Jeg skal på regeringens vegne anmode Folketinget om at afvise beslutningsforslag nr. B 47. Regeringen finder ikke, at beslutningsforslaget er i tråd med den beslutning, forslag til vedtagelse nr. V 82, som Folketinget vedtog i forbindelse med forespørgsel nr. F 47 den 31. marts 2004, som også berørte våbenembargoen.
Regeringen har i EU-drøftelserne om en eventuel ophævelse af våbenembargoen mod Kina handlet inden for disse rammer fra forslag til vedtagelse nr. V 82. I V 82, som beslutningsforslaget jo citerer fair og ordentligt, støtter Folketinget den fortsatte udbygning af Danmarks og EU's forhold til Kina. Folketinget konstaterer, at de politiske, økonomiske og handelsmæssige bånd skal styrkes, samtidig med at dialogen og samarbejdet om fremskridt på menneskerettighedsområdet udbygges, herunder i sammenhæng med en eventuel ophævelse af EU's våbenembargo. Det skriver Folketinget i forslaget til vedtagelse.
Det har regeringen fulgt. Vi arbejder for at udbygge samarbejdet med Kina. Målet med den danske kinapolitik er at støtte den fortsatte udbygning af Danmarks og EU's forhold til Kina og herigennem engagere Kina som en ansvarlig international partner.
Samarbejdet mellem EU og Kina søges i disse år udbygget gennem etablering af det strategiske partnerskab, som blev vedtaget på EU-Kina-topmødet i 2003. Der arbejdes for indeværende på en ny partnerskabsaftale, og det er forventningen, at de formelle forhandlinger om en sådan aftale kan igangsættes på EU-Kina-topmødet i andet halvår af 2005.
Der har i mange lande i EU længe været en opfattelse af, at tiden er løbet fra våbenembargoen i en situation, hvor EU har lagt vægt på at etablere et strategisk partnerskab med Kina. Mange EU-lande henviser til, at våbenembargo er et instrument over for lande, med hvilke vi har helt andre relationer, såsom Burma og Zimbabwe. Regeringen har deltaget aktivt i EU-drøftelserne om en ophævelse af våbenembargoen og har fastholdt, at en eventuel ophævelse må finde sted under de rette omstændigheder og forfølge den linje, som vi vedtog
i Folketinget i fjor. På menneskerettighedsområdet har regeringen i overensstemmelse med V 82 arbejdet for en udbygning af dialogen og samarbejdet om fremskridt på menneskerettighedsområdet. EU har bl.a. på dansk foranledning
i drøftelserne med Kina klart markeret, at der ønskes fortsatte forbedringer på menneskerettighedsområdet. Konklusionerne fra Det Europæiske Råd i december 2004 nævner specifikt ratifikation af FN-konventionen om borgerlige og politiske rettigheder som et område, hvor EU ser frem til yderligere fremskridt. Siden drøftelserne i EU om våbenembargoen begyndte i december 2003 er der sket en række konkrete fremskridt på menneskerettighedsområdet. Et skridt er, at respekt for menneskerettigheder og for privat ejendomsret nu er indskrevet i Kinas forfatning. I erklæringen fra EU-Kina-topmødet i december 2004 lægges op til et styrket samarbejde på menneskerettighedsområdet. Senest har Kina i menneskerettighedsdialog med EU i februar bekræftet det styrkede menneskerettighedssamarbejde, herunder på områder, som vi fra dansk side har arbejdet for, bl.a. færdiggørelse af ratifikation af FN-konventionen om borgerlige politiske rettigheder så snart som muligt. Jeg har også kritiseret, at Kina på sin nylige kongres valgte ikke at ratificere. Kina bekræftede at ville fortsætte arbejdet med at afskaffe genopdragelse i arbejdslejre og bekræftede at ville udbygge informationsudvekslingen med EU om individuelle fanger. Endelig vil jeg også nævne samarbejdet med FN's menneskerettighedsmekanisme. Fra kinesisk side vil man udstede invitationer til alle FN's rapportører på menneskerettighedsområdet til at besøge Kina i 2005. Det er et vigtigt skridt og et positivt signal om vilje til samarbejde med det internationale samfund om forbedring af menneskerettighedssituationen. Det er derudover væsentligt at hæfte sig ved, at Kina har taget vigtige skridt mod at etablere et retssamfund, herunder gennem knæsætning af retsstatsprincippet i den kinesiske forfatning og revision af straffe- og retsplejeloven. Af de mere konkrete fremskridt i det forløbne år kan nævnes sikring af varetægtsfængsledes rettigheder og forbedret adgang til juridisk bistand for den enkelte borger. Også retstilstanden for det meget store antal migranter fra land til by, der er anslået til 100-150 millioner mennesker, er forbedret betydeligt.
Kina har generelt gennem de seneste årtier opnået økonomiske og sociale fremskridt for den brede befolkning, som har udvidet borgernes råderum og dermed indflydelse på egne livsvilkår.
USA har i år ikke fremsat en Kinaresolution på Menneskerettighedskommissionens samling i Genève. Fra amerikansk side henviser man til, at menneskerettighedssituationen på flere områder udvikler sig positivt. Man taler her om, jeg citerer: important and significant steps.
