L 135 Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og lov om kommunal anvisningsret.

(Indsats mod ghettoisering).

Af: Socialminister Eva Kjer Hansen (V)
Udvalg: Boligudvalget
Samling: 2004-05 (1. samling)
Status: Bortfaldet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 08-12-2004
1. behandlet / henvist til udvalg 16-12-2004
Ministerområde:
Socialministeriet
Resumé:
Resumé:
Lovforslaget skulle bl.a. indføre mulighed for kommunalbestyrelsen til at beslutte, at boligorganisationer ved udlejning af almene familieboliger i afdelinger i almene boligområder med en høj andel af personer uden for arbejdsmarkedet skulle afvise boligsøgende på ventelisten, der i en længevarende periode havde modtaget kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse.

Baggrund:
Lovforslaget indgik som et led i udmøntningen af regeringens strategi mod ghettoisering, som blev fremlagt i maj 2004 og gik ud på at målrette den gældende lov om kommunal anvisningsret mod kommuner, hvori der var boligområder med en høj andel af beboere uden for arbejdsmarkedet.