Den første sag på dagsordenen var:
1) Forespørgsel nr. F 4:
Forespørgsel til statsministeren og udenrigsministeren:
»Er regeringen af den opfattelse, at krigen mod Irak har formindsket eller har udsigt til at formindske terrortruslen, og vil regeringen redegøre for overvejelser om andre strategier i kampen imod terror?« Af Villy Søvndal (SF), Aage Frandsen (SF) og Holger K. Nielsen (SF). (Forespørgslen anmeldt 7/10 2004. Fremme af forespørgslen vedtaget 20/10 2004).

Jeg skal gøre opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse vil blive udsat til i morgen, torsdag den 13. januar 2005.

Begrundelse

Jeg skal gøre opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse vil blive udsat til i morgen, torsdag den 13. januar 2005.

Begrundelse

Den første sag på dagsordenen var:
1) Forespørgsel nr. F 4:
Forespørgsel til statsministeren og udenrigsministeren:
»Er regeringen af den opfattelse, at krigen mod Irak har formindsket eller har udsigt til at formindske terrortruslen, og vil regeringen redegøre for overvejelser om andre strategier i kampen imod terror?« Af Villy Søvndal (SF), Aage Frandsen (SF) og Holger K. Nielsen (SF). (Forespørgslen anmeldt 7/10 2004. Fremme af forespørgslen vedtaget 20/10 2004).

Jeg skal gøre opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse vil blive udsat til i morgen, torsdag den 13. januar 2005.

Begrundelse

Jeg skal gøre opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse vil blive udsat til i morgen, torsdag den 13. januar 2005.

Begrundelse

SF har ønsket denne forespørgsel knap 2 år efter, at den danske regering tilsluttede sig den amerikansk ledede krig mod Irak. Vi ønsker således ikke en debat om alle de forkerte begrundelser. Den har vi jo haft nogle gange, og det er vel efterhånden bredt erkendt, at en efter en er alle de centrale begrundelser for at gå i krig faldet. De var opdigtede til lejligheden.
     En af de af Bushregeringens centrale begrundelser var kampen mod den internationale terror. Bushadministrationen har anvendt argumentet så ofte, at et flertal af amerikanerne stadig går rundt i den overbevisning, at Irak stod bag terrorangrebet på USA den 11. september 2001. Alle med indsigt ved vel i dag, at der før krigen ingen forbindelser var mellem det irakiske styre og international terror.
     Til gengæld er terroren eksploderet efter krigens start og bliver stadig mere omfattende. Terroren rammer først og fremmest den irakiske civilbefolkning med en overdødelighed på over 100.000 efter The Lancets opgørelser. Hertil kommer
400.000 børn, der lider af kolera og andre alvorlige mavelidelser på grund af vandforsyningen, der ikke fungerer. Hertil kommer den generelle sociale situation i Irak, hvor 35-40 pct. af irakerne er arbejdsløse med de uroligheder, det giver anledning til. Forsvarets Efterretningstjeneste pegede i sin seneste rapport på, at situationen lokalt har »karakter af guerillakrig«, og at: »Motiverne for deltagelse i modstandskampen skal bl.a. findes i frustration over økonomisk ruin, ønske om blodhævn efter nære familiemedlemmers død, eller irakisk/arabisk nationalisme, ... I de områder i det centrale Irak, hvor modstanden er stærkest, bakkes modstandsgrupperne op af lokalbefolkningen.« Terroren vokser i Irak uge for uge, måned for måned, dag for dag. Derudover vokser modsætningsforholdet mellem befolkningerne i de arabiske lande og de vestlige landes regeringer til et punkt, der må bekymre enhver, der er optaget af at bygge bro over spændinger og modsætninger. Vi er spændt på at høre regeringens vurdering af spørgsmålet, om krigen mod Irak efter regeringens opfattelse har formindsket terrortruslen, og ikke mindst den sidste del af forespørgslen, hvor vi beder regeringen overveje andre strategier i kampen mod terror eller det, som i dag i en rapport fra World Watch Institute bliver kaldt kampen mod ondskabens akse, nemlig fattigdom, sygdom og dårligt miljø.

Besvarelse

SF har ønsket denne forespørgsel knap 2 år efter, at den danske regering tilsluttede sig den amerikansk ledede krig mod Irak. Vi ønsker således ikke en debat om alle de forkerte begrundelser. Den har vi jo haft nogle gange, og det er vel efterhånden bredt erkendt, at en efter en er alle de centrale begrundelser for at gå i krig faldet. De var opdigtede til lejligheden.
     En af de af Bushregeringens centrale begrundelser var kampen mod den internationale terror. Bushadministrationen har anvendt argumentet så ofte, at et flertal af amerikanerne stadig går rundt i den overbevisning, at Irak stod bag terrorangrebet på USA den 11. september 2001. Alle med indsigt ved vel i dag, at der før krigen ingen forbindelser var mellem det irakiske styre og international terror.
     Til gengæld er terroren eksploderet efter krigens start og bliver stadig mere omfattende. Terroren rammer først og fremmest den irakiske civilbefolkning med en overdødelighed på over 100.000 efter The Lancets opgørelser. Hertil kommer
400.000 børn, der lider af kolera og andre alvorlige mavelidelser på grund af vandforsyningen, der ikke fungerer. Hertil kommer den generelle sociale situation i Irak, hvor 35-40 pct. af irakerne er arbejdsløse med de uroligheder, det giver anledning til. Forsvarets Efterretningstjeneste pegede i sin seneste rapport på, at situationen lokalt har »karakter af guerillakrig«, og at: »Motiverne for deltagelse i modstandskampen skal bl.a. findes i frustration over økonomisk ruin, ønske om blodhævn efter nære familiemedlemmers død, eller irakisk/arabisk nationalisme, ... I de områder i det centrale Irak, hvor modstanden er stærkest, bakkes modstandsgrupperne op af lokalbefolkningen.« Terroren vokser i Irak uge for uge, måned for måned, dag for dag. Derudover vokser modsætningsforholdet mellem befolkningerne i de arabiske lande og de vestlige landes regeringer til et punkt, der må bekymre enhver, der er optaget af at bygge bro over spændinger og modsætninger. Vi er spændt på at høre regeringens vurdering af spørgsmålet, om krigen mod Irak efter regeringens opfattelse har formindsket terrortruslen, og ikke mindst den sidste del af forespørgslen, hvor vi beder regeringen overveje andre strategier i kampen mod terror eller det, som i dag i en rapport fra World Watch Institute bliver kaldt kampen mod ondskabens akse, nemlig fattigdom, sygdom og dårligt miljø.

Besvarelse

Vi har jo efterhånden drøftet Irak og terrorisme adskillige gange, og jeg har svaret på mange spørgsmål både mundtligt og skriftligt.
     Lad mig starte med at slå en ting fast: Den militære aktion i marts 2003 var ikke begrundet i kampen mod terrorisme. Regeringen støttede den militære aktion mod Irak på grund af landets manglende samarbejde med FN. Den centrale begrundelse var, at Saddam Hussein ikke ville benytte sig af den sidste chance, som et enigt Sikkerhedsråd havde givet ham, til at samarbejde øjeblikkeligt, aktivt og betingelsesløst med FN. Det har vi drøftet mange gange før her i salen.
     Irak er i gang med at omskabe sig fra et diktatur til et frit og moderne demokrati. Den politiske proces er fastlagt i Sikkerhedsrådets resolution 1546, en proces, der bliver støttet af hele det internationale samfund. Næste milepæl er afholdelsen af valg. Det vil ske om 18 dage, og det er i sig selv en kæmpe bedrift, at Irak mindre end 2 år efter Saddam Husseins fald er i stand til at afholde valg.
     Det største problem, vi står over for, er sikkerhedssituationen i Irak. Det er en situation, der giver anledning til dyb bekymring, og det skyldes ikke mindst de forfærdelige anslag fra terrorister, som ikke ønsker et frit og demokratisk Irak. Terroristerne, hvad enten det er elementer fra Saddam Husseins faldne regime eller elementer forbundet med Al-Qaeda, skyr ingen midler. De bruger bilbomber, civile bliver angrebet, nødhjælpsarbejdere bliver kidnappet og henrettet, nogle af dem er formodentlig blevet henrettet i de torturkamre, som koalitionsstyrkerne har fundet i Falluja, ja, selv neutrale organisationer som FN og Røde Kors bliver angrebet.
     Det er klart, at disse anslag har vanskeliggjort den politiske proces og har vanskeliggjort genopbygningen. De har også besværliggjort forberedelsen og gennemførelsen af valget, men valget skal holdes, processen er i gang.
     Regeringens strategi for bekæmpelse af terrorisme er klar. Den er udførligt beskrevet i regeringens redegørelse om indsatsen mod terrorisme fra juni 2004. Her fremgår de tre overordnede målsætninger for vor nationale og internationale indsats:
     For det første bliver der sat ind over for terrorisme her og nu. Vi skal bekæmpe konkrete terrornetværk og
-grupper, herunder ved at afskære finansieringen af deres aktiviteter og ved at hindre deres adgang til masseødelæggelsesvåben.
     Samtidig skal vi for det andet gennem en langsigtet indsats modvirke terrorismens grundlæggende årsager, herunder gennem konfliktforebyggelse og gennem udviklingsbistand.
     Endelig skal vi for det tredje i Danmark sikre et robust beredskab med fokus på beskyttelse af borgere og vitale samfundsinteresser mod terrorangreb.
     Vores samlede tilgang af kort- og langsigtede indsatser afspejler, at terrortruslen er sammensat, og at den er kompleks. Det kræver, at vi tager alle midler i brug i kampen mod terrorisme.
     Regeringens indsatser mod terrorisme omfatter derfor en bred vifte af tiltag: Diplomatiske indsatser, politi- og efterretningsvirksomhed, kontrol med pengestrømme, grænsekontrol, udviklingsbistand, krisestyring og beskyttelse af civilbefolkningen. Samtidig skal vi hindre spredning af masseødelæggelsesvåben til terrorister. Hvis terrorister nemlig får adgang til masseødelæggelsesvåben vil det mangedoble truslen og konsekvenserne af et terrorangreb.

     Vor tids terrorister agerer på tværs af grænser, og derfor er det internationale samarbejde så vigtigt. For Danmarks vedkommende foregår det internationale samarbejde først og fremmest inden for FN og EU. Med Danmarks indtræden
i Sikkerhedsrådet vil vi i de kommende 2 år spille en særlig aktiv rolle i den globale indsats mod terrorisme. Jeg tror, man kan sige, at der er store forventninger til vores indsats, og det er forventninger, som regeringen har til hensigt at indfri. Med den internationale terrorisme står vi over for en trussel, der vil kræve en håndfast, målrettet og langvarig national og international indsats. I kampen mod terror vil vi også opleve tilbageslag, men der er ikke noget alternativ til at fortsætte kampen. Vi vil beskytte vores åbne samfund. Vi vil beskytte vores værdier. I dagens globaliserede verden kræver det en aktiv indsats, både hjemme og ude. Truslen om terror må ikke afholde os fra at kæmpe for vore værdier. Vi skal ikke vige, vi skal værne om vor frihed og vort demokrati.

Vi har jo efterhånden drøftet Irak og terrorisme adskillige gange, og jeg har svaret på mange spørgsmål både mundtligt og skriftligt.
     Lad mig starte med at slå en ting fast: Den militære aktion i marts 2003 var ikke begrundet i kampen mod terrorisme. Regeringen støttede den militære aktion mod Irak på grund af landets manglende samarbejde med FN. Den centrale begrundelse var, at Saddam Hussein ikke ville benytte sig af den sidste chance, som et enigt Sikkerhedsråd havde givet ham, til at samarbejde øjeblikkeligt, aktivt og betingelsesløst med FN. Det har vi drøftet mange gange før her i salen.
     Irak er i gang med at omskabe sig fra et diktatur til et frit og moderne demokrati. Den politiske proces er fastlagt i Sikkerhedsrådets resolution 1546, en proces, der bliver støttet af hele det internationale samfund. Næste milepæl er afholdelsen af valg. Det vil ske om 18 dage, og det er i sig selv en kæmpe bedrift, at Irak mindre end 2 år efter Saddam Husseins fald er i stand til at afholde valg.
     Det største problem, vi står over for, er sikkerhedssituationen i Irak. Det er en situation, der giver anledning til dyb bekymring, og det skyldes ikke mindst de forfærdelige anslag fra terrorister, som ikke ønsker et frit og demokratisk Irak. Terroristerne, hvad enten det er elementer fra Saddam Husseins faldne regime eller elementer forbundet med Al-Qaeda, skyr ingen midler. De bruger bilbomber, civile bliver angrebet, nødhjælpsarbejdere bliver kidnappet og henrettet, nogle af dem er formodentlig blevet henrettet i de torturkamre, som koalitionsstyrkerne har fundet i Falluja, ja, selv neutrale organisationer som FN og Røde Kors bliver angrebet.
     Det er klart, at disse anslag har vanskeliggjort den politiske proces og har vanskeliggjort genopbygningen. De har også besværliggjort forberedelsen og gennemførelsen af valget, men valget skal holdes, processen er i gang.
     Regeringens strategi for bekæmpelse af terrorisme er klar. Den er udførligt beskrevet i regeringens redegørelse om indsatsen mod terrorisme fra juni 2004. Her fremgår de tre overordnede målsætninger for vor nationale og internationale indsats:
     For det første bliver der sat ind over for terrorisme her og nu. Vi skal bekæmpe konkrete terrornetværk og
-grupper, herunder ved at afskære finansieringen af deres aktiviteter og ved at hindre deres adgang til masseødelæggelsesvåben.
     Samtidig skal vi for det andet gennem en langsigtet indsats modvirke terrorismens grundlæggende årsager, herunder gennem konfliktforebyggelse og gennem udviklingsbistand.
     Endelig skal vi for det tredje i Danmark sikre et robust beredskab med fokus på beskyttelse af borgere og vitale samfundsinteresser mod terrorangreb.
     Vores samlede tilgang af kort- og langsigtede indsatser afspejler, at terrortruslen er sammensat, og at den er kompleks. Det kræver, at vi tager alle midler i brug i kampen mod terrorisme.
     Regeringens indsatser mod terrorisme omfatter derfor en bred vifte af tiltag: Diplomatiske indsatser, politi- og efterretningsvirksomhed, kontrol med pengestrømme, grænsekontrol, udviklingsbistand, krisestyring og beskyttelse af civilbefolkningen. Samtidig skal vi hindre spredning af masseødelæggelsesvåben til terrorister. Hvis terrorister nemlig får adgang til masseødelæggelsesvåben vil det mangedoble truslen og konsekvenserne af et terrorangreb.

     Vor tids terrorister agerer på tværs af grænser, og derfor er det internationale samarbejde så vigtigt. For Danmarks vedkommende foregår det internationale samarbejde først og fremmest inden for FN og EU. Med Danmarks indtræden
i Sikkerhedsrådet vil vi i de kommende 2 år spille en særlig aktiv rolle i den globale indsats mod terrorisme. Jeg tror, man kan sige, at der er store forventninger til vores indsats, og det er forventninger, som regeringen har til hensigt at indfri. Med den internationale terrorisme står vi over for en trussel, der vil kræve en håndfast, målrettet og langvarig national og international indsats. I kampen mod terror vil vi også opleve tilbageslag, men der er ikke noget alternativ til at fortsætte kampen. Vi vil beskytte vores åbne samfund. Vi vil beskytte vores værdier. I dagens globaliserede verden kræver det en aktiv indsats, både hjemme og ude. Truslen om terror må ikke afholde os fra at kæmpe for vore værdier. Vi skal ikke vige, vi skal værne om vor frihed og vort demokrati.

Som statsministeren nævnte, er Irak i gang med at omskabe sig fra et diktatur til et moderne demokrati. I den forbindelse er næste milepæl afholdelsen af valg den 30. januar i overensstemmelse med den køreplan, som FN har etableret.
     Den uafhængige irakiske valgkommission har det overordnede ansvar for valgenes afholdelse. FN har opfordret alle medlemslandene til at støtte valgkommissionen i dens arbejde og stiller selv et stort antal eksperter til rådighed. Efter det oplyste går forberedelserne tilfredsstillende de fleste steder, situationen taget i betragtning.
     Der vil efter planen blive afholdt valg over hele Irak, ligesom der skal afholdes valg for eksilirakere i 14 lande, herunder i Danmark. FN's generalsekretær og dennes særlige repræsentant i Irak har gjort et stort arbejde for at understøtte en inklusiv politisk proces op til valget.
     Valget monitoreres af irakiske valgobservatører, der bl.a. er blevet uddannet med støtte fra EU. Derudover er der et canadisk initiativ om international observation, som vi fra dansk side vil medvirke i, hvis det gennemføres.
     Danmark gør også en særlig indsats for at sikre et vel gennemført valg. Vi har bidraget med 25 mio. kr. til FN's valgfond, og Danmark var sammen med den uafhængige irakiske valgkommission og FN medarrangør af et meget vellykket valgseminar i Kuwait den 11.-12. december, hvor op mod 100 kandidater fra Basraprovinsen deltog. Ud over at støtte arrangementet finansielt deltog to danske professorer med oplæg. Dette seminar har bidraget til at styrke deltagernes forståelse for demokratiets spilleregler.
     Hvad angår de 15.000 stemmeberettigede irakere herhjemme, så har vi i samarbejde med DSB sikret, at disse stemmeberettigede kan komme uden økonomiske omkostninger for dem, hvis de bor uden for Hovedstadsområdet.
     Efter et forhåbentlig veloverstået valg vil vi i forårets løb forud for udløbet af det aktuelle folketingsmandat for det danske styrkebidrag nøje analysere situationen. Efterhånden som genopbygningen og irakiseringen af sikkerhedsstrukturen i landet skrider frem, kan der vise sig grund til at foretage justeringer i det danske civile og militære engagement. En justering til fordel for det civile engagement kan således vise sig mulig.
     Samtidig må vi desværre konstatere, at der finder en række terrorangreb sted i Irak. Terrorangrebene rammer først og fremmest de kræfter i Irak, som vil demokratiet. Det er den almene vurdering, at Irak tiltrækker terrorister fra andre områder. De vil gøre Irak islamistisk og indføre totalitær fundamentalisme, som vi så det i Afghanistan og i Falluja. Det er helt afgørende, at vi håndterer den trussel, både af hensyn til vores egen og ikke mindst af hensyn til irakernes sikkerhed.
     Kampen mod terror har flere fronter, og det er klart, at Irak er en af dem. Vi må derfor støtte den irakiske regering
i forsøget på at drive en kile ind mellem fundamentalisterne og de moderate kræfter. I det lys er det opmuntrende, at en række sunnitiske partier trods megen tale om boykot alligevel stiller op til valget. De gør det med livet som indsats, og dermed vælger de at blive en del af den fremtidige politiske proces i Irak.

     Et moderne og demokratisk Irak, som lever i fred med sine omgivelser, kan blive et eksempel for det øvrige Mellemøsten. Jeg tror, at en sådan udvikling ville kunne være med til at forebygge terrorisme i fremtiden. Medvirkende hertil vil det ligeledes være, hvis man får udnyttet de nye muligheder efter præsidentvalget i Palæstina og regeringsændringerne i Israel til nu at komme videre med fredsprocessen og tostatsløsningen.
     Som statsministeren nævnte, er Danmarks strategi for terrorbekæmpelse klar. Vi vil bekæmpe terrorismen uden tøven, men også uden at kompromittere de værdier, der er bærende for vort samfund, ellers risikerer vi jo at miste det, vi netop ville beskytte.
     Et tæt internationalt samarbejde er en forudsætning for at bekæmpe terrorisme. FN og EU er de centrale aktører i det internationale samarbejde om terrorbekæmpelse. Terrorbekæmpelse er en af regeringens hovedprioriteter for det danske medlemskab af Sikkerhedsrådet, som nu er begyndt, og Danmark vil kunne spille en særlig vigtig rolle i styrkelse og videreudvikling af det internationale samarbejde.
     Omdrejningspunktet for Sikkerhedsrådets arbejde med terrorbekæmpelse er Komiteen for Terrorbekæmpelse, CTC. Komiteen har til opgave at overvåge og at fremme gennemførelsen af sikkerhedsrådsresolution 1373, der blev vedtaget umiddelbart efter terrorangrebene i USA den 11. september 2001.
     Danmark vil som medlem af CTC og fra den 1. april 2005 som formand arbejde for at udvikle arbejdet i CTC, bl.a. sikre fokus på at yde teknisk bistand til de lande, der har den politiske vilje, men ikke den nødvendige kapacitet til at bekæmpe terrorisme.
     Som medlem af Sikkerhedsrådet er vi ligeledes medlem af Al-Qaeda-Taleban-komiteen, der skal overvåge overholdelsen af sikkerhedsrådsresolution 1267, som blev vedtaget i 1999, og som indførte sanktioner mod Al-Qaeda og Taleban. Komiteen har til opgave at identificere de individer og grupper, som er omfattet af sanktionsregimet.
     Vi sidder også i den midlertidige arbejdsgruppe, som blev nedsat ved Sikkerhedsrådets resolution 1566, og som bl.a. skal se på, hvordan Sikkerhedsrådets samlede indsats mod terrorisme kan styrkes.
     Som statsministeren nævnte, vil terrortruslen blive mangedoblet, hvis terrorister får adgang til masseødelæggelsesvåben. Derfor vedtog Sikkerhedsrådet i april 2004 resolution 1540, som indeholder en række foranstaltninger, der har til formål at forhindre spredning af masseødelæggelsesvåben til ikkestatslige aktører, herunder terrorister.
     Vi er med vores indtræden i Sikkerhedsrådet blevet medlem af den komité, som skal påse implementeringen af resolutionen. På det praktiske plan yder Danmark allerede et aktivt bidrag i relation til ikkespredning. Det sker igennem det såkaldte Proliferation Security Initiative (PSI), der styrker det internationale samarbejde om pågribelse af masseødelæggelsesvåben under ulovlig international transport. Formålet er at forebygge, før skaden sker.
     I overensstemmelse med den traditionelle danske indstilling til internationalt samarbejde vil regeringen arbejde for, at synergien mellem disse komiteer og arbejdsgrupper styrkes. Det vil i sig selv føre til en styrket international terrorbekæmpelse. Danmark spiller således en central rolle i det internationale arbejde med her og nu at sætte ind mod terrortruslen, men som nævnt må der samtidig hermed gøres en langsigtet indsats og sættes ind mod de grundlæggende faktorer, der leder til støtte og rekruttering til terrorisme. Danmark har taget en lang række initiativer på dette område. Konkret er det sket i forhold til Irak, hvor vi understøtter skabelsen af et frit og moderne Irak med en flerstrenget strategi, der sigter på at fremme sikkerhed og stabilitet, at gennemføre den politiske proces, der sigter på genopbygningen, samt en humanitær indsats. Vi har afsat betydelige beløb hertil. I 2003-04 var der afsat 350 mio. kr. Selv om der har været en del forsinkelser på grund af sikkerhedssituationen, er størstedelen af midlerne kanaliseret ind i projekter, om end alle midler endnu ikke er brugt. Bestræbelserne fortsætter med igangsættelse af nye aktiviteter, og på finansloven for 2005 er der afsat yderligere 250 mio. kr. for perioden 2005-06. Helt overordnet er formålet med regeringens arabiske initiativ ligeledes at fremme reformer i den arabiske verden. Desuden har regeringen med »Principplan for dansk udviklingsbistand til kampen mod den ny terrorisme« fra februar 2004 sat fokus på særlige, ekstra indsatser, der enten direkte styrker de fattige landes muligheder for at bekæmpe den internationale terrorisme, eller som er rettet mod sårbare grupper i lande og områder, hvor udviklingen peger mod en mærkbar radikalisering af samfundet. Regeringen har øremærket 145 mio. kr. til sådanne nye, konkrete indsatser i perioden 2004-06. I Asien fokuseres der f.eks. på Indonesien, hvor vi har valgt tre indsatsområder: Fremme af moderat islam, støtte til retsvæsenet samt støtte til politiet.

     Denne gennemgang af regeringens politik viser efter min opfattelse klart, at regeringen har både den rigtige politik og har skabt de instrumenter, som er nødvendige for at gennemføre politikken. Regeringen fokuserer her som på andre udenrigspolitiske områder på at sikre sammenhæng, så alle de værktøjer, vi har til rådighed, anvendes, så de understøtter og supplerer hinanden. I det langsigtede opgør med terrorismen skal der bruges både hårde og bløde midler. Kun på denne måde kan vi sikre den effektive terrorbekæmpelse, som er en forudsætning for at beskytte og videreudvikle vore demokratiske samfund og sikre en positiv global udvikling.

Forhandling

Som statsministeren nævnte, er Irak i gang med at omskabe sig fra et diktatur til et moderne demokrati. I den forbindelse er næste milepæl afholdelsen af valg den 30. januar i overensstemmelse med den køreplan, som FN har etableret.
     Den uafhængige irakiske valgkommission har det overordnede ansvar for valgenes afholdelse. FN har opfordret alle medlemslandene til at støtte valgkommissionen i dens arbejde og stiller selv et stort antal eksperter til rådighed. Efter det oplyste går forberedelserne tilfredsstillende de fleste steder, situationen taget i betragtning.
     Der vil efter planen blive afholdt valg over hele Irak, ligesom der skal afholdes valg for eksilirakere i 14 lande, herunder i Danmark. FN's generalsekretær og dennes særlige repræsentant i Irak har gjort et stort arbejde for at understøtte en inklusiv politisk proces op til valget.
     Valget monitoreres af irakiske valgobservatører, der bl.a. er blevet uddannet med støtte fra EU. Derudover er der et canadisk initiativ om international observation, som vi fra dansk side vil medvirke i, hvis det gennemføres.
     Danmark gør også en særlig indsats for at sikre et vel gennemført valg. Vi har bidraget med 25 mio. kr. til FN's valgfond, og Danmark var sammen med den uafhængige irakiske valgkommission og FN medarrangør af et meget vellykket valgseminar i Kuwait den 11.-12. december, hvor op mod 100 kandidater fra Basraprovinsen deltog. Ud over at støtte arrangementet finansielt deltog to danske professorer med oplæg. Dette seminar har bidraget til at styrke deltagernes forståelse for demokratiets spilleregler.
     Hvad angår de 15.000 stemmeberettigede irakere herhjemme, så har vi i samarbejde med DSB sikret, at disse stemmeberettigede kan komme uden økonomiske omkostninger for dem, hvis de bor uden for Hovedstadsområdet.
     Efter et forhåbentlig veloverstået valg vil vi i forårets løb forud for udløbet af det aktuelle folketingsmandat for det danske styrkebidrag nøje analysere situationen. Efterhånden som genopbygningen og irakiseringen af sikkerhedsstrukturen i landet skrider frem, kan der vise sig grund til at foretage justeringer i det danske civile og militære engagement. En justering til fordel for det civile engagement kan således vise sig mulig.
     Samtidig må vi desværre konstatere, at der finder en række terrorangreb sted i Irak. Terrorangrebene rammer først og fremmest de kræfter i Irak, som vil demokratiet. Det er den almene vurdering, at Irak tiltrækker terrorister fra andre områder. De vil gøre Irak islamistisk og indføre totalitær fundamentalisme, som vi så det i Afghanistan og i Falluja. Det er helt afgørende, at vi håndterer den trussel, både af hensyn til vores egen og ikke mindst af hensyn til irakernes sikkerhed.
     Kampen mod terror har flere fronter, og det er klart, at Irak er en af dem. Vi må derfor støtte den irakiske regering
i forsøget på at drive en kile ind mellem fundamentalisterne og de moderate kræfter. I det lys er det opmuntrende, at en række sunnitiske partier trods megen tale om boykot alligevel stiller op til valget. De gør det med livet som indsats, og dermed vælger de at blive en del af den fremtidige politiske proces i Irak.

     Et moderne og demokratisk Irak, som lever i fred med sine omgivelser, kan blive et eksempel for det øvrige Mellemøsten. Jeg tror, at en sådan udvikling ville kunne være med til at forebygge terrorisme i fremtiden. Medvirkende hertil vil det ligeledes være, hvis man får udnyttet de nye muligheder efter præsidentvalget i Palæstina og regeringsændringerne i Israel til nu at komme videre med fredsprocessen og tostatsløsningen.
     Som statsministeren nævnte, er Danmarks strategi for terrorbekæmpelse klar. Vi vil bekæmpe terrorismen uden tøven, men også uden at kompromittere de værdier, der er bærende for vort samfund, ellers risikerer vi jo at miste det, vi netop ville beskytte.
     Et tæt internationalt samarbejde er en forudsætning for at bekæmpe terrorisme. FN og EU er de centrale aktører i det internationale samarbejde om terrorbekæmpelse. Terrorbekæmpelse er en af regeringens hovedprioriteter for det danske medlemskab af Sikkerhedsrådet, som nu er begyndt, og Danmark vil kunne spille en særlig vigtig rolle i styrkelse og videreudvikling af det internationale samarbejde.
     Omdrejningspunktet for Sikkerhedsrådets arbejde med terrorbekæmpelse er Komiteen for Terrorbekæmpelse, CTC. Komiteen har til opgave at overvåge og at fremme gennemførelsen af sikkerhedsrådsresolution 1373, der blev vedtaget umiddelbart efter terrorangrebene i USA den 11. september 2001.
     Danmark vil som medlem af CTC og fra den 1. april 2005 som formand arbejde for at udvikle arbejdet i CTC, bl.a. sikre fokus på at yde teknisk bistand til de lande, der har den politiske vilje, men ikke den nødvendige kapacitet til at bekæmpe terrorisme.
     Som medlem af Sikkerhedsrådet er vi ligeledes medlem af Al-Qaeda-Taleban-komiteen, der skal overvåge overholdelsen af sikkerhedsrådsresolution 1267, som blev vedtaget i 1999, og som indførte sanktioner mod Al-Qaeda og Taleban. Komiteen har til opgave at identificere de individer og grupper, som er omfattet af sanktionsregimet.
     Vi sidder også i den midlertidige arbejdsgruppe, som blev nedsat ved Sikkerhedsrådets resolution 1566, og som bl.a. skal se på, hvordan Sikkerhedsrådets samlede indsats mod terrorisme kan styrkes.
     Som statsministeren nævnte, vil terrortruslen blive mangedoblet, hvis terrorister får adgang til masseødelæggelsesvåben. Derfor vedtog Sikkerhedsrådet i april 2004 resolution 1540, som indeholder en række foranstaltninger, der har til formål at forhindre spredning af masseødelæggelsesvåben til ikkestatslige aktører, herunder terrorister.
     Vi er med vores indtræden i Sikkerhedsrådet blevet medlem af den komité, som skal påse implementeringen af resolutionen. På det praktiske plan yder Danmark allerede et aktivt bidrag i relation til ikkespredning. Det sker igennem det såkaldte Proliferation Security Initiative (PSI), der styrker det internationale samarbejde om pågribelse af masseødelæggelsesvåben under ulovlig international transport. Formålet er at forebygge, før skaden sker.
     I overensstemmelse med den traditionelle danske indstilling til internationalt samarbejde vil regeringen arbejde for, at synergien mellem disse komiteer og arbejdsgrupper styrkes. Det vil i sig selv føre til en styrket international terrorbekæmpelse. Danmark spiller således en central rolle i det internationale arbejde med her og nu at sætte ind mod terrortruslen, men som nævnt må der samtidig hermed gøres en langsigtet indsats og sættes ind mod de grundlæggende faktorer, der leder til støtte og rekruttering til terrorisme. Danmark har taget en lang række initiativer på dette område. Konkret er det sket i forhold til Irak, hvor vi understøtter skabelsen af et frit og moderne Irak med en flerstrenget strategi, der sigter på at fremme sikkerhed og stabilitet, at gennemføre den politiske proces, der sigter på genopbygningen, samt en humanitær indsats. Vi har afsat betydelige beløb hertil. I 2003-04 var der afsat 350 mio. kr. Selv om der har været en del forsinkelser på grund af sikkerhedssituationen, er størstedelen af midlerne kanaliseret ind i projekter, om end alle midler endnu ikke er brugt. Bestræbelserne fortsætter med igangsættelse af nye aktiviteter, og på finansloven for 2005 er der afsat yderligere 250 mio. kr. for perioden 2005-06. Helt overordnet er formålet med regeringens arabiske initiativ ligeledes at fremme reformer i den arabiske verden. Desuden har regeringen med »Principplan for dansk udviklingsbistand til kampen mod den ny terrorisme« fra februar 2004 sat fokus på særlige, ekstra indsatser, der enten direkte styrker de fattige landes muligheder for at bekæmpe den internationale terrorisme, eller som er rettet mod sårbare grupper i lande og områder, hvor udviklingen peger mod en mærkbar radikalisering af samfundet. Regeringen har øremærket 145 mio. kr. til sådanne nye, konkrete indsatser i perioden 2004-06. I Asien fokuseres der f.eks. på Indonesien, hvor vi har valgt tre indsatsområder: Fremme af moderat islam, støtte til retsvæsenet samt støtte til politiet.

     Denne gennemgang af regeringens politik viser efter min opfattelse klart, at regeringen har både den rigtige politik og har skabt de instrumenter, som er nødvendige for at gennemføre politikken. Regeringen fokuserer her som på andre udenrigspolitiske områder på at sikre sammenhæng, så alle de værktøjer, vi har til rådighed, anvendes, så de understøtter og supplerer hinanden. I det langsigtede opgør med terrorismen skal der bruges både hårde og bløde midler. Kun på denne måde kan vi sikre den effektive terrorbekæmpelse, som er en forudsætning for at beskytte og videreudvikle vore demokratiske samfund og sikre en positiv global udvikling.

Forhandling

Jeg vil takke for besvarelserne.
     Jeg vil godt starte med det positive først, nemlig to ting i udenrigsministerens tale, jeg vil kvittere for. Udenrigsministeren nu har sikret, at herboende irakere kan blive transporteret til valgstederne i Tåstrup. Jeg skrev et brev til udenrigsministeren i sidste uge om det, og jeg vil godt kvittere for, at udenrigsministeren har sørget for, at den ordning er etableret.
     Jeg vil også ønske udenrigsministeren alt muligt held og lykke med planen for fred og for tostatsløsningen i Mellemøsten. Jeg tror, der bliver brug for alle mulige ønsker om held og lykke, jeg tror, der bliver brug for alle initiativer, men man står jo netop nu med en historisk mulighed for at etablere en situation, der både giver en levedygtig palæstinensisk stat og samtidig større sikkerhed for Israel, og held og lykke med det.
     Udenrigsministeren omtalte, at det var vigtigt, når vi deltog internationalt, at vi ikke kompromitterede os selv i forhold til de værdier, der er de bærende. Jeg ved ikke, hvad udenrigsministeren tænkte på, jeg ved ikke, om han tænkte på vore allieredes fremfærd i de irakiske fængsler. Hvis han gjorde det, er jeg helt enig i, at det jo netop er sådan noget, der kompromitterer. Jeg ved heller ikke, om udenrigsministeren tænkte på meldingerne i går i Newsweek, i dag i danske medier, om, at amerikanerne er på vej mod at lave dødspatruljer, som vi kendte dem fra El Salvador.
     Jeg vil godt spørge udenrigsministeren: Er regeringen informeret om dette skridt? Hvad vil regeringens holdning være? Vil regeringen melde meget klart ud til amerikanerne, at det vil kompromittere samtlige de værdier, vi står for, hvis man begynder at indføre dødspatruljer i krigen her? Jeg vil godt have udenrigsministerens meget præcise svar på, om vi er informeret, og hvad den danske reaktion vil være
     Så vil jeg vende mig mod statsministerens besvarelse, hvor jeg til gengæld syntes, det var sværere selv med meget god vilje at finde de steder, hvor det er nemt at rose. Jeg har faktisk siddet og øvet mig på det, men jeg syntes, det var svært.
     Statsministeren gentager, at den danske regering havde sin helt særegne begrundelse for at føre krig, altså ikke alt det der, som hele den øvrige verden var optaget af, med terrorforbindelsen, som for Bush og Blair var meget vigtig, med masseødelæggelsesvåben, som for Bush og Blair var meget vigtig og i øvrigt også for statsministeren, der sagde, at masseødelæggelsesvåben ikke er noget, vi tror, det er noget, vi ved at Saddam har. Statsministeren fortsætter illusionen med, at Danmark havde en hel særegen begrundelse, der var fuldstændig anderledes end den øvrige verdens begrundelse, dog medgav statsministeren, at Irak ikke var noget arnested for international terror. Sådan hørte jeg statsministeren.
     Jeg vil godt spørge, om det er rigtigt opfattet, at statsministeren i dag klart har tilkendegivet, at Irak ikke var noget arnested for international terror. Det var et ondsindet styre af mange andre grunde, den opfattelse deler SF, som statsministeren ved, men det var ikke noget arnested for international terror. Sådan hørte jeg statsministeren i dag. Det var altså opgøret med endnu en dansk illusion om krig.
     Så vil jeg vende mig lidt til valget den 30. januar, hvor statsministeren var optaget af, at det forhåbentlig blev et godt valg. Det ønske tror jeg vi er mange der deler. Det er vel et af de få lysglimt i den nuværende situation, at det lykkes ikke alene at afholde et valg, men også at afholde et valg, der giver tilstrækkelig legitimitet for dem, der bliver valgt. Det er vel det helt afgørende spørgsmål, for der er jo forskellige advarsler i den nuværende situation.

     Allawi udtaler i dag, og jeg citerer det fra Ritzau, at valget formentlig ikke kan gennemføres i alle dele af Irak. Jeg vil godt spørge: Hvor store dele af Irak skal ikke være omfattet af et valg, for at man stadig vil anerkende det som legitimt?
     Jeg vil også henvise til, at den tidligere amerikanske nationale sikkerhedsrådgiver under den tidligere Bush, Brent Scowcroft, citeres i Berlingske Tidende i går for, at den forestående afstemning i Irak 30. januar ikke tegner lovende og desværre kan forværre konflikten - forværre konflikten!
     Jeg vil godt have regeringens vurdering af, om man deler den amerikanske vurdering, for indtil nu har argumentationen jo været, at når vi bare overstod det punkt, der hed den 30. januar, så var situationen forbedret. Men det er jo ikke første gang, vi har hørt, at når vi bare havde overstået et bestemt punkt, så var situationen forbedret. Engang hed punktet, når Saddam Hussein var tilfangetaget. Det blev han så. Engang hed argumentet, når vi fik en midlertidig irakisk regering. Det fik vi så. Engang hed argumentet, at når Falluja var faldet. Falluja faldt så. Nu hedder argumentet, når vi overstår den 30. januar, så skal det nok lykkes.
     Jeg tror desværre ikke, det er så enkelt, og jeg tror, at det er et skønmaleri, som regeringen vover sig ud i at male, selv om jeg heller ikke ser mange andre gode muligheder end netop en situation, hvor valget faktisk lykkes. Men det forudsætter, at det bliver et respekteret valg, at det fremstår for irakerne som et legitimt valg.
     Så vil jeg sige om statsministerens vurdering af, at det er Al-Qaeda-oprørere og gamle Saddamkredse, at det jo er en vurdering, der ikke svarer til Forsvarets Efterretningstjenestes vurdering, som jeg læste op i starten. De siger tværtimod, at det er en bred og stadig bredere folkelig forankret modstand, der finder sted. Iraks efterretningstjenestes leder anslår, at der er 200.000 aktive
i oprøret. 200.000 er det tidobbelte af, hvad der blev gættet på ved amerikanernes seneste gæt i oktober. Jeg vil runde af med på vegne af Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten at fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Idet Folketinget konstaterer, at krigen mod Irak ikke har formindsket, men tværtimod forstærket terrortruslen, opfordrer Folketinget regeringen til at erkende,
- at krigen blev startet på et usandt og manipuleret grundlag,
- at den irakiske civilbefolkning har betalt en uhyggelig høj pris, og
- at krigen er slået fejl både militært og moralsk. Derfor pålægger Folketinget regeringen at trække sig ud af den USA-ledede koalition, at øge indsatsen for genopbygning af Irak samt at arbejde for, at den irakiske befolkning får den bestemmende rolle til med bistand fra FN at afgøre landets fremtid.« (Forslag til vedtagelse nr. V 23).

Der er nu fremsat følgende forslag til vedtagelse: (Se foran). Dette forslag indgår herefter i forhandlingen.
     Så er der en kort bemærkning til ordføreren fra hr. Ulrik Kragh.

Der er nu fremsat følgende forslag til vedtagelse: (Se foran). Dette forslag indgår herefter i forhandlingen.
     Så er der en kort bemærkning til ordføreren fra hr. Ulrik Kragh.

Nu holdt SF's ordfører jo et sædvanligt malerisk indlæg af en karakter, hvor man kan blive i tvivl om, hvorvidt de overhovedet fra SF's side har nogen svar på, hvad vi egentlig skulle gøre i den situation, vi står i.
     Når vi ser den vurdering, som Forsvarets Efterretningstjeneste gav i forbindelse med forlængelsen af det sidste mandat, var vurderingen, at den gruppe i Irak, som ønsker at destabilisere tingene og skaber den terror, som vi diskuterer i dag, udgør 1-2 pct., og så er der nogle, der støtter det.

Men der må man spørge sig selv og især spørge SF: Skal de 1-2 pct. have lov til med terrorens virkemidler at ødelægge det for de øvrige 22 millioner mennesker i Irak? Eller skal man lade det irakiske folk, de 22 millioner mennesker, med den støtte, som vi kan give via at have de danske soldater til at være der, og som jeg kunne forstå at SF's forslag til vedtagelse siger vi skal trække ud, i stikken og sige: Vi er ligeglade med, at der er nogle, der bruger terroren som virkemiddel?

Nu holdt SF's ordfører jo et sædvanligt malerisk indlæg af en karakter, hvor man kan blive i tvivl om, hvorvidt de overhovedet fra SF's side har nogen svar på, hvad vi egentlig skulle gøre i den situation, vi står i.
     Når vi ser den vurdering, som Forsvarets Efterretningstjeneste gav i forbindelse med forlængelsen af det sidste mandat, var vurderingen, at den gruppe i Irak, som ønsker at destabilisere tingene og skaber den terror, som vi diskuterer i dag, udgør 1-2 pct., og så er der nogle, der støtter det.

Men der må man spørge sig selv og især spørge SF: Skal de 1-2 pct. have lov til med terrorens virkemidler at ødelægge det for de øvrige 22 millioner mennesker i Irak? Eller skal man lade det irakiske folk, de 22 millioner mennesker, med den støtte, som vi kan give via at have de danske soldater til at være der, og som jeg kunne forstå at SF's forslag til vedtagelse siger vi skal trække ud, i stikken og sige: Vi er ligeglade med, at der er nogle, der bruger terroren som virkemiddel?

Undskyld, pointen er vel den modsatte, at netop den militære tilstedeværelse er årsag til, at hver gang, vi i øjeblikket modtager en rapport fra Forsvarets Efterretningstjeneste, stiger problemerne.
     Det er jo ikke sådan, at vi kom fra en situation lige efter krigen, hvor problemerne var tårnhøje, og at vi så løser problemerne via den modsatte situation. Vi er i en situation, hvor problemerne vokser hver uge, hver måned. Det tror jeg hr. Ulrik Kragh vil medgive, både hvis man vurderer med hensyn til tabstal og med hensyn til dræbte irakere.
     Det vil sige, at hr. Ulrik Kragh sammen med Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti har været med til at etablere en situation, der giver grobund for terror. Hvorfor det? For når irakere oplever i hundredtusindvis blive dræbt og blive beskudt og blive bombet i deres huse, så tror jeg, de reagerer ligesom alle andre. Mennesker, der har mistet en nær ven, en pårørende, reagerer imod det, reagerer imod uretfærdigheden, og reagerer i det her tilfælde ikke ved en meget snæver modstand, men ved en meget bred modstand.
     Nu er det jo ikke mig, der skal stille spørgsmål, men jeg er sikker på, at hr. Ulrik Kragh ville kunne bekræfte, hvis jeg havde måttet stille spørgsmål, at modstanden i dag af den irakiske efterretningschef er anslået til at udgøre
200.000 mennesker eller det tidobbelte af, hvad amerikanerne gættede på så sent som i oktober måned.

Undskyld, pointen er vel den modsatte, at netop den militære tilstedeværelse er årsag til, at hver gang, vi i øjeblikket modtager en rapport fra Forsvarets Efterretningstjeneste, stiger problemerne.
     Det er jo ikke sådan, at vi kom fra en situation lige efter krigen, hvor problemerne var tårnhøje, og at vi så løser problemerne via den modsatte situation. Vi er i en situation, hvor problemerne vokser hver uge, hver måned. Det tror jeg hr. Ulrik Kragh vil medgive, både hvis man vurderer med hensyn til tabstal og med hensyn til dræbte irakere.
     Det vil sige, at hr. Ulrik Kragh sammen med Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti har været med til at etablere en situation, der giver grobund for terror. Hvorfor det? For når irakere oplever i hundredtusindvis blive dræbt og blive beskudt og blive bombet i deres huse, så tror jeg, de reagerer ligesom alle andre. Mennesker, der har mistet en nær ven, en pårørende, reagerer imod det, reagerer imod uretfærdigheden, og reagerer i det her tilfælde ikke ved en meget snæver modstand, men ved en meget bred modstand.
     Nu er det jo ikke mig, der skal stille spørgsmål, men jeg er sikker på, at hr. Ulrik Kragh ville kunne bekræfte, hvis jeg havde måttet stille spørgsmål, at modstanden i dag af den irakiske efterretningschef er anslået til at udgøre
200.000 mennesker eller det tidobbelte af, hvad amerikanerne gættede på så sent som i oktober måned.

