Spm. nr. S 472

8) Til indenrigs- og sundhedsministeren af:
Margot Torp (S):
»Hvordan mener ministeren, at regeringens bestræbelser på at tage hånd om de svageste og nedbringe kriminaliteten i landet harmonerer med de aktuelle nedlæggelser af psykiatriske sengepladser på det lukkede afsnit R3 på psykiatrisk afdeling ved Ribe?«

Skriftlig begrundelse

Både sagkundskaben og politiet har påvist, at kriminalitet begået af psykisk syge stiger, når der skæres ned på antallet af psykiatriske sengepladser. Eventuelle besparelser i amtskommunen kan således hurtigt ædes op af øgede udgifter i politi og retsvæsen, samtidig med at både de psykisk syge og de, der måtte blive ofre for deres kriminalitet, får forringet livskvalitet.

Jeg vil gerne spørge, hvordan regeringen har det med, at regeringens økonomiske politik, sådan som den udmønter sig i amterne, i den grad modvirker regeringens løfte om at tage ordentlig hånd om de sårbare grupper i samfundet og nedbringe kriminaliteten.
     I disse år foretager det borgerlige amtsråd i Ribe Amt markante nedskæringer på det psykiatriske område. De gør det, før de lovede hjælpeforanstaltninger er på plads, og de gør det uden på nogen måde at skele til, at både politiet og al lægefaglig kundskab advarer om, hvad det kan betyde at skære ned på bl.a. sengepladser på de psykiatriske afdelinger.

Jeg ville søreme ikke have det godt, hvis det var sådan, at regeringens politik havde den konsekvens, at den førte til massive nedskæringer i psykiatrien, men det er heldigvis heller ikke situationen.
     Situationen er generelt den, at der sker en betydelig oprustning af psykiatrien rundtomkring i Danmark, bl.a. som resultat af de fælles bestræbelser, som regeringen sammen med bl.a. Socialdemokratiet har gjort for at styrke psykiatrien i forskellige satspuljesammenhænge så sent som i forrige uge, da vi aftalte at opruste børne- og ungepsykiatrien.
     Jeg er enig med spørgeren i, at det er vigtigt at bekæmpe kriminalitet, og jeg er også enig i, at der er en sammenhæng med psykiatrien. Derfor vil jeg også gerne indrømme, at i relation til Ribe Amt har jeg selv ved første øjekast rynket et bryn ved udsigten til, at man ville nedlægge psykiatriske sengepladser.
     Men kigger man lidt grundigere på det, kan man jo se - uden at jeg skal forsvare Ribe Amts dispositioner, for vi har jo et decentralt forankret sundhedsvæsen, og politikerne må stå til ansvar over for de lokale borgere - at det er sket i sammenhæng med en omlægning, hvor man har styrket tre andre områder. Man har etableret en åben skadestue, man har etableret skærmede sengepladser i de åbne afdelinger, og man har styrket de udgående psykoseteam, så det er jo ikke sådan, at man bare har lukket senge. Man har sat noget andet i stedet.
     Det, der må interessere både spørgeren og mig, er selvfølgelig, hvilken betydning det har for kriminaliteten. Spørgeren refererer til, at sagkundskaben siger, at der er en sammenhæng mellem antallet af lukkede sengepladser og kriminalitet. Det ved jeg nu ikke om der er, men det er noget af det, vi nu sætter ind på.
     Regeringen har i kølvandet på en forespørgselsdebat iværksat et analysearbejde for at se, hvordan sammenhængen er, og senest har regeringen for ganske nylig fremsat lovforslag nr. L 41, som netop har til formål at søge at forebygge gentagelse af alvorlig kriminalitet. Det er alt sammen noget, der skal gøre os klogere på, hvor i psykiatrien vi skal satse for at forhindre, at psykisk syge begår kriminalitet.

Det kan glæde mig, at vi er enige et langt stykke ad vejen, men det kan undre mig, at indenrigs- og sundhedsministeren siger, at der ikke er forskning på området.
     Ledende overlæge ved Retspsykiatrisk Klinik, Peter Kramp
- det er ham, der har stået for forskningen - har helt tilbage fra 1999 påpeget en meget, meget snæver sammenhæng mellem lukningen af psykiatriske sengepladser og stigningen i kriminalitet. Det er sådan, at i 1980 var der 300 psykisk syge i det retslige system, i slutningen af 1990'erne var der
1.250, og han estimerer, at der i dag er omkring 1.500, så man behøver ikke iværksætte et stor forskningsarbejde nu, og jeg vil gerne høre, hvorfor der ikke allerede nu tages højde for kendte forskningsresultater.