Menneskerettighedssituationen i Kina lever dog fortsat på flere områder endnu ikke op til internationale standarder og normer. Det gælder selvfølgelig først og fremmest de demokratiske frihedsrettigheder. Der er ganske vist sket en række fremskridt, ikke mindst når man vurderer udviklingen over en årrække. Men dødsstraf og tortur anvendes stadig i stort omfang, og ytringsfriheden, forsamlingsfriheden og religionsfriheden er begrænsede.
Alt i alt er der samlet set tale om flere konkrete fremskridt, ikke mindst vedrørende etablering af et retssamfund, hvortil Danmark har bidraget med projekter, der opbygger institutionel kapacitet på menneskerettighedsområdet og inden for retsvæsenet og politi samt fremmer udviklingen af demokratiske valgsystemer på landsbyniveau. Så man kan godt sige, at Kina anno 2005 ikke er Kina 1989.
Men så til den konkrete opfordring i beslutningsforslaget. Der vil jeg godt sige, at EU ikke ønsker, at en ophævelse af våbenembargoen mod Kina skal føre til en stigning i våbeneksporten til Kina. Det er klart udtrykt i erklæringen fra Det Europæiske Råd i december 2004, hvor det hedder, at resultatet af en beslutning ikke må være en øget våbeneksport fra EU-medlemsstaterne til Kina hverken med hensyn til kvantitet eller kvalitet.
Det Europæiske Råd understreger i den forbindelse vedtagelsen af et revideret adfærdskodeks for våbeneksport og et nyt instrument med foranstaltninger vedrørende våbeneksport til lande, der har haft embargo, der er ophævet, den såkaldte toolbox, værktøjskasse.
Den danske regerings politik i sagen har hele tiden været klar. Vi har i forhandlingerne stedse lagt vægt på at opnå en styrkelse af EU's adfærdskodeks for våbeneksport for at undgå en destabiliserende eksport af våben og højteknologi til Kina. Forhandlingerne om en revision af EU's adfærdskodeks for våbeneksport forventes at føre til en generel styrkelse af kodekset. Dette vil være med til at forhindre våbeneksport til Kina, som kan forringe stabiliteten og sikkerheden i regionen.
Man kan sige, at Kinasagen således har været en nytteløftestang til at opnå forbedringer både af kodekset og den tilhørende toolbox, som også vil komme os til gode i andre situationer, hvor en våbenembargo måtte blive ophævet.
Adfærdskodekset og dens kriterier skal altid følges, når der tages stilling til ansøgninger om eksporttilladelser. Ved vurderingen af ansøgninger om våbeneksport til Kina vil navnlig kriterierne vedrørende menneskerettighedssituationen
i Kina, hensynet til regional fred, sikkerhed og stabilitet, risikoen for gennemtvingelse af territorielle krav med magt samt hensynet til venligtsindede og allierede landes nationale sikkerhed have betydning. Der forventes enighed mellem medlemslandene om en række ændringer, der styrker adfærdskodeksets kriterier og forpligter medlemslandene til at rapportere offentligt om deres våbeneksport. Ved siden af kodekset forventes vedtaget den såkaldte toolbox, der vil sikre større gennemsigtighed og informationsudveksling mellem medlemslandene om våbeneksport til tidligere embargodestinationer. Derved bliver det muligt at følge udviklingen tæt. Det forhold, at alt skal rapporteres, vil også lægge et vist politisk pres på medlemslandene for at udvise tilbageholdenhed. Regeringen lægger vægt på tæt koordination med EU's allierede i sagen, bl.a. har USA og Japan udtrykt bekymring over en eventuel ophævelse af embargoen. EU, USA og Japan drøfter nu mulighederne for at etablere en særlig konsultationsmekanisme, hvor parterne løbende vil kunne udveksle informationer og drøfte situationen i forhold til Kina. Men jeg vil godt understrege, at jeg er helt enig med dem, som finder, at det er et uheldigt tidspunkt at ophæve våbenembargoen nu, hvis man skulle finde på det, lige efter Folkekongressens vedtagelse af en antiløsrivelseslov imod Taiwan i marts. Der er jeg enig med beslutningsforslagsstillerne. Samtidig er det vigtigt at have lovens kontekst, altså løsrivelseslovens kontekst og nærmere indhold samt den seneste tids udvikling i forholdet mellem Kina og Taiwan in mente. Det er kun artikel 8, tror jeg, der citeres i beslutningsforslaget, derfor tager jeg nogle af de andre artikler her. Lovens formål er, som det formuleres i artikel 1, at imødegå Taiwans løsrivelse fra Kina, fremme en fredelig national genforening, bevare freden og stabiliteten i Taiwanstrædet og sikre Kinas suverænitet. Kina ønsker gennem konsultationer og forhandlinger, det står der i artikel 7, at opnå en fredelig genforening. Forhandlingerne skal gennemføres på lige fod mellem Kina og Taiwan - på lige fod. Accept af etkinaprincippet er dog oplagt en forudsætning for start af forhandlingerne mellem Kina og Taiwan. Det har det jo altid været. Det vurderes, at Kina efter en genforening med Taiwan med den nye lov tilbyder Taiwan en samfundsmodel, som går videre end »et land, to systemer«, som kendes fra Hongkong. Fra kinesisk side har man understreget, at alle emner i forholdet mellem Kina og Taiwan vil være åbne for forhandling efter den genforening, altså at intet vil være givet på forhånd.