Når hr. Villy Søvndal siger, at terroren er en reaktion mod uretfærdighed, så er det, jeg må spørge hr. Villy Søvndal:
Mener hr. Villy Søvndal, at uretfærdighed kan begrunde og retfærdiggøre terror, der går ud over helt almindelige irakiske mennesker, der ønsker at deltage i og skabe et frit og demokratisk Irak, bl.a. ved at melde sig til at være en del af politistyrkerne, som er under demokratisk kontrol? Er det den form for aktivisme, som hr. Villy Søvndal synes er retfærdig og kan begrunde?
     Med det syn synes jeg egentlig, at SF bevæger sig ud i en situation, hvor SF understøtter og accepterer terroren som virkemiddel i stedet for at sige, som statsministeren meget rigtigt sagde, at terroren er et virkemiddel, vi ikke vil ligge under for, men derimod et, vi skal værne os imod for at sikre vores frihed og demokrati.
     Hvis det er sådan, at SF virkelig mener det, så tror jeg, der i fremtiden vil blive sat et stort spørgsmålstegn, om ikke endnu større spørgsmålstegn, end der allerede bliver
i dag, ved SF's dømmekraft, når det gælder bekæmpelse af terrorisme.

Når hr. Villy Søvndal siger, at terroren er en reaktion mod uretfærdighed, så er det, jeg må spørge hr. Villy Søvndal:
Mener hr. Villy Søvndal, at uretfærdighed kan begrunde og retfærdiggøre terror, der går ud over helt almindelige irakiske mennesker, der ønsker at deltage i og skabe et frit og demokratisk Irak, bl.a. ved at melde sig til at være en del af politistyrkerne, som er under demokratisk kontrol? Er det den form for aktivisme, som hr. Villy Søvndal synes er retfærdig og kan begrunde?
     Med det syn synes jeg egentlig, at SF bevæger sig ud i en situation, hvor SF understøtter og accepterer terroren som virkemiddel i stedet for at sige, som statsministeren meget rigtigt sagde, at terroren er et virkemiddel, vi ikke vil ligge under for, men derimod et, vi skal værne os imod for at sikre vores frihed og demokrati.
     Hvis det er sådan, at SF virkelig mener det, så tror jeg, der i fremtiden vil blive sat et stort spørgsmålstegn, om ikke endnu større spørgsmålstegn, end der allerede bliver
i dag, ved SF's dømmekraft, når det gælder bekæmpelse af terrorisme.

Jeg tror ikke, at hr. Ulrik Kragh hørte min ordførertale, eller også valgte han ikke at ville høre den.
     Hr. Ulrik Kragh ved vel bedre end nogen, at SF altid har taget afstand fra terror mod civilbefolkninger i enhver form
- i enhver form. Jeg vil godt sige det meget tydeligt: Der er efter SF's opfattelse intet, der noget som helst sted i verden begrunder at tage uskyldige børns, kvinders, voksnes, gamles liv i en eller anden politisk sag. Det synspunkt har SF altid stået for, det synspunkt vil SF vedblive med at stå for. Men når man så vurderer, hvem der i dag udgør modstanden
i Irak, så tror jeg, den udgøres af tre grupper. Den udgøres af nogle religiøse fanatikere, formentlig i størrelsesordenen ca. 1.000, hvis man tror på amerikanernes gæt om, hvor mange der er kommet ind i Irak; så udgøres den af nogle gamle Saddamkredse, der ikke vil give afkald på deres magt. Men så udgøres den ifølge Forsvarets Efterretningstjenestes rapport af en stadig bredere forankret modstand i lokalbefolkningen plus mennesker, der øver blodhævn som hævn for, at deres familiemedlemmer er blevet dræbt. Det er den sidste del af billedet, som vel er det for alvor foruroligende, det er det, der giver en bred, folkelig modstand i den nuværende situation.

Jeg tror ikke, at hr. Ulrik Kragh hørte min ordførertale, eller også valgte han ikke at ville høre den.
     Hr. Ulrik Kragh ved vel bedre end nogen, at SF altid har taget afstand fra terror mod civilbefolkninger i enhver form
- i enhver form. Jeg vil godt sige det meget tydeligt: Der er efter SF's opfattelse intet, der noget som helst sted i verden begrunder at tage uskyldige børns, kvinders, voksnes, gamles liv i en eller anden politisk sag. Det synspunkt har SF altid stået for, det synspunkt vil SF vedblive med at stå for. Men når man så vurderer, hvem der i dag udgør modstanden
i Irak, så tror jeg, den udgøres af tre grupper. Den udgøres af nogle religiøse fanatikere, formentlig i størrelsesordenen ca. 1.000, hvis man tror på amerikanernes gæt om, hvor mange der er kommet ind i Irak; så udgøres den af nogle gamle Saddamkredse, der ikke vil give afkald på deres magt. Men så udgøres den ifølge Forsvarets Efterretningstjenestes rapport af en stadig bredere forankret modstand i lokalbefolkningen plus mennesker, der øver blodhævn som hævn for, at deres familiemedlemmer er blevet dræbt. Det er den sidste del af billedet, som vel er det for alvor foruroligende, det er det, der giver en bred, folkelig modstand i den nuværende situation.

Jeg vil godt stille hr. Villy Søvndal et næsten personligt spørgsmål. Det bygger på min egen oplevelse af at være i Irak
i oktober måned, hvor jeg synes, det var utrolig oplysende at se situationen, fordi man blev klar over, at den var helt anderledes hverdagsagtig og rolig, i forhold til hvad man så beskrevet i aviserne.

     Derfor vil jeg spørge hr. Villy Søvndal, i anledning af at hr. Villy Søvndal jo ustandselig er oprørt over tilstanden
i Irak og situationen dernede: Har hr. Villy Søvndal selv været i Irak? Og i givet fald, hvis han ikke har været der, og jeg ved, at Det Udenrigspolitiske Nævn og Forsvarsudvalget har været dernede for nylig, sådan at han kunne danne sig et personligt indtryk af situationen dernede, eventuelt sammen med hr. Søren Søndergaard, der jo er medforslagsstiller på forslaget til vedtagelse, så vil jeg spørge: Hvorfor har hr. Villy Søvndal ikke været dernede?

Jeg vil godt stille hr. Villy Søvndal et næsten personligt spørgsmål. Det bygger på min egen oplevelse af at være i Irak
i oktober måned, hvor jeg synes, det var utrolig oplysende at se situationen, fordi man blev klar over, at den var helt anderledes hverdagsagtig og rolig, i forhold til hvad man så beskrevet i aviserne.

     Derfor vil jeg spørge hr. Villy Søvndal, i anledning af at hr. Villy Søvndal jo ustandselig er oprørt over tilstanden
i Irak og situationen dernede: Har hr. Villy Søvndal selv været i Irak? Og i givet fald, hvis han ikke har været der, og jeg ved, at Det Udenrigspolitiske Nævn og Forsvarsudvalget har været dernede for nylig, sådan at han kunne danne sig et personligt indtryk af situationen dernede, eventuelt sammen med hr. Søren Søndergaard, der jo er medforslagsstiller på forslaget til vedtagelse, så vil jeg spørge: Hvorfor har hr. Villy Søvndal ikke været dernede?

Det er jo dejligt, når et medlem af Folketinget stiller et spørgsmål, som vedkommende derefter selv besvarer.
     Hr. Søren Krarup indledte med at spørge, om Villy Søvndal havde været der, og endte så med at konstatere, at det havde han ikke. Og jeg kan afsløre, at det er helt rigtigt. Villy Søvndal deltog ikke i rejsen til Irak, fordi han ikke kunne af grunde, som jeg antager at jeg ikke skal redegøre for over for Dansk Folkeparti.
     Men i øvrigt vil jeg godt sige, at jeg så godt, da jeg jo forstår, at man har besøgt Irak, vil høre Dansk Folkepartis vurdering af, hvordan situationen var i de meget belastede områder, f.eks. i Falluja. Jeg vil godt høre, om hr. Søren Krarup har besøgt Abu Ghraib-fængslet for personligt og også som præst at få indsigt i, hvordan det var med den type nedværdigende behandling, som fangerne dér blev udsat for, og hvilket indtryk det har gjort på hr. Søren Krarup at opleve den umenneskelighed og gru, der altså også er en del af krigen.

Det er jo dejligt, når et medlem af Folketinget stiller et spørgsmål, som vedkommende derefter selv besvarer.
     Hr. Søren Krarup indledte med at spørge, om Villy Søvndal havde været der, og endte så med at konstatere, at det havde han ikke. Og jeg kan afsløre, at det er helt rigtigt. Villy Søvndal deltog ikke i rejsen til Irak, fordi han ikke kunne af grunde, som jeg antager at jeg ikke skal redegøre for over for Dansk Folkeparti.
     Men i øvrigt vil jeg godt sige, at jeg så godt, da jeg jo forstår, at man har besøgt Irak, vil høre Dansk Folkepartis vurdering af, hvordan situationen var i de meget belastede områder, f.eks. i Falluja. Jeg vil godt høre, om hr. Søren Krarup har besøgt Abu Ghraib-fængslet for personligt og også som præst at få indsigt i, hvordan det var med den type nedværdigende behandling, som fangerne dér blev udsat for, og hvilket indtryk det har gjort på hr. Søren Krarup at opleve den umenneskelighed og gru, der altså også er en del af krigen.

Jeg takker for hr. Søvndals tiltro til, at jeg havde haft mulighed for at øve sjælesorg i Abu Ghraib-fængslet - det havde sikkert også været rigtigt.
     Men det korte af det lange er, at ved at være i Irak -
i mit tilfælde var det i Basraprovinsen, og det er også en del af Irak, der dog siger noget om situationen - får man faktisk en viden om det, man så meget gerne vil tale om i bl.a. SF. Og derfor må jeg tilstå, at det undrer mig noget. Jeg får nu at vide, at hr. Villy Søvndal har haft tre muligheder for at komme til Irak, og mærkværdigvis har han i alle tre tilfælde været forhindret. Nu er hr. Villy Søvndal ked af, at jeg selv besvarer de spørgsmål, jeg stiller - det er måske, fordi jeg vil have et præcist svar - men så kan jeg nøjes med at stille spørgsmålet: Er der en dybere grund til, at SF ikke har været interesseret i at opleve den virkelighed, man kan se i Irak, og hvor det får helt andre dimensioner end dem, der optræder
i avisernes overskrifter?

Jeg takker for hr. Søvndals tiltro til, at jeg havde haft mulighed for at øve sjælesorg i Abu Ghraib-fængslet - det havde sikkert også været rigtigt.
     Men det korte af det lange er, at ved at være i Irak -
i mit tilfælde var det i Basraprovinsen, og det er også en del af Irak, der dog siger noget om situationen - får man faktisk en viden om det, man så meget gerne vil tale om i bl.a. SF. Og derfor må jeg tilstå, at det undrer mig noget. Jeg får nu at vide, at hr. Villy Søvndal har haft tre muligheder for at komme til Irak, og mærkværdigvis har han i alle tre tilfælde været forhindret. Nu er hr. Villy Søvndal ked af, at jeg selv besvarer de spørgsmål, jeg stiller - det er måske, fordi jeg vil have et præcist svar - men så kan jeg nøjes med at stille spørgsmålet: Er der en dybere grund til, at SF ikke har været interesseret i at opleve den virkelighed, man kan se i Irak, og hvor det får helt andre dimensioner end dem, der optræder
i avisernes overskrifter?

Ja, jeg synes bestemt, det er vigtigt at besøge steder, hvor danske soldater befinder sig. Jeg har selv i sin tid deltaget på ture i Bosnien osv., så det er ikke på den måde et ønske om ikke at deltage. Men jeg foretrækker meget, hvis jeg skal deltage, at deltage i ture, der viser kompleksiteten af det land, man besøger.
     Jeg hørte det næsten, som om hr. Søren Krarup ville tegne et rosenrødt billede af situationen i Irak. Jeg ved ikke, om det er rigtigt forstået, at det efter hr. Søren Krarups opfattelse er sådan, at situationen i Irak sådan er harmonisk, og at alt foregår pænt og ordentligt. I så fald tror jeg, at hr. Søren Krarup har brug for en langt, langt større tur rundt i Irak for at få et billede af, hvordan situationen i virkeligheden er.
     Men selvfølgelig er situationen yderst forskellig fra det ene område af Irak til det andet, og det er jo en kendt sag, at de danske soldater befinder sig i et af de områder i Irak, hvor problemerne, hvor konflikterne er færrest. Men det giver da ikke noget som helst retvisende billede at tage det som et udtryk for, hvordan situationen er i Irak, hvor drabene, hvor kaoset, hvor vildskaben, hvor uhyrlighederne stiger dag for dag.

Ja, jeg synes bestemt, det er vigtigt at besøge steder, hvor danske soldater befinder sig. Jeg har selv i sin tid deltaget på ture i Bosnien osv., så det er ikke på den måde et ønske om ikke at deltage. Men jeg foretrækker meget, hvis jeg skal deltage, at deltage i ture, der viser kompleksiteten af det land, man besøger.
     Jeg hørte det næsten, som om hr. Søren Krarup ville tegne et rosenrødt billede af situationen i Irak. Jeg ved ikke, om det er rigtigt forstået, at det efter hr. Søren Krarups opfattelse er sådan, at situationen i Irak sådan er harmonisk, og at alt foregår pænt og ordentligt. I så fald tror jeg, at hr. Søren Krarup har brug for en langt, langt større tur rundt i Irak for at få et billede af, hvordan situationen i virkeligheden er.
     Men selvfølgelig er situationen yderst forskellig fra det ene område af Irak til det andet, og det er jo en kendt sag, at de danske soldater befinder sig i et af de områder i Irak, hvor problemerne, hvor konflikterne er færrest. Men det giver da ikke noget som helst retvisende billede at tage det som et udtryk for, hvordan situationen er i Irak, hvor drabene, hvor kaoset, hvor vildskaben, hvor uhyrlighederne stiger dag for dag.

Nu tror jeg, at hr. Villy Søvndal begynder at bevæge sig ud på noget tynd is. Der har været rige muligheder for hr. Villy Søvndal og også for hr. Søren Søndergaard til at deltage i ture til Irak.
     Så nævnes der noget om kompleksitet. Jeg kan sige, at jeg som nævnsformand tilbyder Nævnets medlemmer at udforme og at være med til at udforme turene.
     Vi har besøgt hospitaler, vi har talt med civile, vi har haft mulighed for at tale med civilbefolkningen - alle de muligheder, der kunne gøre os til det, som hr. Villy Søvndal jo netop gør i Danmark, nemlig at udpege sig selv som specialist i, hvad der foregår i Irak.

     Hver gang, man kan tage af sted til Irak, så kan hr. Villy Søvndal ikke. Skyldes det måske, at det er for svært for hr. Villy Søvndal at se virkeligheden med egne øjne og lytte til, hvad befolkningen rent faktisk siger, nemlig at langt den største del af befolkningen er overlykkelige over at være kommet af med en fæl diktator og at have fået lov til at bygge deres egen fremtid?

Nu tror jeg, at hr. Villy Søvndal begynder at bevæge sig ud på noget tynd is. Der har været rige muligheder for hr. Villy Søvndal og også for hr. Søren Søndergaard til at deltage i ture til Irak.
     Så nævnes der noget om kompleksitet. Jeg kan sige, at jeg som nævnsformand tilbyder Nævnets medlemmer at udforme og at være med til at udforme turene.
     Vi har besøgt hospitaler, vi har talt med civile, vi har haft mulighed for at tale med civilbefolkningen - alle de muligheder, der kunne gøre os til det, som hr. Villy Søvndal jo netop gør i Danmark, nemlig at udpege sig selv som specialist i, hvad der foregår i Irak.

     Hver gang, man kan tage af sted til Irak, så kan hr. Villy Søvndal ikke. Skyldes det måske, at det er for svært for hr. Villy Søvndal at se virkeligheden med egne øjne og lytte til, hvad befolkningen rent faktisk siger, nemlig at langt den største del af befolkningen er overlykkelige over at være kommet af med en fæl diktator og at have fået lov til at bygge deres egen fremtid?

Den største del af den irakiske befolkning tror jeg - jeg er ikke ekspert, jeg orienterer mig sådan almindeligt i den irakiske debat ved at samtale med forskellige irakere og andre, der kender området - mener to ting. Den ene er, at de var meget glade for at slippe for Saddam Hussein, det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, og de er derfor også noget forbitrede over, at hr. Jens Hald Madsen sammen med andre var med til at forlænge de sanktioner, der gav Saddam Hussein så stærk en basis, som tilfældet er.
     Det andet, de ville sige, er, at de ikke ønsker at være besat, også fordi de har nogle erfaringer fra tidligere med at være besat udefra. De ønsker at afgøre deres skæbne selv. Og der vil jeg så synes, at det er lidt underligt, hvis man efter at have lavet en tur, hvor man besøger et meget lille område, der er kendt som et af de områder, der indeholder de færreste konflikter, vender tilbage med den tro, at nu er man fuldstændig i stand til at ændre det billede, som indtil nu er blevet tegnet af situationen i Irak.
     Nu tilkommer det jo ikke mig at stille spørgsmål, men mener hr. Jens Hald Madsen virkelig, at det er et fortegnet billede, at Irak synker længere og længere ned i kaos, synker længere og længere ned i modsætninger, i mord, synker længere og længere ned i en social situation, hvor arbejdsløsheden stiger osv.?

Den største del af den irakiske befolkning tror jeg - jeg er ikke ekspert, jeg orienterer mig sådan almindeligt i den irakiske debat ved at samtale med forskellige irakere og andre, der kender området - mener to ting. Den ene er, at de var meget glade for at slippe for Saddam Hussein, det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, og de er derfor også noget forbitrede over, at hr. Jens Hald Madsen sammen med andre var med til at forlænge de sanktioner, der gav Saddam Hussein så stærk en basis, som tilfældet er.
     Det andet, de ville sige, er, at de ikke ønsker at være besat, også fordi de har nogle erfaringer fra tidligere med at være besat udefra. De ønsker at afgøre deres skæbne selv. Og der vil jeg så synes, at det er lidt underligt, hvis man efter at have lavet en tur, hvor man besøger et meget lille område, der er kendt som et af de områder, der indeholder de færreste konflikter, vender tilbage med den tro, at nu er man fuldstændig i stand til at ændre det billede, som indtil nu er blevet tegnet af situationen i Irak.
     Nu tilkommer det jo ikke mig at stille spørgsmål, men mener hr. Jens Hald Madsen virkelig, at det er et fortegnet billede, at Irak synker længere og længere ned i kaos, synker længere og længere ned i modsætninger, i mord, synker længere og længere ned i en social situation, hvor arbejdsløsheden stiger osv.?

Isen bliver tyndere og tyndere. Det betyder altså, at de to ture, som jeg personligt har været på, gør, at jeg har ringere viden om, hvad der foregår i Irak, end hr. Villy Søvndal, som slet ikke har deltaget i noget som helst.
     Hr. Villy Søvndal bruger utrolig meget tid på at mistænkeliggøre alle former for offentlige myndigheder specielt inden for forsvaret, men den eneste reference, hr. Villy Søvndal har i dag, er Forsvarets Efterretningstjeneste.
     Jeg havde lejlighed til at sammenligne med mit besøg fra december 2003 og til nu, og der kunne jeg se, at infrastrukturen var blevet bedre, at lokalbefolkningen havde fået bedre økonomisk grundlag, at der var flere olieledninger, der fungerede, altså at der var sket nogle fremskridt. Det havde jo været en fordel, hvis hr. Villy Søvndal havde deltaget og havde kunnet se de fremskridt, der
i virkeligheden er. For jeg erkender, at der er områder, hvor det går dårligt, men det ville være herligt, hvis hr. Villy Søvndal også ville erkende, at der er områder i Irak, hvor det går godt.

Isen bliver tyndere og tyndere. Det betyder altså, at de to ture, som jeg personligt har været på, gør, at jeg har ringere viden om, hvad der foregår i Irak, end hr. Villy Søvndal, som slet ikke har deltaget i noget som helst.
     Hr. Villy Søvndal bruger utrolig meget tid på at mistænkeliggøre alle former for offentlige myndigheder specielt inden for forsvaret, men den eneste reference, hr. Villy Søvndal har i dag, er Forsvarets Efterretningstjeneste.
     Jeg havde lejlighed til at sammenligne med mit besøg fra december 2003 og til nu, og der kunne jeg se, at infrastrukturen var blevet bedre, at lokalbefolkningen havde fået bedre økonomisk grundlag, at der var flere olieledninger, der fungerede, altså at der var sket nogle fremskridt. Det havde jo været en fordel, hvis hr. Villy Søvndal havde deltaget og havde kunnet se de fremskridt, der
i virkeligheden er. For jeg erkender, at der er områder, hvor det går dårligt, men det ville være herligt, hvis hr. Villy Søvndal også ville erkende, at der er områder i Irak, hvor det går godt.

Det er sådan en lidt speciel debatform, hr. Jens Hald Madsen anvender. Jeg har aldrig beskyldt hr. Jens Hald Madsen for at have ringere viden, fordi han har været på en tur. Det ville da være absurd - det ville være absurd. Jeg henholder mig til en vurdering af, hvordan situationen i almindelighed er i Irak, og at det indtryk, man får ved at besøge Basra, ikke er dækkende for situationen i Irak. Det er vel indlysende. Og der synes jeg altså, det er en ganske smart afledningsmanøvre, det må jeg jo medgive, at forsøge at dreje det her ind på 3-dages-tur til Irak, og at de, der har været med på den, kan ytre sig meningsfyldt om situationen i Irak. Alle andre, dvs. hovedparten af den danske befolkning, hovedparten af Folketingets politikere, har ingen adgang til at vurdere noget som helst, for de har ikke indhentet baggrunden for den kloge vurdering, som hr. Jens Hald Madsen har. Det er da en fuldstændig absurd debatform.

Det er sådan en lidt speciel debatform, hr. Jens Hald Madsen anvender. Jeg har aldrig beskyldt hr. Jens Hald Madsen for at have ringere viden, fordi han har været på en tur. Det ville da være absurd - det ville være absurd. Jeg henholder mig til en vurdering af, hvordan situationen i almindelighed er i Irak, og at det indtryk, man får ved at besøge Basra, ikke er dækkende for situationen i Irak. Det er vel indlysende. Og der synes jeg altså, det er en ganske smart afledningsmanøvre, det må jeg jo medgive, at forsøge at dreje det her ind på 3-dages-tur til Irak, og at de, der har været med på den, kan ytre sig meningsfyldt om situationen i Irak. Alle andre, dvs. hovedparten af den danske befolkning, hovedparten af Folketingets politikere, har ingen adgang til at vurdere noget som helst, for de har ikke indhentet baggrunden for den kloge vurdering, som hr. Jens Hald Madsen har. Det er da en fuldstændig absurd debatform.

Jeg undrer mig noget over hr. Villy Søvndals svar både til hr. Søren Krarup og til hr. Jens Hald Madsen, for det, som jeg har fået ud af hr. Søvndals svar, er, at hr. Søvndal kommenterer manglende kompleksitet i de ture, som det danske parlament har taget til Irak, på trods af at hr. Søvndal ikke selv har deltaget i nogen af turene. Dermed synes jeg, det måske er lidt besynderligt, at hr. Søvndal så kan vurdere kompleksiteten i turene.
     Derudover lytter jeg mig også til, at hr. Søvndal synes, at der sådan set ikke er nogen grund til at tage derned, for der er ikke nogen grund til at få et nuanceret billede af, hvordan situationen er i Irak. Jeg kan fortælle hr. Søvndal, at det faktisk giver vældig stor viden, og at man kan få et nuanceret billede af, hvad det er, der foregår i Irak.
     Og så til mit egentlige spørgsmål. Jeg synes ikke rigtig, vi har fået svar på, om hr. Søvndal faktisk mener, at det er i orden, at de 1-2 pct. af oprørere i Irak skal have lov til at diktere, og at de skal have lov til at hæmme udviklingen af demokratiet, eksempelvis i forbindelse med valget den 30. januar.

Jeg undrer mig noget over hr. Villy Søvndals svar både til hr. Søren Krarup og til hr. Jens Hald Madsen, for det, som jeg har fået ud af hr. Søvndals svar, er, at hr. Søvndal kommenterer manglende kompleksitet i de ture, som det danske parlament har taget til Irak, på trods af at hr. Søvndal ikke selv har deltaget i nogen af turene. Dermed synes jeg, det måske er lidt besynderligt, at hr. Søvndal så kan vurdere kompleksiteten i turene.
     Derudover lytter jeg mig også til, at hr. Søvndal synes, at der sådan set ikke er nogen grund til at tage derned, for der er ikke nogen grund til at få et nuanceret billede af, hvordan situationen er i Irak. Jeg kan fortælle hr. Søvndal, at det faktisk giver vældig stor viden, og at man kan få et nuanceret billede af, hvad det er, der foregår i Irak.
     Og så til mit egentlige spørgsmål. Jeg synes ikke rigtig, vi har fået svar på, om hr. Søvndal faktisk mener, at det er i orden, at de 1-2 pct. af oprørere i Irak skal have lov til at diktere, og at de skal have lov til at hæmme udviklingen af demokratiet, eksempelvis i forbindelse med valget den 30. januar.

Så tror jeg, at det skyldes, at fru Gitte Lillelund Bech ikke har ønsket at høre efter. Jeg redegjorde meget præcist i mit svar til hr. Ulrik Kragh for, at SF tager afstand fra terror mod civilbefolkningen som politisk middel under alle forhold. Det har vi altid gjort, og det vil vi altid blive ved med at gøre. Derfor forstår jeg ikke, at fru Gitte Lillelund Bech ikke har hørt svaret, men nu har fru Gitte Lillelund Bech fået det for anden gang. Så håber jeg, det er hørt.

Så tror jeg, at det skyldes, at fru Gitte Lillelund Bech ikke har ønsket at høre efter. Jeg redegjorde meget præcist i mit svar til hr. Ulrik Kragh for, at SF tager afstand fra terror mod civilbefolkningen som politisk middel under alle forhold. Det har vi altid gjort, og det vil vi altid blive ved med at gøre. Derfor forstår jeg ikke, at fru Gitte Lillelund Bech ikke har hørt svaret, men nu har fru Gitte Lillelund Bech fået det for anden gang. Så håber jeg, det er hørt.

Så vil jeg fortsætte i sporet af det nuancerede billede. Jeg vil sådan set bare spørge hr. Søvndal, om hr. Søvndal ønsker at deltage, når vi nu forhåbentlig til sommer med Forsvarsudvalget og Nævnet skal til Irak igen.

Så vil jeg fortsætte i sporet af det nuancerede billede. Jeg vil sådan set bare spørge hr. Søvndal, om hr. Søvndal ønsker at deltage, når vi nu forhåbentlig til sommer med Forsvarsudvalget og Nævnet skal til Irak igen.

Det afhænger fuldstændig af, om det passer ind i de ting, jeg
i øvrigt skal. Men det afhænger også af, om der tegner sig et billede, hvor vi får lov at besøge de steder i Irak, som er de besværlige steder, men hvor sikkerhedssituationen jo er af en sådan art, at det ikke kan lade sig gøre. For jeg ønsker med sådan en tur at få et billede, som ikke kun er et på forhånd tegnet billede af et område, som ikke er et af de mest farlige områder i Irak. Hvis man skal tage ture, synes jeg, at hensigten skal være at snakke med forskellige grupper, at få at se et meget facetteret billede af situationen i Irak.

Det afhænger fuldstændig af, om det passer ind i de ting, jeg
i øvrigt skal. Men det afhænger også af, om der tegner sig et billede, hvor vi får lov at besøge de steder i Irak, som er de besværlige steder, men hvor sikkerhedssituationen jo er af en sådan art, at det ikke kan lade sig gøre. For jeg ønsker med sådan en tur at få et billede, som ikke kun er et på forhånd tegnet billede af et område, som ikke er et af de mest farlige områder i Irak. Hvis man skal tage ture, synes jeg, at hensigten skal være at snakke med forskellige grupper, at få at se et meget facetteret billede af situationen i Irak.

Det er et spørgsmål til hr. Villy Søvndal, som har bevæget sig ind i en lang forklaring på, hvorfor det ikke er særlig vigtigt at besøge Irak. Men mener hr. Villy Søvndal ikke, at det er vigtigt for en politisk debat, som man må sige at hr. Villy Søvndal har blandet sig gevaldig meget i, og at det er bedre at besøge dele af Irak end at skulle besøge hele Irak på en gang?
     Var det ikke et fremskridt, om hr. Villy Søvndal, hvis hr. Villy Søvndal kunne finde tid i den meget pressede kalender, som jeg jo ved at han har, kunne prioritere at tage et par dage af sted til den sydlige del af Irak for på den måde ved selvsyn at konstatere, hvordan udviklingen er? Jeg er helt overbevist om, at forsvarsministeren vil stille sig meget beredvilligt til rådighed for at kunne finde tid, sådan at det passer ind i hr. Villy Søvndals kalender.

Det er et spørgsmål til hr. Villy Søvndal, som har bevæget sig ind i en lang forklaring på, hvorfor det ikke er særlig vigtigt at besøge Irak. Men mener hr. Villy Søvndal ikke, at det er vigtigt for en politisk debat, som man må sige at hr. Villy Søvndal har blandet sig gevaldig meget i, og at det er bedre at besøge dele af Irak end at skulle besøge hele Irak på en gang?
     Var det ikke et fremskridt, om hr. Villy Søvndal, hvis hr. Villy Søvndal kunne finde tid i den meget pressede kalender, som jeg jo ved at han har, kunne prioritere at tage et par dage af sted til den sydlige del af Irak for på den måde ved selvsyn at konstatere, hvordan udviklingen er? Jeg er helt overbevist om, at forsvarsministeren vil stille sig meget beredvilligt til rådighed for at kunne finde tid, sådan at det passer ind i hr. Villy Søvndals kalender.

Det forekommer mig bare at være fuldstændig absurd i forbindelse med det, vi diskuterer om forholdene i Irak, at hovedpunktet for Venstre, som jeg forstår er kommet med hele holdet i dag, er at gøre det til en debat om, hvilke folketingsmedlemmer der har besøgt Irak. Det viser bare, hvor ualvorlig og hvor fuldstændig arrogant, synes jeg, den danske debat om Irak er blevet. Det synes jeg er beklageligt med tanke på de problemer, man står med i Irak. Det skulle være mit svar til hr. Troels Lund Poulsen.

Det forekommer mig bare at være fuldstændig absurd i forbindelse med det, vi diskuterer om forholdene i Irak, at hovedpunktet for Venstre, som jeg forstår er kommet med hele holdet i dag, er at gøre det til en debat om, hvilke folketingsmedlemmer der har besøgt Irak. Det viser bare, hvor ualvorlig og hvor fuldstændig arrogant, synes jeg, den danske debat om Irak er blevet. Det synes jeg er beklageligt med tanke på de problemer, man står med i Irak. Det skulle være mit svar til hr. Troels Lund Poulsen.

Igen må jeg sige til hr. Villy Søvndal, at vi heller ikke på det her punkt har den samme opfattelse. Jeg mener netop, at det er seriøst at besøge Irak, når det er sådan, at det danske Folketing har besluttet at udstationere soldater. Jeg mener, at det er meget arrogant af hr. Villy Søvndal at sige, at det ikke er en seriøs debat.
     Det, at der er gruppemedlemmer fra Venstres folketingsgruppe, der stiller det spørgsmål, er selvfølgelig, udtryk for, at hr. Villy Søvndal gentagne gange har fået spørgsmålet om, hvorvidt han planlægger at aflægge Irak, herunder også det danske kontingent af soldater, et besøg.
     Der må man bare konstatere, at hr. Villy Søvndal ikke har formået at finde tidspunkter, der passer ind i kalenderen, uanset at forsvarsministeren ønsker at stille sig beredvilligt til rådighed. Det er da en meget vigtig debat, når det er sådan, at hr. Villy Søvndal, når vi diskuterer og har diskuteret Irak, ikke engang ved selvsyn ønsker at konstatere, hvordan det irakiske samfund også fungerer.

Igen må jeg sige til hr. Villy Søvndal, at vi heller ikke på det her punkt har den samme opfattelse. Jeg mener netop, at det er seriøst at besøge Irak, når det er sådan, at det danske Folketing har besluttet at udstationere soldater. Jeg mener, at det er meget arrogant af hr. Villy Søvndal at sige, at det ikke er en seriøs debat.
     Det, at der er gruppemedlemmer fra Venstres folketingsgruppe, der stiller det spørgsmål, er selvfølgelig, udtryk for, at hr. Villy Søvndal gentagne gange har fået spørgsmålet om, hvorvidt han planlægger at aflægge Irak, herunder også det danske kontingent af soldater, et besøg.
     Der må man bare konstatere, at hr. Villy Søvndal ikke har formået at finde tidspunkter, der passer ind i kalenderen, uanset at forsvarsministeren ønsker at stille sig beredvilligt til rådighed. Det er da en meget vigtig debat, når det er sådan, at hr. Villy Søvndal, når vi diskuterer og har diskuteret Irak, ikke engang ved selvsyn ønsker at konstatere, hvordan det irakiske samfund også fungerer.

Det forekommer mig stadig væk ikke at have så meget at gøre med den debat, vi har i dag. Forespørgslens ordlyd udtrykker et ønske om at diskutere, om det er regeringens opfattelse, at krigen i Irak har formindsket terrortruslen, og om man vil overveje andre strategier. Der synes jeg, det er lidt ærgerligt, at Venstre vælger en debat, der ikke har noget som helst med den diskussion at gøre, men det er selvfølgelig et udtryk for, at man ikke ønsker den debat, at man ønsker en helt anden debat.

Det forekommer mig stadig væk ikke at have så meget at gøre med den debat, vi har i dag. Forespørgslens ordlyd udtrykker et ønske om at diskutere, om det er regeringens opfattelse, at krigen i Irak har formindsket terrortruslen, og om man vil overveje andre strategier. Der synes jeg, det er lidt ærgerligt, at Venstre vælger en debat, der ikke har noget som helst med den diskussion at gøre, men det er selvfølgelig et udtryk for, at man ikke ønsker den debat, at man ønsker en helt anden debat.

Jeg synes også, at det er en lidt underlig debat. Jeg kørte jo nødhjælpskonvojer i Bosnien under krigen, og jeg kan ikke huske, at jeg en eneste gang har brugt som argument over for en lang række personer, der lystigt udtalte sig om krigen i Bosnien, at det havde de ikke særlig anledning til, fordi de ikke havde kørt nødhjælpskonvojer, kendte til det eller var blevet beskudt.
     Men o.k., jeg vil lade argumentet stå for sig selv og spørge hr. Villy Søvndal, om hr. Villy Søvndal tror, at det er bevidst, at man, ligesom dengang vi havde høringen, meget præcist vælger at besøge et bestemt område af Irak og fravælger andre områder, og at man meget præcist og omhyggeligt undgår, at der bliver mulighed for at diskutere med modstandsfolk og folk, som tager afstand fra det nuværende regime.
     Tror hr. Villy Søvndal, at der ligger en eller anden bevidst holdning bag det her?

Jeg synes også, at det er en lidt underlig debat. Jeg kørte jo nødhjælpskonvojer i Bosnien under krigen, og jeg kan ikke huske, at jeg en eneste gang har brugt som argument over for en lang række personer, der lystigt udtalte sig om krigen i Bosnien, at det havde de ikke særlig anledning til, fordi de ikke havde kørt nødhjælpskonvojer, kendte til det eller var blevet beskudt.
     Men o.k., jeg vil lade argumentet stå for sig selv og spørge hr. Villy Søvndal, om hr. Villy Søvndal tror, at det er bevidst, at man, ligesom dengang vi havde høringen, meget præcist vælger at besøge et bestemt område af Irak og fravælger andre områder, og at man meget præcist og omhyggeligt undgår, at der bliver mulighed for at diskutere med modstandsfolk og folk, som tager afstand fra det nuværende regime.
     Tror hr. Villy Søvndal, at der ligger en eller anden bevidst holdning bag det her?

Jeg vil uden at være dybdepsykolog gætte på, at det bestemt er ærindet, men jeg synes egentlig stadig væk, det underlige er, at en debat af den her art, som er en alvorlig debat om en situation i Irak, der til stadighed udvikler sig til det værre, bliver til en debat om, hvilke folketingsmedlemmer der har deltaget og ikke har deltaget, underforstået, at hvis man ikke har deltaget, kan man ikke med samme tyngde deltage i debatten. Det er simpelt hen for absurd.
     Det er for absurd med tanke på de problemer, som den krig, som Venstre og Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti indgik i, har sikret der er i dag. Det er en fuldstændig absurd debat.

Jeg vil uden at være dybdepsykolog gætte på, at det bestemt er ærindet, men jeg synes egentlig stadig væk, det underlige er, at en debat af den her art, som er en alvorlig debat om en situation i Irak, der til stadighed udvikler sig til det værre, bliver til en debat om, hvilke folketingsmedlemmer der har deltaget og ikke har deltaget, underforstået, at hvis man ikke har deltaget, kan man ikke med samme tyngde deltage i debatten. Det er simpelt hen for absurd.
     Det er for absurd med tanke på de problemer, som den krig, som Venstre og Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti indgik i, har sikret der er i dag. Det er en fuldstændig absurd debat.

Jeg er sådan set enig med hr. Villy Søvndal i, at det er helt bevidst. Også på venstrefløjen har der været erfaringer med det, man kunne kalde guidede tours, hvor man ligesom blev vist rundt til alle de pæne steder. Så kunne man nikke, og så gik idioterne hjem og fortalte om det billede, de havde fået, som om det var det billede, der var udtryk for sandheden.
     Så jeg er sådan set meget enig med hr. Villy Søvndal, men jeg synes, der mangler et klart svar fra SF, og det klare svar vil vi godt give fra Enhedslisten. I det omfang, der bliver lavet en balanceret tur, hvor man besøger alle relevante områder, hvor man får mulighed for at komme ind og snakke med f.eks. nogle af de fanger, som er blevet udleveret til tortur osv., burde det da ikke skorte på vilje til deltagelse fra SF.
     Jeg tror, der mangler et klart svar på det, for ellers kan det komme til at fremstå, som om det er ture i al almindelighed, SF ikke ønsker at deltage i, og ikke bare de guidede ture, som bliver arrangeret, for at man skal komme hjem med et positivt billede af, hvad der foregår i Irak, mens det går værre og værre.

Jeg er sådan set enig med hr. Villy Søvndal i, at det er helt bevidst. Også på venstrefløjen har der været erfaringer med det, man kunne kalde guidede tours, hvor man ligesom blev vist rundt til alle de pæne steder. Så kunne man nikke, og så gik idioterne hjem og fortalte om det billede, de havde fået, som om det var det billede, der var udtryk for sandheden.
     Så jeg er sådan set meget enig med hr. Villy Søvndal, men jeg synes, der mangler et klart svar fra SF, og det klare svar vil vi godt give fra Enhedslisten. I det omfang, der bliver lavet en balanceret tur, hvor man besøger alle relevante områder, hvor man får mulighed for at komme ind og snakke med f.eks. nogle af de fanger, som er blevet udleveret til tortur osv., burde det da ikke skorte på vilje til deltagelse fra SF.
     Jeg tror, der mangler et klart svar på det, for ellers kan det komme til at fremstå, som om det er ture i al almindelighed, SF ikke ønsker at deltage i, og ikke bare de guidede ture, som bliver arrangeret, for at man skal komme hjem med et positivt billede af, hvad der foregår i Irak, mens det går værre og værre.

Jeg må for mit vedkommende sige, at jeg, som det vil være forskellige medlemmer af Folketinget bekendt, gerne deltager
i ture der, hvor jeg synes, at vi når at få et indblik. Jeg tror, at jeg i en af de korte bemærkninger redegjorde for, at jeg har rejst i Eksjugoslavien. Jeg har rejst mange steder, men jeg synes stadig væk, det er absurd, at man skal afkræves svar på, om man tror, at man for at kunne deltage i en debat om terrorsituationen i Irak i dag nødvendigvis skal have deltaget i en tur til Irak, hvis det er underforstået, at de, der har deltaget, har kvalificeret sig til at diskutere, og de, der ikke har deltaget, har diskvalificeret sig selv. Det er simpelt hen det mest absurde teater, jeg har deltaget i i de 10 år, jeg har siddet i Folketinget.

Jeg må for mit vedkommende sige, at jeg, som det vil være forskellige medlemmer af Folketinget bekendt, gerne deltager
i ture der, hvor jeg synes, at vi når at få et indblik. Jeg tror, at jeg i en af de korte bemærkninger redegjorde for, at jeg har rejst i Eksjugoslavien. Jeg har rejst mange steder, men jeg synes stadig væk, det er absurd, at man skal afkræves svar på, om man tror, at man for at kunne deltage i en debat om terrorsituationen i Irak i dag nødvendigvis skal have deltaget i en tur til Irak, hvis det er underforstået, at de, der har deltaget, har kvalificeret sig til at diskutere, og de, der ikke har deltaget, har diskvalificeret sig selv. Det er simpelt hen det mest absurde teater, jeg har deltaget i i de 10 år, jeg har siddet i Folketinget.

Så er der vist ikke flere korte bemærkninger.
     Så er det hr. Troels Lund Poulsen som ordfører.

Så er der vist ikke flere korte bemærkninger.
     Så er det hr. Troels Lund Poulsen som ordfører.

Jeg vil takke for besvarelserne.
     Jeg vil godt starte med det positive først, nemlig to ting i udenrigsministerens tale, jeg vil kvittere for. Udenrigsministeren nu har sikret, at herboende irakere kan blive transporteret til valgstederne i Tåstrup. Jeg skrev et brev til udenrigsministeren i sidste uge om det, og jeg vil godt kvittere for, at udenrigsministeren har sørget for, at den ordning er etableret.
     Jeg vil også ønske udenrigsministeren alt muligt held og lykke med planen for fred og for tostatsløsningen i Mellemøsten. Jeg tror, der bliver brug for alle mulige ønsker om held og lykke, jeg tror, der bliver brug for alle initiativer, men man står jo netop nu med en historisk mulighed for at etablere en situation, der både giver en levedygtig palæstinensisk stat og samtidig større sikkerhed for Israel, og held og lykke med det.
     Udenrigsministeren omtalte, at det var vigtigt, når vi deltog internationalt, at vi ikke kompromitterede os selv i forhold til de værdier, der er de bærende. Jeg ved ikke, hvad udenrigsministeren tænkte på, jeg ved ikke, om han tænkte på vore allieredes fremfærd i de irakiske fængsler. Hvis han gjorde det, er jeg helt enig i, at det jo netop er sådan noget, der kompromitterer. Jeg ved heller ikke, om udenrigsministeren tænkte på meldingerne i går i Newsweek, i dag i danske medier, om, at amerikanerne er på vej mod at lave dødspatruljer, som vi kendte dem fra El Salvador.
     Jeg vil godt spørge udenrigsministeren: Er regeringen informeret om dette skridt? Hvad vil regeringens holdning være? Vil regeringen melde meget klart ud til amerikanerne, at det vil kompromittere samtlige de værdier, vi står for, hvis man begynder at indføre dødspatruljer i krigen her? Jeg vil godt have udenrigsministerens meget præcise svar på, om vi er informeret, og hvad den danske reaktion vil være
     Så vil jeg vende mig mod statsministerens besvarelse, hvor jeg til gengæld syntes, det var sværere selv med meget god vilje at finde de steder, hvor det er nemt at rose. Jeg har faktisk siddet og øvet mig på det, men jeg syntes, det var svært.
     Statsministeren gentager, at den danske regering havde sin helt særegne begrundelse for at føre krig, altså ikke alt det der, som hele den øvrige verden var optaget af, med terrorforbindelsen, som for Bush og Blair var meget vigtig, med masseødelæggelsesvåben, som for Bush og Blair var meget vigtig og i øvrigt også for statsministeren, der sagde, at masseødelæggelsesvåben ikke er noget, vi tror, det er noget, vi ved at Saddam har. Statsministeren fortsætter illusionen med, at Danmark havde en hel særegen begrundelse, der var fuldstændig anderledes end den øvrige verdens begrundelse, dog medgav statsministeren, at Irak ikke var noget arnested for international terror. Sådan hørte jeg statsministeren.
     Jeg vil godt spørge, om det er rigtigt opfattet, at statsministeren i dag klart har tilkendegivet, at Irak ikke var noget arnested for international terror. Det var et ondsindet styre af mange andre grunde, den opfattelse deler SF, som statsministeren ved, men det var ikke noget arnested for international terror. Sådan hørte jeg statsministeren i dag. Det var altså opgøret med endnu en dansk illusion om krig.
     Så vil jeg vende mig lidt til valget den 30. januar, hvor statsministeren var optaget af, at det forhåbentlig blev et godt valg. Det ønske tror jeg vi er mange der deler. Det er vel et af de få lysglimt i den nuværende situation, at det lykkes ikke alene at afholde et valg, men også at afholde et valg, der giver tilstrækkelig legitimitet for dem, der bliver valgt. Det er vel det helt afgørende spørgsmål, for der er jo forskellige advarsler i den nuværende situation.

