Jeg vil gerne takke for den modtagelse, jeg føler lovforslaget her har fået af langt de fleste ordførere med to markante undtagelser her til sidst, i et dæmpet toneleje præget af fremkommelighed i ordvalg og med det, som hr. Ole Glahn kaldte en kritisk indstilling til arbejdet, men om end det var uudtalt, hørte jeg det som en konstruktiv kritisk indgang til udvalgsarbejdet. Det vil jeg gerne kvittere for, for det her lovforslag er vigtigt.
Uanset at forskellige partier kan have forskellige nuancer, og de kan måske også være større, med hensyn til, hvor omfattende opgaveflytninger skal være, så er det i hvert fald et faktum, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre nu har taget ansvaret for at lave en kommunalreform. Om det så rækker til, at de to partier, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre, ønsker så omfangsrig en kommunalreform med opgaveflytning igennem niveauerne som regeringen og Dansk Folkeparti, står hen i det uvisse. Men uanset det spørgsmål betyder den enighed, der er udtrykt med den aftale, der blev lavet for et par uger siden, at vi står med en kæmpemæssig opgave, der består i at flytte ressourcer og flytte personale rundt. Det skal foregå på relativt kort tid, og det skal være en oplyst ramme, vi nu lægger ned over den proces, der skaber tryghed for den enkelte. Det er det, vi skal finde den praktiske løsning af.
Det har regeringen givet et bud på her, som vi mener finder den rigtige balance med hensyn til at have beslutningskraft i de her processer, for beslutningskraft er jo også et spørgsmål om tryghed, så den enkelte ansatte kan få besked og klar besked. Det hensyn til den enkelte ansatte har vi givet vores bedste bud på i den model, som er lagt frem i forslaget her, og som jo betyder, at de ansattes repræsentanter i et ret betragteligt omfang får indseende, indblik i, føling med de her processer.
Så kan jeg høre her til sidst, at der i en noget skarp og nedladende tone i virkeligheden bliver sat spørgsmålstegn ved, om vi mener det godt. Jeg synes egentlig, det taler for sig selv. Jeg synes, det er noget underligt noget at beklikke vores motiver. Vi er dybt, dybt afhængige af, at hver enkelt offentligt ansat kommer trygt ind i det nye kommunale Danmark, der tegner sig med denne her reform, og det har vi givet vores bedste bud på.
Det vil jeg gerne belyse nærmere i svar på de spørgsmål, der har været fra hr. Ole Glahn og hr. Ole Stavad, under det udvalgsarbejde, der nu forestår, og jeg synes, at det må være en udtrykt fælles målsætning, at vi skal blive enige om de her ting. Altså, det her bør med bestemthed være et af de lovforslag, vi bliver enige om.
Så kan man selvfølgelig undre sig lidt over, at det i nogle sammenhænge er sådan, at de ansattes repræsentanter er lig med de ansatte. Jeg erindrer mig, at fru Line Barfod tidligere i dag sagde, at de offentligt ansatte en bloc har udsendt en pressemeddelelse. Det viser sig at være Kim Simonsen og Dennis Kristensen, men de var altså så at ligne med de offentligt ansatte. Når vi så i øvrigt her opererer med de ansattes repræsentanter og de ansattes organisationer, så gør vi altså vold på den enkelte ansatte. Det har jeg lidt svært ved at forstå, må jeg sige, men jeg skal ikke forlænge debatten yderligere.
Forslaget her er et forsøg på at finde en praktisk løsning på alle de behov, der er for at få taget konkrete beslutninger om deling af ressourcer eller placering af ansatte, og jeg er glad for det tilsagn, der er givet fra et markant flertal af Folketingets politiske partier, om nu konstruktivt om end kritisk at gå ind i udvalgsarbejdet.
Så vil jeg lige til allersidst sige om grundloven, at jeg også godt er opmærksom på det notat, som Bent Unmack Larsen har offentliggjort på Advokatfirma Schebye & Jacobsens hjemmeside, men det spørgsmål har selvfølgelig været gennemgået nøje i det ansvarlige fagministerium, som i det her tilfælde altså er mit ministerium, og i Justitsministeriet, og det er regeringens bestemte opfattelse, at lovforslaget ikke strider mod grundloven.
Det er ikke, fordi der ikke kan være en relevant problemstilling i den konkrete situation med den konkrete tjenestemand efter grundlovens § 27, stk. 3, men det er jo netop, fordi spørgsmålet om grundlovens påvirkning i den konkrete situation beror på en konkret vurdering.
Det er jo præcis i det lys, at procedureforslaget her forudsætter, at det ved overførsler i forbindelse med kommunalreformen beror på en konkret vurdering, hvilke stillingsændringer tjenestemændene er forpligtede til at tåle, herunder om en stillingsændring indebærer en forflyttelse i grundlovens forstand.
Så vi er sådan set meget opmærksomme på, at der potentielt kan være en problemstilling i relation til det spørgsmål om forståelsen af grundlovens § 27, stk. 3, som hr. Ole Stavad tager op, men vi mener sådan set også, at vi har adresseret det på forhånd. Men også det spørgsmål føler jeg mig tryg ved at der vil blive spurgt om, og jeg kan så efterfølgende få mulighed for at give svar på under det udvalgsarbejde, som jeg ser frem til at understøtte på bedste vis.