I sidste ende fastslår loven, som er udgangspunkt for beslutningsforslagsstillerne, dog også, at hvis Taiwan tager skridt til selvstændighed, forbeholder Kina sig retten til at bruge ikkefredelige midler, som først må bruges, når alle fredelige midler er udtømt. De fredelige midler er baseret på en tilnærmelsespolitik over strædet, som begge regeringer allerede i dag forfølger, og som er præciseret i lovens artikel 6 og omfatter, at Kina bestræber sig på at øge personlige forbindelser mellem de to befolkninger, arbejder for direkte kommunikationsforbindelser og øget økonomisk samkvem, øger samarbejdet inden for uddannelse, forskning, kultur, sundhed og sport, øger samarbejdet inden for kriminalitetsbekæmpelse samt bistår ved andet, der kan bidrage til fred og samarbejde. Der er ikke noget egentlig nyt i denne lov. Den politiserer kinesisk politik, som den har været i flere år. Derfor har de internationale reaktioner fra EU, USA og Japan også været afdæmpede. EU har udtrykt bekymring over Kinas annoncerede mulighed for brug af ikkefredelige midler, ikke mindst i lyset af den seneste tids positive udvikling i forholdet mellem Kina og Taiwan. Hverken USA eller EU lægger op til, at loven skal ændre politikken over for Kina, der fortsat er baseret på etkinapolitikken og til ikkestøtte til taiwansk uafhængighed, samtidig med at kontakter med Taiwan opretholdes og udvides, samt at parterne stærkt frarådes at foretage provokerende og krigeriske handlinger. Den senere tids kontakter mellem Kina og oppositionen på Taiwan synes at indikere, at der på begge sider af Taiwanstrædet nu er vilje til at finde konkrete løsninger på konkrete problemstillinger. Oppositionslederen, formanden for Guomindang, Lien Chan, aflagde besøg i Kina fra den 26. april til den 3. maj. Hans besøg følges af endnu et besøg af en taiwansk oppositionspolitiker, lederen af People First-partiet James Soong, i næste uge. Der er således ikke tale om, at regeringerne ikke taler sammen, men det er alligevel værd at hæfte sig ved, at de gamle arvefjender kommunistpartiet og Guomindang i den fælles pressemeddelelse udtrykker ønske om en fredelig forhandlingsløsning på Taiwanspørgsmålet. Samtidig lægges der op til en udbygning af de økonomiske relationer på tværs af Taiwanstrædet gennem konkrete samarbejdsprojekter vedrørende transport, handel, fiskeri og landbrug. Det vil nu blive interessant at følge, om Kina også kan komme overens med Taiwans præsident, Chen Shui-bian, om at skabe konkrete løsninger på konkrete problemer, uden at processen standser på grund af diskussionen om principper og modaliteter for en eventuel genforening.
I første omgang har Chen Shui-bian sendt et positivt signal ved at udstede en invitation til Kinas præsident, Hu Jintao, til at aflægge besøg på Taiwan. En forbindelse mellem regeringerne er altså igen optaget. Invitationen har imidlertid igangsat en diskussion af vilkårene for det eventuelle besøg, herunder accept af den såkaldte 1992-konsensus af etkinaprincippet, som viser, at vejen til en varig løsning er lang og vanskelig. Som del af en engageret omverden vil Danmark arbejde for at fastholde begge parter på en konstruktiv og fredelig løsning. I Det Europæiske Råds møde i december 2004 opfordrede Det Europæiske Råd det luxembourgske formandskab til at afslutte det allerede langt fremskredne arbejde, så der kunne træffes en beslutning. Som sagen står i dag, er det ikke til at vide med sikkerhed, hvornår sagen vil blive afsluttet. Hovedparten af EU's medlemslande har længe været rede til at hæve våbenembargoen. En gruppe lande, herunder Danmark, har arbejdet for en styrkelse af adfærdskodekset for våbeneksport, hermed en vedtagelse af toolboxen, koordination med EU's allierede og imødekommenhed på menneskerettighedsområdet. Som sagt har vi fået en del, og vi arbejder fortsat for at sikre de bedst mulige resultater på alle felter. Forhandlingerne er jo ikke slut. Regeringen vil fortsat arbejde i overensstemmelse med folketingsvedtagelse nr. V 82 af 31. marts 2004. Arbejdet for en eventuel ophævelse finder sted under de rette vilkår, dvs. med hensyntagen til de aspekter, jeg har skitseret. Alle elementer vil sammen med ønsket om en fælles europæisk udenrigspolitik udgøre grundlaget for regeringens endelige beslutning i sagen.