     Allawi udtaler i dag, og jeg citerer det fra Ritzau, at valget formentlig ikke kan gennemføres i alle dele af Irak. Jeg vil godt spørge: Hvor store dele af Irak skal ikke være omfattet af et valg, for at man stadig vil anerkende det som legitimt?
     Jeg vil også henvise til, at den tidligere amerikanske nationale sikkerhedsrådgiver under den tidligere Bush, Brent Scowcroft, citeres i Berlingske Tidende i går for, at den forestående afstemning i Irak 30. januar ikke tegner lovende og desværre kan forværre konflikten - forværre konflikten!
     Jeg vil godt have regeringens vurdering af, om man deler den amerikanske vurdering, for indtil nu har argumentationen jo været, at når vi bare overstod det punkt, der hed den 30. januar, så var situationen forbedret. Men det er jo ikke første gang, vi har hørt, at når vi bare havde overstået et bestemt punkt, så var situationen forbedret. Engang hed punktet, når Saddam Hussein var tilfangetaget. Det blev han så. Engang hed argumentet, når vi fik en midlertidig irakisk regering. Det fik vi så. Engang hed argumentet, at når Falluja var faldet. Falluja faldt så. Nu hedder argumentet, når vi overstår den 30. januar, så skal det nok lykkes.
     Jeg tror desværre ikke, det er så enkelt, og jeg tror, at det er et skønmaleri, som regeringen vover sig ud i at male, selv om jeg heller ikke ser mange andre gode muligheder end netop en situation, hvor valget faktisk lykkes. Men det forudsætter, at det bliver et respekteret valg, at det fremstår for irakerne som et legitimt valg.
     Så vil jeg sige om statsministerens vurdering af, at det er Al-Qaeda-oprørere og gamle Saddamkredse, at det jo er en vurdering, der ikke svarer til Forsvarets Efterretningstjenestes vurdering, som jeg læste op i starten. De siger tværtimod, at det er en bred og stadig bredere folkelig forankret modstand, der finder sted. Iraks efterretningstjenestes leder anslår, at der er 200.000 aktive
i oprøret. 200.000 er det tidobbelte af, hvad der blev gættet på ved amerikanernes seneste gæt i oktober. Jeg vil runde af med på vegne af Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten at fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Idet Folketinget konstaterer, at krigen mod Irak ikke har formindsket, men tværtimod forstærket terrortruslen, opfordrer Folketinget regeringen til at erkende,
- at krigen blev startet på et usandt og manipuleret grundlag,
- at den irakiske civilbefolkning har betalt en uhyggelig høj pris, og
- at krigen er slået fejl både militært og moralsk. Derfor pålægger Folketinget regeringen at trække sig ud af den USA-ledede koalition, at øge indsatsen for genopbygning af Irak samt at arbejde for, at den irakiske befolkning får den bestemmende rolle til med bistand fra FN at afgøre landets fremtid.« (Forslag til vedtagelse nr. V 23).

Der er nu fremsat følgende forslag til vedtagelse: (Se foran). Dette forslag indgår herefter i forhandlingen.
     Så er der en kort bemærkning til ordføreren fra hr. Ulrik Kragh.

Der er nu fremsat følgende forslag til vedtagelse: (Se foran). Dette forslag indgår herefter i forhandlingen.
     Så er der en kort bemærkning til ordføreren fra hr. Ulrik Kragh.

Nu holdt SF's ordfører jo et sædvanligt malerisk indlæg af en karakter, hvor man kan blive i tvivl om, hvorvidt de overhovedet fra SF's side har nogen svar på, hvad vi egentlig skulle gøre i den situation, vi står i.
     Når vi ser den vurdering, som Forsvarets Efterretningstjeneste gav i forbindelse med forlængelsen af det sidste mandat, var vurderingen, at den gruppe i Irak, som ønsker at destabilisere tingene og skaber den terror, som vi diskuterer i dag, udgør 1-2 pct., og så er der nogle, der støtter det.

Men der må man spørge sig selv og især spørge SF: Skal de 1-2 pct. have lov til med terrorens virkemidler at ødelægge det for de øvrige 22 millioner mennesker i Irak? Eller skal man lade det irakiske folk, de 22 millioner mennesker, med den støtte, som vi kan give via at have de danske soldater til at være der, og som jeg kunne forstå at SF's forslag til vedtagelse siger vi skal trække ud, i stikken og sige: Vi er ligeglade med, at der er nogle, der bruger terroren som virkemiddel?

Nu holdt SF's ordfører jo et sædvanligt malerisk indlæg af en karakter, hvor man kan blive i tvivl om, hvorvidt de overhovedet fra SF's side har nogen svar på, hvad vi egentlig skulle gøre i den situation, vi står i.
     Når vi ser den vurdering, som Forsvarets Efterretningstjeneste gav i forbindelse med forlængelsen af det sidste mandat, var vurderingen, at den gruppe i Irak, som ønsker at destabilisere tingene og skaber den terror, som vi diskuterer i dag, udgør 1-2 pct., og så er der nogle, der støtter det.

Men der må man spørge sig selv og især spørge SF: Skal de 1-2 pct. have lov til med terrorens virkemidler at ødelægge det for de øvrige 22 millioner mennesker i Irak? Eller skal man lade det irakiske folk, de 22 millioner mennesker, med den støtte, som vi kan give via at have de danske soldater til at være der, og som jeg kunne forstå at SF's forslag til vedtagelse siger vi skal trække ud, i stikken og sige: Vi er ligeglade med, at der er nogle, der bruger terroren som virkemiddel?

Undskyld, pointen er vel den modsatte, at netop den militære tilstedeværelse er årsag til, at hver gang, vi i øjeblikket modtager en rapport fra Forsvarets Efterretningstjeneste, stiger problemerne.
     Det er jo ikke sådan, at vi kom fra en situation lige efter krigen, hvor problemerne var tårnhøje, og at vi så løser problemerne via den modsatte situation. Vi er i en situation, hvor problemerne vokser hver uge, hver måned. Det tror jeg hr. Ulrik Kragh vil medgive, både hvis man vurderer med hensyn til tabstal og med hensyn til dræbte irakere.
     Det vil sige, at hr. Ulrik Kragh sammen med Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti har været med til at etablere en situation, der giver grobund for terror. Hvorfor det? For når irakere oplever i hundredtusindvis blive dræbt og blive beskudt og blive bombet i deres huse, så tror jeg, de reagerer ligesom alle andre. Mennesker, der har mistet en nær ven, en pårørende, reagerer imod det, reagerer imod uretfærdigheden, og reagerer i det her tilfælde ikke ved en meget snæver modstand, men ved en meget bred modstand.
     Nu er det jo ikke mig, der skal stille spørgsmål, men jeg er sikker på, at hr. Ulrik Kragh ville kunne bekræfte, hvis jeg havde måttet stille spørgsmål, at modstanden i dag af den irakiske efterretningschef er anslået til at udgøre
200.000 mennesker eller det tidobbelte af, hvad amerikanerne gættede på så sent som i oktober måned.

Undskyld, pointen er vel den modsatte, at netop den militære tilstedeværelse er årsag til, at hver gang, vi i øjeblikket modtager en rapport fra Forsvarets Efterretningstjeneste, stiger problemerne.
     Det er jo ikke sådan, at vi kom fra en situation lige efter krigen, hvor problemerne var tårnhøje, og at vi så løser problemerne via den modsatte situation. Vi er i en situation, hvor problemerne vokser hver uge, hver måned. Det tror jeg hr. Ulrik Kragh vil medgive, både hvis man vurderer med hensyn til tabstal og med hensyn til dræbte irakere.
     Det vil sige, at hr. Ulrik Kragh sammen med Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti har været med til at etablere en situation, der giver grobund for terror. Hvorfor det? For når irakere oplever i hundredtusindvis blive dræbt og blive beskudt og blive bombet i deres huse, så tror jeg, de reagerer ligesom alle andre. Mennesker, der har mistet en nær ven, en pårørende, reagerer imod det, reagerer imod uretfærdigheden, og reagerer i det her tilfælde ikke ved en meget snæver modstand, men ved en meget bred modstand.
     Nu er det jo ikke mig, der skal stille spørgsmål, men jeg er sikker på, at hr. Ulrik Kragh ville kunne bekræfte, hvis jeg havde måttet stille spørgsmål, at modstanden i dag af den irakiske efterretningschef er anslået til at udgøre
200.000 mennesker eller det tidobbelte af, hvad amerikanerne gættede på så sent som i oktober måned.

Når hr. Villy Søvndal siger, at terroren er en reaktion mod uretfærdighed, så er det, jeg må spørge hr. Villy Søvndal:
Mener hr. Villy Søvndal, at uretfærdighed kan begrunde og retfærdiggøre terror, der går ud over helt almindelige irakiske mennesker, der ønsker at deltage i og skabe et frit og demokratisk Irak, bl.a. ved at melde sig til at være en del af politistyrkerne, som er under demokratisk kontrol? Er det den form for aktivisme, som hr. Villy Søvndal synes er retfærdig og kan begrunde?
     Med det syn synes jeg egentlig, at SF bevæger sig ud i en situation, hvor SF understøtter og accepterer terroren som virkemiddel i stedet for at sige, som statsministeren meget rigtigt sagde, at terroren er et virkemiddel, vi ikke vil ligge under for, men derimod et, vi skal værne os imod for at sikre vores frihed og demokrati.
     Hvis det er sådan, at SF virkelig mener det, så tror jeg, der i fremtiden vil blive sat et stort spørgsmålstegn, om ikke endnu større spørgsmålstegn, end der allerede bliver
i dag, ved SF's dømmekraft, når det gælder bekæmpelse af terrorisme.

Når hr. Villy Søvndal siger, at terroren er en reaktion mod uretfærdighed, så er det, jeg må spørge hr. Villy Søvndal:
Mener hr. Villy Søvndal, at uretfærdighed kan begrunde og retfærdiggøre terror, der går ud over helt almindelige irakiske mennesker, der ønsker at deltage i og skabe et frit og demokratisk Irak, bl.a. ved at melde sig til at være en del af politistyrkerne, som er under demokratisk kontrol? Er det den form for aktivisme, som hr. Villy Søvndal synes er retfærdig og kan begrunde?
     Med det syn synes jeg egentlig, at SF bevæger sig ud i en situation, hvor SF understøtter og accepterer terroren som virkemiddel i stedet for at sige, som statsministeren meget rigtigt sagde, at terroren er et virkemiddel, vi ikke vil ligge under for, men derimod et, vi skal værne os imod for at sikre vores frihed og demokrati.
     Hvis det er sådan, at SF virkelig mener det, så tror jeg, der i fremtiden vil blive sat et stort spørgsmålstegn, om ikke endnu større spørgsmålstegn, end der allerede bliver
i dag, ved SF's dømmekraft, når det gælder bekæmpelse af terrorisme.

Jeg tror ikke, at hr. Ulrik Kragh hørte min ordførertale, eller også valgte han ikke at ville høre den.
     Hr. Ulrik Kragh ved vel bedre end nogen, at SF altid har taget afstand fra terror mod civilbefolkninger i enhver form
- i enhver form. Jeg vil godt sige det meget tydeligt: Der er efter SF's opfattelse intet, der noget som helst sted i verden begrunder at tage uskyldige børns, kvinders, voksnes, gamles liv i en eller anden politisk sag. Det synspunkt har SF altid stået for, det synspunkt vil SF vedblive med at stå for. Men når man så vurderer, hvem der i dag udgør modstanden
i Irak, så tror jeg, den udgøres af tre grupper. Den udgøres af nogle religiøse fanatikere, formentlig i størrelsesordenen ca. 1.000, hvis man tror på amerikanernes gæt om, hvor mange der er kommet ind i Irak; så udgøres den af nogle gamle Saddamkredse, der ikke vil give afkald på deres magt. Men så udgøres den ifølge Forsvarets Efterretningstjenestes rapport af en stadig bredere forankret modstand i lokalbefolkningen plus mennesker, der øver blodhævn som hævn for, at deres familiemedlemmer er blevet dræbt. Det er den sidste del af billedet, som vel er det for alvor foruroligende, det er det, der giver en bred, folkelig modstand i den nuværende situation.

Jeg tror ikke, at hr. Ulrik Kragh hørte min ordførertale, eller også valgte han ikke at ville høre den.
     Hr. Ulrik Kragh ved vel bedre end nogen, at SF altid har taget afstand fra terror mod civilbefolkninger i enhver form
- i enhver form. Jeg vil godt sige det meget tydeligt: Der er efter SF's opfattelse intet, der noget som helst sted i verden begrunder at tage uskyldige børns, kvinders, voksnes, gamles liv i en eller anden politisk sag. Det synspunkt har SF altid stået for, det synspunkt vil SF vedblive med at stå for. Men når man så vurderer, hvem der i dag udgør modstanden
i Irak, så tror jeg, den udgøres af tre grupper. Den udgøres af nogle religiøse fanatikere, formentlig i størrelsesordenen ca. 1.000, hvis man tror på amerikanernes gæt om, hvor mange der er kommet ind i Irak; så udgøres den af nogle gamle Saddamkredse, der ikke vil give afkald på deres magt. Men så udgøres den ifølge Forsvarets Efterretningstjenestes rapport af en stadig bredere forankret modstand i lokalbefolkningen plus mennesker, der øver blodhævn som hævn for, at deres familiemedlemmer er blevet dræbt. Det er den sidste del af billedet, som vel er det for alvor foruroligende, det er det, der giver en bred, folkelig modstand i den nuværende situation.

Jeg vil godt stille hr. Villy Søvndal et næsten personligt spørgsmål. Det bygger på min egen oplevelse af at være i Irak
i oktober måned, hvor jeg synes, det var utrolig oplysende at se situationen, fordi man blev klar over, at den var helt anderledes hverdagsagtig og rolig, i forhold til hvad man så beskrevet i aviserne.

     Derfor vil jeg spørge hr. Villy Søvndal, i anledning af at hr. Villy Søvndal jo ustandselig er oprørt over tilstanden
i Irak og situationen dernede: Har hr. Villy Søvndal selv været i Irak? Og i givet fald, hvis han ikke har været der, og jeg ved, at Det Udenrigspolitiske Nævn og Forsvarsudvalget har været dernede for nylig, sådan at han kunne danne sig et personligt indtryk af situationen dernede, eventuelt sammen med hr. Søren Søndergaard, der jo er medforslagsstiller på forslaget til vedtagelse, så vil jeg spørge: Hvorfor har hr. Villy Søvndal ikke været dernede?

Jeg vil godt stille hr. Villy Søvndal et næsten personligt spørgsmål. Det bygger på min egen oplevelse af at være i Irak
i oktober måned, hvor jeg synes, det var utrolig oplysende at se situationen, fordi man blev klar over, at den var helt anderledes hverdagsagtig og rolig, i forhold til hvad man så beskrevet i aviserne.

     Derfor vil jeg spørge hr. Villy Søvndal, i anledning af at hr. Villy Søvndal jo ustandselig er oprørt over tilstanden
i Irak og situationen dernede: Har hr. Villy Søvndal selv været i Irak? Og i givet fald, hvis han ikke har været der, og jeg ved, at Det Udenrigspolitiske Nævn og Forsvarsudvalget har været dernede for nylig, sådan at han kunne danne sig et personligt indtryk af situationen dernede, eventuelt sammen med hr. Søren Søndergaard, der jo er medforslagsstiller på forslaget til vedtagelse, så vil jeg spørge: Hvorfor har hr. Villy Søvndal ikke været dernede?

Det er jo dejligt, når et medlem af Folketinget stiller et spørgsmål, som vedkommende derefter selv besvarer.
     Hr. Søren Krarup indledte med at spørge, om Villy Søvndal havde været der, og endte så med at konstatere, at det havde han ikke. Og jeg kan afsløre, at det er helt rigtigt. Villy Søvndal deltog ikke i rejsen til Irak, fordi han ikke kunne af grunde, som jeg antager at jeg ikke skal redegøre for over for Dansk Folkeparti.
     Men i øvrigt vil jeg godt sige, at jeg så godt, da jeg jo forstår, at man har besøgt Irak, vil høre Dansk Folkepartis vurdering af, hvordan situationen var i de meget belastede områder, f.eks. i Falluja. Jeg vil godt høre, om hr. Søren Krarup har besøgt Abu Ghraib-fængslet for personligt og også som præst at få indsigt i, hvordan det var med den type nedværdigende behandling, som fangerne dér blev udsat for, og hvilket indtryk det har gjort på hr. Søren Krarup at opleve den umenneskelighed og gru, der altså også er en del af krigen.

Det er jo dejligt, når et medlem af Folketinget stiller et spørgsmål, som vedkommende derefter selv besvarer.
     Hr. Søren Krarup indledte med at spørge, om Villy Søvndal havde været der, og endte så med at konstatere, at det havde han ikke. Og jeg kan afsløre, at det er helt rigtigt. Villy Søvndal deltog ikke i rejsen til Irak, fordi han ikke kunne af grunde, som jeg antager at jeg ikke skal redegøre for over for Dansk Folkeparti.
     Men i øvrigt vil jeg godt sige, at jeg så godt, da jeg jo forstår, at man har besøgt Irak, vil høre Dansk Folkepartis vurdering af, hvordan situationen var i de meget belastede områder, f.eks. i Falluja. Jeg vil godt høre, om hr. Søren Krarup har besøgt Abu Ghraib-fængslet for personligt og også som præst at få indsigt i, hvordan det var med den type nedværdigende behandling, som fangerne dér blev udsat for, og hvilket indtryk det har gjort på hr. Søren Krarup at opleve den umenneskelighed og gru, der altså også er en del af krigen.

Jeg takker for hr. Søvndals tiltro til, at jeg havde haft mulighed for at øve sjælesorg i Abu Ghraib-fængslet - det havde sikkert også været rigtigt.
     Men det korte af det lange er, at ved at være i Irak -
i mit tilfælde var det i Basraprovinsen, og det er også en del af Irak, der dog siger noget om situationen - får man faktisk en viden om det, man så meget gerne vil tale om i bl.a. SF. Og derfor må jeg tilstå, at det undrer mig noget. Jeg får nu at vide, at hr. Villy Søvndal har haft tre muligheder for at komme til Irak, og mærkværdigvis har han i alle tre tilfælde været forhindret. Nu er hr. Villy Søvndal ked af, at jeg selv besvarer de spørgsmål, jeg stiller - det er måske, fordi jeg vil have et præcist svar - men så kan jeg nøjes med at stille spørgsmålet: Er der en dybere grund til, at SF ikke har været interesseret i at opleve den virkelighed, man kan se i Irak, og hvor det får helt andre dimensioner end dem, der optræder
i avisernes overskrifter?

Jeg takker for hr. Søvndals tiltro til, at jeg havde haft mulighed for at øve sjælesorg i Abu Ghraib-fængslet - det havde sikkert også været rigtigt.
     Men det korte af det lange er, at ved at være i Irak -
i mit tilfælde var det i Basraprovinsen, og det er også en del af Irak, der dog siger noget om situationen - får man faktisk en viden om det, man så meget gerne vil tale om i bl.a. SF. Og derfor må jeg tilstå, at det undrer mig noget. Jeg får nu at vide, at hr. Villy Søvndal har haft tre muligheder for at komme til Irak, og mærkværdigvis har han i alle tre tilfælde været forhindret. Nu er hr. Villy Søvndal ked af, at jeg selv besvarer de spørgsmål, jeg stiller - det er måske, fordi jeg vil have et præcist svar - men så kan jeg nøjes med at stille spørgsmålet: Er der en dybere grund til, at SF ikke har været interesseret i at opleve den virkelighed, man kan se i Irak, og hvor det får helt andre dimensioner end dem, der optræder
i avisernes overskrifter?

Ja, jeg synes bestemt, det er vigtigt at besøge steder, hvor danske soldater befinder sig. Jeg har selv i sin tid deltaget på ture i Bosnien osv., så det er ikke på den måde et ønske om ikke at deltage. Men jeg foretrækker meget, hvis jeg skal deltage, at deltage i ture, der viser kompleksiteten af det land, man besøger.
     Jeg hørte det næsten, som om hr. Søren Krarup ville tegne et rosenrødt billede af situationen i Irak. Jeg ved ikke, om det er rigtigt forstået, at det efter hr. Søren Krarups opfattelse er sådan, at situationen i Irak sådan er harmonisk, og at alt foregår pænt og ordentligt. I så fald tror jeg, at hr. Søren Krarup har brug for en langt, langt større tur rundt i Irak for at få et billede af, hvordan situationen i virkeligheden er.
     Men selvfølgelig er situationen yderst forskellig fra det ene område af Irak til det andet, og det er jo en kendt sag, at de danske soldater befinder sig i et af de områder i Irak, hvor problemerne, hvor konflikterne er færrest. Men det giver da ikke noget som helst retvisende billede at tage det som et udtryk for, hvordan situationen er i Irak, hvor drabene, hvor kaoset, hvor vildskaben, hvor uhyrlighederne stiger dag for dag.

Ja, jeg synes bestemt, det er vigtigt at besøge steder, hvor danske soldater befinder sig. Jeg har selv i sin tid deltaget på ture i Bosnien osv., så det er ikke på den måde et ønske om ikke at deltage. Men jeg foretrækker meget, hvis jeg skal deltage, at deltage i ture, der viser kompleksiteten af det land, man besøger.
     Jeg hørte det næsten, som om hr. Søren Krarup ville tegne et rosenrødt billede af situationen i Irak. Jeg ved ikke, om det er rigtigt forstået, at det efter hr. Søren Krarups opfattelse er sådan, at situationen i Irak sådan er harmonisk, og at alt foregår pænt og ordentligt. I så fald tror jeg, at hr. Søren Krarup har brug for en langt, langt større tur rundt i Irak for at få et billede af, hvordan situationen i virkeligheden er.
     Men selvfølgelig er situationen yderst forskellig fra det ene område af Irak til det andet, og det er jo en kendt sag, at de danske soldater befinder sig i et af de områder i Irak, hvor problemerne, hvor konflikterne er færrest. Men det giver da ikke noget som helst retvisende billede at tage det som et udtryk for, hvordan situationen er i Irak, hvor drabene, hvor kaoset, hvor vildskaben, hvor uhyrlighederne stiger dag for dag.

Nu tror jeg, at hr. Villy Søvndal begynder at bevæge sig ud på noget tynd is. Der har været rige muligheder for hr. Villy Søvndal og også for hr. Søren Søndergaard til at deltage i ture til Irak.
     Så nævnes der noget om kompleksitet. Jeg kan sige, at jeg som nævnsformand tilbyder Nævnets medlemmer at udforme og at være med til at udforme turene.
     Vi har besøgt hospitaler, vi har talt med civile, vi har haft mulighed for at tale med civilbefolkningen - alle de muligheder, der kunne gøre os til det, som hr. Villy Søvndal jo netop gør i Danmark, nemlig at udpege sig selv som specialist i, hvad der foregår i Irak.

     Hver gang, man kan tage af sted til Irak, så kan hr. Villy Søvndal ikke. Skyldes det måske, at det er for svært for hr. Villy Søvndal at se virkeligheden med egne øjne og lytte til, hvad befolkningen rent faktisk siger, nemlig at langt den største del af befolkningen er overlykkelige over at være kommet af med en fæl diktator og at have fået lov til at bygge deres egen fremtid?

Nu tror jeg, at hr. Villy Søvndal begynder at bevæge sig ud på noget tynd is. Der har været rige muligheder for hr. Villy Søvndal og også for hr. Søren Søndergaard til at deltage i ture til Irak.
     Så nævnes der noget om kompleksitet. Jeg kan sige, at jeg som nævnsformand tilbyder Nævnets medlemmer at udforme og at være med til at udforme turene.
     Vi har besøgt hospitaler, vi har talt med civile, vi har haft mulighed for at tale med civilbefolkningen - alle de muligheder, der kunne gøre os til det, som hr. Villy Søvndal jo netop gør i Danmark, nemlig at udpege sig selv som specialist i, hvad der foregår i Irak.

     Hver gang, man kan tage af sted til Irak, så kan hr. Villy Søvndal ikke. Skyldes det måske, at det er for svært for hr. Villy Søvndal at se virkeligheden med egne øjne og lytte til, hvad befolkningen rent faktisk siger, nemlig at langt den største del af befolkningen er overlykkelige over at være kommet af med en fæl diktator og at have fået lov til at bygge deres egen fremtid?

Den største del af den irakiske befolkning tror jeg - jeg er ikke ekspert, jeg orienterer mig sådan almindeligt i den irakiske debat ved at samtale med forskellige irakere og andre, der kender området - mener to ting. Den ene er, at de var meget glade for at slippe for Saddam Hussein, det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, og de er derfor også noget forbitrede over, at hr. Jens Hald Madsen sammen med andre var med til at forlænge de sanktioner, der gav Saddam Hussein så stærk en basis, som tilfældet er.
     Det andet, de ville sige, er, at de ikke ønsker at være besat, også fordi de har nogle erfaringer fra tidligere med at være besat udefra. De ønsker at afgøre deres skæbne selv. Og der vil jeg så synes, at det er lidt underligt, hvis man efter at have lavet en tur, hvor man besøger et meget lille område, der er kendt som et af de områder, der indeholder de færreste konflikter, vender tilbage med den tro, at nu er man fuldstændig i stand til at ændre det billede, som indtil nu er blevet tegnet af situationen i Irak.
     Nu tilkommer det jo ikke mig at stille spørgsmål, men mener hr. Jens Hald Madsen virkelig, at det er et fortegnet billede, at Irak synker længere og længere ned i kaos, synker længere og længere ned i modsætninger, i mord, synker længere og længere ned i en social situation, hvor arbejdsløsheden stiger osv.?

Den største del af den irakiske befolkning tror jeg - jeg er ikke ekspert, jeg orienterer mig sådan almindeligt i den irakiske debat ved at samtale med forskellige irakere og andre, der kender området - mener to ting. Den ene er, at de var meget glade for at slippe for Saddam Hussein, det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, og de er derfor også noget forbitrede over, at hr. Jens Hald Madsen sammen med andre var med til at forlænge de sanktioner, der gav Saddam Hussein så stærk en basis, som tilfældet er.
     Det andet, de ville sige, er, at de ikke ønsker at være besat, også fordi de har nogle erfaringer fra tidligere med at være besat udefra. De ønsker at afgøre deres skæbne selv. Og der vil jeg så synes, at det er lidt underligt, hvis man efter at have lavet en tur, hvor man besøger et meget lille område, der er kendt som et af de områder, der indeholder de færreste konflikter, vender tilbage med den tro, at nu er man fuldstændig i stand til at ændre det billede, som indtil nu er blevet tegnet af situationen i Irak.
     Nu tilkommer det jo ikke mig at stille spørgsmål, men mener hr. Jens Hald Madsen virkelig, at det er et fortegnet billede, at Irak synker længere og længere ned i kaos, synker længere og længere ned i modsætninger, i mord, synker længere og længere ned i en social situation, hvor arbejdsløsheden stiger osv.?

Isen bliver tyndere og tyndere. Det betyder altså, at de to ture, som jeg personligt har været på, gør, at jeg har ringere viden om, hvad der foregår i Irak, end hr. Villy Søvndal, som slet ikke har deltaget i noget som helst.
     Hr. Villy Søvndal bruger utrolig meget tid på at mistænkeliggøre alle former for offentlige myndigheder specielt inden for forsvaret, men den eneste reference, hr. Villy Søvndal har i dag, er Forsvarets Efterretningstjeneste.
     Jeg havde lejlighed til at sammenligne med mit besøg fra december 2003 og til nu, og der kunne jeg se, at infrastrukturen var blevet bedre, at lokalbefolkningen havde fået bedre økonomisk grundlag, at der var flere olieledninger, der fungerede, altså at der var sket nogle fremskridt. Det havde jo været en fordel, hvis hr. Villy Søvndal havde deltaget og havde kunnet se de fremskridt, der
i virkeligheden er. For jeg erkender, at der er områder, hvor det går dårligt, men det ville være herligt, hvis hr. Villy Søvndal også ville erkende, at der er områder i Irak, hvor det går godt.

Isen bliver tyndere og tyndere. Det betyder altså, at de to ture, som jeg personligt har været på, gør, at jeg har ringere viden om, hvad der foregår i Irak, end hr. Villy Søvndal, som slet ikke har deltaget i noget som helst.
     Hr. Villy Søvndal bruger utrolig meget tid på at mistænkeliggøre alle former for offentlige myndigheder specielt inden for forsvaret, men den eneste reference, hr. Villy Søvndal har i dag, er Forsvarets Efterretningstjeneste.
     Jeg havde lejlighed til at sammenligne med mit besøg fra december 2003 og til nu, og der kunne jeg se, at infrastrukturen var blevet bedre, at lokalbefolkningen havde fået bedre økonomisk grundlag, at der var flere olieledninger, der fungerede, altså at der var sket nogle fremskridt. Det havde jo været en fordel, hvis hr. Villy Søvndal havde deltaget og havde kunnet se de fremskridt, der
i virkeligheden er. For jeg erkender, at der er områder, hvor det går dårligt, men det ville være herligt, hvis hr. Villy Søvndal også ville erkende, at der er områder i Irak, hvor det går godt.

Det er sådan en lidt speciel debatform, hr. Jens Hald Madsen anvender. Jeg har aldrig beskyldt hr. Jens Hald Madsen for at have ringere viden, fordi han har været på en tur. Det ville da være absurd - det ville være absurd. Jeg henholder mig til en vurdering af, hvordan situationen i almindelighed er i Irak, og at det indtryk, man får ved at besøge Basra, ikke er dækkende for situationen i Irak. Det er vel indlysende. Og der synes jeg altså, det er en ganske smart afledningsmanøvre, det må jeg jo medgive, at forsøge at dreje det her ind på 3-dages-tur til Irak, og at de, der har været med på den, kan ytre sig meningsfyldt om situationen i Irak. Alle andre, dvs. hovedparten af den danske befolkning, hovedparten af Folketingets politikere, har ingen adgang til at vurdere noget som helst, for de har ikke indhentet baggrunden for den kloge vurdering, som hr. Jens Hald Madsen har. Det er da en fuldstændig absurd debatform.

Det er sådan en lidt speciel debatform, hr. Jens Hald Madsen anvender. Jeg har aldrig beskyldt hr. Jens Hald Madsen for at have ringere viden, fordi han har været på en tur. Det ville da være absurd - det ville være absurd. Jeg henholder mig til en vurdering af, hvordan situationen i almindelighed er i Irak, og at det indtryk, man får ved at besøge Basra, ikke er dækkende for situationen i Irak. Det er vel indlysende. Og der synes jeg altså, det er en ganske smart afledningsmanøvre, det må jeg jo medgive, at forsøge at dreje det her ind på 3-dages-tur til Irak, og at de, der har været med på den, kan ytre sig meningsfyldt om situationen i Irak. Alle andre, dvs. hovedparten af den danske befolkning, hovedparten af Folketingets politikere, har ingen adgang til at vurdere noget som helst, for de har ikke indhentet baggrunden for den kloge vurdering, som hr. Jens Hald Madsen har. Det er da en fuldstændig absurd debatform.

Jeg undrer mig noget over hr. Villy Søvndals svar både til hr. Søren Krarup og til hr. Jens Hald Madsen, for det, som jeg har fået ud af hr. Søvndals svar, er, at hr. Søvndal kommenterer manglende kompleksitet i de ture, som det danske parlament har taget til Irak, på trods af at hr. Søvndal ikke selv har deltaget i nogen af turene. Dermed synes jeg, det måske er lidt besynderligt, at hr. Søvndal så kan vurdere kompleksiteten i turene.
     Derudover lytter jeg mig også til, at hr. Søvndal synes, at der sådan set ikke er nogen grund til at tage derned, for der er ikke nogen grund til at få et nuanceret billede af, hvordan situationen er i Irak. Jeg kan fortælle hr. Søvndal, at det faktisk giver vældig stor viden, og at man kan få et nuanceret billede af, hvad det er, der foregår i Irak.
     Og så til mit egentlige spørgsmål. Jeg synes ikke rigtig, vi har fået svar på, om hr. Søvndal faktisk mener, at det er i orden, at de 1-2 pct. af oprørere i Irak skal have lov til at diktere, og at de skal have lov til at hæmme udviklingen af demokratiet, eksempelvis i forbindelse med valget den 30. januar.

Jeg undrer mig noget over hr. Villy Søvndals svar både til hr. Søren Krarup og til hr. Jens Hald Madsen, for det, som jeg har fået ud af hr. Søvndals svar, er, at hr. Søvndal kommenterer manglende kompleksitet i de ture, som det danske parlament har taget til Irak, på trods af at hr. Søvndal ikke selv har deltaget i nogen af turene. Dermed synes jeg, det måske er lidt besynderligt, at hr. Søvndal så kan vurdere kompleksiteten i turene.
     Derudover lytter jeg mig også til, at hr. Søvndal synes, at der sådan set ikke er nogen grund til at tage derned, for der er ikke nogen grund til at få et nuanceret billede af, hvordan situationen er i Irak. Jeg kan fortælle hr. Søvndal, at det faktisk giver vældig stor viden, og at man kan få et nuanceret billede af, hvad det er, der foregår i Irak.
     Og så til mit egentlige spørgsmål. Jeg synes ikke rigtig, vi har fået svar på, om hr. Søvndal faktisk mener, at det er i orden, at de 1-2 pct. af oprørere i Irak skal have lov til at diktere, og at de skal have lov til at hæmme udviklingen af demokratiet, eksempelvis i forbindelse med valget den 30. januar.

Så tror jeg, at det skyldes, at fru Gitte Lillelund Bech ikke har ønsket at høre efter. Jeg redegjorde meget præcist i mit svar til hr. Ulrik Kragh for, at SF tager afstand fra terror mod civilbefolkningen som politisk middel under alle forhold. Det har vi altid gjort, og det vil vi altid blive ved med at gøre. Derfor forstår jeg ikke, at fru Gitte Lillelund Bech ikke har hørt svaret, men nu har fru Gitte Lillelund Bech fået det for anden gang. Så håber jeg, det er hørt.

Så tror jeg, at det skyldes, at fru Gitte Lillelund Bech ikke har ønsket at høre efter. Jeg redegjorde meget præcist i mit svar til hr. Ulrik Kragh for, at SF tager afstand fra terror mod civilbefolkningen som politisk middel under alle forhold. Det har vi altid gjort, og det vil vi altid blive ved med at gøre. Derfor forstår jeg ikke, at fru Gitte Lillelund Bech ikke har hørt svaret, men nu har fru Gitte Lillelund Bech fået det for anden gang. Så håber jeg, det er hørt.

Så vil jeg fortsætte i sporet af det nuancerede billede. Jeg vil sådan set bare spørge hr. Søvndal, om hr. Søvndal ønsker at deltage, når vi nu forhåbentlig til sommer med Forsvarsudvalget og Nævnet skal til Irak igen.

Så vil jeg fortsætte i sporet af det nuancerede billede. Jeg vil sådan set bare spørge hr. Søvndal, om hr. Søvndal ønsker at deltage, når vi nu forhåbentlig til sommer med Forsvarsudvalget og Nævnet skal til Irak igen.

Det afhænger fuldstændig af, om det passer ind i de ting, jeg
i øvrigt skal. Men det afhænger også af, om der tegner sig et billede, hvor vi får lov at besøge de steder i Irak, som er de besværlige steder, men hvor sikkerhedssituationen jo er af en sådan art, at det ikke kan lade sig gøre. For jeg ønsker med sådan en tur at få et billede, som ikke kun er et på forhånd tegnet billede af et område, som ikke er et af de mest farlige områder i Irak. Hvis man skal tage ture, synes jeg, at hensigten skal være at snakke med forskellige grupper, at få at se et meget facetteret billede af situationen i Irak.

Det afhænger fuldstændig af, om det passer ind i de ting, jeg
i øvrigt skal. Men det afhænger også af, om der tegner sig et billede, hvor vi får lov at besøge de steder i Irak, som er de besværlige steder, men hvor sikkerhedssituationen jo er af en sådan art, at det ikke kan lade sig gøre. For jeg ønsker med sådan en tur at få et billede, som ikke kun er et på forhånd tegnet billede af et område, som ikke er et af de mest farlige områder i Irak. Hvis man skal tage ture, synes jeg, at hensigten skal være at snakke med forskellige grupper, at få at se et meget facetteret billede af situationen i Irak.

Det er et spørgsmål til hr. Villy Søvndal, som har bevæget sig ind i en lang forklaring på, hvorfor det ikke er særlig vigtigt at besøge Irak. Men mener hr. Villy Søvndal ikke, at det er vigtigt for en politisk debat, som man må sige at hr. Villy Søvndal har blandet sig gevaldig meget i, og at det er bedre at besøge dele af Irak end at skulle besøge hele Irak på en gang?
     Var det ikke et fremskridt, om hr. Villy Søvndal, hvis hr. Villy Søvndal kunne finde tid i den meget pressede kalender, som jeg jo ved at han har, kunne prioritere at tage et par dage af sted til den sydlige del af Irak for på den måde ved selvsyn at konstatere, hvordan udviklingen er? Jeg er helt overbevist om, at forsvarsministeren vil stille sig meget beredvilligt til rådighed for at kunne finde tid, sådan at det passer ind i hr. Villy Søvndals kalender.

Det er et spørgsmål til hr. Villy Søvndal, som har bevæget sig ind i en lang forklaring på, hvorfor det ikke er særlig vigtigt at besøge Irak. Men mener hr. Villy Søvndal ikke, at det er vigtigt for en politisk debat, som man må sige at hr. Villy Søvndal har blandet sig gevaldig meget i, og at det er bedre at besøge dele af Irak end at skulle besøge hele Irak på en gang?
     Var det ikke et fremskridt, om hr. Villy Søvndal, hvis hr. Villy Søvndal kunne finde tid i den meget pressede kalender, som jeg jo ved at han har, kunne prioritere at tage et par dage af sted til den sydlige del af Irak for på den måde ved selvsyn at konstatere, hvordan udviklingen er? Jeg er helt overbevist om, at forsvarsministeren vil stille sig meget beredvilligt til rådighed for at kunne finde tid, sådan at det passer ind i hr. Villy Søvndals kalender.

Det forekommer mig bare at være fuldstændig absurd i forbindelse med det, vi diskuterer om forholdene i Irak, at hovedpunktet for Venstre, som jeg forstår er kommet med hele holdet i dag, er at gøre det til en debat om, hvilke folketingsmedlemmer der har besøgt Irak. Det viser bare, hvor ualvorlig og hvor fuldstændig arrogant, synes jeg, den danske debat om Irak er blevet. Det synes jeg er beklageligt med tanke på de problemer, man står med i Irak. Det skulle være mit svar til hr. Troels Lund Poulsen.

Det forekommer mig bare at være fuldstændig absurd i forbindelse med det, vi diskuterer om forholdene i Irak, at hovedpunktet for Venstre, som jeg forstår er kommet med hele holdet i dag, er at gøre det til en debat om, hvilke folketingsmedlemmer der har besøgt Irak. Det viser bare, hvor ualvorlig og hvor fuldstændig arrogant, synes jeg, den danske debat om Irak er blevet. Det synes jeg er beklageligt med tanke på de problemer, man står med i Irak. Det skulle være mit svar til hr. Troels Lund Poulsen.

Igen må jeg sige til hr. Villy Søvndal, at vi heller ikke på det her punkt har den samme opfattelse. Jeg mener netop, at det er seriøst at besøge Irak, når det er sådan, at det danske Folketing har besluttet at udstationere soldater. Jeg mener, at det er meget arrogant af hr. Villy Søvndal at sige, at det ikke er en seriøs debat.
     Det, at der er gruppemedlemmer fra Venstres folketingsgruppe, der stiller det spørgsmål, er selvfølgelig, udtryk for, at hr. Villy Søvndal gentagne gange har fået spørgsmålet om, hvorvidt han planlægger at aflægge Irak, herunder også det danske kontingent af soldater, et besøg.
     Der må man bare konstatere, at hr. Villy Søvndal ikke har formået at finde tidspunkter, der passer ind i kalenderen, uanset at forsvarsministeren ønsker at stille sig beredvilligt til rådighed. Det er da en meget vigtig debat, når det er sådan, at hr. Villy Søvndal, når vi diskuterer og har diskuteret Irak, ikke engang ved selvsyn ønsker at konstatere, hvordan det irakiske samfund også fungerer.

Igen må jeg sige til hr. Villy Søvndal, at vi heller ikke på det her punkt har den samme opfattelse. Jeg mener netop, at det er seriøst at besøge Irak, når det er sådan, at det danske Folketing har besluttet at udstationere soldater. Jeg mener, at det er meget arrogant af hr. Villy Søvndal at sige, at det ikke er en seriøs debat.
     Det, at der er gruppemedlemmer fra Venstres folketingsgruppe, der stiller det spørgsmål, er selvfølgelig, udtryk for, at hr. Villy Søvndal gentagne gange har fået spørgsmålet om, hvorvidt han planlægger at aflægge Irak, herunder også det danske kontingent af soldater, et besøg.
     Der må man bare konstatere, at hr. Villy Søvndal ikke har formået at finde tidspunkter, der passer ind i kalenderen, uanset at forsvarsministeren ønsker at stille sig beredvilligt til rådighed. Det er da en meget vigtig debat, når det er sådan, at hr. Villy Søvndal, når vi diskuterer og har diskuteret Irak, ikke engang ved selvsyn ønsker at konstatere, hvordan det irakiske samfund også fungerer.

Det forekommer mig stadig væk ikke at have så meget at gøre med den debat, vi har i dag. Forespørgslens ordlyd udtrykker et ønske om at diskutere, om det er regeringens opfattelse, at krigen i Irak har formindsket terrortruslen, og om man vil overveje andre strategier. Der synes jeg, det er lidt ærgerligt, at Venstre vælger en debat, der ikke har noget som helst med den diskussion at gøre, men det er selvfølgelig et udtryk for, at man ikke ønsker den debat, at man ønsker en helt anden debat.

Det forekommer mig stadig væk ikke at have så meget at gøre med den debat, vi har i dag. Forespørgslens ordlyd udtrykker et ønske om at diskutere, om det er regeringens opfattelse, at krigen i Irak har formindsket terrortruslen, og om man vil overveje andre strategier. Der synes jeg, det er lidt ærgerligt, at Venstre vælger en debat, der ikke har noget som helst med den diskussion at gøre, men det er selvfølgelig et udtryk for, at man ikke ønsker den debat, at man ønsker en helt anden debat.

Jeg synes også, at det er en lidt underlig debat. Jeg kørte jo nødhjælpskonvojer i Bosnien under krigen, og jeg kan ikke huske, at jeg en eneste gang har brugt som argument over for en lang række personer, der lystigt udtalte sig om krigen i Bosnien, at det havde de ikke særlig anledning til, fordi de ikke havde kørt nødhjælpskonvojer, kendte til det eller var blevet beskudt.
     Men o.k., jeg vil lade argumentet stå for sig selv og spørge hr. Villy Søvndal, om hr. Villy Søvndal tror, at det er bevidst, at man, ligesom dengang vi havde høringen, meget præcist vælger at besøge et bestemt område af Irak og fravælger andre områder, og at man meget præcist og omhyggeligt undgår, at der bliver mulighed for at diskutere med modstandsfolk og folk, som tager afstand fra det nuværende regime.
     Tror hr. Villy Søvndal, at der ligger en eller anden bevidst holdning bag det her?

Jeg synes også, at det er en lidt underlig debat. Jeg kørte jo nødhjælpskonvojer i Bosnien under krigen, og jeg kan ikke huske, at jeg en eneste gang har brugt som argument over for en lang række personer, der lystigt udtalte sig om krigen i Bosnien, at det havde de ikke særlig anledning til, fordi de ikke havde kørt nødhjælpskonvojer, kendte til det eller var blevet beskudt.
     Men o.k., jeg vil lade argumentet stå for sig selv og spørge hr. Villy Søvndal, om hr. Villy Søvndal tror, at det er bevidst, at man, ligesom dengang vi havde høringen, meget præcist vælger at besøge et bestemt område af Irak og fravælger andre områder, og at man meget præcist og omhyggeligt undgår, at der bliver mulighed for at diskutere med modstandsfolk og folk, som tager afstand fra det nuværende regime.
     Tror hr. Villy Søvndal, at der ligger en eller anden bevidst holdning bag det her?