Hvis der ikke er behov for yderligere forskning, må jeg sige, at så er jeg ærlig talt noget forundret over, at Socialdemokratiet sammen med resten af Folketinget har støttet vedtagelser, der bl.a. har det sigte, at der nu skal satses mere på at få gennemskuet, hvordan sammenhængen mellem oprustningen i psykiatrien og kriminaliteten er. Hvis det bare lå på den flade hånd, ville Socialdemokratiet vel ikke have medvirket til det, men det har Socialdemokratiet jo gjort ved både et foretræde, jeg selv havde for Retsudvalget, og ved psykiatridebatter her i Folketinget.
     Jeg er meget godt bekendt med, at Peter Kramp siger, at der er den sammenhæng. Men jeg er også bekendt med, at andre faglige personer har en lidt anden tilgang til spørgsmålet, og det er præcis baggrunden for, at vi i fællesskab i forbindelse med satspuljeaftalen har besluttet at udvikle bedre redskaber til systematisk vurdering af vold og farlighed. Det er også baggrunden for, at regeringen på baggrund af en forespørgselsdebat har taget initiativ til at få afdækket den eksisterende viden om sammenhængen mellem psykisk sygdom og kriminalitet.

Har indenrigsministeren nogen som helst mulighed for at gøre Ribe Amt opmærksom på, at den markante nedskæring, som så vidt jeg kan se kan beløbe sig til op mod 50 mio. kr. fra 2002 til 2007, udløser faresignaler på hele området verørende sammenhængen mellem kriminalitet og psykiske sygdomme? Man skal også tage højde for, at politimesteren i Esbjerg, som er formand for Politimesterforeningen, råber vagt i gevær allerede nu, så jeg er lidt bekymret over, at man afventer yderligere forskning.

Vi har jo et decentralt forankret sundhedsvæsen, og som jeg forstår Socialdemokratiets holdning til den sag, deler man ikke regeringens bestræbelser på at få et større nationalt overblik.
     Hele ideen med at lave en kommunalreform er jo i virkeligheden at imødekomme noget af det, spørgeren er inde på, nemlig at få et mere ensartet dansk sundhedsvæsen. Det er en bestræbelse, Socialdemokratiet har meldt fra på i stedet at stå vagt om det decentrale, opsplittede sundhedsvæsen, vi har i dag, men det ville da glæde mig, hvis denne interesse i, at de strategier, vi udtænker i Folketingssalen, følges til dørs, følges op med, at Socialdemokratiet revurderer sit synspunkt på kommunalreformen.
     Når det er sagt, er jeg bekendt med, at det, der sker i Ribe, er, at man laver en reduktion i 2005, der svarer til 0,4 pct. af udvalgets samlede budget. Det skal jeg ikke stå og snakke mig ud af, og det er heller ikke mig, der står bag den, men jeg vil gerne tilkendegive her, at jeg ikke synes, det er hensigtsmæssigt, når vi i Folketinget markerer ønsket om at opprioritere psykiatri og i øvrigt også afsætter flere satspuljemidler til det, at man konkret udmønter Folketingets politik på anden vis. Men det er nu engang prisen for at have et decentralt forankret sundhedsvæsen. Og det er i øvrigt også en af grundene til, at vi nu strammer op og skaber fem regioner med et mere ligeværdigt økonomisk udgangspunkt og større mulighed for at sætte et nationalt overblik igennem, også på psykiatriområdet.

Så vidt jeg har forstået, har man 24 pladser i Ribe til tvangsanbragte, og der er en belægning på 60-70 pct. på hver afdeling, men nu nedlægger man halvdelen af pladserne, altså
12 pladser. Jeg vil gerne spørge ministeren, om han mener, det er i orden. Jeg er også opmærksom på - og det synes jeg er godt - at Ribe Kommune ikke har haft skærmede afsnit, men begynder at bruge dem nu. Jeg er også opmærksom på, at man bruger psykoseteam, og at man udvider skadestuen, samtidig med at der gøres noget via satspuljen til børne- og ungdomspsykiatrien. Det synes jeg er gode tiltag, men jeg synes også, det er en ret stor del af pladserne, man nedlægger.

