at ansvarlig
repræsentativ regeringspraksis kræver offentlig
opmærksomhed om de bestræbelser, som betalte lobbyister
udfolder for at påvirke både den lovgivende og den
udøvende del af den føderale regering«.
Selv om den amerikanske lovgivning på dette
område var langt den mest avancerede i forhold til
lovgivningen i andre lande i verden, besluttede man i 1995 at
skærpe lovgivningen og beskrive mere præcist, hvad der
krævedes af de betalte lobbyister. Der blev udfærdiget
en adfærdskodeks med meget detaljerede krav til lobbyisterne
og deres organisationer og firmaer om, hvad der måtte
betegnes som lobbyisme, lige fra anmodning om papirer til
møder med embedsmænd og politikere.
I interesseorganisationen The American League of
Lobbyists, som organiserer de amerikanske lobbyister på
tværs af, hvad de beskæftiger sig med, beskrives
lobbyarbejdet som »en legitim og nødvendig del af
vores demokratiske politiske proces«. Det beskrives bl.a. som
påvirkning af lovgivningen og den måde, som
lovgivningen kommer til verden på.
Når man har et lobbysystem, der fungerer, og
det accepteres, at der eksisterer lobbyister, som for betaling skal
påvirke det lovgivende system i EU, burde det være en
selvfølge, at der blev opstillet og udfærdiget en klar
og detaljeret adfærdskodeks for lobbyisters forhold og deres
påvirkning af Kommissionen og Den Europæiske Unions
ansatte og for de mange lobbyister, som har som job at
påvirke lovgivningsprocessen.
Det burde være unødvendigt at
pointere, at et sådant lobbyarbejde ikke automatisk kan siges
at være til fordel for befolkningerne i EU-landene, men
primært sker, fordi et selskab, en interesseorganisation, en
bevægelse el.lign. arbejder på isoleret at fremme de
interesser, de har som selskab, bevægelse osv.
Financial Times skrev den 5. juni 2002 i en af
avisens mange analyser af de europæiske institutioner, at
selv om Kommissionen med sine 20 kommissærer og 20.000
embedsmænd er en besværlig og kompleks institution at
finde rundt i, vurdere og påvirke, så er det en gylden
regel, at når man skal varetage specielle interesser, skal
det ske på et så tidligt stadie i processen som muligt.
Elaine Cruikshank, som er chef for Bruxellesafdelingen af Hill
& Knowlton €" et af de største lobbyfirmaer i
Europa €" siger til Financial Times, at på den ene side
er det let at komme i kontakt med embedsmændene, som selv er
ivrige efter at få input udefra, på den anden side kan
huset være svært at forstå, fordi der er flere
lag af bureaukrati og uformelle beslutningsstrukturer, som man skal
kende.
Hertil siger Peter Guildford, en tidligere
embedsmand i Kommissionen og nuværende partner i lobbyfirmaet
GPlus Europe, at det er vigtigt at forstå, at
»Kommissionen bliver drevet frem af 25-30 pct. af sine
ansatte, dem, som er højt trænede og højt
motiverede. Man må finde ud af, hvem de
pågældende er«, for at få resultater via
lobbyarbejdet. Som Financial Times€™ journalister
må konstatere sidst i artiklen den 5. juni 2002, er
identiteten af de virkelige magthavere i Bruxelles stadig noget af
et puslespil at finde ud af.
Det er på tide, at denne ukontrollable
påvirkning af Kommissionen, embedsmændene og komiteerne
standses og der indføres en række klare og skarpe krav
til lobbyisterne €" og EU. Der er ingen grund til at vente
på en europæisk Abramoffsag.
Skriftlig fremsættelse
Rune Lund (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om regler
for lobbyister i EU.
(Beslutningsforslag nr. B 134).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.