Jeg vil uden at være dybdepsykolog gætte på, at det bestemt er ærindet, men jeg synes egentlig stadig væk, det underlige er, at en debat af den her art, som er en alvorlig debat om en situation i Irak, der til stadighed udvikler sig til det værre, bliver til en debat om, hvilke folketingsmedlemmer der har deltaget og ikke har deltaget, underforstået, at hvis man ikke har deltaget, kan man ikke med samme tyngde deltage i debatten. Det er simpelt hen for absurd.
     Det er for absurd med tanke på de problemer, som den krig, som Venstre og Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti indgik i, har sikret der er i dag. Det er en fuldstændig absurd debat.

Jeg vil uden at være dybdepsykolog gætte på, at det bestemt er ærindet, men jeg synes egentlig stadig væk, det underlige er, at en debat af den her art, som er en alvorlig debat om en situation i Irak, der til stadighed udvikler sig til det værre, bliver til en debat om, hvilke folketingsmedlemmer der har deltaget og ikke har deltaget, underforstået, at hvis man ikke har deltaget, kan man ikke med samme tyngde deltage i debatten. Det er simpelt hen for absurd.
     Det er for absurd med tanke på de problemer, som den krig, som Venstre og Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti indgik i, har sikret der er i dag. Det er en fuldstændig absurd debat.

Jeg er sådan set enig med hr. Villy Søvndal i, at det er helt bevidst. Også på venstrefløjen har der været erfaringer med det, man kunne kalde guidede tours, hvor man ligesom blev vist rundt til alle de pæne steder. Så kunne man nikke, og så gik idioterne hjem og fortalte om det billede, de havde fået, som om det var det billede, der var udtryk for sandheden.
     Så jeg er sådan set meget enig med hr. Villy Søvndal, men jeg synes, der mangler et klart svar fra SF, og det klare svar vil vi godt give fra Enhedslisten. I det omfang, der bliver lavet en balanceret tur, hvor man besøger alle relevante områder, hvor man får mulighed for at komme ind og snakke med f.eks. nogle af de fanger, som er blevet udleveret til tortur osv., burde det da ikke skorte på vilje til deltagelse fra SF.
     Jeg tror, der mangler et klart svar på det, for ellers kan det komme til at fremstå, som om det er ture i al almindelighed, SF ikke ønsker at deltage i, og ikke bare de guidede ture, som bliver arrangeret, for at man skal komme hjem med et positivt billede af, hvad der foregår i Irak, mens det går værre og værre.

Jeg er sådan set enig med hr. Villy Søvndal i, at det er helt bevidst. Også på venstrefløjen har der været erfaringer med det, man kunne kalde guidede tours, hvor man ligesom blev vist rundt til alle de pæne steder. Så kunne man nikke, og så gik idioterne hjem og fortalte om det billede, de havde fået, som om det var det billede, der var udtryk for sandheden.
     Så jeg er sådan set meget enig med hr. Villy Søvndal, men jeg synes, der mangler et klart svar fra SF, og det klare svar vil vi godt give fra Enhedslisten. I det omfang, der bliver lavet en balanceret tur, hvor man besøger alle relevante områder, hvor man får mulighed for at komme ind og snakke med f.eks. nogle af de fanger, som er blevet udleveret til tortur osv., burde det da ikke skorte på vilje til deltagelse fra SF.
     Jeg tror, der mangler et klart svar på det, for ellers kan det komme til at fremstå, som om det er ture i al almindelighed, SF ikke ønsker at deltage i, og ikke bare de guidede ture, som bliver arrangeret, for at man skal komme hjem med et positivt billede af, hvad der foregår i Irak, mens det går værre og værre.

Jeg må for mit vedkommende sige, at jeg, som det vil være forskellige medlemmer af Folketinget bekendt, gerne deltager
i ture der, hvor jeg synes, at vi når at få et indblik. Jeg tror, at jeg i en af de korte bemærkninger redegjorde for, at jeg har rejst i Eksjugoslavien. Jeg har rejst mange steder, men jeg synes stadig væk, det er absurd, at man skal afkræves svar på, om man tror, at man for at kunne deltage i en debat om terrorsituationen i Irak i dag nødvendigvis skal have deltaget i en tur til Irak, hvis det er underforstået, at de, der har deltaget, har kvalificeret sig til at diskutere, og de, der ikke har deltaget, har diskvalificeret sig selv. Det er simpelt hen det mest absurde teater, jeg har deltaget i i de 10 år, jeg har siddet i Folketinget.

Jeg må for mit vedkommende sige, at jeg, som det vil være forskellige medlemmer af Folketinget bekendt, gerne deltager
i ture der, hvor jeg synes, at vi når at få et indblik. Jeg tror, at jeg i en af de korte bemærkninger redegjorde for, at jeg har rejst i Eksjugoslavien. Jeg har rejst mange steder, men jeg synes stadig væk, det er absurd, at man skal afkræves svar på, om man tror, at man for at kunne deltage i en debat om terrorsituationen i Irak i dag nødvendigvis skal have deltaget i en tur til Irak, hvis det er underforstået, at de, der har deltaget, har kvalificeret sig til at diskutere, og de, der ikke har deltaget, har diskvalificeret sig selv. Det er simpelt hen det mest absurde teater, jeg har deltaget i i de 10 år, jeg har siddet i Folketinget.

Så er der vist ikke flere korte bemærkninger.
     Så er det hr. Troels Lund Poulsen som ordfører.

Så er der vist ikke flere korte bemærkninger.
     Så er det hr. Troels Lund Poulsen som ordfører.

I Venstre er vi optaget af, hvordan udviklingen i Irak forløber, og derfor kan vi konstatere, at det på baggrund af SF's forespørgsel endnu en gang er muligt at diskutere tingenes tilstand. For det første kan vi konstatere, at terrorvirksomheden
i Irak optrappes, efterhånden som vi nærmer os de afgørende situationer og begivenheder, hvor man skal tage stilling til den fremtidige magtfordeling i Irak f.eks. i forbindelse med det forestående valg, simpelt hen fordi der er terrorgrupper, fundamentalistiske grupper, som ønsker at stoppe processen frem mod valg. Derfor er det noget, som man også skal være opmærksom på i den debat, vi har her i dag. For det andet mener jeg, at det er helt ude af proportioner med virkeligheden at fremstille det, som om Irakkrigen skulle være en udløsende årsag til terrorisme. Allerede før Irakkrigen iværksatte Al-Qaeda jo terroraktioner rundtomkring i verden, mest spektakulært den 11. september 2001 i New York og i Washington. Men vi har også før været vidne til Al-Qaeda-aktioner i Tunesien, i Kenya, i Pakistan og også på Bali. Det er alt sammen noget, som ikke har haft nogen sammenhæng med den forestående og igangværende konflikt, som vi har i Irak. For det tredje synes jeg, der er en foruroligende tendens til, at en hel del mennesker ikke stiller sig selv det spørgsmål, hvem der i øjeblikket ønsker at skabe uro og ustabilitet gennem deres terrorvirksomhed i Irak. Jeg vil i dag gerne slå meget klart fast, at når koalitionsstyrkerne i disse dage og uger kæmper hårdt for at skabe ro i forbindelse med afholdelserne af de første frie valg i Irak den 30. januar, er det hverken oprørere eller frihedskæmpere, de kæmper imod. Det er derimod ekstremistiske grupper. Det er grupper, som måske har været tilhængere af eller er tilhængere af den styrtede diktator Saddam Hussein. Det er udefrakommende individer og terrorgrupper, som bestemt ikke ønsker, at Irak skal udvikle sig til at blive et frit, moderne og demokratisk samfund. Det er middelalderlige kræfter, som ønsker, at gamle fundamentalistiske regler skal gælde igen, og at der skal være et mørke over det Irak, som vi ser blive skabt nu.

     Det er alle dem, som ikke ønsker, at Irak skal stå som et lysende eksempel for de andre lande i Mellemøsten, som også har brug for, at man får indført demokrati. Det er alle kræfter, som gennem terror prøver at dræbe uskyldige mennesker.
     Lige før jul kunne vi også erfare, at Al-Qaeda i en båndoptagelse klart gav udtryk for, at de irakere, som stemmer, er vantro og fraskriver sig deres store gud. Derudover kunne vi også konstatere, at man nu fra Al-Qaedas side klart forsøger at sætte en ny dagsorden ved klart og målrettet at være aktive i kampen i Irak.
     Min pointe med det er, at Al-Qaeda-folkene tilsyneladende er stærkt involverede i de kampe, som foregår
i Irak. De hader alt, hvad der har med vestlig levevis og kultur at gøre, og derfor har de nu fundet en mulig anledning til at rekvirere og også engagere nye grupper i Irak, som ønsker at bekæmpe den koalitionsenhed, som vi har, og som Danmark støtter. Hvordan vi skal udvikle os i de kommende år, også over for den kommende terrortrussel, er det meget svært for mig at give et eksakt bud på, men jeg må tilslutte mig det, som statsministeren og udenrigsministeren har sagt i deres besvarelse, hvilket fint dækker Venstres holdning. Vi må sige, at der allerede i dag bliver gjort meget. Det arabiske initiativ er jo netop en satsning med henblik på at være med til at fremme og modernisere demokrati i den arabiske verden. Derudover kan vi også konstatere, at et frit Irak også hænger sammen med, at man generelt i Mellemøsten koncentrerer sig om at skabe nogle nye og varige perspektiver for fred. Derfor kan vi også kun hilse den udvikling velkommen, vi har set i Mellemøsten gennem den seneste uge, bl.a. i form af valg af ny leder for det palæstinensiske selvstyreområde og også i form af den nye brede regering, der er etableret i Israel. Vi er klar til at fortsætte ad demokratiets vej. Vi er klar til at være med til at sikre, at valghandlingen kan blive afholdt, for for Venstre er det afgørende, at det ikke er terroristerne, der får lov til at sætte dagsordenen. For Venstre er det afgørende, at man ikke kan bombe sig til politisk indflydelse, og derfor er det også vigtigt for Venstre, at vi fastholder det fokus, som der allerede er sat på Irak, og at vi dermed også bliver ved med at følge det spor, som er så nødvendigt, for at Irak bliver et samfund, hvor demokratiet får lov til at råde.

Nu ved jeg selvfølgelig ikke, om de, der har skrevet vurderingen i Forsvarets Efterretningstjenestes rapport, selv har været i Irak, og det er klart, at jeg derfor ikke i medfør af den forrige debat ved, om de ifølge Venstres folk her i Folketingssalen overhovedet har nogen ret til at ytre sig. Men i modsætning til hr. Troels Lund Poulsens vurdering af, at det er nogle få, der udgør oprøret og modstanden, betegner man det i Forsvarets Efterretningstjenestes rapport således:
     »Motiverne for deltagelse i modstandskampen skal bl.a. findes i frustration over økonomisk ruin, ønske om blodhævn efter nære familiemedlemmers død, eller irakisk/arabisk nationalisme«.
     Det er jo et helt andet billede, end at det er religiøse fanatikere. Det her er et billede af en skuffet civilbefolkning, der er presset socialt, og hvor mange har fået dræbt pårørende.
     Jeg vil spørge: Er det, fordi Forsvarets Efterretningstjenestes folk, der har skrevet det her, ikke har været i Irak, at de ikke har den samme præcise viden som hr. Troels Lund Poulsen?

Nu ved jeg selvfølgelig ikke, om de, der har skrevet vurderingen i Forsvarets Efterretningstjenestes rapport, selv har været i Irak, og det er klart, at jeg derfor ikke i medfør af den forrige debat ved, om de ifølge Venstres folk her i Folketingssalen overhovedet har nogen ret til at ytre sig. Men i modsætning til hr. Troels Lund Poulsens vurdering af, at det er nogle få, der udgør oprøret og modstanden, betegner man det i Forsvarets Efterretningstjenestes rapport således:
     »Motiverne for deltagelse i modstandskampen skal bl.a. findes i frustration over økonomisk ruin, ønske om blodhævn efter nære familiemedlemmers død, eller irakisk/arabisk nationalisme«.
     Det er jo et helt andet billede, end at det er religiøse fanatikere. Det her er et billede af en skuffet civilbefolkning, der er presset socialt, og hvor mange har fået dræbt pårørende.
     Jeg vil spørge: Er det, fordi Forsvarets Efterretningstjenestes folk, der har skrevet det her, ikke har været i Irak, at de ikke har den samme præcise viden som hr. Troels Lund Poulsen?

Jeg går selvfølgelig ud fra, at Forsvarets Efterretningstjeneste som en helt naturlig ting leverer pålidelige og troværdige oplysninger. Jeg vil blot i den forbindelse læse lidt op af en anden del af rapporten, som hr. Villy Søvndal glemte at læse op, nemlig følgende:
     Sunniekstremistiske terrorgrupper har en bredere islamisk dagsorden med deres modstandskamp end de nationalistiske sunnitiske grupper.
     Med det vil jeg sige til hr. Villy Søvndal, at det, som vi oplever nu, er, at der desværre er en klar dagsorden fra grupper, som ønsker, at irakerne ikke skal have det første frie valg. Og hvorfor så det? Netop fordi det, hvis der bliver afholdt det første frie valg i Irak den 30. januar og det forløber tilfredsstillende, så bliver dybt problematisk for de kommende terrorgrupper og også for de grupper af personer, der ønsker at blive ved med at have terrorvirksomhed, at blive ved med at fastholde den modstand. Det er netop det, som de frygter, og derfor er det så vigtigt, at man gennemfører det frie valg.

Jeg går selvfølgelig ud fra, at Forsvarets Efterretningstjeneste som en helt naturlig ting leverer pålidelige og troværdige oplysninger. Jeg vil blot i den forbindelse læse lidt op af en anden del af rapporten, som hr. Villy Søvndal glemte at læse op, nemlig følgende:
     Sunniekstremistiske terrorgrupper har en bredere islamisk dagsorden med deres modstandskamp end de nationalistiske sunnitiske grupper.
     Med det vil jeg sige til hr. Villy Søvndal, at det, som vi oplever nu, er, at der desværre er en klar dagsorden fra grupper, som ønsker, at irakerne ikke skal have det første frie valg. Og hvorfor så det? Netop fordi det, hvis der bliver afholdt det første frie valg i Irak den 30. januar og det forløber tilfredsstillende, så bliver dybt problematisk for de kommende terrorgrupper og også for de grupper af personer, der ønsker at blive ved med at have terrorvirksomhed, at blive ved med at fastholde den modstand. Det er netop det, som de frygter, og derfor er det så vigtigt, at man gennemfører det frie valg.

Jeg har brug for et meget enkelt svar fra hr. Troels Lund Poulsen. Er vi efter Venstres opfattelse i en situation, hvor modstanden bliver mindre, eller er vi i en situation, hvor modstanden forøges? Og er det et rigtigt billede, der tegnes af lederen af irakisk efterretningstjeneste - han har i hvert fald været i Irak, han bor der - når han siger, at modstanden
i dag udgøres af 200.000 mennesker, hvilket er ti gange flere, end hvad amerikanerne i oktober måned gættede på, nemlig at det var 20.000?

Er det et rigtigt billede af modstanden, at den udgøres af
200.000, som chefen for den irakiske efterretningstjeneste siger? Spurgte man om det, da man besøgte Irak?

Jeg har brug for et meget enkelt svar fra hr. Troels Lund Poulsen. Er vi efter Venstres opfattelse i en situation, hvor modstanden bliver mindre, eller er vi i en situation, hvor modstanden forøges? Og er det et rigtigt billede, der tegnes af lederen af irakisk efterretningstjeneste - han har i hvert fald været i Irak, han bor der - når han siger, at modstanden
i dag udgøres af 200.000 mennesker, hvilket er ti gange flere, end hvad amerikanerne i oktober måned gættede på, nemlig at det var 20.000?

Er det et rigtigt billede af modstanden, at den udgøres af
200.000, som chefen for den irakiske efterretningstjeneste siger? Spurgte man om det, da man besøgte Irak?

Jeg kan jo desværre kun igen beklage, at hr. Villy Søvndal på baggrund af en meget presset kalender ikke havde mulighed for at stille de her spørgsmål i Irak, for havde hr. Villy Søvndal haft mulighed for det, så havde han jo også haft mulighed for at have en dialog med de kræfter i den sydlige del af Irak, som kunne være med til at give hr. Villy Søvndal et nuanceret svar.
     Men det er jo ganske korrekt, at der findes 1 pct. i Irak, som ønsker at være med til at bombe samfundet væk fra demokrati. Det er jo den gruppe, som vi nu skal sørge for ikke får lov til at bestemme over de 99 pct. andre. Og det er meget, meget vigtigt, at man holder politisk fokus på det, og det er afgørende for Venstre, at vi sikrer os, at det ikke er de ekstremistiske grupper, som får lov til at løbe af med sejren, men at det er den brede befolkning, som får adgang til demokrati.
     Det ville hr. Villy Søvndal også let kunne have fået adgang til, hvis han havde haft mulighed for at deltage i turen, som jeg mener var yderst relevant, når man sidder i Folketinget, og når man også er medlem af Det Udenrigspolitiske Nævn.

Jeg kan jo desværre kun igen beklage, at hr. Villy Søvndal på baggrund af en meget presset kalender ikke havde mulighed for at stille de her spørgsmål i Irak, for havde hr. Villy Søvndal haft mulighed for det, så havde han jo også haft mulighed for at have en dialog med de kræfter i den sydlige del af Irak, som kunne være med til at give hr. Villy Søvndal et nuanceret svar.
     Men det er jo ganske korrekt, at der findes 1 pct. i Irak, som ønsker at være med til at bombe samfundet væk fra demokrati. Det er jo den gruppe, som vi nu skal sørge for ikke får lov til at bestemme over de 99 pct. andre. Og det er meget, meget vigtigt, at man holder politisk fokus på det, og det er afgørende for Venstre, at vi sikrer os, at det ikke er de ekstremistiske grupper, som får lov til at løbe af med sejren, men at det er den brede befolkning, som får adgang til demokrati.
     Det ville hr. Villy Søvndal også let kunne have fået adgang til, hvis han havde haft mulighed for at deltage i turen, som jeg mener var yderst relevant, når man sidder i Folketinget, og når man også er medlem af Det Udenrigspolitiske Nævn.

Jeg lyttede meget omhyggeligt til statsministeren, og jeg lyttede meget omhyggeligt til udenrigsministeren, og så lyttede jeg også meget omhyggeligt til Venstres ordfører, for jeg synes jo egentlig, at spørgsmålet, der er stillet i denne her forespørgsel, er relativt simpelt. Så vidt jeg kan læse oppe på tavlen, står der, om krigen mod Irak har formindsket terrortruslen. Og der er ligesom tre muligheder:
Man kan svare nej, man kan svare ved ikke, eller man kan svare ja. Altså vanskeligere er det jo ikke. Og så kan man bagefter nuancere og snakke udenom, men hvis man skal forholde sig til forespørgslen her, så er der sådan grundlæggende set de tre muligheder.
     Jeg hørte ikke hverken statsministeren eller udenrigsministeren besvare spørgsmålet. Jeg hørte sådan set heller ikke Venstres ordfører besvare spørgsmålet, så derfor, da der nu ikke er så lang tid under de korte bemærkninger:
Kunne vi få et ja, et nej eller et ved ikke.

Jeg lyttede meget omhyggeligt til statsministeren, og jeg lyttede meget omhyggeligt til udenrigsministeren, og så lyttede jeg også meget omhyggeligt til Venstres ordfører, for jeg synes jo egentlig, at spørgsmålet, der er stillet i denne her forespørgsel, er relativt simpelt. Så vidt jeg kan læse oppe på tavlen, står der, om krigen mod Irak har formindsket terrortruslen. Og der er ligesom tre muligheder:
Man kan svare nej, man kan svare ved ikke, eller man kan svare ja. Altså vanskeligere er det jo ikke. Og så kan man bagefter nuancere og snakke udenom, men hvis man skal forholde sig til forespørgslen her, så er der sådan grundlæggende set de tre muligheder.
     Jeg hørte ikke hverken statsministeren eller udenrigsministeren besvare spørgsmålet. Jeg hørte sådan set heller ikke Venstres ordfører besvare spørgsmålet, så derfor, da der nu ikke er så lang tid under de korte bemærkninger:
Kunne vi få et ja, et nej eller et ved ikke.

Det kan man sagtens, og hvis hr. Søren Søndergaard havde lyttet specielt intensivt til min ordførertale, havde det også været muligt. Men det, som er sket, er jo, at situationen i Irak har været med til at gøre, at vi har oplevet klare fremskridt gennem de seneste næsten 2 år, hvor Saddam Hussein ikke har haft magten.
     Vi oplever nu en situation, hvor terroren tilspidses, men det, som har været hele omdrejningspunktet og er hele omdrejningspunktet, er jo også det svar, som jeg gav til hr. Villy Søvndal umiddelbart før hr. Søren Søndergaards spørgsmål, som går ud på, at sikrer vi de frie valgs afholdelse, så er vi også med til at sikre på sigt, at terroristerne får sværere ved at rekvirere og også skabe opbakning til deres aktiviteter, for på den måde smuldrer deres grundlag.
     Så ja, på sigt får vi en klar forbedring af situationen
i Irak. I øjeblikket oplever vi nogle udfordringer i forbindelse med afholdelse af valget, fordi de her grupper selvfølgelig ønsker at forhindre demokratiets indførelse.

Det kan man sagtens, og hvis hr. Søren Søndergaard havde lyttet specielt intensivt til min ordførertale, havde det også været muligt. Men det, som er sket, er jo, at situationen i Irak har været med til at gøre, at vi har oplevet klare fremskridt gennem de seneste næsten 2 år, hvor Saddam Hussein ikke har haft magten.
     Vi oplever nu en situation, hvor terroren tilspidses, men det, som har været hele omdrejningspunktet og er hele omdrejningspunktet, er jo også det svar, som jeg gav til hr. Villy Søvndal umiddelbart før hr. Søren Søndergaards spørgsmål, som går ud på, at sikrer vi de frie valgs afholdelse, så er vi også med til at sikre på sigt, at terroristerne får sværere ved at rekvirere og også skabe opbakning til deres aktiviteter, for på den måde smuldrer deres grundlag.
     Så ja, på sigt får vi en klar forbedring af situationen
i Irak. I øjeblikket oplever vi nogle udfordringer i forbindelse med afholdelse af valget, fordi de her grupper selvfølgelig ønsker at forhindre demokratiets indførelse.

Troels Lund Poulsen ville gerne, men gjorde det så ikke. Vi prøver én gang til, ikke på sigt osv. Spørgsmålet lyder: Har krigen mod Irak formindsket terrortruslen? Der er tre muligheder: ja, nej, ved ikke.
     Jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor hr. Troels Lund Poulsen skal bruge så meget tid til at snakke udenom og snakke om på sigt og engang, og hvad der er sket før. Spørgsmålet er enkelt: Har det formindsket terrortruslen? Ja. Har det ikke formindsket terrortruslen? Nej. Ved hr. Troels Lund Poulsen det ikke? Ved ikke. Ét eneste ord fra Venstre, ét eneste ord i en debat, man har haft 2 år til at forberede sig på, bare ét eneste ord, ikke andet. Kan vi få det ord?

Troels Lund Poulsen ville gerne, men gjorde det så ikke. Vi prøver én gang til, ikke på sigt osv. Spørgsmålet lyder: Har krigen mod Irak formindsket terrortruslen? Der er tre muligheder: ja, nej, ved ikke.
     Jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor hr. Troels Lund Poulsen skal bruge så meget tid til at snakke udenom og snakke om på sigt og engang, og hvad der er sket før. Spørgsmålet er enkelt: Har det formindsket terrortruslen? Ja. Har det ikke formindsket terrortruslen? Nej. Ved hr. Troels Lund Poulsen det ikke? Ved ikke. Ét eneste ord fra Venstre, ét eneste ord i en debat, man har haft 2 år til at forberede sig på, bare ét eneste ord, ikke andet. Kan vi få det ord?

Så må jeg sige til hr. Søren Søndergaard, at vi jo ikke har haft 2 år til at diskutere den her forespørgsel. Den blev vist fremsat for et par måneder siden, så det er jo ikke rigtigt, som hr. Søren Søndergaard siger, at jeg har haft 2 år til at forberede mig, det ved hr. Søren Søndergaard jo også godt.
     Men så for at svare meget klart, hvilket forhåbentlig er så klart, at hr. Søren Søndergaard også forstår det, vil jeg sige, at jeg jo for det første i min ordførertale var klart inde på, at de terroraktioner, vi ser rundt om i verden, kendte vi også til før krigen, før afsætningen af Saddam Hussein. Men det, som står tilbage, er jo, som statsministeren også var inde på, at det jo ikke var terrorvirksomheden, som var baggrund for den danske beslutning.
     Det, vi kan konstatere i forbindelse med Saddam Husseins styre, som jeg også er helt overbevist om at hr. Søren Søndergaard klart kan huske, er, at Saddam Hussein jo var med til at finansiere penge til de palæstinensiske selvstyreområder, at han var med til at finansiere, når nogle sprængte sig selv i luften, sådan at de, der så blev efterladt, fik penge fra Saddam Hussein. Og det er da, hvad jeg vil karakterisere som international terrorisme. Det er der blevet sat en stopper for nu, og det glæder jeg mig over.

Så må jeg sige til hr. Søren Søndergaard, at vi jo ikke har haft 2 år til at diskutere den her forespørgsel. Den blev vist fremsat for et par måneder siden, så det er jo ikke rigtigt, som hr. Søren Søndergaard siger, at jeg har haft 2 år til at forberede mig, det ved hr. Søren Søndergaard jo også godt.
     Men så for at svare meget klart, hvilket forhåbentlig er så klart, at hr. Søren Søndergaard også forstår det, vil jeg sige, at jeg jo for det første i min ordførertale var klart inde på, at de terroraktioner, vi ser rundt om i verden, kendte vi også til før krigen, før afsætningen af Saddam Hussein. Men det, som står tilbage, er jo, som statsministeren også var inde på, at det jo ikke var terrorvirksomheden, som var baggrund for den danske beslutning.
     Det, vi kan konstatere i forbindelse med Saddam Husseins styre, som jeg også er helt overbevist om at hr. Søren Søndergaard klart kan huske, er, at Saddam Hussein jo var med til at finansiere penge til de palæstinensiske selvstyreområder, at han var med til at finansiere, når nogle sprængte sig selv i luften, sådan at de, der så blev efterladt, fik penge fra Saddam Hussein. Og det er da, hvad jeg vil karakterisere som international terrorisme. Det er der blevet sat en stopper for nu, og det glæder jeg mig over.

Tak til hr. Troels Lund Poulsen. Den næste ordfører er hr. Jeppe Kofod.

Tak til hr. Troels Lund Poulsen. Den næste ordfører er hr. Jeppe Kofod.

I Venstre er vi optaget af, hvordan udviklingen i Irak forløber, og derfor kan vi konstatere, at det på baggrund af SF's forespørgsel endnu en gang er muligt at diskutere tingenes tilstand. For det første kan vi konstatere, at terrorvirksomheden
i Irak optrappes, efterhånden som vi nærmer os de afgørende situationer og begivenheder, hvor man skal tage stilling til den fremtidige magtfordeling i Irak f.eks. i forbindelse med det forestående valg, simpelt hen fordi der er terrorgrupper, fundamentalistiske grupper, som ønsker at stoppe processen frem mod valg. Derfor er det noget, som man også skal være opmærksom på i den debat, vi har her i dag. For det andet mener jeg, at det er helt ude af proportioner med virkeligheden at fremstille det, som om Irakkrigen skulle være en udløsende årsag til terrorisme. Allerede før Irakkrigen iværksatte Al-Qaeda jo terroraktioner rundtomkring i verden, mest spektakulært den 11. september 2001 i New York og i Washington. Men vi har også før været vidne til Al-Qaeda-aktioner i Tunesien, i Kenya, i Pakistan og også på Bali. Det er alt sammen noget, som ikke har haft nogen sammenhæng med den forestående og igangværende konflikt, som vi har i Irak. For det tredje synes jeg, der er en foruroligende tendens til, at en hel del mennesker ikke stiller sig selv det spørgsmål, hvem der i øjeblikket ønsker at skabe uro og ustabilitet gennem deres terrorvirksomhed i Irak. Jeg vil i dag gerne slå meget klart fast, at når koalitionsstyrkerne i disse dage og uger kæmper hårdt for at skabe ro i forbindelse med afholdelserne af de første frie valg i Irak den 30. januar, er det hverken oprørere eller frihedskæmpere, de kæmper imod. Det er derimod ekstremistiske grupper. Det er grupper, som måske har været tilhængere af eller er tilhængere af den styrtede diktator Saddam Hussein. Det er udefrakommende individer og terrorgrupper, som bestemt ikke ønsker, at Irak skal udvikle sig til at blive et frit, moderne og demokratisk samfund. Det er middelalderlige kræfter, som ønsker, at gamle fundamentalistiske regler skal gælde igen, og at der skal være et mørke over det Irak, som vi ser blive skabt nu.

     Det er alle dem, som ikke ønsker, at Irak skal stå som et lysende eksempel for de andre lande i Mellemøsten, som også har brug for, at man får indført demokrati. Det er alle kræfter, som gennem terror prøver at dræbe uskyldige mennesker.
     Lige før jul kunne vi også erfare, at Al-Qaeda i en båndoptagelse klart gav udtryk for, at de irakere, som stemmer, er vantro og fraskriver sig deres store gud. Derudover kunne vi også konstatere, at man nu fra Al-Qaedas side klart forsøger at sætte en ny dagsorden ved klart og målrettet at være aktive i kampen i Irak.
     Min pointe med det er, at Al-Qaeda-folkene tilsyneladende er stærkt involverede i de kampe, som foregår
i Irak. De hader alt, hvad der har med vestlig levevis og kultur at gøre, og derfor har de nu fundet en mulig anledning til at rekvirere og også engagere nye grupper i Irak, som ønsker at bekæmpe den koalitionsenhed, som vi har, og som Danmark støtter. Hvordan vi skal udvikle os i de kommende år, også over for den kommende terrortrussel, er det meget svært for mig at give et eksakt bud på, men jeg må tilslutte mig det, som statsministeren og udenrigsministeren har sagt i deres besvarelse, hvilket fint dækker Venstres holdning. Vi må sige, at der allerede i dag bliver gjort meget. Det arabiske initiativ er jo netop en satsning med henblik på at være med til at fremme og modernisere demokrati i den arabiske verden. Derudover kan vi også konstatere, at et frit Irak også hænger sammen med, at man generelt i Mellemøsten koncentrerer sig om at skabe nogle nye og varige perspektiver for fred. Derfor kan vi også kun hilse den udvikling velkommen, vi har set i Mellemøsten gennem den seneste uge, bl.a. i form af valg af ny leder for det palæstinensiske selvstyreområde og også i form af den nye brede regering, der er etableret i Israel. Vi er klar til at fortsætte ad demokratiets vej. Vi er klar til at være med til at sikre, at valghandlingen kan blive afholdt, for for Venstre er det afgørende, at det ikke er terroristerne, der får lov til at sætte dagsordenen. For Venstre er det afgørende, at man ikke kan bombe sig til politisk indflydelse, og derfor er det også vigtigt for Venstre, at vi fastholder det fokus, som der allerede er sat på Irak, og at vi dermed også bliver ved med at følge det spor, som er så nødvendigt, for at Irak bliver et samfund, hvor demokratiet får lov til at råde.

Nu ved jeg selvfølgelig ikke, om de, der har skrevet vurderingen i Forsvarets Efterretningstjenestes rapport, selv har været i Irak, og det er klart, at jeg derfor ikke i medfør af den forrige debat ved, om de ifølge Venstres folk her i Folketingssalen overhovedet har nogen ret til at ytre sig. Men i modsætning til hr. Troels Lund Poulsens vurdering af, at det er nogle få, der udgør oprøret og modstanden, betegner man det i Forsvarets Efterretningstjenestes rapport således:
     »Motiverne for deltagelse i modstandskampen skal bl.a. findes i frustration over økonomisk ruin, ønske om blodhævn efter nære familiemedlemmers død, eller irakisk/arabisk nationalisme«.
     Det er jo et helt andet billede, end at det er religiøse fanatikere. Det her er et billede af en skuffet civilbefolkning, der er presset socialt, og hvor mange har fået dræbt pårørende.
     Jeg vil spørge: Er det, fordi Forsvarets Efterretningstjenestes folk, der har skrevet det her, ikke har været i Irak, at de ikke har den samme præcise viden som hr. Troels Lund Poulsen?

Nu ved jeg selvfølgelig ikke, om de, der har skrevet vurderingen i Forsvarets Efterretningstjenestes rapport, selv har været i Irak, og det er klart, at jeg derfor ikke i medfør af den forrige debat ved, om de ifølge Venstres folk her i Folketingssalen overhovedet har nogen ret til at ytre sig. Men i modsætning til hr. Troels Lund Poulsens vurdering af, at det er nogle få, der udgør oprøret og modstanden, betegner man det i Forsvarets Efterretningstjenestes rapport således:
     »Motiverne for deltagelse i modstandskampen skal bl.a. findes i frustration over økonomisk ruin, ønske om blodhævn efter nære familiemedlemmers død, eller irakisk/arabisk nationalisme«.
     Det er jo et helt andet billede, end at det er religiøse fanatikere. Det her er et billede af en skuffet civilbefolkning, der er presset socialt, og hvor mange har fået dræbt pårørende.
     Jeg vil spørge: Er det, fordi Forsvarets Efterretningstjenestes folk, der har skrevet det her, ikke har været i Irak, at de ikke har den samme præcise viden som hr. Troels Lund Poulsen?

Jeg går selvfølgelig ud fra, at Forsvarets Efterretningstjeneste som en helt naturlig ting leverer pålidelige og troværdige oplysninger. Jeg vil blot i den forbindelse læse lidt op af en anden del af rapporten, som hr. Villy Søvndal glemte at læse op, nemlig følgende:
     Sunniekstremistiske terrorgrupper har en bredere islamisk dagsorden med deres modstandskamp end de nationalistiske sunnitiske grupper.
     Med det vil jeg sige til hr. Villy Søvndal, at det, som vi oplever nu, er, at der desværre er en klar dagsorden fra grupper, som ønsker, at irakerne ikke skal have det første frie valg. Og hvorfor så det? Netop fordi det, hvis der bliver afholdt det første frie valg i Irak den 30. januar og det forløber tilfredsstillende, så bliver dybt problematisk for de kommende terrorgrupper og også for de grupper af personer, der ønsker at blive ved med at have terrorvirksomhed, at blive ved med at fastholde den modstand. Det er netop det, som de frygter, og derfor er det så vigtigt, at man gennemfører det frie valg.

Jeg går selvfølgelig ud fra, at Forsvarets Efterretningstjeneste som en helt naturlig ting leverer pålidelige og troværdige oplysninger. Jeg vil blot i den forbindelse læse lidt op af en anden del af rapporten, som hr. Villy Søvndal glemte at læse op, nemlig følgende:
     Sunniekstremistiske terrorgrupper har en bredere islamisk dagsorden med deres modstandskamp end de nationalistiske sunnitiske grupper.
     Med det vil jeg sige til hr. Villy Søvndal, at det, som vi oplever nu, er, at der desværre er en klar dagsorden fra grupper, som ønsker, at irakerne ikke skal have det første frie valg. Og hvorfor så det? Netop fordi det, hvis der bliver afholdt det første frie valg i Irak den 30. januar og det forløber tilfredsstillende, så bliver dybt problematisk for de kommende terrorgrupper og også for de grupper af personer, der ønsker at blive ved med at have terrorvirksomhed, at blive ved med at fastholde den modstand. Det er netop det, som de frygter, og derfor er det så vigtigt, at man gennemfører det frie valg.

Jeg har brug for et meget enkelt svar fra hr. Troels Lund Poulsen. Er vi efter Venstres opfattelse i en situation, hvor modstanden bliver mindre, eller er vi i en situation, hvor modstanden forøges? Og er det et rigtigt billede, der tegnes af lederen af irakisk efterretningstjeneste - han har i hvert fald været i Irak, han bor der - når han siger, at modstanden
i dag udgøres af 200.000 mennesker, hvilket er ti gange flere, end hvad amerikanerne i oktober måned gættede på, nemlig at det var 20.000?

Er det et rigtigt billede af modstanden, at den udgøres af
200.000, som chefen for den irakiske efterretningstjeneste siger? Spurgte man om det, da man besøgte Irak?

Jeg har brug for et meget enkelt svar fra hr. Troels Lund Poulsen. Er vi efter Venstres opfattelse i en situation, hvor modstanden bliver mindre, eller er vi i en situation, hvor modstanden forøges? Og er det et rigtigt billede, der tegnes af lederen af irakisk efterretningstjeneste - han har i hvert fald været i Irak, han bor der - når han siger, at modstanden
i dag udgøres af 200.000 mennesker, hvilket er ti gange flere, end hvad amerikanerne i oktober måned gættede på, nemlig at det var 20.000?

Er det et rigtigt billede af modstanden, at den udgøres af
200.000, som chefen for den irakiske efterretningstjeneste siger? Spurgte man om det, da man besøgte Irak?

Jeg kan jo desværre kun igen beklage, at hr. Villy Søvndal på baggrund af en meget presset kalender ikke havde mulighed for at stille de her spørgsmål i Irak, for havde hr. Villy Søvndal haft mulighed for det, så havde han jo også haft mulighed for at have en dialog med de kræfter i den sydlige del af Irak, som kunne være med til at give hr. Villy Søvndal et nuanceret svar.
     Men det er jo ganske korrekt, at der findes 1 pct. i Irak, som ønsker at være med til at bombe samfundet væk fra demokrati. Det er jo den gruppe, som vi nu skal sørge for ikke får lov til at bestemme over de 99 pct. andre. Og det er meget, meget vigtigt, at man holder politisk fokus på det, og det er afgørende for Venstre, at vi sikrer os, at det ikke er de ekstremistiske grupper, som får lov til at løbe af med sejren, men at det er den brede befolkning, som får adgang til demokrati.
     Det ville hr. Villy Søvndal også let kunne have fået adgang til, hvis han havde haft mulighed for at deltage i turen, som jeg mener var yderst relevant, når man sidder i Folketinget, og når man også er medlem af Det Udenrigspolitiske Nævn.

Jeg kan jo desværre kun igen beklage, at hr. Villy Søvndal på baggrund af en meget presset kalender ikke havde mulighed for at stille de her spørgsmål i Irak, for havde hr. Villy Søvndal haft mulighed for det, så havde han jo også haft mulighed for at have en dialog med de kræfter i den sydlige del af Irak, som kunne være med til at give hr. Villy Søvndal et nuanceret svar.
     Men det er jo ganske korrekt, at der findes 1 pct. i Irak, som ønsker at være med til at bombe samfundet væk fra demokrati. Det er jo den gruppe, som vi nu skal sørge for ikke får lov til at bestemme over de 99 pct. andre. Og det er meget, meget vigtigt, at man holder politisk fokus på det, og det er afgørende for Venstre, at vi sikrer os, at det ikke er de ekstremistiske grupper, som får lov til at løbe af med sejren, men at det er den brede befolkning, som får adgang til demokrati.
     Det ville hr. Villy Søvndal også let kunne have fået adgang til, hvis han havde haft mulighed for at deltage i turen, som jeg mener var yderst relevant, når man sidder i Folketinget, og når man også er medlem af Det Udenrigspolitiske Nævn.

Jeg lyttede meget omhyggeligt til statsministeren, og jeg lyttede meget omhyggeligt til udenrigsministeren, og så lyttede jeg også meget omhyggeligt til Venstres ordfører, for jeg synes jo egentlig, at spørgsmålet, der er stillet i denne her forespørgsel, er relativt simpelt. Så vidt jeg kan læse oppe på tavlen, står der, om krigen mod Irak har formindsket terrortruslen. Og der er ligesom tre muligheder:
Man kan svare nej, man kan svare ved ikke, eller man kan svare ja. Altså vanskeligere er det jo ikke. Og så kan man bagefter nuancere og snakke udenom, men hvis man skal forholde sig til forespørgslen her, så er der sådan grundlæggende set de tre muligheder.
     Jeg hørte ikke hverken statsministeren eller udenrigsministeren besvare spørgsmålet. Jeg hørte sådan set heller ikke Venstres ordfører besvare spørgsmålet, så derfor, da der nu ikke er så lang tid under de korte bemærkninger:
Kunne vi få et ja, et nej eller et ved ikke.

Jeg lyttede meget omhyggeligt til statsministeren, og jeg lyttede meget omhyggeligt til udenrigsministeren, og så lyttede jeg også meget omhyggeligt til Venstres ordfører, for jeg synes jo egentlig, at spørgsmålet, der er stillet i denne her forespørgsel, er relativt simpelt. Så vidt jeg kan læse oppe på tavlen, står der, om krigen mod Irak har formindsket terrortruslen. Og der er ligesom tre muligheder:
Man kan svare nej, man kan svare ved ikke, eller man kan svare ja. Altså vanskeligere er det jo ikke. Og så kan man bagefter nuancere og snakke udenom, men hvis man skal forholde sig til forespørgslen her, så er der sådan grundlæggende set de tre muligheder.
     Jeg hørte ikke hverken statsministeren eller udenrigsministeren besvare spørgsmålet. Jeg hørte sådan set heller ikke Venstres ordfører besvare spørgsmålet, så derfor, da der nu ikke er så lang tid under de korte bemærkninger:
Kunne vi få et ja, et nej eller et ved ikke.

Det kan man sagtens, og hvis hr. Søren Søndergaard havde lyttet specielt intensivt til min ordførertale, havde det også været muligt. Men det, som er sket, er jo, at situationen i Irak har været med til at gøre, at vi har oplevet klare fremskridt gennem de seneste næsten 2 år, hvor Saddam Hussein ikke har haft magten.
     Vi oplever nu en situation, hvor terroren tilspidses, men det, som har været hele omdrejningspunktet og er hele omdrejningspunktet, er jo også det svar, som jeg gav til hr. Villy Søvndal umiddelbart før hr. Søren Søndergaards spørgsmål, som går ud på, at sikrer vi de frie valgs afholdelse, så er vi også med til at sikre på sigt, at terroristerne får sværere ved at rekvirere og også skabe opbakning til deres aktiviteter, for på den måde smuldrer deres grundlag.
     Så ja, på sigt får vi en klar forbedring af situationen
i Irak. I øjeblikket oplever vi nogle udfordringer i forbindelse med afholdelse af valget, fordi de her grupper selvfølgelig ønsker at forhindre demokratiets indførelse.

Det kan man sagtens, og hvis hr. Søren Søndergaard havde lyttet specielt intensivt til min ordførertale, havde det også været muligt. Men det, som er sket, er jo, at situationen i Irak har været med til at gøre, at vi har oplevet klare fremskridt gennem de seneste næsten 2 år, hvor Saddam Hussein ikke har haft magten.
     Vi oplever nu en situation, hvor terroren tilspidses, men det, som har været hele omdrejningspunktet og er hele omdrejningspunktet, er jo også det svar, som jeg gav til hr. Villy Søvndal umiddelbart før hr. Søren Søndergaards spørgsmål, som går ud på, at sikrer vi de frie valgs afholdelse, så er vi også med til at sikre på sigt, at terroristerne får sværere ved at rekvirere og også skabe opbakning til deres aktiviteter, for på den måde smuldrer deres grundlag.
     Så ja, på sigt får vi en klar forbedring af situationen
i Irak. I øjeblikket oplever vi nogle udfordringer i forbindelse med afholdelse af valget, fordi de her grupper selvfølgelig ønsker at forhindre demokratiets indførelse.

Troels Lund Poulsen ville gerne, men gjorde det så ikke. Vi prøver én gang til, ikke på sigt osv. Spørgsmålet lyder: Har krigen mod Irak formindsket terrortruslen? Der er tre muligheder: ja, nej, ved ikke.
     Jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor hr. Troels Lund Poulsen skal bruge så meget tid til at snakke udenom og snakke om på sigt og engang, og hvad der er sket før. Spørgsmålet er enkelt: Har det formindsket terrortruslen? Ja. Har det ikke formindsket terrortruslen? Nej. Ved hr. Troels Lund Poulsen det ikke? Ved ikke. Ét eneste ord fra Venstre, ét eneste ord i en debat, man har haft 2 år til at forberede sig på, bare ét eneste ord, ikke andet. Kan vi få det ord?

Troels Lund Poulsen ville gerne, men gjorde det så ikke. Vi prøver én gang til, ikke på sigt osv. Spørgsmålet lyder: Har krigen mod Irak formindsket terrortruslen? Der er tre muligheder: ja, nej, ved ikke.
     Jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor hr. Troels Lund Poulsen skal bruge så meget tid til at snakke udenom og snakke om på sigt og engang, og hvad der er sket før. Spørgsmålet er enkelt: Har det formindsket terrortruslen? Ja. Har det ikke formindsket terrortruslen? Nej. Ved hr. Troels Lund Poulsen det ikke? Ved ikke. Ét eneste ord fra Venstre, ét eneste ord i en debat, man har haft 2 år til at forberede sig på, bare ét eneste ord, ikke andet. Kan vi få det ord?

