B 47 Forslag til folketingsbeslutning om at pålægge regeringen at modarbejde, at EU’s våbenembargo mod Kina ophæves.

Udvalg: Udenrigsudvalget
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Forkastet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 30-03-2005
1. behandlet/henvist til udvalg 03-05-2005
Betænkning afgivet 26-05-2005
2. behandling afbrudt/udsat 09-06-2005
Ministerområde:
Udenrigsministeriet
Resumé:
Beslutningsforslaget pålagde regeringen at modarbejde en ophævelse af EU's våbenembargo mod Kina.

Baggrund:

Det fremgik af bemærkningerne til beslutningsforslaget, at formålet var at forhindre Kina i at købe avancerede europæiske våben, som ville kunne bruges til at slå ned på prodemokratiske demonstrationer eller til angreb på fredelige nabolande.
Afstemning:
Beslutningsforslaget forkastet, idet 27 (DF, SF og EL) stemte for, 87 (V, S, KF og RV) imod.