Sådan som sagen er oplyst over for mig, er der tale om, at man i Ribe Amt lukker 12 sengepladser, og når man har gjort det, har man 93 sengepladser i voksenpsykiatrien og 12 i børne- og ungepsykiatrien. Det skal så ses i kombination med, at man laver de tre tiltag, der styrker det samlede psykiatriske tilbud i Ribe Amt, og som jeg gennemgik før.
     Det afgørende er så, hvordan karakteren af det samlede psykiatriske tilbud i Ribe Amt er set i relation til det, der bliver spurgt til, nemlig kriminalitetsmønsteret. Her er det, jeg må sige, at vi i dag ikke ved, om der er en fuldstændig snæver sammenhæng mellem antal sengepladser og kriminalitet, eller om der også kan være en sammenhæng mellem andre dele af de psykiatriske tilbud og kriminalitet. Det er derfor, vi i fuldstændig enighed har valgt at søsætte projekter, der skal skabe den afklaring, for den har vi jo brug for.

     Regeringen er selvfølgelig helt enig i, at vi skal bekæmpe kriminalitet, også den kriminalitet, der begås af psykisk syge. Det er også derfor, vi har taget en række initiativer, senest med det lovforslag, som vi førstebehandlede i sidste uge.

Jeg vil godt spørge ministeren igen.
     I 1976 havde man ca. 11.000 sengepladser, og i dag har man omkring 3.000. Der sker tiltag udeomkring i det danske samfund og udeomkring i de andre nordiske lande, fordi man ser, at folk bliver mere voldelige, og at en stor del af befolkningen derfor kan være bange for, at det er ren medicinering, der foregår. Hvis folk ikke længere har lyst til at tage medicinen, ophører de jo med det, og det skaber altså et faremoment i det danske samfund.

Ja, det er jeg utrolig enig i. Det er en meget vigtig debat, som trænger sig på, og det er også derfor, at vi til brug for den revurdering af psykiatriloven, som skal ske i næste samling, iværksætter nogle tiltag for at blive klogere på området. Vi har bl.a. fremsat lovforslag, så vi, når psykisk syge begår alvorlig kriminalitet, kan rulle filmen baglæns for at se, hvad der er gået galt, netop fordi vi trænger til at blive klogere.
     Det er rigtigt, at der over en lang årrække er nedlagt sengepladser, også under de tidligere regeringers tid. Der har jo været konsensus i samfundet om, at vi skulle væk fra lukkede psykiatriske miljøer til noget mere åbent og mere decentralt, og det er den strategi, vi har fulgt. Det er sådan set også det, man gør i Ribe Amt ved at nedlægge sengepladser og i stedet opruste med psykoseteam, skadestuer
m.v. Så bør vi selvfølgelig stille os selv det spørgsmål - også selv om det er en udvikling, vi alle sammen står bag - om vi har drevet udviklingen for vidt. Det er det, vi nu skal gøre os klogere på, sådan som jeg har været inde på, og dermed får vi et grundlag for at tage stilling til, om vi er kommet til at nedruste for meget på et område og er kommet til at opruste for meget på et andet område.

Jeg vil gerne takke indenrigsministeren for, at løfterne stadig holdes, og jeg vil gerne takke for, at man sender et så klart signal til Ribe Amt om, at der skal fares med lempe nu. Jeg tror, det er meget opmuntrende for personalet på Hviding Hospital, som indtil nu faktisk har ligget i toppen med de færreste tvangsforanstaltninger overhovedet, for de er meget, meget bekymrede for, hvilke tilbud de kan give de psykisk syge fremover. Jeg håber også, det vil blive hørt i amtsrådet, så de ikke går planken ud i forhold til det, der ligger i papirerne.

Jeg vil gerne gengælde takken og her på falderebet glæde mig over, at en konstruktiv og positiv udløber af de beslutninger, der er truffet i Ribe, og som suverænt er Ribe Amts beslutninger, men som ikke er nødvendiggjort af regeringens økonomiske politik - snarere tværtimod, al den stund regeringens økonomiske politik jo understøtter en fortsat satsning på sundhedsområdet - er, at der, efter hvad jeg har forstået, er etableret en langt bedre kontakt mellem psykiatriudvalget i Ribe Amt og det lokale politimesterembede. Jeg håber, det bidrager til, at man også
i Ribe Amt fastholder fagligheden i den diskussion, vi nu også skal have på landsplan om, hvordan sammenhængen mellem den måde, man organiserer psykiatrien på, og de kriminalitetsmønstre, der kan aflæses, er.

Hermed sluttede spørgsmålet.