Så må jeg sige til hr. Søren Søndergaard, at vi jo ikke har haft 2 år til at diskutere den her forespørgsel. Den blev vist fremsat for et par måneder siden, så det er jo ikke rigtigt, som hr. Søren Søndergaard siger, at jeg har haft 2 år til at forberede mig, det ved hr. Søren Søndergaard jo også godt.
     Men så for at svare meget klart, hvilket forhåbentlig er så klart, at hr. Søren Søndergaard også forstår det, vil jeg sige, at jeg jo for det første i min ordførertale var klart inde på, at de terroraktioner, vi ser rundt om i verden, kendte vi også til før krigen, før afsætningen af Saddam Hussein. Men det, som står tilbage, er jo, som statsministeren også var inde på, at det jo ikke var terrorvirksomheden, som var baggrund for den danske beslutning.
     Det, vi kan konstatere i forbindelse med Saddam Husseins styre, som jeg også er helt overbevist om at hr. Søren Søndergaard klart kan huske, er, at Saddam Hussein jo var med til at finansiere penge til de palæstinensiske selvstyreområder, at han var med til at finansiere, når nogle sprængte sig selv i luften, sådan at de, der så blev efterladt, fik penge fra Saddam Hussein. Og det er da, hvad jeg vil karakterisere som international terrorisme. Det er der blevet sat en stopper for nu, og det glæder jeg mig over.

Så må jeg sige til hr. Søren Søndergaard, at vi jo ikke har haft 2 år til at diskutere den her forespørgsel. Den blev vist fremsat for et par måneder siden, så det er jo ikke rigtigt, som hr. Søren Søndergaard siger, at jeg har haft 2 år til at forberede mig, det ved hr. Søren Søndergaard jo også godt.
     Men så for at svare meget klart, hvilket forhåbentlig er så klart, at hr. Søren Søndergaard også forstår det, vil jeg sige, at jeg jo for det første i min ordførertale var klart inde på, at de terroraktioner, vi ser rundt om i verden, kendte vi også til før krigen, før afsætningen af Saddam Hussein. Men det, som står tilbage, er jo, som statsministeren også var inde på, at det jo ikke var terrorvirksomheden, som var baggrund for den danske beslutning.
     Det, vi kan konstatere i forbindelse med Saddam Husseins styre, som jeg også er helt overbevist om at hr. Søren Søndergaard klart kan huske, er, at Saddam Hussein jo var med til at finansiere penge til de palæstinensiske selvstyreområder, at han var med til at finansiere, når nogle sprængte sig selv i luften, sådan at de, der så blev efterladt, fik penge fra Saddam Hussein. Og det er da, hvad jeg vil karakterisere som international terrorisme. Det er der blevet sat en stopper for nu, og det glæder jeg mig over.

Tak til hr. Troels Lund Poulsen. Den næste ordfører er hr. Jeppe Kofod.

Tak til hr. Troels Lund Poulsen. Den næste ordfører er hr. Jeppe Kofod.

Krigen mod Irak blev som bekendt gennemført af en lille gruppe lande med USA i spidsen uden om verdenssamfundet og i strid med FN og folkeretten, samt uden en plan for at vinde freden i landet. Derfor var Socialdemokraterne mod krigen. Grundlaget var ikke i orden, og desuden fik splittelsen om Irakkrigen desværre den kedelige konsekvens, at verden er blevet et mindre sikkert sted at leve.
     Vi beklager også, at den danske regering valgte at bryde den traditionelle brede alliance bag dansk udenrigspolitik ved at skifte FN-sporet ud med Bushsporet og gå i krig på et grundlag, der ikke var i orden, hvilket oven i købet har fremmet terrortruslen frem for at mindske den.
     Ikke bare den brede danske alliance om udenrigspolitikken led et alvorligt knæk, men også den globale og efter min opfattelse meget enestående stærke alliance bag kampen mod terror efter 11. septembers forfærdelige terroranslag mod USA mistede sin styrke.
     Bushregeringen har koblet Irakkrigen sammen med kampen mod den internationale terrorisme, selv om der f.eks. ikke var den påståede forbindelse mellem Al-Qaeda og det irakiske regime og det ikke kunne fastslås.
     Men forespørgslen i dag handler som bekendt om, hvorvidt Irakkrigen har bidraget positivt til kampen mod terrorismen, som andre har bemærket. Her er der ingen tvivl om, at man i hvert fald på kort sigt kan svare klart nej. Irakkrigen har været en julegave, der dumpede ned i Osama bin Ladens turban
- som en tidligere ledende skikkelse i CIA's antiterrorenhed så malende har beskrevet konsekvenserne af Irakkrigen. Også det anerkendte britiske International Institute for Strategic Studies i London fastslår, at Irakkrigen har hjulpet Al-Qaedas rekruttering, og taler om, at op til 1.000 udenlandske hellige krigere angiveligt har infiltreret landet. Ydermere citerer instituttet konservative efterretninger, der estimerer, at Al-Qaeda og lignende grupper har omkring 18.000 potentielle operative støtter og er til stede i mere end 60 lande verden over. Vores eget Dansk Institut for Internationale Studier udgav i september 2004 en rapport under overskriften »Hvordan Vesten slog Al-Qaeda - og forærede den internationale terrorisme en sejr i første runde«. Den rapport er på skræmmende vis illustreret med bl.a. meningsmålinger fra den arabiske og muslimske verden, hvor den folkelige tilslutning til voldelig hellig krig er høj, f.eks. i Jordan, hvor angiveligt 86 pct. af befolkningen et år efter Irakkrigen støtter selvmordsaktioner og anden vold mod vestlige civile i Irak.
     I samme rapport hedder det bl.a. også: Med invasionen af Irak, tortur i det irakiske Abu Ghraib-fængsel samt vilkårene for de tilbageholdte på USA's Guantánamobase kan den vestlige verden således siges at have spændt ben for sig selv i kampen mod terror. Med andre ord kan man jo sige, at nogle af de mest kritiske bemærkninger, som de ansvarlige regeringer har fået på baggrund af Irakkrigen og dens rolle i kampen mod international terrorisme, kommer fra anerkendte institutioner og helt centrale personer fra de selv samme lande. Hvis Irak ikke på lang sigt skal ende med at blive den bedste gave til bin Laden og terrorismen, er der brug for et eklatant kursskifte i landet, så irakerne får selvbestemmelse over eget land. Socialdemokraterne har fra starten efterlyst, at FN fik en ledende rolle i landet, og at der skete en irakisering for at vinde og sikre freden i landet. Desværre har den danske regering efter vores opfattelse alt for ukritisk støttet Bushregeringens meget kritiserede håndtering af situationen i landet. Valget den 30. januar i Irak kan forhåbentlig føre til en egentlig irakisering og et farvel til de facto amerikansk styring af landet. Socialdemokraterne giver sin fulde støtte til denne proces, og vi mener, at Danmark, som man også gør, skal bidrage alt det, man overhovedet kan, til at sikre, at valget bliver gennemført under rimelige omstændigheder. Vores klare opfattelse er også, at lige så konsekvent som vi skal være i bekæmpelsen af terrorismen, lige så konsekvent skal vi være i bekæmpelsen af årsagerne til, at terrorismen opstår. Derfor må vi kaste alle kræfter ind på at hjælpe til en løsning af Israel-Palæstina-konflikten, der efter det vellykkede palæstinensiske valg står over for nye muligheder, ligesom der selvfølgelig eksempelvis også må findes en politisk løsning på Tjetjenienkonflikten. Helt afgørende er det for os, at kampen mod terrorisme forankres i et globalt samarbejde, herunder i FN og EU, der bygger på fremme af retsstatsprincipper, menneskerettigheder, demokrati og ikke mindst opgør med de uretfærdigheder, som mennesker udsættes for, bl.a. i de førnævnte konflikter, men også som følge af økonomiske og sociale forhold og politisk undertrykkelse. Kun på den måde kan vi også på længere sigt hive tæppet væk under terroristerne og forhindre rekrutteringen af nye terrorister. Det kræver eksempelvis mere international bistand og dermed et opgør med den nedskæringslinje, som regeringen har stået for i de sidste 3 år.

     Danmark kan og skal bidrage til en effektiv kamp mod terrorismen. I den forbindelse er vores medlemskab af FN's Sikkerhedsråd og det kommende formandskab i FN's Antiterrorkomité afgørende, og vi synes, det er flot, at det lykkedes at få den post.
     En effektiv bekæmpelse af både terrorismen og dens årsager kræver en stærk global alliance, der bygger på respekten for folkeretten og adresserer både de rige og fattige landes trusler og også er med til at modernisere den arabiske/muslimske verden.
     Konsekvent bekæmpelse af uretfærdigheder og en global indsats for bæredygtig udvikling er den første forsvarslinje mod nye trusler, herunder terrorisme. På det punkt gøres der alt for lidt. Engagementet er for lille, men her i Danmark kan vi med en aktivistisk udenrigspolitik og en øget international bistand gøre en forskel og være med til at sikre, at vi vælger den rette strategi for effektivt at kunne bekæmpe terrorisme.
     Så skal jeg på vegne af partierne Socialdemokraterne, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget hilser velkommen, at Danmark beklæder formandsposten i FN's Sikkerhedsråds Antiterrorkomité. Formandsposten er et godt udgangspunkt for en stærk dansk indsats for både at bekæmpe og forebygge terrorisme.
     Folketinget udtrykker håbet om, at valgene i Irak den
30. januar 2005 kan afvikles fredeligt og føre til dannelsen af en regering, som afspejler den irakiske befolknings anskuelser og følgelig opfattes som legitim. Dannelsen af en sådan regering, der vil have den fulde bestemmelsesret i Irak, er et afgørende skridt på vejen til mere demokratiske og fredelige tilstande i Irak. En ny start for fredsprocessen
i Mellemøsten er en helt væsentlig forudsætning for at forebygge terrorisme. Valget af en ny præsident for palæstinenserne og dannelsen af en bred regering i Israel skaber nye muligheder for fredsprocessen. Folketinget opfordrer regeringen til i FN's Sikkerhedsråd og i andre internationale organisationer at arbejde for, at de nye muligheder udnyttes.« (Forslag til vedtagelse nr. V 24).

Der er nu fremsat følgende forslag til vedtagelse: (Se foran). Også dette forslag indgår herefter i forhandlingen.

Der er nu fremsat følgende forslag til vedtagelse: (Se foran). Også dette forslag indgår herefter i forhandlingen.

Det er jo en meget bred alliance, vi ser her i dag, fra hr. Jeppe Kofod til og med hr. Søren Krarup i spørgsmålet om Irak.
     Jeg vil godt spørge hr. Jeppe Kofod, hvordan det føles at samles så bredt i et spørgsmål, der jo, må man sige, er et af de afgørende spørgsmål, der deler landet i en situation, hvor europæiske lande er på vej ud, Ukraine, og hvor en række lande har trukket sig ud, et land som Norge, som er et af de lande, vi sædvanligvis orienterer os imod. Hvordan føles det egentlig i dag at stå og være enig fra hr. Jeppe Kofod til og med hr. Søren Krarup?

Det er jo en meget bred alliance, vi ser her i dag, fra hr. Jeppe Kofod til og med hr. Søren Krarup i spørgsmålet om Irak.
     Jeg vil godt spørge hr. Jeppe Kofod, hvordan det føles at samles så bredt i et spørgsmål, der jo, må man sige, er et af de afgørende spørgsmål, der deler landet i en situation, hvor europæiske lande er på vej ud, Ukraine, og hvor en række lande har trukket sig ud, et land som Norge, som er et af de lande, vi sædvanligvis orienterer os imod. Hvordan føles det egentlig i dag at stå og være enig fra hr. Jeppe Kofod til og med hr. Søren Krarup?

Hvis hr. Villy Søvndal kaster et blik på det forslag til vedtagelse, jeg har fremsat, så håber jeg sådan set også, at hr. Villy Søvndal og SF vil stemme for det, for det er et glimrende forslag, der understreger, at det valg, der skal være den 30. januar, må vi gøre alt for at sikre bliver gennemført under rimelige omstændigheder. Det understreger, at den fulde bestemmelsesret skal overdrages til en ny folkevalgt irakisk regering, det understreger, at Danmark kan spille en rolle i FN's Sikkerhedsråd og i FN's Antiterrorkomité, bl.a. som formand for komiteen. Det understreger så mange gode ting, som jeg håber at SF og andre partier også kan bakke op omkring.
     Jeg har ikke noget imod, at andre partier i Folketinget kan bakke op om det her gode og fornuftige forslag til vedtagelse.

Hvis hr. Villy Søvndal kaster et blik på det forslag til vedtagelse, jeg har fremsat, så håber jeg sådan set også, at hr. Villy Søvndal og SF vil stemme for det, for det er et glimrende forslag, der understreger, at det valg, der skal være den 30. januar, må vi gøre alt for at sikre bliver gennemført under rimelige omstændigheder. Det understreger, at den fulde bestemmelsesret skal overdrages til en ny folkevalgt irakisk regering, det understreger, at Danmark kan spille en rolle i FN's Sikkerhedsråd og i FN's Antiterrorkomité, bl.a. som formand for komiteen. Det understreger så mange gode ting, som jeg håber at SF og andre partier også kan bakke op omkring.
     Jeg har ikke noget imod, at andre partier i Folketinget kan bakke op om det her gode og fornuftige forslag til vedtagelse.

Hvis man kigger sig rundt i salen, synes jeg, at de, der ser allermest tilfredse ud i dag efter denne her brede forsoning
i irakspørgsmålet, ikke alene er hr. Søren Krarup, der smiler meget huldsaligt, men statsministeren vandrer så tilfreds rundt i salen, og det kan man jo godt forstå. Det her betyder, at ved det folketingsvalg, der formentlig udskrives
i næste uge, det ved statsministeren jo bedre end nogen, har man nu sikkerhed for, at i det mest afgørende spørgsmål, nemlig spørgsmålet om krig og fred, er der fra hr. Jeppe Kofod til og med hr. Søren Krarup sikkerhed for, at statsministeren udtaler sig på alle de partiers vegne. Det må
i sandhed være let at være statsminister i en situation, hvor oppositionen har så svært ved at finde sine ben. Så kan hr. Jeppe Kofod sige, at det er tekstlæsning, der er det afgørende. Nej, det afgørende er politik, og statsministeren smiler bredere og bredere for hver dag, det viser sig, at Socialdemokraterne og for den sags skyld også De Radikale fuldstændig opgiver ævred i kampen mod krigen i Irak.

Hvis man kigger sig rundt i salen, synes jeg, at de, der ser allermest tilfredse ud i dag efter denne her brede forsoning
i irakspørgsmålet, ikke alene er hr. Søren Krarup, der smiler meget huldsaligt, men statsministeren vandrer så tilfreds rundt i salen, og det kan man jo godt forstå. Det her betyder, at ved det folketingsvalg, der formentlig udskrives
i næste uge, det ved statsministeren jo bedre end nogen, har man nu sikkerhed for, at i det mest afgørende spørgsmål, nemlig spørgsmålet om krig og fred, er der fra hr. Jeppe Kofod til og med hr. Søren Krarup sikkerhed for, at statsministeren udtaler sig på alle de partiers vegne. Det må
i sandhed være let at være statsminister i en situation, hvor oppositionen har så svært ved at finde sine ben. Så kan hr. Jeppe Kofod sige, at det er tekstlæsning, der er det afgørende. Nej, det afgørende er politik, og statsministeren smiler bredere og bredere for hver dag, det viser sig, at Socialdemokraterne og for den sags skyld også De Radikale fuldstændig opgiver ævred i kampen mod krigen i Irak.

Med fare for at være meget uhøflig så synes jeg ikke, at det, som hr. Villy Søvndal beskriver her, er særlig rigtigt. Jeg understregede i min ordførertale, at Socialdemokraterne var imod Irakkrigen, men at det var der også mange andre partier der var. Faktisk var et stort mindretal i Folketinget enige om, at det var en krig på et forkert grundlag. Tre af de partier, der er med til at fremsætte det her forslag til vedtagelse, var enige om det.
     Når man kigger på teksten, som jo er fremadrettet og handler om, hvad vi kan gøre for at sikre, at vi får Irak på rette spor igen, så efterlyser jeg stadig væk et svar fra hr. Villy Søvndal: Er SF enig i det, der står her? Vil man stemme for?
     Jeg må jo altså forstå hr. Villy Søvndals spørgsmål, som om man ikke kan støtte det, der står her, og det synes jeg er ærgerligt, for der er altså nogle gode ting. Jeg nævnte tidligere, hvor vigtigt det er, at det valg, der skal være den 30. januar, fører til dannelsen af en egentlig legitim, folkevalgt irakisk regering, som overtager den fulde bestemmelsesret i Irak, sådan at vi kan få denne her amerikanske de facto styring tilendebragt. Det er jo det, der er afgørende. Det må vel også være afgørende for SF, Enhedslisten og andre partier, at vi kan sikre irakerne selvbestemmelse over deres eget land. Derfor ser jeg frem til, at man stemmer for denne her vedtagelse, når den kommer til afstemning senere.

Med fare for at være meget uhøflig så synes jeg ikke, at det, som hr. Villy Søvndal beskriver her, er særlig rigtigt. Jeg understregede i min ordførertale, at Socialdemokraterne var imod Irakkrigen, men at det var der også mange andre partier der var. Faktisk var et stort mindretal i Folketinget enige om, at det var en krig på et forkert grundlag. Tre af de partier, der er med til at fremsætte det her forslag til vedtagelse, var enige om det.
     Når man kigger på teksten, som jo er fremadrettet og handler om, hvad vi kan gøre for at sikre, at vi får Irak på rette spor igen, så efterlyser jeg stadig væk et svar fra hr. Villy Søvndal: Er SF enig i det, der står her? Vil man stemme for?
     Jeg må jo altså forstå hr. Villy Søvndals spørgsmål, som om man ikke kan støtte det, der står her, og det synes jeg er ærgerligt, for der er altså nogle gode ting. Jeg nævnte tidligere, hvor vigtigt det er, at det valg, der skal være den 30. januar, fører til dannelsen af en egentlig legitim, folkevalgt irakisk regering, som overtager den fulde bestemmelsesret i Irak, sådan at vi kan få denne her amerikanske de facto styring tilendebragt. Det er jo det, der er afgørende. Det må vel også være afgørende for SF, Enhedslisten og andre partier, at vi kan sikre irakerne selvbestemmelse over deres eget land. Derfor ser jeg frem til, at man stemmer for denne her vedtagelse, når den kommer til afstemning senere.

Jeg skal jo ikke beklage, at Socialdemokratiet fastlægger sin politik, det er jo altså op til Socialdemokratiet. Men bare for at få fuldstændig klarhed over det: Betyder det, at forskellen mellem Socialdemokratiet og den nuværende regering
i spørgsmålet om Irak er af ren historisk karakter, dvs. et spørgsmål om fortid, om, hvad man skulle have gjort? Er der altså nu enighed mellem Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og regeringen om, hvad linjen er i forhold til situationen i Irak?

Jeg skal jo ikke beklage, at Socialdemokratiet fastlægger sin politik, det er jo altså op til Socialdemokratiet. Men bare for at få fuldstændig klarhed over det: Betyder det, at forskellen mellem Socialdemokratiet og den nuværende regering
i spørgsmålet om Irak er af ren historisk karakter, dvs. et spørgsmål om fortid, om, hvad man skulle have gjort? Er der altså nu enighed mellem Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og regeringen om, hvad linjen er i forhold til situationen i Irak?

Jeg gjorde nu meget ud af i min ordførertale at understrege to ting. For det første, at vi var imod krigen på det grundlag, den blev ført, og for det andet, at vi syntes, at den danske regering har været alt for ukritisk og følgagtig over for Bushregeringens håndtering af situationen efter krigen, det projekt, der hedder at vinde freden. Det synes jeg at jeg gjorde meget ud af at understrege.
     Det, der står i det her forslag til vedtagelse, peger på noget, som jeg håber vi alle sammen er enige om. Jeg hørte også hr. Villy Søvndal sagde, at valget den 30. januar var afgørende og vigtigt. Det har vi understreget her, og der synes vi, at alle, der kan gøre en positiv indsats for at bidrage til, at det valg bliver en succes, da må stå sammen.
     Jeg håber også, at hr. Søren Søndergaard synes, det er et vigtigt valg, der skal afholdes den 30. januar, specielt hvis det kan føre til dannelsen af en regering, der har selvbestemmelsesret i Irak, og hvis vi får mere fredelige og demokratiske forhold i landet. Det er jo det, der står i denne her vedtagelse, og det er da en klar forudsætning for, at alle de fejltagelser, der er blevet begået tidligere, forhåbentlig kan blive tilendebragt.

Jeg gjorde nu meget ud af i min ordførertale at understrege to ting. For det første, at vi var imod krigen på det grundlag, den blev ført, og for det andet, at vi syntes, at den danske regering har været alt for ukritisk og følgagtig over for Bushregeringens håndtering af situationen efter krigen, det projekt, der hedder at vinde freden. Det synes jeg at jeg gjorde meget ud af at understrege.
     Det, der står i det her forslag til vedtagelse, peger på noget, som jeg håber vi alle sammen er enige om. Jeg hørte også hr. Villy Søvndal sagde, at valget den 30. januar var afgørende og vigtigt. Det har vi understreget her, og der synes vi, at alle, der kan gøre en positiv indsats for at bidrage til, at det valg bliver en succes, da må stå sammen.
     Jeg håber også, at hr. Søren Søndergaard synes, det er et vigtigt valg, der skal afholdes den 30. januar, specielt hvis det kan føre til dannelsen af en regering, der har selvbestemmelsesret i Irak, og hvis vi får mere fredelige og demokratiske forhold i landet. Det er jo det, der står i denne her vedtagelse, og det er da en klar forudsætning for, at alle de fejltagelser, der er blevet begået tidligere, forhåbentlig kan blive tilendebragt.

Jeg takker for bekræftelsen af, at forskellen mellem Socialdemokratiet og regeringen i irakspørgsmålet nu er af ren historisk karakter, at det er noget for historiebøgerne at beskæftige sig med.
     Jeg vil så godt spørge, hvad det konkret får af konsekvenser, for vel er det her valg vigtigt, men der kommer jo også et valg efter det, der komme jo et parlamentsvalg inden for et år. Det er vel også vigtigt, og den samme målestok må også bruges der. Det vil sige, at der skal Danmark også med tropper bidrage til, at det valg kan afholdes. Nu ved vi jo, hvordan alle andre er ved at trække sig ud, stort set alle andre er ved at trække sig ud, senest har Ukraine meddelt, at de vil trække 1.500 tropper hjem, og de skal jo erstattes.
     Så med den betoning, der er her, ligger vel også et tilsagn fra Socialdemokratiets side om yderligere tropper til Irak, hvis det bliver nødvendigt for at sikre, at det næste valg og det næste valg og det næste valg bliver gennemført på en ordentlig måde. Eller er de næste valg måske ikke vigtige? Det er måske kun lige det her valg, der er det vigtigste.

Jeg takker for bekræftelsen af, at forskellen mellem Socialdemokratiet og regeringen i irakspørgsmålet nu er af ren historisk karakter, at det er noget for historiebøgerne at beskæftige sig med.
     Jeg vil så godt spørge, hvad det konkret får af konsekvenser, for vel er det her valg vigtigt, men der kommer jo også et valg efter det, der komme jo et parlamentsvalg inden for et år. Det er vel også vigtigt, og den samme målestok må også bruges der. Det vil sige, at der skal Danmark også med tropper bidrage til, at det valg kan afholdes. Nu ved vi jo, hvordan alle andre er ved at trække sig ud, stort set alle andre er ved at trække sig ud, senest har Ukraine meddelt, at de vil trække 1.500 tropper hjem, og de skal jo erstattes.
     Så med den betoning, der er her, ligger vel også et tilsagn fra Socialdemokratiets side om yderligere tropper til Irak, hvis det bliver nødvendigt for at sikre, at det næste valg og det næste valg og det næste valg bliver gennemført på en ordentlig måde. Eller er de næste valg måske ikke vigtige? Det er måske kun lige det her valg, der er det vigtigste.

Nej, må jeg sige til hr. Søren Søndergaard, at også valget i december måned, hvor der skal være et egentlig parlamentsvalg, er helt afgørende vigtigt, og også det, at der skal udarbejdes en forfatning i Irak efter det her valg den 30. januar, er helt afgørende vigtigt for landets fremtid.
     Hr. Søren Søndergaard ved jo godt, at vi aftalte, at efter valget den 30. januar vil regeringen komme tilbage til Folketinget med en redegørelse, et forslag til, hvordan vi kan yde den bedst mulige danske indsats i forhold til Irak, se på, hvad behovet er efter et valg. Et tæt samarbejde har vi som forudsætning med en nyvalgt irakisk regering og selvfølgelig med FN og andre, der er i landet.
     Det er det, vi har aftalt med regeringen, og vi er tilfredse med, at man ser på, hvordan situationen ser ud efter valget.

Nej, må jeg sige til hr. Søren Søndergaard, at også valget i december måned, hvor der skal være et egentlig parlamentsvalg, er helt afgørende vigtigt, og også det, at der skal udarbejdes en forfatning i Irak efter det her valg den 30. januar, er helt afgørende vigtigt for landets fremtid.
     Hr. Søren Søndergaard ved jo godt, at vi aftalte, at efter valget den 30. januar vil regeringen komme tilbage til Folketinget med en redegørelse, et forslag til, hvordan vi kan yde den bedst mulige danske indsats i forhold til Irak, se på, hvad behovet er efter et valg. Et tæt samarbejde har vi som forudsætning med en nyvalgt irakisk regering og selvfølgelig med FN og andre, der er i landet.
     Det er det, vi har aftalt med regeringen, og vi er tilfredse med, at man ser på, hvordan situationen ser ud efter valget.

Tak til hr. Jeppe Kofod. Så er det hr. Søren Krarup som ordfører.

Tak til hr. Jeppe Kofod. Så er det hr. Søren Krarup som ordfører.

Krigen mod Irak blev som bekendt gennemført af en lille gruppe lande med USA i spidsen uden om verdenssamfundet og i strid med FN og folkeretten, samt uden en plan for at vinde freden i landet. Derfor var Socialdemokraterne mod krigen. Grundlaget var ikke i orden, og desuden fik splittelsen om Irakkrigen desværre den kedelige konsekvens, at verden er blevet et mindre sikkert sted at leve.
     Vi beklager også, at den danske regering valgte at bryde den traditionelle brede alliance bag dansk udenrigspolitik ved at skifte FN-sporet ud med Bushsporet og gå i krig på et grundlag, der ikke var i orden, hvilket oven i købet har fremmet terrortruslen frem for at mindske den.
     Ikke bare den brede danske alliance om udenrigspolitikken led et alvorligt knæk, men også den globale og efter min opfattelse meget enestående stærke alliance bag kampen mod terror efter 11. septembers forfærdelige terroranslag mod USA mistede sin styrke.
     Bushregeringen har koblet Irakkrigen sammen med kampen mod den internationale terrorisme, selv om der f.eks. ikke var den påståede forbindelse mellem Al-Qaeda og det irakiske regime og det ikke kunne fastslås.
     Men forespørgslen i dag handler som bekendt om, hvorvidt Irakkrigen har bidraget positivt til kampen mod terrorismen, som andre har bemærket. Her er der ingen tvivl om, at man i hvert fald på kort sigt kan svare klart nej. Irakkrigen har været en julegave, der dumpede ned i Osama bin Ladens turban
- som en tidligere ledende skikkelse i CIA's antiterrorenhed så malende har beskrevet konsekvenserne af Irakkrigen. Også det anerkendte britiske International Institute for Strategic Studies i London fastslår, at Irakkrigen har hjulpet Al-Qaedas rekruttering, og taler om, at op til 1.000 udenlandske hellige krigere angiveligt har infiltreret landet. Ydermere citerer instituttet konservative efterretninger, der estimerer, at Al-Qaeda og lignende grupper har omkring 18.000 potentielle operative støtter og er til stede i mere end 60 lande verden over. Vores eget Dansk Institut for Internationale Studier udgav i september 2004 en rapport under overskriften »Hvordan Vesten slog Al-Qaeda - og forærede den internationale terrorisme en sejr i første runde«. Den rapport er på skræmmende vis illustreret med bl.a. meningsmålinger fra den arabiske og muslimske verden, hvor den folkelige tilslutning til voldelig hellig krig er høj, f.eks. i Jordan, hvor angiveligt 86 pct. af befolkningen et år efter Irakkrigen støtter selvmordsaktioner og anden vold mod vestlige civile i Irak.
     I samme rapport hedder det bl.a. også: Med invasionen af Irak, tortur i det irakiske Abu Ghraib-fængsel samt vilkårene for de tilbageholdte på USA's Guantánamobase kan den vestlige verden således siges at have spændt ben for sig selv i kampen mod terror. Med andre ord kan man jo sige, at nogle af de mest kritiske bemærkninger, som de ansvarlige regeringer har fået på baggrund af Irakkrigen og dens rolle i kampen mod international terrorisme, kommer fra anerkendte institutioner og helt centrale personer fra de selv samme lande. Hvis Irak ikke på lang sigt skal ende med at blive den bedste gave til bin Laden og terrorismen, er der brug for et eklatant kursskifte i landet, så irakerne får selvbestemmelse over eget land. Socialdemokraterne har fra starten efterlyst, at FN fik en ledende rolle i landet, og at der skete en irakisering for at vinde og sikre freden i landet. Desværre har den danske regering efter vores opfattelse alt for ukritisk støttet Bushregeringens meget kritiserede håndtering af situationen i landet. Valget den 30. januar i Irak kan forhåbentlig føre til en egentlig irakisering og et farvel til de facto amerikansk styring af landet. Socialdemokraterne giver sin fulde støtte til denne proces, og vi mener, at Danmark, som man også gør, skal bidrage alt det, man overhovedet kan, til at sikre, at valget bliver gennemført under rimelige omstændigheder. Vores klare opfattelse er også, at lige så konsekvent som vi skal være i bekæmpelsen af terrorismen, lige så konsekvent skal vi være i bekæmpelsen af årsagerne til, at terrorismen opstår. Derfor må vi kaste alle kræfter ind på at hjælpe til en løsning af Israel-Palæstina-konflikten, der efter det vellykkede palæstinensiske valg står over for nye muligheder, ligesom der selvfølgelig eksempelvis også må findes en politisk løsning på Tjetjenienkonflikten. Helt afgørende er det for os, at kampen mod terrorisme forankres i et globalt samarbejde, herunder i FN og EU, der bygger på fremme af retsstatsprincipper, menneskerettigheder, demokrati og ikke mindst opgør med de uretfærdigheder, som mennesker udsættes for, bl.a. i de førnævnte konflikter, men også som følge af økonomiske og sociale forhold og politisk undertrykkelse. Kun på den måde kan vi også på længere sigt hive tæppet væk under terroristerne og forhindre rekrutteringen af nye terrorister. Det kræver eksempelvis mere international bistand og dermed et opgør med den nedskæringslinje, som regeringen har stået for i de sidste 3 år.

     Danmark kan og skal bidrage til en effektiv kamp mod terrorismen. I den forbindelse er vores medlemskab af FN's Sikkerhedsråd og det kommende formandskab i FN's Antiterrorkomité afgørende, og vi synes, det er flot, at det lykkedes at få den post.
     En effektiv bekæmpelse af både terrorismen og dens årsager kræver en stærk global alliance, der bygger på respekten for folkeretten og adresserer både de rige og fattige landes trusler og også er med til at modernisere den arabiske/muslimske verden.
     Konsekvent bekæmpelse af uretfærdigheder og en global indsats for bæredygtig udvikling er den første forsvarslinje mod nye trusler, herunder terrorisme. På det punkt gøres der alt for lidt. Engagementet er for lille, men her i Danmark kan vi med en aktivistisk udenrigspolitik og en øget international bistand gøre en forskel og være med til at sikre, at vi vælger den rette strategi for effektivt at kunne bekæmpe terrorisme.
     Så skal jeg på vegne af partierne Socialdemokraterne, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget hilser velkommen, at Danmark beklæder formandsposten i FN's Sikkerhedsråds Antiterrorkomité. Formandsposten er et godt udgangspunkt for en stærk dansk indsats for både at bekæmpe og forebygge terrorisme.
     Folketinget udtrykker håbet om, at valgene i Irak den
30. januar 2005 kan afvikles fredeligt og føre til dannelsen af en regering, som afspejler den irakiske befolknings anskuelser og følgelig opfattes som legitim. Dannelsen af en sådan regering, der vil have den fulde bestemmelsesret i Irak, er et afgørende skridt på vejen til mere demokratiske og fredelige tilstande i Irak. En ny start for fredsprocessen
i Mellemøsten er en helt væsentlig forudsætning for at forebygge terrorisme. Valget af en ny præsident for palæstinenserne og dannelsen af en bred regering i Israel skaber nye muligheder for fredsprocessen. Folketinget opfordrer regeringen til i FN's Sikkerhedsråd og i andre internationale organisationer at arbejde for, at de nye muligheder udnyttes.« (Forslag til vedtagelse nr. V 24).

Der er nu fremsat følgende forslag til vedtagelse: (Se foran). Også dette forslag indgår herefter i forhandlingen.

Der er nu fremsat følgende forslag til vedtagelse: (Se foran). Også dette forslag indgår herefter i forhandlingen.

Det er jo en meget bred alliance, vi ser her i dag, fra hr. Jeppe Kofod til og med hr. Søren Krarup i spørgsmålet om Irak.
     Jeg vil godt spørge hr. Jeppe Kofod, hvordan det føles at samles så bredt i et spørgsmål, der jo, må man sige, er et af de afgørende spørgsmål, der deler landet i en situation, hvor europæiske lande er på vej ud, Ukraine, og hvor en række lande har trukket sig ud, et land som Norge, som er et af de lande, vi sædvanligvis orienterer os imod. Hvordan føles det egentlig i dag at stå og være enig fra hr. Jeppe Kofod til og med hr. Søren Krarup?

Det er jo en meget bred alliance, vi ser her i dag, fra hr. Jeppe Kofod til og med hr. Søren Krarup i spørgsmålet om Irak.
     Jeg vil godt spørge hr. Jeppe Kofod, hvordan det føles at samles så bredt i et spørgsmål, der jo, må man sige, er et af de afgørende spørgsmål, der deler landet i en situation, hvor europæiske lande er på vej ud, Ukraine, og hvor en række lande har trukket sig ud, et land som Norge, som er et af de lande, vi sædvanligvis orienterer os imod. Hvordan føles det egentlig i dag at stå og være enig fra hr. Jeppe Kofod til og med hr. Søren Krarup?

Hvis hr. Villy Søvndal kaster et blik på det forslag til vedtagelse, jeg har fremsat, så håber jeg sådan set også, at hr. Villy Søvndal og SF vil stemme for det, for det er et glimrende forslag, der understreger, at det valg, der skal være den 30. januar, må vi gøre alt for at sikre bliver gennemført under rimelige omstændigheder. Det understreger, at den fulde bestemmelsesret skal overdrages til en ny folkevalgt irakisk regering, det understreger, at Danmark kan spille en rolle i FN's Sikkerhedsråd og i FN's Antiterrorkomité, bl.a. som formand for komiteen. Det understreger så mange gode ting, som jeg håber at SF og andre partier også kan bakke op omkring.
     Jeg har ikke noget imod, at andre partier i Folketinget kan bakke op om det her gode og fornuftige forslag til vedtagelse.

Hvis hr. Villy Søvndal kaster et blik på det forslag til vedtagelse, jeg har fremsat, så håber jeg sådan set også, at hr. Villy Søvndal og SF vil stemme for det, for det er et glimrende forslag, der understreger, at det valg, der skal være den 30. januar, må vi gøre alt for at sikre bliver gennemført under rimelige omstændigheder. Det understreger, at den fulde bestemmelsesret skal overdrages til en ny folkevalgt irakisk regering, det understreger, at Danmark kan spille en rolle i FN's Sikkerhedsråd og i FN's Antiterrorkomité, bl.a. som formand for komiteen. Det understreger så mange gode ting, som jeg håber at SF og andre partier også kan bakke op omkring.
     Jeg har ikke noget imod, at andre partier i Folketinget kan bakke op om det her gode og fornuftige forslag til vedtagelse.

Hvis man kigger sig rundt i salen, synes jeg, at de, der ser allermest tilfredse ud i dag efter denne her brede forsoning
i irakspørgsmålet, ikke alene er hr. Søren Krarup, der smiler meget huldsaligt, men statsministeren vandrer så tilfreds rundt i salen, og det kan man jo godt forstå. Det her betyder, at ved det folketingsvalg, der formentlig udskrives
i næste uge, det ved statsministeren jo bedre end nogen, har man nu sikkerhed for, at i det mest afgørende spørgsmål, nemlig spørgsmålet om krig og fred, er der fra hr. Jeppe Kofod til og med hr. Søren Krarup sikkerhed for, at statsministeren udtaler sig på alle de partiers vegne. Det må
i sandhed være let at være statsminister i en situation, hvor oppositionen har så svært ved at finde sine ben. Så kan hr. Jeppe Kofod sige, at det er tekstlæsning, der er det afgørende. Nej, det afgørende er politik, og statsministeren smiler bredere og bredere for hver dag, det viser sig, at Socialdemokraterne og for den sags skyld også De Radikale fuldstændig opgiver ævred i kampen mod krigen i Irak.

Hvis man kigger sig rundt i salen, synes jeg, at de, der ser allermest tilfredse ud i dag efter denne her brede forsoning
i irakspørgsmålet, ikke alene er hr. Søren Krarup, der smiler meget huldsaligt, men statsministeren vandrer så tilfreds rundt i salen, og det kan man jo godt forstå. Det her betyder, at ved det folketingsvalg, der formentlig udskrives
i næste uge, det ved statsministeren jo bedre end nogen, har man nu sikkerhed for, at i det mest afgørende spørgsmål, nemlig spørgsmålet om krig og fred, er der fra hr. Jeppe Kofod til og med hr. Søren Krarup sikkerhed for, at statsministeren udtaler sig på alle de partiers vegne. Det må
i sandhed være let at være statsminister i en situation, hvor oppositionen har så svært ved at finde sine ben. Så kan hr. Jeppe Kofod sige, at det er tekstlæsning, der er det afgørende. Nej, det afgørende er politik, og statsministeren smiler bredere og bredere for hver dag, det viser sig, at Socialdemokraterne og for den sags skyld også De Radikale fuldstændig opgiver ævred i kampen mod krigen i Irak.

Med fare for at være meget uhøflig så synes jeg ikke, at det, som hr. Villy Søvndal beskriver her, er særlig rigtigt. Jeg understregede i min ordførertale, at Socialdemokraterne var imod Irakkrigen, men at det var der også mange andre partier der var. Faktisk var et stort mindretal i Folketinget enige om, at det var en krig på et forkert grundlag. Tre af de partier, der er med til at fremsætte det her forslag til vedtagelse, var enige om det.
     Når man kigger på teksten, som jo er fremadrettet og handler om, hvad vi kan gøre for at sikre, at vi får Irak på rette spor igen, så efterlyser jeg stadig væk et svar fra hr. Villy Søvndal: Er SF enig i det, der står her? Vil man stemme for?
     Jeg må jo altså forstå hr. Villy Søvndals spørgsmål, som om man ikke kan støtte det, der står her, og det synes jeg er ærgerligt, for der er altså nogle gode ting. Jeg nævnte tidligere, hvor vigtigt det er, at det valg, der skal være den 30. januar, fører til dannelsen af en egentlig legitim, folkevalgt irakisk regering, som overtager den fulde bestemmelsesret i Irak, sådan at vi kan få denne her amerikanske de facto styring tilendebragt. Det er jo det, der er afgørende. Det må vel også være afgørende for SF, Enhedslisten og andre partier, at vi kan sikre irakerne selvbestemmelse over deres eget land. Derfor ser jeg frem til, at man stemmer for denne her vedtagelse, når den kommer til afstemning senere.

Med fare for at være meget uhøflig så synes jeg ikke, at det, som hr. Villy Søvndal beskriver her, er særlig rigtigt. Jeg understregede i min ordførertale, at Socialdemokraterne var imod Irakkrigen, men at det var der også mange andre partier der var. Faktisk var et stort mindretal i Folketinget enige om, at det var en krig på et forkert grundlag. Tre af de partier, der er med til at fremsætte det her forslag til vedtagelse, var enige om det.
     Når man kigger på teksten, som jo er fremadrettet og handler om, hvad vi kan gøre for at sikre, at vi får Irak på rette spor igen, så efterlyser jeg stadig væk et svar fra hr. Villy Søvndal: Er SF enig i det, der står her? Vil man stemme for?
     Jeg må jo altså forstå hr. Villy Søvndals spørgsmål, som om man ikke kan støtte det, der står her, og det synes jeg er ærgerligt, for der er altså nogle gode ting. Jeg nævnte tidligere, hvor vigtigt det er, at det valg, der skal være den 30. januar, fører til dannelsen af en egentlig legitim, folkevalgt irakisk regering, som overtager den fulde bestemmelsesret i Irak, sådan at vi kan få denne her amerikanske de facto styring tilendebragt. Det er jo det, der er afgørende. Det må vel også være afgørende for SF, Enhedslisten og andre partier, at vi kan sikre irakerne selvbestemmelse over deres eget land. Derfor ser jeg frem til, at man stemmer for denne her vedtagelse, når den kommer til afstemning senere.

Jeg skal jo ikke beklage, at Socialdemokratiet fastlægger sin politik, det er jo altså op til Socialdemokratiet. Men bare for at få fuldstændig klarhed over det: Betyder det, at forskellen mellem Socialdemokratiet og den nuværende regering
i spørgsmålet om Irak er af ren historisk karakter, dvs. et spørgsmål om fortid, om, hvad man skulle have gjort? Er der altså nu enighed mellem Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og regeringen om, hvad linjen er i forhold til situationen i Irak?

Jeg skal jo ikke beklage, at Socialdemokratiet fastlægger sin politik, det er jo altså op til Socialdemokratiet. Men bare for at få fuldstændig klarhed over det: Betyder det, at forskellen mellem Socialdemokratiet og den nuværende regering
i spørgsmålet om Irak er af ren historisk karakter, dvs. et spørgsmål om fortid, om, hvad man skulle have gjort? Er der altså nu enighed mellem Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og regeringen om, hvad linjen er i forhold til situationen i Irak?

Jeg gjorde nu meget ud af i min ordførertale at understrege to ting. For det første, at vi var imod krigen på det grundlag, den blev ført, og for det andet, at vi syntes, at den danske regering har været alt for ukritisk og følgagtig over for Bushregeringens håndtering af situationen efter krigen, det projekt, der hedder at vinde freden. Det synes jeg at jeg gjorde meget ud af at understrege.
     Det, der står i det her forslag til vedtagelse, peger på noget, som jeg håber vi alle sammen er enige om. Jeg hørte også hr. Villy Søvndal sagde, at valget den 30. januar var afgørende og vigtigt. Det har vi understreget her, og der synes vi, at alle, der kan gøre en positiv indsats for at bidrage til, at det valg bliver en succes, da må stå sammen.
     Jeg håber også, at hr. Søren Søndergaard synes, det er et vigtigt valg, der skal afholdes den 30. januar, specielt hvis det kan føre til dannelsen af en regering, der har selvbestemmelsesret i Irak, og hvis vi får mere fredelige og demokratiske forhold i landet. Det er jo det, der står i denne her vedtagelse, og det er da en klar forudsætning for, at alle de fejltagelser, der er blevet begået tidligere, forhåbentlig kan blive tilendebragt.

Jeg gjorde nu meget ud af i min ordførertale at understrege to ting. For det første, at vi var imod krigen på det grundlag, den blev ført, og for det andet, at vi syntes, at den danske regering har været alt for ukritisk og følgagtig over for Bushregeringens håndtering af situationen efter krigen, det projekt, der hedder at vinde freden. Det synes jeg at jeg gjorde meget ud af at understrege.
     Det, der står i det her forslag til vedtagelse, peger på noget, som jeg håber vi alle sammen er enige om. Jeg hørte også hr. Villy Søvndal sagde, at valget den 30. januar var afgørende og vigtigt. Det har vi understreget her, og der synes vi, at alle, der kan gøre en positiv indsats for at bidrage til, at det valg bliver en succes, da må stå sammen.
     Jeg håber også, at hr. Søren Søndergaard synes, det er et vigtigt valg, der skal afholdes den 30. januar, specielt hvis det kan føre til dannelsen af en regering, der har selvbestemmelsesret i Irak, og hvis vi får mere fredelige og demokratiske forhold i landet. Det er jo det, der står i denne her vedtagelse, og det er da en klar forudsætning for, at alle de fejltagelser, der er blevet begået tidligere, forhåbentlig kan blive tilendebragt.

Jeg takker for bekræftelsen af, at forskellen mellem Socialdemokratiet og regeringen i irakspørgsmålet nu er af ren historisk karakter, at det er noget for historiebøgerne at beskæftige sig med.
     Jeg vil så godt spørge, hvad det konkret får af konsekvenser, for vel er det her valg vigtigt, men der kommer jo også et valg efter det, der komme jo et parlamentsvalg inden for et år. Det er vel også vigtigt, og den samme målestok må også bruges der. Det vil sige, at der skal Danmark også med tropper bidrage til, at det valg kan afholdes. Nu ved vi jo, hvordan alle andre er ved at trække sig ud, stort set alle andre er ved at trække sig ud, senest har Ukraine meddelt, at de vil trække 1.500 tropper hjem, og de skal jo erstattes.
     Så med den betoning, der er her, ligger vel også et tilsagn fra Socialdemokratiets side om yderligere tropper til Irak, hvis det bliver nødvendigt for at sikre, at det næste valg og det næste valg og det næste valg bliver gennemført på en ordentlig måde. Eller er de næste valg måske ikke vigtige? Det er måske kun lige det her valg, der er det vigtigste.

Jeg takker for bekræftelsen af, at forskellen mellem Socialdemokratiet og regeringen i irakspørgsmålet nu er af ren historisk karakter, at det er noget for historiebøgerne at beskæftige sig med.
     Jeg vil så godt spørge, hvad det konkret får af konsekvenser, for vel er det her valg vigtigt, men der kommer jo også et valg efter det, der komme jo et parlamentsvalg inden for et år. Det er vel også vigtigt, og den samme målestok må også bruges der. Det vil sige, at der skal Danmark også med tropper bidrage til, at det valg kan afholdes. Nu ved vi jo, hvordan alle andre er ved at trække sig ud, stort set alle andre er ved at trække sig ud, senest har Ukraine meddelt, at de vil trække 1.500 tropper hjem, og de skal jo erstattes.
     Så med den betoning, der er her, ligger vel også et tilsagn fra Socialdemokratiets side om yderligere tropper til Irak, hvis det bliver nødvendigt for at sikre, at det næste valg og det næste valg og det næste valg bliver gennemført på en ordentlig måde. Eller er de næste valg måske ikke vigtige? Det er måske kun lige det her valg, der er det vigtigste.

Nej, må jeg sige til hr. Søren Søndergaard, at også valget i december måned, hvor der skal være et egentlig parlamentsvalg, er helt afgørende vigtigt, og også det, at der skal udarbejdes en forfatning i Irak efter det her valg den 30. januar, er helt afgørende vigtigt for landets fremtid.
     Hr. Søren Søndergaard ved jo godt, at vi aftalte, at efter valget den 30. januar vil regeringen komme tilbage til Folketinget med en redegørelse, et forslag til, hvordan vi kan yde den bedst mulige danske indsats i forhold til Irak, se på, hvad behovet er efter et valg. Et tæt samarbejde har vi som forudsætning med en nyvalgt irakisk regering og selvfølgelig med FN og andre, der er i landet.
     Det er det, vi har aftalt med regeringen, og vi er tilfredse med, at man ser på, hvordan situationen ser ud efter valget.

Nej, må jeg sige til hr. Søren Søndergaard, at også valget i december måned, hvor der skal være et egentlig parlamentsvalg, er helt afgørende vigtigt, og også det, at der skal udarbejdes en forfatning i Irak efter det her valg den 30. januar, er helt afgørende vigtigt for landets fremtid.
     Hr. Søren Søndergaard ved jo godt, at vi aftalte, at efter valget den 30. januar vil regeringen komme tilbage til Folketinget med en redegørelse, et forslag til, hvordan vi kan yde den bedst mulige danske indsats i forhold til Irak, se på, hvad behovet er efter et valg. Et tæt samarbejde har vi som forudsætning med en nyvalgt irakisk regering og selvfølgelig med FN og andre, der er i landet.
     Det er det, vi har aftalt med regeringen, og vi er tilfredse med, at man ser på, hvordan situationen ser ud efter valget.

Tak til hr. Jeppe Kofod. Så er det hr. Søren Krarup som ordfører.

Tak til hr. Jeppe Kofod. Så er det hr. Søren Krarup som ordfører.

Vi mener, at krigen mod Saddam Husseins Irak har formindsket terrortruslen, fordi krigen har demonstreret en vestlig vilje til at stå op imod terror. Denne vilje til ikke at lade sig skræmme er efter vores mening afgørende for terrorismens succes, for terror er forsøget på at skræmme en modpart. Denne vilje til at slå igen hårdt og resolut er efter vores mening også afgørende for terrorismens forløb, for terror sigter efter at forvandle modparten til en svag og føjelig størrelse, som ikke tør slå igen.
     Irakkrigen er den vestlige verdens selvforsvar mod den moderne terrorisme. Irakkrigen bidrager derfor på længere sigt til at formindske terrortruslen, idet den dokumenterer for terroristerne, at de ikke får deres vilje, fordi de øver terror.
     Forrige efterår var jeg i USA til FN's generalforsamling og fik her et levende indtryk af den situation, USA befinder sig i efter terrorangrebet den 11. september 2001. Det var tydeligt, at USA var blevet chokeret af angrebet mod World Trade Center i New York.
     Det var tydeligt, at USA, som hidtil havde kunnet leve i sikkerhed imellem Stillehavet og Atlanterhavet, var blevet rystet over at opleve sig angrebet på egen jord. Der var tale om noget ganske nyt og noget hidtil ukendt, og USA følte sig
i denne situation stående i en selvforsvarskrig, som kaldte på alle nationens ressourcer både materielt og mentalt. Det slående for en europæisk besøgende var da at opleve den beslutsomhed og viljestyrke, som prægede amerikanerne. Den var først kommet til udtryk i det sene efterår 2001, hvor USA gik til angreb på Al-Qaeda i Afghanistan og fordrev det morderiske talebanstyre. Her vendte man ikke fromt den anden kind til. Her hengav man sig ikke til lunkne dialoger og til tale om tolerance, hvormed dele af Europa har demonstreret deres svaghed og vankelmod. USA slog igen. USA slog hårdt og ufortøvet igen imod den islamiske terrorisme, der udførte angrebet den 11. september, og som i de seneste årtier har angrebet den vestlige verden. Hermed kommer vi til det, der jo er kernen i problemet, nemlig at dele af islam befinder sig på krigsfod med det Vesten, der stemples som vantro og ugudeligt, og som det fundamentalistiske islam derfor vil udslette. Vi kan i nyere tid sætte begyndelsen af den islamiske revolution til Iran i 1979, hvor ayatollahens islam erklærede krigen imod den store satan, sådan som USA og Vesten karakteristisk nok benævnes af disse fundamentalister. På ny bliver man tvunget til at erkende sandheden i den historieopfattelse, som Samuel Huntington udformede i sin bog og sit begreb »Civilisationernes Sammenstød«, for det er jo dette sammenstød, vi står i. Det er dette sammenstød imellem islamismen og det Vesten, der er et andet ord for kristenheden, som vi oplever
i moderne tid. Her er situationen og perspektivet, at her må vi vælge. Vi kan vælge at gøre det som den del af Europa, der synes bestemt af en slags dødsdrift, og som derfor bøjer hovedet og vælger dialogen og selvopgivelsen. Det kan vi gøre, og det er ynkeligt og usselt.

     Men vi kan også vælge at gøre, hvad USA og den hæderligste del af Europa, bl.a. England og Danmark, har gjort. Vi kan nemlig se virkeligheden i øjnene, optage kampen og forsvare os imod den terrorisme, der sigter efter at udslette os som det, vi er, for i stedet at tvinge os at blive noget andet, til at blive undertvungne folkeslag, blive til de andenrangsborgere, der går under islams åg og accepterer en tilværelse som trælle. Dette er valget.
     Vi siger, at gud ske tak og lov er der et USA og en del af Europa, der tager udfordringen op fra den terrorisme, som findes, og nægter at gå under åget. Det er jo ikke blot frihedens mulighed, der således hævdes, men det er også muligheden for at formindske og forhåbentlig helt standse den terrorisme, der lever af Vestens svaghed og frygt.
     Ingen kan i dag bagatellisere de vanskeligheder, vi står over for. Ingen, allermindst de, der selv har haft lejlighed til at besøge Irak, kan i dag lukke øjnene for de utallige udfordringer, som de vestlige lande og det irakiske styre præsenterer os for her, hvor valget skal afvikles. Men der er ingen anden vej end den, vi har valgt, og der er ikke anden mulighed for at bekæmpe terror end den beslutsomme kamp imod terroristerne.
     Vi i Dansk Folkeparti støtter naturligvis det fremsatte vedtagelsesforslag.

Tak til hr. Søren Krarup, og så er det hr. Helge Adam Møller som ordfører.

Tak til hr. Søren Krarup, og så er det hr. Helge Adam Møller som ordfører.

Vi mener, at krigen mod Saddam Husseins Irak har formindsket terrortruslen, fordi krigen har demonstreret en vestlig vilje til at stå op imod terror. Denne vilje til ikke at lade sig skræmme er efter vores mening afgørende for terrorismens succes, for terror er forsøget på at skræmme en modpart. Denne vilje til at slå igen hårdt og resolut er efter vores mening også afgørende for terrorismens forløb, for terror sigter efter at forvandle modparten til en svag og føjelig størrelse, som ikke tør slå igen.
     Irakkrigen er den vestlige verdens selvforsvar mod den moderne terrorisme. Irakkrigen bidrager derfor på længere sigt til at formindske terrortruslen, idet den dokumenterer for terroristerne, at de ikke får deres vilje, fordi de øver terror.
     Forrige efterår var jeg i USA til FN's generalforsamling og fik her et levende indtryk af den situation, USA befinder sig i efter terrorangrebet den 11. september 2001. Det var tydeligt, at USA var blevet chokeret af angrebet mod World Trade Center i New York.
     Det var tydeligt, at USA, som hidtil havde kunnet leve i sikkerhed imellem Stillehavet og Atlanterhavet, var blevet rystet over at opleve sig angrebet på egen jord. Der var tale om noget ganske nyt og noget hidtil ukendt, og USA følte sig
i denne situation stående i en selvforsvarskrig, som kaldte på alle nationens ressourcer både materielt og mentalt. Det slående for en europæisk besøgende var da at opleve den beslutsomhed og viljestyrke, som prægede amerikanerne. Den var først kommet til udtryk i det sene efterår 2001, hvor USA gik til angreb på Al-Qaeda i Afghanistan og fordrev det morderiske talebanstyre. Her vendte man ikke fromt den anden kind til. Her hengav man sig ikke til lunkne dialoger og til tale om tolerance, hvormed dele af Europa har demonstreret deres svaghed og vankelmod. USA slog igen. USA slog hårdt og ufortøvet igen imod den islamiske terrorisme, der udførte angrebet den 11. september, og som i de seneste årtier har angrebet den vestlige verden. Hermed kommer vi til det, der jo er kernen i problemet, nemlig at dele af islam befinder sig på krigsfod med det Vesten, der stemples som vantro og ugudeligt, og som det fundamentalistiske islam derfor vil udslette. Vi kan i nyere tid sætte begyndelsen af den islamiske revolution til Iran i 1979, hvor ayatollahens islam erklærede krigen imod den store satan, sådan som USA og Vesten karakteristisk nok benævnes af disse fundamentalister. På ny bliver man tvunget til at erkende sandheden i den historieopfattelse, som Samuel Huntington udformede i sin bog og sit begreb »Civilisationernes Sammenstød«, for det er jo dette sammenstød, vi står i. Det er dette sammenstød imellem islamismen og det Vesten, der er et andet ord for kristenheden, som vi oplever
i moderne tid. Her er situationen og perspektivet, at her må vi vælge. Vi kan vælge at gøre det som den del af Europa, der synes bestemt af en slags dødsdrift, og som derfor bøjer hovedet og vælger dialogen og selvopgivelsen. Det kan vi gøre, og det er ynkeligt og usselt.

     Men vi kan også vælge at gøre, hvad USA og den hæderligste del af Europa, bl.a. England og Danmark, har gjort. Vi kan nemlig se virkeligheden i øjnene, optage kampen og forsvare os imod den terrorisme, der sigter efter at udslette os som det, vi er, for i stedet at tvinge os at blive noget andet, til at blive undertvungne folkeslag, blive til de andenrangsborgere, der går under islams åg og accepterer en tilværelse som trælle. Dette er valget.
     Vi siger, at gud ske tak og lov er der et USA og en del af Europa, der tager udfordringen op fra den terrorisme, som findes, og nægter at gå under åget. Det er jo ikke blot frihedens mulighed, der således hævdes, men det er også muligheden for at formindske og forhåbentlig helt standse den terrorisme, der lever af Vestens svaghed og frygt.
     Ingen kan i dag bagatellisere de vanskeligheder, vi står over for. Ingen, allermindst de, der selv har haft lejlighed til at besøge Irak, kan i dag lukke øjnene for de utallige udfordringer, som de vestlige lande og det irakiske styre præsenterer os for her, hvor valget skal afvikles. Men der er ingen anden vej end den, vi har valgt, og der er ikke anden mulighed for at bekæmpe terror end den beslutsomme kamp imod terroristerne.
     Vi i Dansk Folkeparti støtter naturligvis det fremsatte vedtagelsesforslag.

Tak til hr. Søren Krarup, og så er det hr. Helge Adam Møller som ordfører.

Tak til hr. Søren Krarup, og så er det hr. Helge Adam Møller som ordfører.

Hr. Søren Søndergaard efterlyste for en 20 minutters tid siden nogle helt klare svar på de tre spørgsmål, som forespørgslen drejer sig om.
     Det første hedder: Har krigen mod Irak formindsket terrortruslen? Svaret er klart: Ja!
     Det andet spørgsmål i forespørgslen: Har krigen udsigt til at formindske terrortruslen? Svaret er igen fra konservativ side: Ja!
     Det tredje spørgsmål i forespørgslen er: Overvejes der andre strategier i kampen mod terror? Og svaret er: Nej! De er jo iværksat, som det også fremgik klart af talerne fra både statsministeren og udenrigsministeren.
     Jeg vil selvfølgelig godt begrunde de tre svar lidt nærmere.
     Der er jo ingen tvivl om, at der i disse måneder og dage og sikkert også timer sker grufuld terror i Irak. Der dræbes nødhjælpsarbejdere, der dræbes journalister, der dræbes FN-udsendinge, dommere, politielever i hobetal. Det er klart, at de, der er imod et frit og demokratisk samfund, selvfølgelig heller ikke ønsker, at der skal være et politi til at sikre dette. Der dræbes mennesker, der ønsker at stille op til det demokratiske valg om 18 dage, og der dræbes hundredvis, ja, tusindvis af helt uskyldige og tilfældige irakere, der bare er der, hvor terrorbomberne udløses.
     Man kunne så spørge: Hvad er alternativet? Skal vi give op over for terroren? Skal vi lade dem, som dræber uskyldige mennesker, få deres vilje? Nej, selvfølgelig ikke, for hvis vi ville gøre det, så ville det jo betyde, at så skulle Saddam Hussein og kemiske Ali sættes på fri fod igen. Skulle vi så give dem deres diktatoriske beføjelser tilbage til det system, vi havde for 2½ år siden? Skulle vi have genoprettet det irakiske hemmelige politi? Nej, det skulle vi nok ikke, for der var jo i virkeligheden langt mere terror tidligere.
     Jeg hørte hr. Villy Søvndal sige på DR2 her kl. 9.55, altså for lidt over 2 timer siden, direkte på skærmen:
Terroren i Irak er langt mere ondartet, end vi før har set. Citat slut. Men det er jo ikke rigtigt, det er jo langtfra rigtigt.
     Se, den terror, der var i årtiet før krigen mod Irak, var jo en statsterror, men en terror, som var 10, 20 måske 30 gange værre også i antal menneskeliv end det, vi ser i dag. Det var dengang, Saddam Hussein havde magten. Ja, han dræbte jo, som vi alle ved, langt over 10.000 af sin egen befolkning, kurderne, med giftgas, som har været forbudt siden Genèvekonventionen i 1921.

Han overfaldt et fredeligt land, Kuwait, dræbte ved den lejlighed mange tusinde og startede dermed den første Golfkrig, som kostede over 100.000 irakere livet; han sendte raketter mod israelske storbyer, på trods af at han ikke var
i krig med israelerne, han og hans hemmelige politi henrettede tusinder og atter tusinder af helt uskyldige mennesker, og deriblandt lod han henrette et par af sine egne svigersønner.

     Det var terrorisme, der ville noget, og der må vi sige, at de 10-20 drab, som terroristerne har ansvaret for stort set hver dag i Irak, jo er næsten ingenting - det er 10 eller
20 for meget, men i forhold til, hvad Saddam Hussein stod for, er det jo meget lidt. Derfor må vi konstatere, at terroren tidligere var langt værre, og det er jo også derfor, at vi skal fortsætte med den indsats, som vi er blevet bedt om af et fuldstændig enigt Sikkerhedsråd. Når hr. Villy Søvndal og hr. Søren Søndergaard siger, at vi skal trække os ud, er det jo i modstrid med, hvad Sikkerhedsrådet den 8. juni appellerede til hele verden om, nemlig at sende soldater ned, der kunne understøtte den valghandling, som finder sted den 30. januar, den genopbygning af landet til et demokrati. Den bedste sikring mod at undgå terror i Irak og andre steder er simpelt hen at få opbygget demokratier, at give folk muligheden for at gå til stemmeurnen, i stedet for at de skal få deres synspunkter igennem ved hjælp af sprængstoffer og pistoler og raketter. Så det er det, der er den danske regerings langsigtede politik både i Irak og andre steder: sammen med andre lande at medvirke til at sikre, at de lande, hvor der tidligere har været diktatorer eller er diktatorer, hvor folk ikke har selvbestemmelsesret, får et demokratisk styre, hvor den enkelte kan udtrykke sin holdning, ikke med sprængstof og med terror, men ved hjælp af en stemmeseddel. Det er konservativ politik, og derfor stemmer vi meget glade og meget tilfredse for det forslag til vedtagelse, der er fremsat af hr. Jeppe Kofod på vegne af et stort antal af Folketingets partier.

Jeg vil ikke sige, at hr. Helge Adam Møllers tale indeholdt de store overraskelser - det er selvfølgelig heller ikke påkrævet - den tale kunne såmænd være holdt og er utvivlsomt blevet holdt under Vietnamkrigen med nøjagtig det samme indhold. Så logikken, som hr. Helge Adam Møller repræsenterer, er jo i hvert fald konservativ.
     Men jeg kunne godt tænke mig for opklaringens skyld bare at få ét spørgsmål afklaret, og det er, om hr. Helge Adam Møller opfatter alle, der gør modstand mod den amerikanskledede besættelse i Irak, som terrorister, eller om hr. Helge Adam Møller har den opfattelse, at der er folk, der gør modstand mod besættelsen uden nødvendigvis at være terrorister.

Jeg vil ikke sige, at hr. Helge Adam Møllers tale indeholdt de store overraskelser - det er selvfølgelig heller ikke påkrævet - den tale kunne såmænd være holdt og er utvivlsomt blevet holdt under Vietnamkrigen med nøjagtig det samme indhold. Så logikken, som hr. Helge Adam Møller repræsenterer, er jo i hvert fald konservativ.
     Men jeg kunne godt tænke mig for opklaringens skyld bare at få ét spørgsmål afklaret, og det er, om hr. Helge Adam Møller opfatter alle, der gør modstand mod den amerikanskledede besættelse i Irak, som terrorister, eller om hr. Helge Adam Møller har den opfattelse, at der er folk, der gør modstand mod besættelsen uden nødvendigvis at være terrorister.

Fordi man gør modstand mod en regering, behøver man jo ikke at være terrorist. Mig bekendt er der nogle i dette Folketing, der er modstandere af den politik, regeringen fører, og derfor er de jo ikke terrorister - det er et led i demokratiet. Men hvis man bruger terrorens våben, altså dræber uskyldige, kvinder og børn, så er man terrorist.
     At være modstander af et styre er da legitimt. Det er faktisk det, vi arbejder for i Irak, at give irakerne muligheden for at udtrykke deres modstand - både mod dette og andre styrer - ved hjælp af en stemmeseddel, og det er det, de 532 danske soldater og de 150.000 andre fra 31 forskellige lande er medvirkende til at gøre i disse dage.
     Vi er mange, der har haft lejlighed til at besøge dem dernede et antal gange, og jeg håber også, at hr. Villy Søvndal en dag får tid til at deltage i dette.

Fordi man gør modstand mod en regering, behøver man jo ikke at være terrorist. Mig bekendt er der nogle i dette Folketing, der er modstandere af den politik, regeringen fører, og derfor er de jo ikke terrorister - det er et led i demokratiet. Men hvis man bruger terrorens våben, altså dræber uskyldige, kvinder og børn, så er man terrorist.
     At være modstander af et styre er da legitimt. Det er faktisk det, vi arbejder for i Irak, at give irakerne muligheden for at udtrykke deres modstand - både mod dette og andre styrer - ved hjælp af en stemmeseddel, og det er det, de 532 danske soldater og de 150.000 andre fra 31 forskellige lande er medvirkende til at gøre i disse dage.
     Vi er mange, der har haft lejlighed til at besøge dem dernede et antal gange, og jeg håber også, at hr. Villy Søvndal en dag får tid til at deltage i dette.

Jeg bemærker, at hr. Helge Adam Møller bruger formuleringen dræber uskyldige. Som også hr. Villy Søvndal har gjort opmærksom på, er det jo noget, som vi fra venstrefløjens side er fuldstændig enige i: at ramme uskyldige mennesker er - det er ganske korrekt - terror, som må afvises.
     Men der er jo to muligheder, når hr. Helge Adam Møller bruger betegnelsen uskyldige: enten at hr. Helge Adam Møller har den opfattelse, at alle, der bliver angrebet i Irak, er uskyldige, inklusive den besættelseshær, der er kommet ind, eller at hr. Helge Adam Møller anerkender, at der altså er folk, der gør modstand mod besættelsen, også med væbnet magt, som man ikke kan karakterisere som terrorister, men som gør det, fordi de har den opfattelse, at besættelsen er illegitim.
     Det er derfor, jeg godt vil have, at hr. Helge Adam Møller en gang til gør det klart, om man opfatter alle, der deltager i en kamp mod besættelsesmagten - og med kamp mener jeg virkelig kamp - som terrorister.

Jeg bemærker, at hr. Helge Adam Møller bruger formuleringen dræber uskyldige. Som også hr. Villy Søvndal har gjort opmærksom på, er det jo noget, som vi fra venstrefløjens side er fuldstændig enige i: at ramme uskyldige mennesker er - det er ganske korrekt - terror, som må afvises.
     Men der er jo to muligheder, når hr. Helge Adam Møller bruger betegnelsen uskyldige: enten at hr. Helge Adam Møller har den opfattelse, at alle, der bliver angrebet i Irak, er uskyldige, inklusive den besættelseshær, der er kommet ind, eller at hr. Helge Adam Møller anerkender, at der altså er folk, der gør modstand mod besættelsen, også med væbnet magt, som man ikke kan karakterisere som terrorister, men som gør det, fordi de har den opfattelse, at besættelsen er illegitim.
     Det er derfor, jeg godt vil have, at hr. Helge Adam Møller en gang til gør det klart, om man opfatter alle, der deltager i en kamp mod besættelsesmagten - og med kamp mener jeg virkelig kamp - som terrorister.

Jeg gør opmærksom på, at der jo ikke er nogen besættelsesmagt. Det var der frem til den 1. juli 2004. FN's Sikkerhedsråd - et enigt Sikkerhedsråd, alle 15 medlemmer - vedtog jo den 8. juni resolution 1546, som bekræftede, at besættelsen ophørte den 30. juni. Det er derfor, de danske soldater er i Irak - fordi den irakiske regering ønsker det, og fordi FN har bedt os om det.

     Hvis FN i en kommende resolution ville bede os om at trække os ud, eller hvis en kommende frit valgt irakisk regering ville sige, at de nu kunne klare sig selv, og bede os om, at vi trak os ud, så ville Det Konservative Folkeparti sige: O.k., vi har gjort det, vi blev bedt om, nu beder den lovligt valgte regering eller FN os om at trække os ud, og så vil vi gøre det.

Jeg gør opmærksom på, at der jo ikke er nogen besættelsesmagt. Det var der frem til den 1. juli 2004. FN's Sikkerhedsråd - et enigt Sikkerhedsråd, alle 15 medlemmer - vedtog jo den 8. juni resolution 1546, som bekræftede, at besættelsen ophørte den 30. juni. Det er derfor, de danske soldater er i Irak - fordi den irakiske regering ønsker det, og fordi FN har bedt os om det.

     Hvis FN i en kommende resolution ville bede os om at trække os ud, eller hvis en kommende frit valgt irakisk regering ville sige, at de nu kunne klare sig selv, og bede os om, at vi trak os ud, så ville Det Konservative Folkeparti sige: O.k., vi har gjort det, vi blev bedt om, nu beder den lovligt valgte regering eller FN os om at trække os ud, og så vil vi gøre det.

Jeg vil godt prøve at få afklaret rækkevidden af enighed mellem hr. Jeppe Kofod og hr. Helge Adam Møller.
     Hr. Jeppe Kofod holdt, inden han kom til konklusionen om stemmeafgivning, en klog tale, synes jeg, hvor han gjorde opmærksom på, at krigen mod Irak ikke havde svækket terrortruslen, og han dokumenterede det med adskillige internationale vurderinger.
     Hr. Helge Adam Møller kom frem til det stik modsatte
i svaret på spørgsmålet fra hr. Søren Søndergaard om, hvorvidt det var hr. Helge Adam Møllers vurdering, at terrortruslen var formindsket, for der svarede hr. Helge Adam Møller klart ja. Jeg har behov for at vide, hvad hr. Helge Adam Møller støtter sine vurderinger på. Er der internationale vurderinger, der understøtter hr. Helge Adam Møllers vurderinger, eller er det vurderinger efter rejsen i Irak, som derfor kun kan deles af dem, der har deltaget i rejsen?

Jeg vil godt prøve at få afklaret rækkevidden af enighed mellem hr. Jeppe Kofod og hr. Helge Adam Møller.
     Hr. Jeppe Kofod holdt, inden han kom til konklusionen om stemmeafgivning, en klog tale, synes jeg, hvor han gjorde opmærksom på, at krigen mod Irak ikke havde svækket terrortruslen, og han dokumenterede det med adskillige internationale vurderinger.
     Hr. Helge Adam Møller kom frem til det stik modsatte
i svaret på spørgsmålet fra hr. Søren Søndergaard om, hvorvidt det var hr. Helge Adam Møllers vurdering, at terrortruslen var formindsket, for der svarede hr. Helge Adam Møller klart ja. Jeg har behov for at vide, hvad hr. Helge Adam Møller støtter sine vurderinger på. Er der internationale vurderinger, der understøtter hr. Helge Adam Møllers vurderinger, eller er det vurderinger efter rejsen i Irak, som derfor kun kan deles af dem, der har deltaget i rejsen?

Jeg støtter dem på de argumenter, jeg fremførte klart og tydeligt i min tale, hvor jeg kaldte Saddam Hussein og det regime, han stod for i næsten tre årtier, for et statsterrorregime. Og det mener jeg det er. Hans regime var ansvarligt for tusinder - hundred tusinder blev det tilsammen til - dræbte. Hvis man accepterer, at han var statsterrorist
- og det mener jeg helt klart at han var - så er argumentet herfor, at det jo altså er terrorisme at angribe et andet land, at fyre raketter af mod andre, at henrette sin egen befolkning, ved hjælp af giftgas at henrette kurderne i den nordlige del af Irak; at henrette folk uden dom og ret er statsterrorisme. Så jeg må konstatere, at i løbet af det antal år, bare de sidste 10 år, var det jo altså ufattelig mange flere mennesker i Irak, der blev henrettet eller slået ihjel ved hjælp af denne statsterrorisme, end vi har set er faldet - desværre - for terroren i det sidste halvandet år.

Jeg støtter dem på de argumenter, jeg fremførte klart og tydeligt i min tale, hvor jeg kaldte Saddam Hussein og det regime, han stod for i næsten tre årtier, for et statsterrorregime. Og det mener jeg det er. Hans regime var ansvarligt for tusinder - hundred tusinder blev det tilsammen til - dræbte. Hvis man accepterer, at han var statsterrorist
- og det mener jeg helt klart at han var - så er argumentet herfor, at det jo altså er terrorisme at angribe et andet land, at fyre raketter af mod andre, at henrette sin egen befolkning, ved hjælp af giftgas at henrette kurderne i den nordlige del af Irak; at henrette folk uden dom og ret er statsterrorisme. Så jeg må konstatere, at i løbet af det antal år, bare de sidste 10 år, var det jo altså ufattelig mange flere mennesker i Irak, der blev henrettet eller slået ihjel ved hjælp af denne statsterrorisme, end vi har set er faldet - desværre - for terroren i det sidste halvandet år.

Jeg vil lige gentage, hvad forespørgslens tekst er: Er regeringen af den opfattelse, at krigen mod Irak har formindsket eller har udsigt til at formindske terrortruslen?
     Der kan man selvfølgelig vælge at fortolke situationen i Irak snævert, sådan som hr. Helge Adam Møller gør det. Jeg deler jo helt den opfattelse, at det var en forbrydelse at holde Saddam Hussein i live så lang tid, som man gjorde, bl.a. ved at forlænge sanktionerne. Derfor foreslog jeg dem ophævet i 1997, hvor hr. Helge Adam Møller holdt en stærk tale imod at ophæve sanktionerne. Det tror jeg godt hr. Helge Adam Møller kan huske.
     Men spørgsmålet er i forhold til international terror:
Mener hr. Helge Adam Møller virkelig, at krigen mod Irak har været med til at formindske den internationale terror? Og hvor henter hr. Helge Adam Møller sine argumenter fra ud fra hr. Helge Adam Møllers egen vurdering?

Jeg vil lige gentage, hvad forespørgslens tekst er: Er regeringen af den opfattelse, at krigen mod Irak har formindsket eller har udsigt til at formindske terrortruslen?
     Der kan man selvfølgelig vælge at fortolke situationen i Irak snævert, sådan som hr. Helge Adam Møller gør det. Jeg deler jo helt den opfattelse, at det var en forbrydelse at holde Saddam Hussein i live så lang tid, som man gjorde, bl.a. ved at forlænge sanktionerne. Derfor foreslog jeg dem ophævet i 1997, hvor hr. Helge Adam Møller holdt en stærk tale imod at ophæve sanktionerne. Det tror jeg godt hr. Helge Adam Møller kan huske.
     Men spørgsmålet er i forhold til international terror:
Mener hr. Helge Adam Møller virkelig, at krigen mod Irak har været med til at formindske den internationale terror? Og hvor henter hr. Helge Adam Møller sine argumenter fra ud fra hr. Helge Adam Møllers egen vurdering?

Det er jo svært at svare på, når hr. Villy Søvndal sådan helt åbent og blankt siger dette. Jeg, der kan se ham hernedefra, kan jo se, at han nok tror på, hvad han selv siger, nemlig at jeg holdt en stærk tale i 1997 om afskaffelse af sanktioner. Nej, jeg holdt ikke nogen stærk tale om afskaffelse af sanktioner, for jeg var overhovedet ikke på talerstolen ved den lejlighed. Jeg havde overhovedet intet med udenrigspolitik at gøre dengang, jeg sad ikke engang i Forsvarsudvalget. Så det har jeg ikke holdt nogen stærke taler om.
     Men jeg mener helt klart, at krigen mod terror i Irak, i Afghanistan og andre steder på lang sigt medvirker til at formindske terroren i verden, for hvad er alternativet? Skulle vi give op over for terroren, hvad enten det er i Mellemøsten eller i Irak? Skulle vi lade terroristerne nå deres mål og knægte ytringsfriheden og indsætte diktatorer, og bøje os for det? Det ville da kun føre til endnu mere terror og i hvert fald føre til, at ufattelig mange millioner, for ikke at sige milliarder mennesker kom til at leve under forhold, som jeg ikke engang ville ønske for hr. Villy Søvndal - og det er velment.

Det er jo svært at svare på, når hr. Villy Søvndal sådan helt åbent og blankt siger dette. Jeg, der kan se ham hernedefra, kan jo se, at han nok tror på, hvad han selv siger, nemlig at jeg holdt en stærk tale i 1997 om afskaffelse af sanktioner. Nej, jeg holdt ikke nogen stærk tale om afskaffelse af sanktioner, for jeg var overhovedet ikke på talerstolen ved den lejlighed. Jeg havde overhovedet intet med udenrigspolitik at gøre dengang, jeg sad ikke engang i Forsvarsudvalget. Så det har jeg ikke holdt nogen stærke taler om.
     Men jeg mener helt klart, at krigen mod terror i Irak, i Afghanistan og andre steder på lang sigt medvirker til at formindske terroren i verden, for hvad er alternativet? Skulle vi give op over for terroren, hvad enten det er i Mellemøsten eller i Irak? Skulle vi lade terroristerne nå deres mål og knægte ytringsfriheden og indsætte diktatorer, og bøje os for det? Det ville da kun føre til endnu mere terror og i hvert fald føre til, at ufattelig mange millioner, for ikke at sige milliarder mennesker kom til at leve under forhold, som jeg ikke engang ville ønske for hr. Villy Søvndal - og det er velment.

Tak til hr. Helge Adam Møller. Næste ordfører er hr. Niels Helveg Petersen.

Tak til hr. Helge Adam Møller. Næste ordfører er hr. Niels Helveg Petersen.

Hr. Søren Søndergaard efterlyste for en 20 minutters tid siden nogle helt klare svar på de tre spørgsmål, som forespørgslen drejer sig om.
     Det første hedder: Har krigen mod Irak formindsket terrortruslen? Svaret er klart: Ja!
     Det andet spørgsmål i forespørgslen: Har krigen udsigt til at formindske terrortruslen? Svaret er igen fra konservativ side: Ja!
     Det tredje spørgsmål i forespørgslen er: Overvejes der andre strategier i kampen mod terror? Og svaret er: Nej! De er jo iværksat, som det også fremgik klart af talerne fra både statsministeren og udenrigsministeren.
     Jeg vil selvfølgelig godt begrunde de tre svar lidt nærmere.
     Der er jo ingen tvivl om, at der i disse måneder og dage og sikkert også timer sker grufuld terror i Irak. Der dræbes nødhjælpsarbejdere, der dræbes journalister, der dræbes FN-udsendinge, dommere, politielever i hobetal. Det er klart, at de, der er imod et frit og demokratisk samfund, selvfølgelig heller ikke ønsker, at der skal være et politi til at sikre dette. Der dræbes mennesker, der ønsker at stille op til det demokratiske valg om 18 dage, og der dræbes hundredvis, ja, tusindvis af helt uskyldige og tilfældige irakere, der bare er der, hvor terrorbomberne udløses.
     Man kunne så spørge: Hvad er alternativet? Skal vi give op over for terroren? Skal vi lade dem, som dræber uskyldige mennesker, få deres vilje? Nej, selvfølgelig ikke, for hvis vi ville gøre det, så ville det jo betyde, at så skulle Saddam Hussein og kemiske Ali sættes på fri fod igen. Skulle vi så give dem deres diktatoriske beføjelser tilbage til det system, vi havde for 2½ år siden? Skulle vi have genoprettet det irakiske hemmelige politi? Nej, det skulle vi nok ikke, for der var jo i virkeligheden langt mere terror tidligere.
     Jeg hørte hr. Villy Søvndal sige på DR2 her kl. 9.55, altså for lidt over 2 timer siden, direkte på skærmen:
Terroren i Irak er langt mere ondartet, end vi før har set. Citat slut. Men det er jo ikke rigtigt, det er jo langtfra rigtigt.
     Se, den terror, der var i årtiet før krigen mod Irak, var jo en statsterror, men en terror, som var 10, 20 måske 30 gange værre også i antal menneskeliv end det, vi ser i dag. Det var dengang, Saddam Hussein havde magten. Ja, han dræbte jo, som vi alle ved, langt over 10.000 af sin egen befolkning, kurderne, med giftgas, som har været forbudt siden Genèvekonventionen i 1921.

Han overfaldt et fredeligt land, Kuwait, dræbte ved den lejlighed mange tusinde og startede dermed den første Golfkrig, som kostede over 100.000 irakere livet; han sendte raketter mod israelske storbyer, på trods af at han ikke var
i krig med israelerne, han og hans hemmelige politi henrettede tusinder og atter tusinder af helt uskyldige mennesker, og deriblandt lod han henrette et par af sine egne svigersønner.

     Det var terrorisme, der ville noget, og der må vi sige, at de 10-20 drab, som terroristerne har ansvaret for stort set hver dag i Irak, jo er næsten ingenting - det er 10 eller
20 for meget, men i forhold til, hvad Saddam Hussein stod for, er det jo meget lidt. Derfor må vi konstatere, at terroren tidligere var langt værre, og det er jo også derfor, at vi skal fortsætte med den indsats, som vi er blevet bedt om af et fuldstændig enigt Sikkerhedsråd. Når hr. Villy Søvndal og hr. Søren Søndergaard siger, at vi skal trække os ud, er det jo i modstrid med, hvad Sikkerhedsrådet den 8. juni appellerede til hele verden om, nemlig at sende soldater ned, der kunne understøtte den valghandling, som finder sted den 30. januar, den genopbygning af landet til et demokrati. Den bedste sikring mod at undgå terror i Irak og andre steder er simpelt hen at få opbygget demokratier, at give folk muligheden for at gå til stemmeurnen, i stedet for at de skal få deres synspunkter igennem ved hjælp af sprængstoffer og pistoler og raketter. Så det er det, der er den danske regerings langsigtede politik både i Irak og andre steder: sammen med andre lande at medvirke til at sikre, at de lande, hvor der tidligere har været diktatorer eller er diktatorer, hvor folk ikke har selvbestemmelsesret, får et demokratisk styre, hvor den enkelte kan udtrykke sin holdning, ikke med sprængstof og med terror, men ved hjælp af en stemmeseddel. Det er konservativ politik, og derfor stemmer vi meget glade og meget tilfredse for det forslag til vedtagelse, der er fremsat af hr. Jeppe Kofod på vegne af et stort antal af Folketingets partier.

Jeg vil ikke sige, at hr. Helge Adam Møllers tale indeholdt de store overraskelser - det er selvfølgelig heller ikke påkrævet - den tale kunne såmænd være holdt og er utvivlsomt blevet holdt under Vietnamkrigen med nøjagtig det samme indhold. Så logikken, som hr. Helge Adam Møller repræsenterer, er jo i hvert fald konservativ.
     Men jeg kunne godt tænke mig for opklaringens skyld bare at få ét spørgsmål afklaret, og det er, om hr. Helge Adam Møller opfatter alle, der gør modstand mod den amerikanskledede besættelse i Irak, som terrorister, eller om hr. Helge Adam Møller har den opfattelse, at der er folk, der gør modstand mod besættelsen uden nødvendigvis at være terrorister.

Jeg vil ikke sige, at hr. Helge Adam Møllers tale indeholdt de store overraskelser - det er selvfølgelig heller ikke påkrævet - den tale kunne såmænd være holdt og er utvivlsomt blevet holdt under Vietnamkrigen med nøjagtig det samme indhold. Så logikken, som hr. Helge Adam Møller repræsenterer, er jo i hvert fald konservativ.
     Men jeg kunne godt tænke mig for opklaringens skyld bare at få ét spørgsmål afklaret, og det er, om hr. Helge Adam Møller opfatter alle, der gør modstand mod den amerikanskledede besættelse i Irak, som terrorister, eller om hr. Helge Adam Møller har den opfattelse, at der er folk, der gør modstand mod besættelsen uden nødvendigvis at være terrorister.

Fordi man gør modstand mod en regering, behøver man jo ikke at være terrorist. Mig bekendt er der nogle i dette Folketing, der er modstandere af den politik, regeringen fører, og derfor er de jo ikke terrorister - det er et led i demokratiet. Men hvis man bruger terrorens våben, altså dræber uskyldige, kvinder og børn, så er man terrorist.
     At være modstander af et styre er da legitimt. Det er faktisk det, vi arbejder for i Irak, at give irakerne muligheden for at udtrykke deres modstand - både mod dette og andre styrer - ved hjælp af en stemmeseddel, og det er det, de 532 danske soldater og de 150.000 andre fra 31 forskellige lande er medvirkende til at gøre i disse dage.
     Vi er mange, der har haft lejlighed til at besøge dem dernede et antal gange, og jeg håber også, at hr. Villy Søvndal en dag får tid til at deltage i dette.

Fordi man gør modstand mod en regering, behøver man jo ikke at være terrorist. Mig bekendt er der nogle i dette Folketing, der er modstandere af den politik, regeringen fører, og derfor er de jo ikke terrorister - det er et led i demokratiet. Men hvis man bruger terrorens våben, altså dræber uskyldige, kvinder og børn, så er man terrorist.
     At være modstander af et styre er da legitimt. Det er faktisk det, vi arbejder for i Irak, at give irakerne muligheden for at udtrykke deres modstand - både mod dette og andre styrer - ved hjælp af en stemmeseddel, og det er det, de 532 danske soldater og de 150.000 andre fra 31 forskellige lande er medvirkende til at gøre i disse dage.
     Vi er mange, der har haft lejlighed til at besøge dem dernede et antal gange, og jeg håber også, at hr. Villy Søvndal en dag får tid til at deltage i dette.

Jeg bemærker, at hr. Helge Adam Møller bruger formuleringen dræber uskyldige. Som også hr. Villy Søvndal har gjort opmærksom på, er det jo noget, som vi fra venstrefløjens side er fuldstændig enige i: at ramme uskyldige mennesker er - det er ganske korrekt - terror, som må afvises.
     Men der er jo to muligheder, når hr. Helge Adam Møller bruger betegnelsen uskyldige: enten at hr. Helge Adam Møller har den opfattelse, at alle, der bliver angrebet i Irak, er uskyldige, inklusive den besættelseshær, der er kommet ind, eller at hr. Helge Adam Møller anerkender, at der altså er folk, der gør modstand mod besættelsen, også med væbnet magt, som man ikke kan karakterisere som terrorister, men som gør det, fordi de har den opfattelse, at besættelsen er illegitim.
     Det er derfor, jeg godt vil have, at hr. Helge Adam Møller en gang til gør det klart, om man opfatter alle, der deltager i en kamp mod besættelsesmagten - og med kamp mener jeg virkelig kamp - som terrorister.

Jeg bemærker, at hr. Helge Adam Møller bruger formuleringen dræber uskyldige. Som også hr. Villy Søvndal har gjort opmærksom på, er det jo noget, som vi fra venstrefløjens side er fuldstændig enige i: at ramme uskyldige mennesker er - det er ganske korrekt - terror, som må afvises.
     Men der er jo to muligheder, når hr. Helge Adam Møller bruger betegnelsen uskyldige: enten at hr. Helge Adam Møller har den opfattelse, at alle, der bliver angrebet i Irak, er uskyldige, inklusive den besættelseshær, der er kommet ind, eller at hr. Helge Adam Møller anerkender, at der altså er folk, der gør modstand mod besættelsen, også med væbnet magt, som man ikke kan karakterisere som terrorister, men som gør det, fordi de har den opfattelse, at besættelsen er illegitim.
     Det er derfor, jeg godt vil have, at hr. Helge Adam Møller en gang til gør det klart, om man opfatter alle, der deltager i en kamp mod besættelsesmagten - og med kamp mener jeg virkelig kamp - som terrorister.

Jeg gør opmærksom på, at der jo ikke er nogen besættelsesmagt. Det var der frem til den 1. juli 2004. FN's Sikkerhedsråd - et enigt Sikkerhedsråd, alle 15 medlemmer - vedtog jo den 8. juni resolution 1546, som bekræftede, at besættelsen ophørte den 30. juni. Det er derfor, de danske soldater er i Irak - fordi den irakiske regering ønsker det, og fordi FN har bedt os om det.

     Hvis FN i en kommende resolution ville bede os om at trække os ud, eller hvis en kommende frit valgt irakisk regering ville sige, at de nu kunne klare sig selv, og bede os om, at vi trak os ud, så ville Det Konservative Folkeparti sige: O.k., vi har gjort det, vi blev bedt om, nu beder den lovligt valgte regering eller FN os om at trække os ud, og så vil vi gøre det.

Jeg gør opmærksom på, at der jo ikke er nogen besættelsesmagt. Det var der frem til den 1. juli 2004. FN's Sikkerhedsråd - et enigt Sikkerhedsråd, alle 15 medlemmer - vedtog jo den 8. juni resolution 1546, som bekræftede, at besættelsen ophørte den 30. juni. Det er derfor, de danske soldater er i Irak - fordi den irakiske regering ønsker det, og fordi FN har bedt os om det.

     Hvis FN i en kommende resolution ville bede os om at trække os ud, eller hvis en kommende frit valgt irakisk regering ville sige, at de nu kunne klare sig selv, og bede os om, at vi trak os ud, så ville Det Konservative Folkeparti sige: O.k., vi har gjort det, vi blev bedt om, nu beder den lovligt valgte regering eller FN os om at trække os ud, og så vil vi gøre det.

Jeg vil godt prøve at få afklaret rækkevidden af enighed mellem hr. Jeppe Kofod og hr. Helge Adam Møller.
     Hr. Jeppe Kofod holdt, inden han kom til konklusionen om stemmeafgivning, en klog tale, synes jeg, hvor han gjorde opmærksom på, at krigen mod Irak ikke havde svækket terrortruslen, og han dokumenterede det med adskillige internationale vurderinger.
     Hr. Helge Adam Møller kom frem til det stik modsatte
i svaret på spørgsmålet fra hr. Søren Søndergaard om, hvorvidt det var hr. Helge Adam Møllers vurdering, at terrortruslen var formindsket, for der svarede hr. Helge Adam Møller klart ja. Jeg har behov for at vide, hvad hr. Helge Adam Møller støtter sine vurderinger på. Er der internationale vurderinger, der understøtter hr. Helge Adam Møllers vurderinger, eller er det vurderinger efter rejsen i Irak, som derfor kun kan deles af dem, der har deltaget i rejsen?

Jeg vil godt prøve at få afklaret rækkevidden af enighed mellem hr. Jeppe Kofod og hr. Helge Adam Møller.
     Hr. Jeppe Kofod holdt, inden han kom til konklusionen om stemmeafgivning, en klog tale, synes jeg, hvor han gjorde opmærksom på, at krigen mod Irak ikke havde svækket terrortruslen, og han dokumenterede det med adskillige internationale vurderinger.
     Hr. Helge Adam Møller kom frem til det stik modsatte
i svaret på spørgsmålet fra hr. Søren Søndergaard om, hvorvidt det var hr. Helge Adam Møllers vurdering, at terrortruslen var formindsket, for der svarede hr. Helge Adam Møller klart ja. Jeg har behov for at vide, hvad hr. Helge Adam Møller støtter sine vurderinger på. Er der internationale vurderinger, der understøtter hr. Helge Adam Møllers vurderinger, eller er det vurderinger efter rejsen i Irak, som derfor kun kan deles af dem, der har deltaget i rejsen?

Jeg støtter dem på de argumenter, jeg fremførte klart og tydeligt i min tale, hvor jeg kaldte Saddam Hussein og det regime, han stod for i næsten tre årtier, for et statsterrorregime. Og det mener jeg det er. Hans regime var ansvarligt for tusinder - hundred tusinder blev det tilsammen til - dræbte. Hvis man accepterer, at han var statsterrorist
- og det mener jeg helt klart at han var - så er argumentet herfor, at det jo altså er terrorisme at angribe et andet land, at fyre raketter af mod andre, at henrette sin egen befolkning, ved hjælp af giftgas at henrette kurderne i den nordlige del af Irak; at henrette folk uden dom og ret er statsterrorisme. Så jeg må konstatere, at i løbet af det antal år, bare de sidste 10 år, var det jo altså ufattelig mange flere mennesker i Irak, der blev henrettet eller slået ihjel ved hjælp af denne statsterrorisme, end vi har set er faldet - desværre - for terroren i det sidste halvandet år.

Jeg støtter dem på de argumenter, jeg fremførte klart og tydeligt i min tale, hvor jeg kaldte Saddam Hussein og det regime, han stod for i næsten tre årtier, for et statsterrorregime. Og det mener jeg det er. Hans regime var ansvarligt for tusinder - hundred tusinder blev det tilsammen til - dræbte. Hvis man accepterer, at han var statsterrorist
- og det mener jeg helt klart at han var - så er argumentet herfor, at det jo altså er terrorisme at angribe et andet land, at fyre raketter af mod andre, at henrette sin egen befolkning, ved hjælp af giftgas at henrette kurderne i den nordlige del af Irak; at henrette folk uden dom og ret er statsterrorisme. Så jeg må konstatere, at i løbet af det antal år, bare de sidste 10 år, var det jo altså ufattelig mange flere mennesker i Irak, der blev henrettet eller slået ihjel ved hjælp af denne statsterrorisme, end vi har set er faldet - desværre - for terroren i det sidste halvandet år.

Jeg vil lige gentage, hvad forespørgslens tekst er: Er regeringen af den opfattelse, at krigen mod Irak har formindsket eller har udsigt til at formindske terrortruslen?
     Der kan man selvfølgelig vælge at fortolke situationen i Irak snævert, sådan som hr. Helge Adam Møller gør det. Jeg deler jo helt den opfattelse, at det var en forbrydelse at holde Saddam Hussein i live så lang tid, som man gjorde, bl.a. ved at forlænge sanktionerne. Derfor foreslog jeg dem ophævet i 1997, hvor hr. Helge Adam Møller holdt en stærk tale imod at ophæve sanktionerne. Det tror jeg godt hr. Helge Adam Møller kan huske.
     Men spørgsmålet er i forhold til international terror:
Mener hr. Helge Adam Møller virkelig, at krigen mod Irak har været med til at formindske den internationale terror? Og hvor henter hr. Helge Adam Møller sine argumenter fra ud fra hr. Helge Adam Møllers egen vurdering?

Jeg vil lige gentage, hvad forespørgslens tekst er: Er regeringen af den opfattelse, at krigen mod Irak har formindsket eller har udsigt til at formindske terrortruslen?
     Der kan man selvfølgelig vælge at fortolke situationen i Irak snævert, sådan som hr. Helge Adam Møller gør det. Jeg deler jo helt den opfattelse, at det var en forbrydelse at holde Saddam Hussein i live så lang tid, som man gjorde, bl.a. ved at forlænge sanktionerne. Derfor foreslog jeg dem ophævet i 1997, hvor hr. Helge Adam Møller holdt en stærk tale imod at ophæve sanktionerne. Det tror jeg godt hr. Helge Adam Møller kan huske.
     Men spørgsmålet er i forhold til international terror:
Mener hr. Helge Adam Møller virkelig, at krigen mod Irak har været med til at formindske den internationale terror? Og hvor henter hr. Helge Adam Møller sine argumenter fra ud fra hr. Helge Adam Møllers egen vurdering?

Det er jo svært at svare på, når hr. Villy Søvndal sådan helt åbent og blankt siger dette. Jeg, der kan se ham hernedefra, kan jo se, at han nok tror på, hvad han selv siger, nemlig at jeg holdt en stærk tale i 1997 om afskaffelse af sanktioner. Nej, jeg holdt ikke nogen stærk tale om afskaffelse af sanktioner, for jeg var overhovedet ikke på talerstolen ved den lejlighed. Jeg havde overhovedet intet med udenrigspolitik at gøre dengang, jeg sad ikke engang i Forsvarsudvalget. Så det har jeg ikke holdt nogen stærke taler om.
     Men jeg mener helt klart, at krigen mod terror i Irak, i Afghanistan og andre steder på lang sigt medvirker til at formindske terroren i verden, for hvad er alternativet? Skulle vi give op over for terroren, hvad enten det er i Mellemøsten eller i Irak? Skulle vi lade terroristerne nå deres mål og knægte ytringsfriheden og indsætte diktatorer, og bøje os for det? Det ville da kun føre til endnu mere terror og i hvert fald føre til, at ufattelig mange millioner, for ikke at sige milliarder mennesker kom til at leve under forhold, som jeg ikke engang ville ønske for hr. Villy Søvndal - og det er velment.

Det er jo svært at svare på, når hr. Villy Søvndal sådan helt åbent og blankt siger dette. Jeg, der kan se ham hernedefra, kan jo se, at han nok tror på, hvad han selv siger, nemlig at jeg holdt en stærk tale i 1997 om afskaffelse af sanktioner. Nej, jeg holdt ikke nogen stærk tale om afskaffelse af sanktioner, for jeg var overhovedet ikke på talerstolen ved den lejlighed. Jeg havde overhovedet intet med udenrigspolitik at gøre dengang, jeg sad ikke engang i Forsvarsudvalget. Så det har jeg ikke holdt nogen stærke taler om.
     Men jeg mener helt klart, at krigen mod terror i Irak, i Afghanistan og andre steder på lang sigt medvirker til at formindske terroren i verden, for hvad er alternativet? Skulle vi give op over for terroren, hvad enten det er i Mellemøsten eller i Irak? Skulle vi lade terroristerne nå deres mål og knægte ytringsfriheden og indsætte diktatorer, og bøje os for det? Det ville da kun føre til endnu mere terror og i hvert fald føre til, at ufattelig mange millioner, for ikke at sige milliarder mennesker kom til at leve under forhold, som jeg ikke engang ville ønske for hr. Villy Søvndal - og det er velment.

Tak til hr. Helge Adam Møller. Næste ordfører er hr. Niels Helveg Petersen.

Tak til hr. Helge Adam Møller. Næste ordfører er hr. Niels Helveg Petersen.

Her til morgen kunne man høre i medierne, at opinionsmålinger
i USA og Storbritannien nu viser et klart flertal i de to landes befolkninger for modstanden mod den måde, krigen blev startet på i Irak, og modstanden mod den måde, Irak er blevet håndteret på. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg personligt opfatter den måde, krigen blev startet på, for at være en fantastisk fejl, og jeg tror også, at den måde, det skete på, varigt vil virke skadeligt i det internationale samfund. Jeg tror også, at den måde, det er håndteret på i Irak, har øget risikoen for terrorisme, har givet terrorister et arbejdsfelt, som de ellers ikke ville have haft. Vi ser flere angreb på civile, på sikkerhedsstyrker, på politifolk, på amerikanske styrker især, end vi har set før, og vi ser en tiltagende voldsomhed i angrebene og en tiltagende sophistication i anvendelse af våben. Men nu drejer det sig om valg her i slutningen af januar. Valgene i Irak den 30. januar er jo en overordentlig vanskelig proces. På den ene side er det nødvendigt at holde valgene, det er nødvendigt af hensyn til det shiamuslimske flertal og den kurdiske befolkning, som har fået valgene stillet i udsigt, og som ser frem til disse valg, fordi det jo så vil give disse grupper mulighed for at gøre sig gældende i landets styre. Hvis man ikke holdt disse valg, ville det være en stor skuffelse for disse 80 pct. af den irakiske befolkning, som ønsker valg. På den anden side er det oplagt, at der er dele af Irak, hvor valgene ikke vil kunne gennemføres, i hvert fald ikke på nogen måde, der svarer til en blot nogenlunde almindelig opfattelse af ordentlige valg. Den amerikanske øverstkommanderende har meddelt, at i 4 ud af 18 provinser vil det være svært eller måske umuligt at holde valgene. Der er i hvert fald en voldsom risiko for at holde valgene i store dele af Irak, og risikoen er jo ikke kun, at valgene så ikke har tilstrækkelig deltagelse, men også at den regering, det parlament, der kommer ud af valgene, vil savne den legitimitet, som vi ønsker os. Valgene er et skarpt hjørne. Efter valget skal der dannes en ny regering. Vi må gå ud fra, at den regering, der vil fremstå efter valgene, vil have et stærkt shiamuslimsk islæt. Spidskandidaten på den shiamuslimske liste, hr. al-Hakim, er en mand med gode relationer til præstestyret i Iran, og med indsættelse af en ny regering domineret af helt andre politiske kræfter end dem, der dominerer den nuværende regering, går udviklingen i Irak ind i en ny fase. Meget af det, der vil ske i Irak i fremtiden, vil afhænge af, hvordan en sådan ny regering vil håndtere relationerne til mindretal i landet og håndtere forholdene til de styrker, især amerikanske, som befinder sig i Irak. Der kan man håbe det bedste og frygte det værste. Jeg ser i dag, at den nye polske øverstkommanderende for de polske styrker dernede meget pessimistisk anslår, at valgene jo ikke er afslutningen på ufredelige tilstande i Irak, men at vi kan forvente nok ganske mange anslag også efter valgenes afholdelse. Men forebyggelse af terror er jo mange ting, og det er bl.a. og måske først og fremmest støtte til fredsprocessen i Mellemøsten. Jeg ser sådan på det, at hvis ikke man får sat ny gang i fredsprocessen i Mellemøsten, vil enhver forestilling om på længere sigt at bekæmpe international terrorisme være helt illusorisk. Hvis ikke der sker fremskridt her, vil der heller ikke ske fremskridt i bekæmpelsen af international terror. Derfor er det nu helt nødvendigt, at man gør sig de yderste anstrengelser for at udnytte de nye muligheder, der er for at få en ny start på fredsprocessen i Mellemøsten. Det anser jeg for at være hovedopgaven i bekæmpelsen af international terrorisme, som det tegner sig nu.

Jeg har to spørgsmål til hr. Helveg Petersen. Det første er et, jeg også stillede til hr. Jeppe Kofod, om, hvorvidt den fællesudtalelse, som vi nu ser fra bl.a. De Radikale og regeringen, indebærer, at uenighederne med regeringen fra Det Radikale Venstres side er af rent historisk karakter.
     Det andet, jeg godt vil spørge hr. Helveg Petersen om, er, om hr. Helveg Petersen ligesom jeg beklager, at besættelsesmagten ikke lyttede til Kofi Annan, da han advarede mod angrebet mod Falluja, for han sagde, at hvis man gennemførte det angreb, ville det umuliggøre et valg, der kunne få legitimitet, fordi store grupper ville boykotte det. Det var det, Kofi Annan skrev i et brev til besættelsesmagten. Det var en direkte opfordring også til den danske regering.
     Vi diskuterede det dengang, og det var klart, at det ønskede man ikke at lytte til. Jeg vil gerne høre Det Radikale Venstres holdning til det spørgsmål.

Jeg har to spørgsmål til hr. Helveg Petersen. Det første er et, jeg også stillede til hr. Jeppe Kofod, om, hvorvidt den fællesudtalelse, som vi nu ser fra bl.a. De Radikale og regeringen, indebærer, at uenighederne med regeringen fra Det Radikale Venstres side er af rent historisk karakter.
     Det andet, jeg godt vil spørge hr. Helveg Petersen om, er, om hr. Helveg Petersen ligesom jeg beklager, at besættelsesmagten ikke lyttede til Kofi Annan, da han advarede mod angrebet mod Falluja, for han sagde, at hvis man gennemførte det angreb, ville det umuliggøre et valg, der kunne få legitimitet, fordi store grupper ville boykotte det. Det var det, Kofi Annan skrev i et brev til besættelsesmagten. Det var en direkte opfordring også til den danske regering.
     Vi diskuterede det dengang, og det var klart, at det ønskede man ikke at lytte til. Jeg vil gerne høre Det Radikale Venstres holdning til det spørgsmål.

En uenighed om det historiske er jo noget meget fundamentalt her. Jeg har den opfattelse, at beslutningen om, at vi skulle gå i krig i Irak, da den oprindelig blev truffet, med al ønskelig tydelighed viser, at udenrigspolitik er for vigtigt et anliggende at overlade til et flertal bestående af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. Det er en historisk betragtning, men det har jo virkningen for fremtiden. Man skal ikke negligere den historiske betydning af den slags beslutninger.
     I dag er Danmark jo i samme situation som en række andre lande, som også var imod krigsudbruddet, men som også som opfølgning på FN's vedtagelser bidrager til forsøg på at stabilisere udviklingen i Irak. Så meget om det. Med hensyn til Falluja: Jeg mener, at beslutningen om at bryde ind i Falluja, som man gjorde det militært, igen viser en overdreven tro på, at man med militære midler kan skabe grundlag for en demokratisk udvikling.

En uenighed om det historiske er jo noget meget fundamentalt her. Jeg har den opfattelse, at beslutningen om, at vi skulle gå i krig i Irak, da den oprindelig blev truffet, med al ønskelig tydelighed viser, at udenrigspolitik er for vigtigt et anliggende at overlade til et flertal bestående af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. Det er en historisk betragtning, men det har jo virkningen for fremtiden. Man skal ikke negligere den historiske betydning af den slags beslutninger.
     I dag er Danmark jo i samme situation som en række andre lande, som også var imod krigsudbruddet, men som også som opfølgning på FN's vedtagelser bidrager til forsøg på at stabilisere udviklingen i Irak. Så meget om det. Med hensyn til Falluja: Jeg mener, at beslutningen om at bryde ind i Falluja, som man gjorde det militært, igen viser en overdreven tro på, at man med militære midler kan skabe grundlag for en demokratisk udvikling.

Det sidste er jeg fuldstændig enig i. Det viser sig jo også, at man ikke har renset Falluja. Mange af problemerne i Falluja er jo ved at genopstå nu, og store dele af byen kan amerikanerne ikke komme i, så det har jo været en total katastrofe med det angreb, som Kofi Annan advarede bl.a. den danske regering om. Men der blev ikke lyttet.
     Hr. Helveg Petersen taler om historien, der har betydning for fremtiden. Jeg vil i den sammenhæng sige, at nu står vi jo over for et valg, og der skal sammensættes et Folketing, der bl.a. skal tage stilling til, om de danske tropper skal blive i Irak, og der synes jeg, at vælgerne må have krav på at få klar besked fra de forskellige politiske partier.
     Vi ved, at regeringen vil plædere for fortsat tilstedeværelse i Irak. Hvad er Det Radikale Venstres bud? Vil De Radikale gå til valg på at få de danske soldater trukket hjem, eller vil man gå til valg på, at de danske soldater skal blive der? Så kan man godt bruge formuleringen, »så længe der er uro«, altså dvs. uendeligt.

Det sidste er jeg fuldstændig enig i. Det viser sig jo også, at man ikke har renset Falluja. Mange af problemerne i Falluja er jo ved at genopstå nu, og store dele af byen kan amerikanerne ikke komme i, så det har jo været en total katastrofe med det angreb, som Kofi Annan advarede bl.a. den danske regering om. Men der blev ikke lyttet.
     Hr. Helveg Petersen taler om historien, der har betydning for fremtiden. Jeg vil i den sammenhæng sige, at nu står vi jo over for et valg, og der skal sammensættes et Folketing, der bl.a. skal tage stilling til, om de danske tropper skal blive i Irak, og der synes jeg, at vælgerne må have krav på at få klar besked fra de forskellige politiske partier.
     Vi ved, at regeringen vil plædere for fortsat tilstedeværelse i Irak. Hvad er Det Radikale Venstres bud? Vil De Radikale gå til valg på at få de danske soldater trukket hjem, eller vil man gå til valg på, at de danske soldater skal blive der? Så kan man godt bruge formuleringen, »så længe der er uro«, altså dvs. uendeligt.

Som jeg sagde i mit indlæg, opfatter vi valgene den 30. januar som et meget skarpt hjørne i udviklingen i Irak. En ny regering vil komme til efter disse valg, og en ny regering må så tilrettelægge sit arbejde og definere sit eget forhold også til de tropper, der er i Irak på et FN-mandat.
     Hvordan det falder ud, er jeg i dag ikke i stand til at vurdere. Det vil Det Radikale Venstre meget nøje vurdere i løbet af de kommende måneder, og ud fra det må vi så drage en konklusion om, hvorledes vor holdning skal være til fortsat tilstedeværelse. Men meget sandsynligt må vi regne med, at en ny regering vil begynde med at sætte en dato for fremmede troppers tilstedeværelse. Det er i hvert fald en almindelig forventning i den amerikanske debat, hvor man nu også er begyndt for alvor at diskutere en amerikansk tilbagetrækning.

Som jeg sagde i mit indlæg, opfatter vi valgene den 30. januar som et meget skarpt hjørne i udviklingen i Irak. En ny regering vil komme til efter disse valg, og en ny regering må så tilrettelægge sit arbejde og definere sit eget forhold også til de tropper, der er i Irak på et FN-mandat.
     Hvordan det falder ud, er jeg i dag ikke i stand til at vurdere. Det vil Det Radikale Venstre meget nøje vurdere i løbet af de kommende måneder, og ud fra det må vi så drage en konklusion om, hvorledes vor holdning skal være til fortsat tilstedeværelse. Men meget sandsynligt må vi regne med, at en ny regering vil begynde med at sætte en dato for fremmede troppers tilstedeværelse. Det er i hvert fald en almindelig forventning i den amerikanske debat, hvor man nu også er begyndt for alvor at diskutere en amerikansk tilbagetrækning.

Jeg synes, hr. Niels Helveg Petersen holdt en langt mere afbalanceret tale end dem, der i øvrigt står bag vedtagelsen. Bl.a. pegede hr. Niels Helveg Petersen på, at måske kan der ikke afholdes valg i alle provinser, måske er det i helt op til fire af provinserne, hvor det ikke kan lade sig gøre. Jeg tror, at hr. Niels Helveg Petersen anvendte udtrykket: Vi håber det bedste, men vi frygter det værste. Jeg tror, at hr. Niels Helveg Petersen ligeledes pegede på, at valget ikke er afslutningen på ufreden, desværre. Tværtimod kan et illegitimt valg måske være starten på noget, der er endnu værre end det, vi ser i øjeblikket.
     Derfor vil jeg spørge: Hvis de tre forudsætninger, som hr. Niels Helveg Petersen selv nævnte, holder stik - at valget ikke kan afholdes alle steder, at det bliver værre, og at valget ikke er afslutningen på ufreden - hvad vil Det Radikale Venstres holdning så være til en forlængelse af en dansk militær tilstedeværelse?

Jeg synes, hr. Niels Helveg Petersen holdt en langt mere afbalanceret tale end dem, der i øvrigt står bag vedtagelsen. Bl.a. pegede hr. Niels Helveg Petersen på, at måske kan der ikke afholdes valg i alle provinser, måske er det i helt op til fire af provinserne, hvor det ikke kan lade sig gøre. Jeg tror, at hr. Niels Helveg Petersen anvendte udtrykket: Vi håber det bedste, men vi frygter det værste. Jeg tror, at hr. Niels Helveg Petersen ligeledes pegede på, at valget ikke er afslutningen på ufreden, desværre. Tværtimod kan et illegitimt valg måske være starten på noget, der er endnu værre end det, vi ser i øjeblikket.
     Derfor vil jeg spørge: Hvis de tre forudsætninger, som hr. Niels Helveg Petersen selv nævnte, holder stik - at valget ikke kan afholdes alle steder, at det bliver værre, og at valget ikke er afslutningen på ufreden - hvad vil Det Radikale Venstres holdning så være til en forlængelse af en dansk militær tilstedeværelse?

Jeg tror under ingen omstændigheder, at situationen bliver værre. Den regering, der er i øjeblikket, er midlertidig og er jo en udpeget regering, ikke en regering, der har noget grundlag i en valghandling, den henter ikke nogen legitimitet fra en direkte valghandling. En kommende regering, selv med de mangler, der uden tvivl vil være i selve valghandlingerne, vil trods alt have et ganske anderledes folkeligt mandat end den regering, der sidder i øjeblikket. Og det er sådan set, tror jeg, en meget vigtig udvikling i Irak, at vi altså kan vente os en regering med et betydeligt folkeligt mandat.
     Jeg gør igen opmærksom på, at det jo netop er shiamuslimerne, de 60 pct. af befolkningen i Irak, og kurderne, andre 20 pct., som stærkt ønsker et valg for netop for første gang i øvrigt i årtier at få deres andel i ledelsen af landet. Til gengæld får vi så nok en regering, som vil have gode forbindelser til præstestyret. Det er vist ikke lige hr. Krarups kop te ifølge det, vi hørte for lidt siden, men sådan er det.

Jeg tror under ingen omstændigheder, at situationen bliver værre. Den regering, der er i øjeblikket, er midlertidig og er jo en udpeget regering, ikke en regering, der har noget grundlag i en valghandling, den henter ikke nogen legitimitet fra en direkte valghandling. En kommende regering, selv med de mangler, der uden tvivl vil være i selve valghandlingerne, vil trods alt have et ganske anderledes folkeligt mandat end den regering, der sidder i øjeblikket. Og det er sådan set, tror jeg, en meget vigtig udvikling i Irak, at vi altså kan vente os en regering med et betydeligt folkeligt mandat.
     Jeg gør igen opmærksom på, at det jo netop er shiamuslimerne, de 60 pct. af befolkningen i Irak, og kurderne, andre 20 pct., som stærkt ønsker et valg for netop for første gang i øvrigt i årtier at få deres andel i ledelsen af landet. Til gengæld får vi så nok en regering, som vil have gode forbindelser til præstestyret. Det er vist ikke lige hr. Krarups kop te ifølge det, vi hørte for lidt siden, men sådan er det.

Tak til hr. Niels Helveg Petersen. Så er den næste ordfører hr. Søren Søndergaard.

Tak til hr. Niels Helveg Petersen. Så er den næste ordfører hr. Søren Søndergaard.

Her til morgen kunne man høre i medierne, at opinionsmålinger
i USA og Storbritannien nu viser et klart flertal i de to landes befolkninger for modstanden mod den måde, krigen blev startet på i Irak, og modstanden mod den måde, Irak er blevet håndteret på. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg personligt opfatter den måde, krigen blev startet på, for at være en fantastisk fejl, og jeg tror også, at den måde, det skete på, varigt vil virke skadeligt i det internationale samfund. Jeg tror også, at den måde, det er håndteret på i Irak, har øget risikoen for terrorisme, har givet terrorister et arbejdsfelt, som de ellers ikke ville have haft. Vi ser flere angreb på civile, på sikkerhedsstyrker, på politifolk, på amerikanske styrker især, end vi har set før, og vi ser en tiltagende voldsomhed i angrebene og en tiltagende sophistication i anvendelse af våben. Men nu drejer det sig om valg her i slutningen af januar. Valgene i Irak den 30. januar er jo en overordentlig vanskelig proces. På den ene side er det nødvendigt at holde valgene, det er nødvendigt af hensyn til det shiamuslimske flertal og den kurdiske befolkning, som har fået valgene stillet i udsigt, og som ser frem til disse valg, fordi det jo så vil give disse grupper mulighed for at gøre sig gældende i landets styre. Hvis man ikke holdt disse valg, ville det være en stor skuffelse for disse 80 pct. af den irakiske befolkning, som ønsker valg. På den anden side er det oplagt, at der er dele af Irak, hvor valgene ikke vil kunne gennemføres, i hvert fald ikke på nogen måde, der svarer til en blot nogenlunde almindelig opfattelse af ordentlige valg. Den amerikanske øverstkommanderende har meddelt, at i 4 ud af 18 provinser vil det være svært eller måske umuligt at holde valgene. Der er i hvert fald en voldsom risiko for at holde valgene i store dele af Irak, og risikoen er jo ikke kun, at valgene så ikke har tilstrækkelig deltagelse, men også at den regering, det parlament, der kommer ud af valgene, vil savne den legitimitet, som vi ønsker os. Valgene er et skarpt hjørne. Efter valget skal der dannes en ny regering. Vi må gå ud fra, at den regering, der vil fremstå efter valgene, vil have et stærkt shiamuslimsk islæt. Spidskandidaten på den shiamuslimske liste, hr. al-Hakim, er en mand med gode relationer til præstestyret i Iran, og med indsættelse af en ny regering domineret af helt andre politiske kræfter end dem, der dominerer den nuværende regering, går udviklingen i Irak ind i en ny fase. Meget af det, der vil ske i Irak i fremtiden, vil afhænge af, hvordan en sådan ny regering vil håndtere relationerne til mindretal i landet og håndtere forholdene til de styrker, især amerikanske, som befinder sig i Irak. Der kan man håbe det bedste og frygte det værste. Jeg ser i dag, at den nye polske øverstkommanderende for de polske styrker dernede meget pessimistisk anslår, at valgene jo ikke er afslutningen på ufredelige tilstande i Irak, men at vi kan forvente nok ganske mange anslag også efter valgenes afholdelse. Men forebyggelse af terror er jo mange ting, og det er bl.a. og måske først og fremmest støtte til fredsprocessen i Mellemøsten. Jeg ser sådan på det, at hvis ikke man får sat ny gang i fredsprocessen i Mellemøsten, vil enhver forestilling om på længere sigt at bekæmpe international terrorisme være helt illusorisk. Hvis ikke der sker fremskridt her, vil der heller ikke ske fremskridt i bekæmpelsen af international terror. Derfor er det nu helt nødvendigt, at man gør sig de yderste anstrengelser for at udnytte de nye muligheder, der er for at få en ny start på fredsprocessen i Mellemøsten. Det anser jeg for at være hovedopgaven i bekæmpelsen af international terrorisme, som det tegner sig nu.

Jeg har to spørgsmål til hr. Helveg Petersen. Det første er et, jeg også stillede til hr. Jeppe Kofod, om, hvorvidt den fællesudtalelse, som vi nu ser fra bl.a. De Radikale og regeringen, indebærer, at uenighederne med regeringen fra Det Radikale Venstres side er af rent historisk karakter.
     Det andet, jeg godt vil spørge hr. Helveg Petersen om, er, om hr. Helveg Petersen ligesom jeg beklager, at besættelsesmagten ikke lyttede til Kofi Annan, da han advarede mod angrebet mod Falluja, for han sagde, at hvis man gennemførte det angreb, ville det umuliggøre et valg, der kunne få legitimitet, fordi store grupper ville boykotte det. Det var det, Kofi Annan skrev i et brev til besættelsesmagten. Det var en direkte opfordring også til den danske regering.
     Vi diskuterede det dengang, og det var klart, at det ønskede man ikke at lytte til. Jeg vil gerne høre Det Radikale Venstres holdning til det spørgsmål.

Jeg har to spørgsmål til hr. Helveg Petersen. Det første er et, jeg også stillede til hr. Jeppe Kofod, om, hvorvidt den fællesudtalelse, som vi nu ser fra bl.a. De Radikale og regeringen, indebærer, at uenighederne med regeringen fra Det Radikale Venstres side er af rent historisk karakter.
     Det andet, jeg godt vil spørge hr. Helveg Petersen om, er, om hr. Helveg Petersen ligesom jeg beklager, at besættelsesmagten ikke lyttede til Kofi Annan, da han advarede mod angrebet mod Falluja, for han sagde, at hvis man gennemførte det angreb, ville det umuliggøre et valg, der kunne få legitimitet, fordi store grupper ville boykotte det. Det var det, Kofi Annan skrev i et brev til besættelsesmagten. Det var en direkte opfordring også til den danske regering.
     Vi diskuterede det dengang, og det var klart, at det ønskede man ikke at lytte til. Jeg vil gerne høre Det Radikale Venstres holdning til det spørgsmål.

En uenighed om det historiske er jo noget meget fundamentalt her. Jeg har den opfattelse, at beslutningen om, at vi skulle gå i krig i Irak, da den oprindelig blev truffet, med al ønskelig tydelighed viser, at udenrigspolitik er for vigtigt et anliggende at overlade til et flertal bestående af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. Det er en historisk betragtning, men det har jo virkningen for fremtiden. Man skal ikke negligere den historiske betydning af den slags beslutninger.
     I dag er Danmark jo i samme situation som en række andre lande, som også var imod krigsudbruddet, men som også som opfølgning på FN's vedtagelser bidrager til forsøg på at stabilisere udviklingen i Irak. Så meget om det. Med hensyn til Falluja: Jeg mener, at beslutningen om at bryde ind i Falluja, som man gjorde det militært, igen viser en overdreven tro på, at man med militære midler kan skabe grundlag for en demokratisk udvikling.

En uenighed om det historiske er jo noget meget fundamentalt her. Jeg har den opfattelse, at beslutningen om, at vi skulle gå i krig i Irak, da den oprindelig blev truffet, med al ønskelig tydelighed viser, at udenrigspolitik er for vigtigt et anliggende at overlade til et flertal bestående af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. Det er en historisk betragtning, men det har jo virkningen for fremtiden. Man skal ikke negligere den historiske betydning af den slags beslutninger.
     I dag er Danmark jo i samme situation som en række andre lande, som også var imod krigsudbruddet, men som også som opfølgning på FN's vedtagelser bidrager til forsøg på at stabilisere udviklingen i Irak. Så meget om det. Med hensyn til Falluja: Jeg mener, at beslutningen om at bryde ind i Falluja, som man gjorde det militært, igen viser en overdreven tro på, at man med militære midler kan skabe grundlag for en demokratisk udvikling.

Det sidste er jeg fuldstændig enig i. Det viser sig jo også, at man ikke har renset Falluja. Mange af problemerne i Falluja er jo ved at genopstå nu, og store dele af byen kan amerikanerne ikke komme i, så det har jo været en total katastrofe med det angreb, som Kofi Annan advarede bl.a. den danske regering om. Men der blev ikke lyttet.
     Hr. Helveg Petersen taler om historien, der har betydning for fremtiden. Jeg vil i den sammenhæng sige, at nu står vi jo over for et valg, og der skal sammensættes et Folketing, der bl.a. skal tage stilling til, om de danske tropper skal blive i Irak, og der synes jeg, at vælgerne må have krav på at få klar besked fra de forskellige politiske partier.
     Vi ved, at regeringen vil plædere for fortsat tilstedeværelse i Irak. Hvad er Det Radikale Venstres bud? Vil De Radikale gå til valg på at få de danske soldater trukket hjem, eller vil man gå til valg på, at de danske soldater skal blive der? Så kan man godt bruge formuleringen, »så længe der er uro«, altså dvs. uendeligt.

Det sidste er jeg fuldstændig enig i. Det viser sig jo også, at man ikke har renset Falluja. Mange af problemerne i Falluja er jo ved at genopstå nu, og store dele af byen kan amerikanerne ikke komme i, så det har jo været en total katastrofe med det angreb, som Kofi Annan advarede bl.a. den danske regering om. Men der blev ikke lyttet.
     Hr. Helveg Petersen taler om historien, der har betydning for fremtiden. Jeg vil i den sammenhæng sige, at nu står vi jo over for et valg, og der skal sammensættes et Folketing, der bl.a. skal tage stilling til, om de danske tropper skal blive i Irak, og der synes jeg, at vælgerne må have krav på at få klar besked fra de forskellige politiske partier.
     Vi ved, at regeringen vil plædere for fortsat tilstedeværelse i Irak. Hvad er Det Radikale Venstres bud? Vil De Radikale gå til valg på at få de danske soldater trukket hjem, eller vil man gå til valg på, at de danske soldater skal blive der? Så kan man godt bruge formuleringen, »så længe der er uro«, altså dvs. uendeligt.

Som jeg sagde i mit indlæg, opfatter vi valgene den 30. januar som et meget skarpt hjørne i udviklingen i Irak. En ny regering vil komme til efter disse valg, og en ny regering må så tilrettelægge sit arbejde og definere sit eget forhold også til de tropper, der er i Irak på et FN-mandat.
     Hvordan det falder ud, er jeg i dag ikke i stand til at vurdere. Det vil Det Radikale Venstre meget nøje vurdere i løbet af de kommende måneder, og ud fra det må vi så drage en konklusion om, hvorledes vor holdning skal være til fortsat tilstedeværelse. Men meget sandsynligt må vi regne med, at en ny regering vil begynde med at sætte en dato for fremmede troppers tilstedeværelse. Det er i hvert fald en almindelig forventning i den amerikanske debat, hvor man nu også er begyndt for alvor at diskutere en amerikansk tilbagetrækning.

Som jeg sagde i mit indlæg, opfatter vi valgene den 30. januar som et meget skarpt hjørne i udviklingen i Irak. En ny regering vil komme til efter disse valg, og en ny regering må så tilrettelægge sit arbejde og definere sit eget forhold også til de tropper, der er i Irak på et FN-mandat.
     Hvordan det falder ud, er jeg i dag ikke i stand til at vurdere. Det vil Det Radikale Venstre meget nøje vurdere i løbet af de kommende måneder, og ud fra det må vi så drage en konklusion om, hvorledes vor holdning skal være til fortsat tilstedeværelse. Men meget sandsynligt må vi regne med, at en ny regering vil begynde med at sætte en dato for fremmede troppers tilstedeværelse. Det er i hvert fald en almindelig forventning i den amerikanske debat, hvor man nu også er begyndt for alvor at diskutere en amerikansk tilbagetrækning.

Jeg synes, hr. Niels Helveg Petersen holdt en langt mere afbalanceret tale end dem, der i øvrigt står bag vedtagelsen. Bl.a. pegede hr. Niels Helveg Petersen på, at måske kan der ikke afholdes valg i alle provinser, måske er det i helt op til fire af provinserne, hvor det ikke kan lade sig gøre. Jeg tror, at hr. Niels Helveg Petersen anvendte udtrykket: Vi håber det bedste, men vi frygter det værste. Jeg tror, at hr. Niels Helveg Petersen ligeledes pegede på, at valget ikke er afslutningen på ufreden, desværre. Tværtimod kan et illegitimt valg måske være starten på noget, der er endnu værre end det, vi ser i øjeblikket.
     Derfor vil jeg spørge: Hvis de tre forudsætninger, som hr. Niels Helveg Petersen selv nævnte, holder stik - at valget ikke kan afholdes alle steder, at det bliver værre, og at valget ikke er afslutningen på ufreden - hvad vil Det Radikale Venstres holdning så være til en forlængelse af en dansk militær tilstedeværelse?

Jeg synes, hr. Niels Helveg Petersen holdt en langt mere afbalanceret tale end dem, der i øvrigt står bag vedtagelsen. Bl.a. pegede hr. Niels Helveg Petersen på, at måske kan der ikke afholdes valg i alle provinser, måske er det i helt op til fire af provinserne, hvor det ikke kan lade sig gøre. Jeg tror, at hr. Niels Helveg Petersen anvendte udtrykket: Vi håber det bedste, men vi frygter det værste. Jeg tror, at hr. Niels Helveg Petersen ligeledes pegede på, at valget ikke er afslutningen på ufreden, desværre. Tværtimod kan et illegitimt valg måske være starten på noget, der er endnu værre end det, vi ser i øjeblikket.
     Derfor vil jeg spørge: Hvis de tre forudsætninger, som hr. Niels Helveg Petersen selv nævnte, holder stik - at valget ikke kan afholdes alle steder, at det bliver værre, og at valget ikke er afslutningen på ufreden - hvad vil Det Radikale Venstres holdning så være til en forlængelse af en dansk militær tilstedeværelse?

Jeg tror under ingen omstændigheder, at situationen bliver værre. Den regering, der er i øjeblikket, er midlertidig og er jo en udpeget regering, ikke en regering, der har noget grundlag i en valghandling, den henter ikke nogen legitimitet fra en direkte valghandling. En kommende regering, selv med de mangler, der uden tvivl vil være i selve valghandlingerne, vil trods alt have et ganske anderledes folkeligt mandat end den regering, der sidder i øjeblikket. Og det er sådan set, tror jeg, en meget vigtig udvikling i Irak, at vi altså kan vente os en regering med et betydeligt folkeligt mandat.
     Jeg gør igen opmærksom på, at det jo netop er shiamuslimerne, de 60 pct. af befolkningen i Irak, og kurderne, andre 20 pct., som stærkt ønsker et valg for netop for første gang i øvrigt i årtier at få deres andel i ledelsen af landet. Til gengæld får vi så nok en regering, som vil have gode forbindelser til præstestyret. Det er vist ikke lige hr. Krarups kop te ifølge det, vi hørte for lidt siden, men sådan er det.

Jeg tror under ingen omstændigheder, at situationen bliver værre. Den regering, der er i øjeblikket, er midlertidig og er jo en udpeget regering, ikke en regering, der har noget grundlag i en valghandling, den henter ikke nogen legitimitet fra en direkte valghandling. En kommende regering, selv med de mangler, der uden tvivl vil være i selve valghandlingerne, vil trods alt have et ganske anderledes folkeligt mandat end den regering, der sidder i øjeblikket. Og det er sådan set, tror jeg, en meget vigtig udvikling i Irak, at vi altså kan vente os en regering med et betydeligt folkeligt mandat.
     Jeg gør igen opmærksom på, at det jo netop er shiamuslimerne, de 60 pct. af befolkningen i Irak, og kurderne, andre 20 pct., som stærkt ønsker et valg for netop for første gang i øvrigt i årtier at få deres andel i ledelsen af landet. Til gengæld får vi så nok en regering, som vil have gode forbindelser til præstestyret. Det er vist ikke lige hr. Krarups kop te ifølge det, vi hørte for lidt siden, men sådan er det.

Tak til hr. Niels Helveg Petersen. Så er den næste ordfører hr. Søren Søndergaard.

Tak til hr. Niels Helveg Petersen. Så er den næste ordfører hr. Søren Søndergaard.

Forespørgslen handler om, hvorvidt besættelsen af Irak, krigen mod Irak har formindsket terrortruslen.
     Man kunne også stille et andet spørgsmål: Har Israels besættelse af Palæstina formindsket terrortruslen eller øget terrortruslen? Svaret er jo åbenlyst. Det har naturligvis øget terrortruslen, at man holder et andet land besat. Det har øget det, uanset hvor mange terrorister man slår ihjel. Og grunden til, at det har øget det, er, at der er en fundamental urimelighed, som folk reagerer på. Nogle reagerer på det med demonstrationer og strejker, andre bruger måske væbnet kamp mod soldater, og atter andre tyer til terror. Det sidste er selvfølgelig fuldstændig uacceptabelt, når det går ud over uskyldige civile.
     Men hvis vi skal gå længere ind i denne her diskussion, er det efter vores opfattelse nødvendigt at forstå, hvorfor vi er kommet i en situation, hvor ikke alene terrorismen, men også den legitime modstand i Irak mod besættelsen er vokset så dramatisk som det, vi har set.
     Der er ét område, som jeg vil bringe frem her, som jeg synes ikke har spillet en tilstrækkelig rolle i debatten, og det er spørgsmålet om det systematiske forsøg på at gøre Irak ude af stand til selv at bestemme over sin økonomi.
     Man kan jo sige, at Irak har været prøveklud for amerikansk udenrigspolitik. I det her udenrigspolitiske laboratorium har USA sat sig for at lave en form for nation building. Opgaven, sådan som den tilsyneladende er blevet formuleret i de højreorienterede tænketanke i USA, er:
Hvordan genopbygger vi Irak og får vores egne økonomiske interesser tilgodeset maksimalt? Og det svar har jo vist sig ved en omfattende liberalisering, et liberalistisk eksperiment krydret med politisk styring, der sikrer amerikanske virksomheders interesser før andres.
     For USA har det ikke bare gjaldt om at liberalisere økonomien, men også om at sikre, at det er USA, der får ordrerne. Metoderne har været mangfoldige, og jeg skal prøve at nævne nogle af dem.

     USA har f.eks. placeret hundredvis af økonomiske rådgivere i alle irakiske ministerier, der har med økonomi at gøre, hvor de systematisk fremmer den politik, som den amerikanske regering vil gennemføre i Irak.
     USA har sikret, at forudsætningerne for en omfattende privatisering af statsejede virksomheder er på plads. Endnu udestår der den rent praktiske fase, men man har sørget for forberedelserne og har bl.a. i oktober bevilget et amerikansk konsulentfirma et større millionbeløb for at få sat gang i processen.
     Jeg synes, det er lidt tankevækkende, så lidt vi diskuterer den tidligere statholder Bremers dekret nr. 39, som han udsendte efter at være kommet til, og hvoraf bl.a. følgende fremgik: 1) krav om privatisering af Iraks 200 statsejede virksomheder, 2) tilladelse til 100 pct. ejerskab af irakiske virksomheder, 3) forbud mod, at der var præferencer for lokale interesser i forretningsanliggender frem for udenlandske interesser.
     USA har fjernet told på stort set alle varer, også varer, der produceres i Irak. Det er ved at give alvorlige problemer for irakiske småproducenter og har samtidig skabt forudsætning for et større udenlandsk engagement i landbrugssektoren, hvilket svækker det lokale engagement.
     Sidst, men ikke mindst, har USA sikret, at deres folk sidder på centrale poster i den midlertidige regering. Det er jo ikke for ingenting, at USA mig bekendt har den største ambassade i Irak.
     Den midlertidige finansminister har allerede luftet planer om at privatisere det irakiske olieselskab. På et møde
i Washington sagde han i december, at det var en aftale, som ikke mindst ville vække stor interesse blandt amerikanske olieselskaber. USA har siden besættelsens første dag bevæget sig ind i den irakiske oliesektor med en række støtte- og uddannelsesprogrammer og er for længst havnet i en favorabel position, der kan bruges den dag, oliens fremtid for alvor skal afgøres. Besættelsen af Irak har varet i cirka halvandet år, og det er gået stærkt med at lægge planer for Iraks fremtidige økonomi og med at sætte dem i værk. Derfor er opfattelsen af, at der har været sådan nærmest stilstand, mens man ventede på, at demokratiet kunne overtage i Irak, ikke rigtig. USA har sat sig på den irakiske økonomiske politik og er ved at sætte sig på Iraks økonomi. Så kan man spørge, hvad udfaldet af det vil være. Absolut intet tyder på, at besættelsesmagten har fundet en formel, der kan skabe økonomisk fremgang og velfærd i Irak. Der er underernæring, tre ud af ti irakiske børn er kronisk underernærede, og der er en stor arbejdsløshed på omkring 50 pct. Der er kort sagt ikke gang i de økonomiske hjul. Inden den blev nedlagt, nåede besættelsesmyndigheden at blive kendt for dårlig brug af økonomiske midler og for at fordele kontrakter til amerikanske selskaber i ét væk, og med den proces forsvandt mange millioner dollars, hvilket bl.a. FN for nylig har påtalt i en meget kritisk rapport. Resultatet nu, på mellemlang sigt og på lang sigt, er, at den almindelige iraker får mere grund til at vende besættelsesmagten ryggen og engagere sig i en legitim modstand. Og det er også det, der er baggrunden for, at modstanden er vokset og desværre også terrortruslen. Det har været en fejltagelse.

Tak til hr. Søren Søndergaard. Så er det hr. Jann Sjursen som ordfører.

Tak til hr. Søren Søndergaard. Så er det hr. Jann Sjursen som ordfører.

Forespørgslen handler om, hvorvidt besættelsen af Irak, krigen mod Irak har formindsket terrortruslen.
     Man kunne også stille et andet spørgsmål: Har Israels besættelse af Palæstina formindsket terrortruslen eller øget terrortruslen? Svaret er jo åbenlyst. Det har naturligvis øget terrortruslen, at man holder et andet land besat. Det har øget det, uanset hvor mange terrorister man slår ihjel. Og grunden til, at det har øget det, er, at der er en fundamental urimelighed, som folk reagerer på. Nogle reagerer på det med demonstrationer og strejker, andre bruger måske væbnet kamp mod soldater, og atter andre tyer til terror. Det sidste er selvfølgelig fuldstændig uacceptabelt, når det går ud over uskyldige civile.
     Men hvis vi skal gå længere ind i denne her diskussion, er det efter vores opfattelse nødvendigt at forstå, hvorfor vi er kommet i en situation, hvor ikke alene terrorismen, men også den legitime modstand i Irak mod besættelsen er vokset så dramatisk som det, vi har set.
     Der er ét område, som jeg vil bringe frem her, som jeg synes ikke har spillet en tilstrækkelig rolle i debatten, og det er spørgsmålet om det systematiske forsøg på at gøre Irak ude af stand til selv at bestemme over sin økonomi.
     Man kan jo sige, at Irak har været prøveklud for amerikansk udenrigspolitik. I det her udenrigspolitiske laboratorium har USA sat sig for at lave en form for nation building. Opgaven, sådan som den tilsyneladende er blevet formuleret i de højreorienterede tænketanke i USA, er:
Hvordan genopbygger vi Irak og får vores egne økonomiske interesser tilgodeset maksimalt? Og det svar har jo vist sig ved en omfattende liberalisering, et liberalistisk eksperiment krydret med politisk styring, der sikrer amerikanske virksomheders interesser før andres.
     For USA har det ikke bare gjaldt om at liberalisere økonomien, men også om at sikre, at det er USA, der får ordrerne. Metoderne har været mangfoldige, og jeg skal prøve at nævne nogle af dem.

     USA har f.eks. placeret hundredvis af økonomiske rådgivere i alle irakiske ministerier, der har med økonomi at gøre, hvor de systematisk fremmer den politik, som den amerikanske regering vil gennemføre i Irak.
     USA har sikret, at forudsætningerne for en omfattende privatisering af statsejede virksomheder er på plads. Endnu udestår der den rent praktiske fase, men man har sørget for forberedelserne og har bl.a. i oktober bevilget et amerikansk konsulentfirma et større millionbeløb for at få sat gang i processen.
     Jeg synes, det er lidt tankevækkende, så lidt vi diskuterer den tidligere statholder Bremers dekret nr. 39, som han udsendte efter at være kommet til, og hvoraf bl.a. følgende fremgik: 1) krav om privatisering af Iraks 200 statsejede virksomheder, 2) tilladelse til 100 pct. ejerskab af irakiske virksomheder, 3) forbud mod, at der var præferencer for lokale interesser i forretningsanliggender frem for udenlandske interesser.
     USA har fjernet told på stort set alle varer, også varer, der produceres i Irak. Det er ved at give alvorlige problemer for irakiske småproducenter og har samtidig skabt forudsætning for et større udenlandsk engagement i landbrugssektoren, hvilket svækker det lokale engagement.
     Sidst, men ikke mindst, har USA sikret, at deres folk sidder på centrale poster i den midlertidige regering. Det er jo ikke for ingenting, at USA mig bekendt har den største ambassade i Irak.
     Den midlertidige finansminister har allerede luftet planer om at privatisere det irakiske olieselskab. På et møde
i Washington sagde han i december, at det var en aftale, som ikke mindst ville vække stor interesse blandt amerikanske olieselskaber. USA har siden besættelsens første dag bevæget sig ind i den irakiske oliesektor med en række støtte- og uddannelsesprogrammer og er for længst havnet i en favorabel position, der kan bruges den dag, oliens fremtid for alvor skal afgøres. Besættelsen af Irak har varet i cirka halvandet år, og det er gået stærkt med at lægge planer for Iraks fremtidige økonomi og med at sætte dem i værk. Derfor er opfattelsen af, at der har været sådan nærmest stilstand, mens man ventede på, at demokratiet kunne overtage i Irak, ikke rigtig. USA har sat sig på den irakiske økonomiske politik og er ved at sætte sig på Iraks økonomi. Så kan man spørge, hvad udfaldet af det vil være. Absolut intet tyder på, at besættelsesmagten har fundet en formel, der kan skabe økonomisk fremgang og velfærd i Irak. Der er underernæring, tre ud af ti irakiske børn er kronisk underernærede, og der er en stor arbejdsløshed på omkring 50 pct. Der er kort sagt ikke gang i de økonomiske hjul. Inden den blev nedlagt, nåede besættelsesmyndigheden at blive kendt for dårlig brug af økonomiske midler og for at fordele kontrakter til amerikanske selskaber i ét væk, og med den proces forsvandt mange millioner dollars, hvilket bl.a. FN for nylig har påtalt i en meget kritisk rapport. Resultatet nu, på mellemlang sigt og på lang sigt, er, at den almindelige iraker får mere grund til at vende besættelsesmagten ryggen og engagere sig i en legitim modstand. Og det er også det, der er baggrunden for, at modstanden er vokset og desværre også terrortruslen. Det har været en fejltagelse.

Tak til hr. Søren Søndergaard. Så er det hr. Jann Sjursen som ordfører.

Tak til hr. Søren Søndergaard. Så er det hr. Jann Sjursen som ordfører.

Forespørgerne har i deres formulering af forespørgslen til statsministeren og udenrigsministeren udtrykt to spørgsmål, som jeg også gerne på Kristendemokraternes vegne vil besvare.
     Det første spørgsmål går på, om krigen i Irak har formindsket eller har udsigt til at formindske terrortruslen. Kristendemokraternes svar på det spørgsmål er nej.
     Det andet spørgsmål til regeringen er, om man overvejer andre strategier i kampen mod terror. Der vil jeg blot svare
- ikke på regeringens vegne, for det kan jeg selvsagt ikke - at vi med tilfredshed har noteret os, at regeringen her i dag også har tilkendegivet, at man efter et forhåbentlig veloverstået valg den 30. januar 2005 nøje vil analysere situationen og også vurdere, om man kan justere det danske engagement i Irak til fordel for et mere civilt præget engagement, hvilket vi vil hilse meget velkommen. Lad mig sige, at vi jo ved flere lejligheder har drøftet situationen i Irak, og jeg har også haft lejlighed til at redegøre for Kristendemokraternes synspunkt om krigen imod Irak. Kristendemokraterne var imod fra begyndelsen af. Vort ønske var, at Danmark skulle følge FN's spor i stedet for USA's spor, og det har efter vores opfattelse været katastrofalt både for stabiliseringsindsatsen i Irak, for genopbygningsindsatsen og også irakiseringen, at det var USA, der satte sig i spidsen for krigen i stedet for at vente på verdenssamfundet. Men efterfølgende har vi taget medansvar for det danske militære bidrag til de multinationale sikringsstyrker, som nu også opererer på et FN-mandat.

     Det har udgjort en pæn del af debatten i dag, hvorvidt det er formålstjenligt at rejse til Irak eller ej. Lad mig som en af dem, der selv deltog i rejsen i sidste uge, melde mig på banen, ikke til fordel for udsagnet om, at man, hvis man ikke har været der, ikke kan sige noget, men med nogle indtryk herfra.
     Jeg vil først og fremmest sige, at det gjorde utrolig stort indtryk på mig at opleve det arbejde, som danske soldater udfører i Irak. Jeg har fået endnu større respekt, end jeg havde på forhånd, for den indsats baseret på en professionalisme, der er enorm, og også på solid menneskekundskab, som soldaterne udfører i Irak for Iraks folk.
     Men jeg vil også sige, at jeg med hensyn til den mere overordnede udvikling i Irak sådan set ikke er blevet mere optimistisk af at have været i Irak. Tværtimod er jeg nok blevet mere pessimistisk, efter hvad jeg har oplevet på rejsen i sidste uge.
     Jeg tror, at vi i den danske debat bruger alt for floromvundne vendinger om, hvad der egentlig er udsigt til i Irak. Vi taler om et moderne Irak, et demokratisk Irak. Forget it, vil jeg næsten sige. Det har lange udsigter, inden vi når noget, der bare kunne ligne et demokrati, slet ikke efter dansk målestok, men heller ikke i forhold til, hvad vi ellers opfatter som demokratiske værdier.
     Dermed ikke være sagt, at der ikke er en positiv udvikling i gang. Det er der på visse områder og især i den region, som de danske soldater opererer i. Men hvis man ser på situationen i Irak som helhed, skal man altså være meget lalleglad, hvis man skal være optimistisk på det irakiske folks vegne.
     Jeg håber selvfølgelig det bedste for valget den 30. januar, men frygter også - som andre har sagt - det værste. Skulle man komme positivt over den hurdle, der udgøres af valget den 30. januar, melder der sig jo endnu et valg, en folkeafstemning til efteråret om en kommende forfatning. Det er næste store hurdle, og derefter kommer der endnu et valg, før man overhovedet er på vej ind i noget, der kan ligne en proces mod at have noget, man kan begynde at tale om som værende demokratiske byggestene i et nyt Irak.
     Derfor er det min opfattelse, at vi må gøre os klart, at irakerne, for så vidt også de danske soldater, står over for en overordentlig vanskelig situation, ikke bare her mod slutningen af januar måned, hvor terrorangrebene måske vil tage til i styrke for at sabotere valget, men også senere på året og ikke mindst til efteråret, når det virkelig afgørende valg om en ny forfatning forhåbentlig kan finde sted.
     Vi skal være nøgterne, og derfor er det altså også, at jeg hilser med tilfredshed, at regeringen nu kan bruge nogle af månederne her i foråret til nøje at analysere situationen og forhåbentlig også kan komme til en konklusion om, at man eventuelt justerer et dansk bidrag til irakiseringen, sådan at det civile træder mere tydeligt frem.
     Det store problem er for mig at se, at den danske indsats i Basraregionen, ikke kan ses uafhængigt af, hvad der sker i Irak i øvrigt. Vi opererer i en region, hvor der efter omstændighederne er forholdsvis roligt. Amerikanske soldater opererer andre steder i Irak, og de gør det ikke selv specielt roligt. Det er, synes jeg, et af hovedproblemerne, som går tilbage til den skade, der skete helt fra begyndelsen af, da Danmark tilsluttede sig USA's krig mod Irak.
     Lad mig her til sidst sige, at vi selvfølgelig slutter op om det forslag til vedtagelse, som vi er medforslagsstillere til, og som også har et bredere perspektiv, end det er lykkedes mig her i løbet af min ordførertale at tilkendegive. Jeg synes, at det bredere perspektiv, Danmarks muligheder med hensyn til FN's Sikkerhedsråds antiterrorkomité, de nye perspektiver med hensyn til situationen i Mellemøsten, fuldt ud må have vores bevågenhed, også set i lyset af de muligheder, vi har som medlem af FN's Sikkerhedsråd i de kommende år.

Jeg skal her afbryde forhandlingen og udsætte mødet til kl.
13.00, hvor vi først går til punkt 3 på dagsordenen:
Spørgsmål til ministrene. Og så fortsætter vi forespørgslen, når spørgsmålene til ministrene er udtømte.

Mødet udsat kl. 12.05

Mødet genoptaget kl. 13.00

Jeg skal her afbryde forhandlingen og udsætte mødet til kl.
13.00, hvor vi først går til punkt 3 på dagsordenen:
Spørgsmål til ministrene. Og så fortsætter vi forespørgslen, når spørgsmålene til ministrene er udtømte.

Mødet udsat kl. 12.05

Mødet genoptaget kl. 13.00

Man genoptog herefter behandlingen af dagsordenens punkt 1, som var:
1) Forespørgsel nr. F 4:
Forespørgsel til statsministeren og udenrigsministeren:
»Er regeringen af den opfattelse, at krigen mod Irak har formindsket eller har udsigt til at formindske terrortruslen, og vil regeringen redegøre for overvejelser om andre strategier i kampen imod terror?« Af Villy Søvndal (SF), Aage Frandsen (SF) og Holger K. Nielsen (SF). (Forespørgslen anmeldt 7/10 2004. Fremme af forespørgslen vedtaget 20/10 2004).

Forhandlingen genoptoges

Man genoptog herefter behandlingen af dagsordenens punkt 1, som var:
1) Forespørgsel nr. F 4:
Forespørgsel til statsministeren og udenrigsministeren:
»Er regeringen af den opfattelse, at krigen mod Irak har formindsket eller har udsigt til at formindske terrortruslen, og vil regeringen redegøre for overvejelser om andre strategier i kampen imod terror?« Af Villy Søvndal (SF), Aage Frandsen (SF) og Holger K. Nielsen (SF). (Forespørgslen anmeldt 7/10 2004. Fremme af forespørgslen vedtaget 20/10 2004).

Forhandlingen genoptoges

Vi har været igennem ordførerrunden, og det er nu udenrigsministeren, der svarer.

Vi har været igennem ordførerrunden, og det er nu udenrigsministeren, der svarer.

Forespørgerne har i deres formulering af forespørgslen til statsministeren og udenrigsministeren udtrykt to spørgsmål, som jeg også gerne på Kristendemokraternes vegne vil besvare.
     Det første spørgsmål går på, om krigen i Irak har formindsket eller har udsigt til at formindske terrortruslen. Kristendemokraternes svar på det spørgsmål er nej.
     Det andet spørgsmål til regeringen er, om man overvejer andre strategier i kampen mod terror. Der vil jeg blot svare
- ikke på regeringens vegne, for det kan jeg selvsagt ikke - at vi med tilfredshed har noteret os, at regeringen her i dag også har tilkendegivet, at man efter et forhåbentlig veloverstået valg den 30. januar 2005 nøje vil analysere situationen og også vurdere, om man kan justere det danske engagement i Irak til fordel for et mere civilt præget engagement, hvilket vi vil hilse meget velkommen. Lad mig sige, at vi jo ved flere lejligheder har drøftet situationen i Irak, og jeg har også haft lejlighed til at redegøre for Kristendemokraternes synspunkt om krigen imod Irak. Kristendemokraterne var imod fra begyndelsen af. Vort ønske var, at Danmark skulle følge FN's spor i stedet for USA's spor, og det har efter vores opfattelse været katastrofalt både for stabiliseringsindsatsen i Irak, for genopbygningsindsatsen og også irakiseringen, at det var USA, der satte sig i spidsen for krigen i stedet for at vente på verdenssamfundet. Men efterfølgende har vi taget medansvar for det danske militære bidrag til de multinationale sikringsstyrker, som nu også opererer på et FN-mandat.

     Det har udgjort en pæn del af debatten i dag, hvorvidt det er formålstjenligt at rejse til Irak eller ej. Lad mig som en af dem, der selv deltog i rejsen i sidste uge, melde mig på banen, ikke til fordel for udsagnet om, at man, hvis man ikke har været der, ikke kan sige noget, men med nogle indtryk herfra.
     Jeg vil først og fremmest sige, at det gjorde utrolig stort indtryk på mig at opleve det arbejde, som danske soldater udfører i Irak. Jeg har fået endnu større respekt, end jeg havde på forhånd, for den indsats baseret på en professionalisme, der er enorm, og også på solid menneskekundskab, som soldaterne udfører i Irak for Iraks folk.
     Men jeg vil også sige, at jeg med hensyn til den mere overordnede udvikling i Irak sådan set ikke er blevet mere optimistisk af at have været i Irak. Tværtimod er jeg nok blevet mere pessimistisk, efter hvad jeg har oplevet på rejsen i sidste uge.
     Jeg tror, at vi i den danske debat bruger alt for floromvundne vendinger om, hvad der egentlig er udsigt til i Irak. Vi taler om et moderne Irak, et demokratisk Irak. Forget it, vil jeg næsten sige. Det har lange udsigter, inden vi når noget, der bare kunne ligne et demokrati, slet ikke efter dansk målestok, men heller ikke i forhold til, hvad vi ellers opfatter som demokratiske værdier.
     Dermed ikke være sagt, at der ikke er en positiv udvikling i gang. Det er der på visse områder og især i den region, som de danske soldater opererer i. Men hvis man ser på situationen i Irak som helhed, skal man altså være meget lalleglad, hvis man skal være optimistisk på det irakiske folks vegne.
     Jeg håber selvfølgelig det bedste for valget den 30. januar, men frygter også - som andre har sagt - det værste. Skulle man komme positivt over den hurdle, der udgøres af valget den 30. januar, melder der sig jo endnu et valg, en folkeafstemning til efteråret om en kommende forfatning. Det er næste store hurdle, og derefter kommer der endnu et valg, før man overhovedet er på vej ind i noget, der kan ligne en proces mod at have noget, man kan begynde at tale om som værende demokratiske byggestene i et nyt Irak.
     Derfor er det min opfattelse, at vi må gøre os klart, at irakerne, for så vidt også de danske soldater, står over for en overordentlig vanskelig situation, ikke bare her mod slutningen af januar måned, hvor terrorangrebene måske vil tage til i styrke for at sabotere valget, men også senere på året og ikke mindst til efteråret, når det virkelig afgørende valg om en ny forfatning forhåbentlig kan finde sted.
     Vi skal være nøgterne, og derfor er det altså også, at jeg hilser med tilfredshed, at regeringen nu kan bruge nogle af månederne her i foråret til nøje at analysere situationen og forhåbentlig også kan komme til en konklusion om, at man eventuelt justerer et dansk bidrag til irakiseringen, sådan at det civile træder mere tydeligt frem.
     Det store problem er for mig at se, at den danske indsats i Basraregionen, ikke kan ses uafhængigt af, hvad der sker i Irak i øvrigt. Vi opererer i en region, hvor der efter omstændighederne er forholdsvis roligt. Amerikanske soldater opererer andre steder i Irak, og de gør det ikke selv specielt roligt. Det er, synes jeg, et af hovedproblemerne, som går tilbage til den skade, der skete helt fra begyndelsen af, da Danmark tilsluttede sig USA's krig mod Irak.
     Lad mig her til sidst sige, at vi selvfølgelig slutter op om det forslag til vedtagelse, som vi er medforslagsstillere til, og som også har et bredere perspektiv, end det er lykkedes mig her i løbet af min ordførertale at tilkendegive. Jeg synes, at det bredere perspektiv, Danmarks muligheder med hensyn til FN's Sikkerhedsråds antiterrorkomité, de nye perspektiver med hensyn til situationen i Mellemøsten, fuldt ud må have vores bevågenhed, også set i lyset af de muligheder, vi har som medlem af FN's Sikkerhedsråd i de kommende år.

Jeg skal her afbryde forhandlingen og udsætte mødet til kl.
13.00, hvor vi først går til punkt 3 på dagsordenen:
Spørgsmål til ministrene. Og så fortsætter vi forespørgslen, når spørgsmålene til ministrene er udtømte.

Mødet udsat kl. 12.05

Mødet genoptaget kl. 13.00

Jeg skal her afbryde forhandlingen og udsætte mødet til kl.
13.00, hvor vi først går til punkt 3 på dagsordenen:
Spørgsmål til ministrene. Og så fortsætter vi forespørgslen, når spørgsmålene til ministrene er udtømte.

Mødet udsat kl. 12.05

Mødet genoptaget kl. 13.00

Man genoptog herefter behandlingen af dagsordenens punkt 1, som var:
1) Forespørgsel nr. F 4:
Forespørgsel til statsministeren og udenrigsministeren:
»Er regeringen af den opfattelse, at krigen mod Irak har formindsket eller har udsigt til at formindske terrortruslen, og vil regeringen redegøre for overvejelser om andre strategier i kampen imod terror?« Af Villy Søvndal (SF), Aage Frandsen (SF) og Holger K. Nielsen (SF). (Forespørgslen anmeldt 7/10 2004. Fremme af forespørgslen vedtaget 20/10 2004).

Forhandlingen genoptoges

Man genoptog herefter behandlingen af dagsordenens punkt 1, som var:
1) Forespørgsel nr. F 4:
Forespørgsel til statsministeren og udenrigsministeren:
»Er regeringen af den opfattelse, at krigen mod Irak har formindsket eller har udsigt til at formindske terrortruslen, og vil regeringen redegøre for overvejelser om andre strategier i kampen imod terror?« Af Villy Søvndal (SF), Aage Frandsen (SF) og Holger K. Nielsen (SF). (Forespørgslen anmeldt 7/10 2004. Fremme af forespørgslen vedtaget 20/10 2004).

Forhandlingen genoptoges

Vi har været igennem ordførerrunden, og det er nu udenrigsministeren, der svarer.

Vi har været igennem ordførerrunden, og det er nu udenrigsministeren, der svarer.

Jeg vil takke for debatten og også takke for den brede tilslutning, der er til den vedtagelse, som samler hele Folketinget minus SF og Enhedslisten. De to skal man nok heller aldrig nogen sinde regne med at få med, når det drejer sig om at tage internationalt ansvar.
     Jeg vil godt takke hr. Villy Søvndal for de venlige ord om de beslutninger, vi har truffet, og som hr. Søvndal er enig i. Det er jeg glad for. Der er disse ting om sikring, om, at man kan stemme i Danmark, og også enigheden om nødvendigheden af en tostatsløsning. Jeg er glad for, at vi, på trods af at vi ikke er enige om vedtagelsen, er enige om disse ting.
     Så spørger hr. Søvndal, om vi har været informeret om den artikel om dødspatruljerne. Altså det har vi selvfølgelig for det første ikke været informeret om, og for det andet er der jo heller ikke truffet nogen beslutning.
     Jeg har nu gjort mig bekendt med artiklen, og det er klart, at vi ikke skal have kompromitteret vore værdier. Jeg konstaterer også i den samme artikel, at det præcis også er udsagnet fra den amerikanske hær, at man ikke vil have kompromitteret den etik, som den amerikanske hær skal arbejde efter.
     Så vil jeg gå videre til spørgsmålet om Allawi, der har sagt, at valget ikke kan afholdes alle steder. Det er han også citeret for i dag i Herald Tribune. Det er jo en realistisk betragtning, for jeg tror, at langt over 80 pct. af den irakiske befolkning ifølge meningsmålinger har sagt, at de vil stemme, men vi ligger jo også, jeg tror i de samme meningsmålinger, på lidt over 30 pct., som siger, at er det livsfarligt, så kommer de ikke og stemmer.
     Det vil sige, at det altså nu drejer sig om for disse islamister og sunniekstremister at skræmme vælgerne så meget, at skulle der endelig komme valg, så mister det den legitimitet, vi alle ønsker, ved ikke at have en rimelig høj stemmeprocent. Men man kan jo godt komme i den situation, at det simpelt hen ikke er muligt at afholde valg i nogle områder.
     Så er det spørgsmålet, om ekstremisterne skal have lov til at standse valget for alle de andre. Skal sunniekstremisterne i trekanten, de fire provinser, der maksimalt er blevet talt om, have lov til at tage de 14 andre og hele landet som gidsel?
     Hvad er alternativet til valg? Er der et bedre alternativ? Ja, det skulle jo så være at udsætte det. Men det bliver jo ikke bedre af det, for de, der ikke vil have valg, vil jo så også prøve at forhindre afholdelsen af det udsatte valg. Så konsekvensen af at udsætte og udsætte og derved hele tiden give terroristerne, som hver gang har vundet en gevinst, line, er at svække den demokratiske udvikling.
     Det er rigtigt, som flere siger, at valget kan forværre situationen. Det siger Scawocroft, og jeg tror også, hr. Niels Helveg Petersen nævnte, at valgene ikke er afslutningen på volden. Hr. Jann Sjursen var inde på det samme, nemlig at når forfatningen til sin tid skal vedtages og det nye parlament skal besluttes, så vil der også komme voldshandlinger.
     Det er jo også rigtigt, men alternativet til det er jo stadig væk ikke at give dem, hvad de vil have, nemlig at der ingen demokratiseringsproces er, og at der ingen valgproces er. Metoden kan jo kun være at vise dem, at de ikke får noget ud af det, og at blive ved med at følge FN's og den irakiske regerings appel om at stabilisere landet og hjælpe det på fode igen. Giver man efter her, kan man få lov til at give efter hele tiden. Der er ingen tvivl om, at der er vanskelige situationer forude, men at være bange for dem og så ikke turde gøre noget nu er at overlade Irak til ekstremisterne.
     Så vil jeg lige sige igen, som også andre har sagt til hr. Søvndal, at Irak ikke er besat, det har en suveræn regering. FN vedtog jo i resolutionen, som hr. Helge Adam Møller nævnte, i juni måned, at besættelsen ophørte ved udgangen af juni måned. Danmark har jo i øvrigt heller aldrig været blandt besættelsesmagterne. Vi har været inde for at stabilisere Irak.
     Så er der spørgsmålet om, hvorvidt Irakkrigen har øget terroren eller ikke har øget terroren, og det er jo et af de spørgsmål, der stilles i forespørgslen. Der sagde hr. Søren Søndergaard, klog som hr. Søren Søndergaard jo altid er, at der er tre svarmuligheder: ja, nej, ved ikke.
     Her vælger jeg faktisk svaret »ved ikke«, for det er der ingen der ved. Det er jo ikke sådan, at terroren blev opfundet, efter at man fjernede Saddam Hussein, som på det tidspunkt var en af de største statsterrorister på kloden. Den blev ikke opfundet den dag.

     Al-Qaeda-komiteen blev nedsat i FN i 1999. Hvorfor nedsætter man i 1999 en Al-Qaeda-komité? Det er før World Trade Center og Pentagon den 11. september 2001, og det er før Irakkrigen marts 2003. Der må jo altså have været terror, og terroren må have haft et sådant omfang, at man i FN's Sikkerhedsråd følte, at man var nødt til at lave en komité til at holde styr på det og lave terrorlisterne.
     Den næste resolution kommer jo også i Sikkerhedsrådet før krigen, det er 1373. Som en følge af 11. september vedtager FN så 1373. Det var også før Irakkrigen.
     Jeg vil godt gøre opmærksom på, at terroren havde et voksende omfang igennem 1990'erne:
     I 1993: Børsen og tre luksushoteller i Bombay i Indien bliver angrebet af terrorister. 317 omkommer, 1.200 kvæstes.
     I 1993: Bombeangreb på World Trade Center, 6 omkomne og
1.042 kvæstes. Nu vil jeg springe frem til 1996: Angreb på militærbase
i Saudi-Arabien. 19 omkommer, alle amerikanske soldater, og over 500 kvæstes. Lad os tage 1998-bombeangrebet ved den amerikanske ambassade i Nairobi, Kenya, den 7. august: 291 omkommer, og mere end 5.000 kvæstes. Jeg nævnede bombeangrebet i år 2000 på »USS Cole« i Yemen, 17 omkommer, 39 kvæstes. Og så i 2001: World Trade Center.
     I 2002, også før krigen: Bali, 190 omkommer, heraf 3 danskere, og 300 kvæstes. Så det er jo ikke sådan, at man udløser terroren mod de lande, som er med i Irak. Terroren har jo så sandelig også ramt de lande, som overhovedet ikke er med i Irak. Tag det israelske konsulat i Istanbul, tag angrebene i Saudi-Arabien, og Marokko. Det er jo altså ikke som straf for engagementet i Irak. Jeg tror, at det kloge er at sige, som vi har prøvet at drøfte det før, at der er to former for terrorisme. Det er også derfor, vedtagelsen er så klog, for den nævner også den anden form for terrorisme. Der er den territoriale, som er kampen om et territorium. Det er den, vi oplever bl.a. i Palæstina, hvor Saddam Hussein jo betalte penge til familierne til dem, som havde begået selvmordsattentater, for at opmuntre til det. Det er den territoriale. Den må der være politiske løsninger på, for den vil jo holde op i det øjeblik, der findes en politisk løsning, som der er bred enighed om, eller også vil den blive marginaliseret og skabe vrede i befolkningen. Så er der den ideologiske, den totalitære. Det er den, Al-Qaeda står for. Den har som formål - med hr. Søren Krarups ord - at skabe den konfrontation mellem civilisationer, som gør, at alle i den islamiske verden vender sig imod den vestlige kristne kultur og gør, hvad de kan, for at fortrænge den. Den vender sig også mod sine egne. Al-Qaeda betragter alle den islamiske verdens ledere som frafaldne, fordi de ikke gennemfører en så totalitær samfundsform, som Al-Qaeda ville gennemføre, gjorde i Afghanistan og prøvede at gøre i Falluja. Derfor angriber man præcis også islamiske lande, både for at skræmme dem væk fra den vestlige kultur og for at tvinge dem tilbage til fundamentalisme. Mit point er her, at terrorismen faktisk var i vækst hele vejen igennem, fordi den ideologiske terrorisme ønskede at nå sine mål. Det forsvinder heller ikke med en fredeliggørelse af Irak, men det betyder, at store dele af anledningen til terrorisme forsvinder. Der vil jeg godt sige til hr. Jeppe Kofod, at vi er enige om, at vi efter valget sammen med vores koalitionspartnere, den irakiske regering ikke mindst og FN drøfter omfang og karakter af vores bidrag til Irak, og det vil vi selvfølgelig gøre med partierne bag indsatsen og bag denne vedtagelse. Så er jeg enig med hr. Niels Helveg Petersen i, at fredsprocessen i Mellemøsten, nu kaldte jeg den konflikt territorial, er en meget væsentlig opgave, og jeg håber ligesom hr. Niels Helveg Petersen, at de skift, der er sket her i området - en regeringsændring i Israel, hvor Peres er kommet med, og de virkelig vellykkede valg i det palæstinensiske område - fører til en reel genoptagelse af forhandlingerne med reel vilje til ad politisk vej at skabe en tostatsløsning. Så er den del af terrorismen taget ud, og så er de ideologiske terroristers anvendelse af Mellemøstkonflikten som argument også taget ud, og det tror jeg er vigtigt.

     Så vil jeg sige til hr. Søndergaard, at det ikke er sådan, at Irak uden videre har fulgt dekret 39. Privatiseringen er ikke en hovedprioritet for den midlertidige regering. Det er noget, man har talt om, det er noget, man også har besluttet at gøre gradvis, men ifølge mine oplysninger har man været nødt til at modificere CPA's dekret, og privatiseringen er ikke gennemført på nogen som helst måde, der svarer til, hvad dekret 39 gik ud på.
     Til sidst vil jeg sige til hr. Søndergaard og hr. Søvndal, at jeg registrerer og også respekterer, at man også er imod denne vedtagelse, skønt jeg har svært ved at se, at man kan være imod den, men jeg kan ikke se, at man er kommet med alternativer, som overhovedet ville gøre situationen bare nogenlunde bedre.

Der er ikke nogen, der har noget til udenrigsministeren. Vi siger tak til udenrigsministeren, og så er vi fremme ved bemærkningerne fra ordføreren for forespørgerne, hr. Villy Søvndal.

Der er ikke nogen, der har noget til udenrigsministeren. Vi siger tak til udenrigsministeren, og så er vi fremme ved bemærkningerne fra ordføreren for forespørgerne, hr. Villy Søvndal.

Jeg vil takke for debatten og også takke for den brede tilslutning, der er til den vedtagelse, som samler hele Folketinget minus SF og Enhedslisten. De to skal man nok heller aldrig nogen sinde regne med at få med, når det drejer sig om at tage internationalt ansvar.
     Jeg vil godt takke hr. Villy Søvndal for de venlige ord om de beslutninger, vi har truffet, og som hr. Søvndal er enig i. Det er jeg glad for. Der er disse ting om sikring, om, at man kan stemme i Danmark, og også enigheden om nødvendigheden af en tostatsløsning. Jeg er glad for, at vi, på trods af at vi ikke er enige om vedtagelsen, er enige om disse ting.
     Så spørger hr. Søvndal, om vi har været informeret om den artikel om dødspatruljerne. Altså det har vi selvfølgelig for det første ikke været informeret om, og for det andet er der jo heller ikke truffet nogen beslutning.
     Jeg har nu gjort mig bekendt med artiklen, og det er klart, at vi ikke skal have kompromitteret vore værdier. Jeg konstaterer også i den samme artikel, at det præcis også er udsagnet fra den amerikanske hær, at man ikke vil have kompromitteret den etik, som den amerikanske hær skal arbejde efter.
     Så vil jeg gå videre til spørgsmålet om Allawi, der har sagt, at valget ikke kan afholdes alle steder. Det er han også citeret for i dag i Herald Tribune. Det er jo en realistisk betragtning, for jeg tror, at langt over 80 pct. af den irakiske befolkning ifølge meningsmålinger har sagt, at de vil stemme, men vi ligger jo også, jeg tror i de samme meningsmålinger, på lidt over 30 pct., som siger, at er det livsfarligt, så kommer de ikke og stemmer.
     Det vil sige, at det altså nu drejer sig om for disse islamister og sunniekstremister at skræmme vælgerne så meget, at skulle der endelig komme valg, så mister det den legitimitet, vi alle ønsker, ved ikke at have en rimelig høj stemmeprocent. Men man kan jo godt komme i den situation, at det simpelt hen ikke er muligt at afholde valg i nogle områder.
     Så er det spørgsmålet, om ekstremisterne skal have lov til at standse valget for alle de andre. Skal sunniekstremisterne i trekanten, de fire provinser, der maksimalt er blevet talt om, have lov til at tage de 14 andre og hele landet som gidsel?
     Hvad er alternativet til valg? Er der et bedre alternativ? Ja, det skulle jo så være at udsætte det. Men det bliver jo ikke bedre af det, for de, der ikke vil have valg, vil jo så også prøve at forhindre afholdelsen af det udsatte valg. Så konsekvensen af at udsætte og udsætte og derved hele tiden give terroristerne, som hver gang har vundet en gevinst, line, er at svække den demokratiske udvikling.
     Det er rigtigt, som flere siger, at valget kan forværre situationen. Det siger Scawocroft, og jeg tror også, hr. Niels Helveg Petersen nævnte, at valgene ikke er afslutningen på volden. Hr. Jann Sjursen var inde på det samme, nemlig at når forfatningen til sin tid skal vedtages og det nye parlament skal besluttes, så vil der også komme voldshandlinger.
     Det er jo også rigtigt, men alternativet til det er jo stadig væk ikke at give dem, hvad de vil have, nemlig at der ingen demokratiseringsproces er, og at der ingen valgproces er. Metoden kan jo kun være at vise dem, at de ikke får noget ud af det, og at blive ved med at følge FN's og den irakiske regerings appel om at stabilisere landet og hjælpe det på fode igen. Giver man efter her, kan man få lov til at give efter hele tiden. Der er ingen tvivl om, at der er vanskelige situationer forude, men at være bange for dem og så ikke turde gøre noget nu er at overlade Irak til ekstremisterne.
     Så vil jeg lige sige igen, som også andre har sagt til hr. Søvndal, at Irak ikke er besat, det har en suveræn regering. FN vedtog jo i resolutionen, som hr. Helge Adam Møller nævnte, i juni måned, at besættelsen ophørte ved udgangen af juni måned. Danmark har jo i øvrigt heller aldrig været blandt besættelsesmagterne. Vi har været inde for at stabilisere Irak.
     Så er der spørgsmålet om, hvorvidt Irakkrigen har øget terroren eller ikke har øget terroren, og det er jo et af de spørgsmål, der stilles i forespørgslen. Der sagde hr. Søren Søndergaard, klog som hr. Søren Søndergaard jo altid er, at der er tre svarmuligheder: ja, nej, ved ikke.
     Her vælger jeg faktisk svaret »ved ikke«, for det er der ingen der ved. Det er jo ikke sådan, at terroren blev opfundet, efter at man fjernede Saddam Hussein, som på det tidspunkt var en af de største statsterrorister på kloden. Den blev ikke opfundet den dag.

     Al-Qaeda-komiteen blev nedsat i FN i 1999. Hvorfor nedsætter man i 1999 en Al-Qaeda-komité? Det er før World Trade Center og Pentagon den 11. september 2001, og det er før Irakkrigen marts 2003. Der må jo altså have været terror, og terroren må have haft et sådant omfang, at man i FN's Sikkerhedsråd følte, at man var nødt til at lave en komité til at holde styr på det og lave terrorlisterne.
     Den næste resolution kommer jo også i Sikkerhedsrådet før krigen, det er 1373. Som en følge af 11. september vedtager FN så 1373. Det var også før Irakkrigen.
     Jeg vil godt gøre opmærksom på, at terroren havde et voksende omfang igennem 1990'erne:
     I 1993: Børsen og tre luksushoteller i Bombay i Indien bliver angrebet af terrorister. 317 omkommer, 1.200 kvæstes.
     I 1993: Bombeangreb på World Trade Center, 6 omkomne og
1.042 kvæstes. Nu vil jeg springe frem til 1996: Angreb på militærbase
i Saudi-Arabien. 19 omkommer, alle amerikanske soldater, og over 500 kvæstes. Lad os tage 1998-bombeangrebet ved den amerikanske ambassade i Nairobi, Kenya, den 7. august: 291 omkommer, og mere end 5.000 kvæstes. Jeg nævnede bombeangrebet i år 2000 på »USS Cole« i Yemen, 17 omkommer, 39 kvæstes. Og så i 2001: World Trade Center.
     I 2002, også før krigen: Bali, 190 omkommer, heraf 3 danskere, og 300 kvæstes. Så det er jo ikke sådan, at man udløser terroren mod de lande, som er med i Irak. Terroren har jo så sandelig også ramt de lande, som overhovedet ikke er med i Irak. Tag det israelske konsulat i Istanbul, tag angrebene i Saudi-Arabien, og Marokko. Det er jo altså ikke som straf for engagementet i Irak. Jeg tror, at det kloge er at sige, som vi har prøvet at drøfte det før, at der er to former for terrorisme. Det er også derfor, vedtagelsen er så klog, for den nævner også den anden form for terrorisme. Der er den territoriale, som er kampen om et territorium. Det er den, vi oplever bl.a. i Palæstina, hvor Saddam Hussein jo betalte penge til familierne til dem, som havde begået selvmordsattentater, for at opmuntre til det. Det er den territoriale. Den må der være politiske løsninger på, for den vil jo holde op i det øjeblik, der findes en politisk løsning, som der er bred enighed om, eller også vil den blive marginaliseret og skabe vrede i befolkningen. Så er der den ideologiske, den totalitære. Det er den, Al-Qaeda står for. Den har som formål - med hr. Søren Krarups ord - at skabe den konfrontation mellem civilisationer, som gør, at alle i den islamiske verden vender sig imod den vestlige kristne kultur og gør, hvad de kan, for at fortrænge den. Den vender sig også mod sine egne. Al-Qaeda betragter alle den islamiske verdens ledere som frafaldne, fordi de ikke gennemfører en så totalitær samfundsform, som Al-Qaeda ville gennemføre, gjorde i Afghanistan og prøvede at gøre i Falluja. Derfor angriber man præcis også islamiske lande, både for at skræmme dem væk fra den vestlige kultur og for at tvinge dem tilbage til fundamentalisme. Mit point er her, at terrorismen faktisk var i vækst hele vejen igennem, fordi den ideologiske terrorisme ønskede at nå sine mål. Det forsvinder heller ikke med en fredeliggørelse af Irak, men det betyder, at store dele af anledningen til terrorisme forsvinder. Der vil jeg godt sige til hr. Jeppe Kofod, at vi er enige om, at vi efter valget sammen med vores koalitionspartnere, den irakiske regering ikke mindst og FN drøfter omfang og karakter af vores bidrag til Irak, og det vil vi selvfølgelig gøre med partierne bag indsatsen og bag denne vedtagelse. Så er jeg enig med hr. Niels Helveg Petersen i, at fredsprocessen i Mellemøsten, nu kaldte jeg den konflikt territorial, er en meget væsentlig opgave, og jeg håber ligesom hr. Niels Helveg Petersen, at de skift, der er sket her i området - en regeringsændring i Israel, hvor Peres er kommet med, og de virkelig vellykkede valg i det palæstinensiske område - fører til en reel genoptagelse af forhandlingerne med reel vilje til ad politisk vej at skabe en tostatsløsning. Så er den del af terrorismen taget ud, og så er de ideologiske terroristers anvendelse af Mellemøstkonflikten som argument også taget ud, og det tror jeg er vigtigt.

     Så vil jeg sige til hr. Søndergaard, at det ikke er sådan, at Irak uden videre har fulgt dekret 39. Privatiseringen er ikke en hovedprioritet for den midlertidige regering. Det er noget, man har talt om, det er noget, man også har besluttet at gøre gradvis, men ifølge mine oplysninger har man været nødt til at modificere CPA's dekret, og privatiseringen er ikke gennemført på nogen som helst måde, der svarer til, hvad dekret 39 gik ud på.
     Til sidst vil jeg sige til hr. Søndergaard og hr. Søvndal, at jeg registrerer og også respekterer, at man også er imod denne vedtagelse, skønt jeg har svært ved at se, at man kan være imod den, men jeg kan ikke se, at man er kommet med alternativer, som overhovedet ville gøre situationen bare nogenlunde bedre.

Der er ikke nogen, der har noget til udenrigsministeren. Vi siger tak til udenrigsministeren, og så er vi fremme ved bemærkningerne fra ordføreren for forespørgerne, hr. Villy Søvndal.

Der er ikke nogen, der har noget til udenrigsministeren. Vi siger tak til udenrigsministeren, og så er vi fremme ved bemærkningerne fra ordføreren for forespørgerne, hr. Villy Søvndal.

Med undtagelse af de positive bemærkninger, der også kom fra udenrigsministeren, om afholdelse af valg i Danmark for irakere, synes jeg generelt, at det er svært at takke for debatten i dag. Det plejer man ellers at gøre, når man afslutter en forespørgselsdebat, men jeg synes faktisk ikke, det er så nemt, for mens ritzautelegrammerne tikker ind om nye drab, om nye overgreb, om nye terroraktioner, så vælger det danske Folketings flertal at feje den væsentlige diskussion om terror som følge af Irakkrigen til side.
     Jeg vil godt sige, at det forekommer mig efter 10 år i Folketinget at være intellektuel fattigdom af hidtil usete dimensioner at lade det danske folkestyre bruge 25 minutter på at diskutere, hvorvidt jeg har været i Irak eller ej, mens folk ligger og dør i Irak, og mens verden i øvrigt bliver et stadig mere usikkert sted som følge af denne krig.
     Hvor er Osama bin Laden? Hvor er arrestationerne af den internationale terrors bagmænd? Hvorfor er vi i krig i Irak på et så åbenlyst løgnagtigt grundlag, når Irak hverken havde lod eller del i international terror? Hvorfor er der kun
20.000 mand i Afghanistan, mens der er 160.000 mand i Irak, når det er Afghanistan, der i årevis har været storleverandør af terrorister? Det er her, regeringen og Dansk Folkeparti har et forklaringsproblem. Det forekommer mig at være en foragt for alvoren i situationen i Irak, der kan få regeringen og Dansk Folkeparti til at bruge tiden på at diskutere, om jeg har været i Irak eller ej. Det er en hån mod den situation, som koalitionen har ansvaret for i Irak, med ifølge The Lancet 100.000 civile dræbte, med 400.000 børn med kronisk diarré, med fejlernæring, med vitaminmangel - dobbelt så mange som under sanktionerne før krigen - og med 200.000 organiserede modstandsfolk. Jeg kan konstatere, at Det Radikale Venstre med sit forslag til vedtagelse har evnet at samle fra Socialdemokratiet til Dansk Folkeparti. Derfor virker statsministeren glad i dag. Den måske vigtigste og mest fatale udenrigspolitiske beslutning siden parlamentarismens indførelse er i dag blevet gjort til et ikketema takket været enighed om vedtagelsen. Så skal jeg kvittere for udenrigsministerens svar omkring dødspatruljerne. Udenrigsministerens svar var, at den danske regering ikke er informeret, at der endnu ikke er truffet beslutning, at det er en beslutning, der er på det foreløbige leje.

     Nu ved jeg, at Danmark har gjort det til et vigtigt princip at tage beslutninger i tide.

Jeg vil godt spørge udenrigsministeren, om man vil rette henvendelse til den amerikanske regering og bede om at få en bekræftelse på, at man ikke kan forestille sig, at den slags midler bliver taget i anvendelse i Irakkrigen. Det er helt afgørende, at koalitionsparterne på det tidspunkt, hvor det er muligt at påvirke beslutninger, påvirker beslutninger. Det er jo ikke nogen helt fremmed tanke. Vi har tidligere i El Salvador set dødspatruljerne, som jeg også tror udenrigsministeren er bekendt med, og derfor vil jeg godt have et svar fra udenrigsministeren på det direkte spørgsmål:
Vil den danske regering tage direkte kontakt til den amerikanske regering og bede om, at man ikke tager den slags midler i anvendelse i krigen? Det er et meget let spørgsmål, så jeg antager, at udenrigsministeren kommer op og svarer, at den danske regering på det her punkt vil sørge for at tage beslutninger i tide.
     Så vil jeg bare til slut konstatere, at vi, når vi skal stemme om forslag til vedtagelse i morgen, ikke har lyst til at stå skulder ved skulder med Dansk Folkeparti, med hr. Krarup, hvilket andre har valgt at gøre i dag.

Jeg ønsker bare at komme med den bemærkning til hr. Søvndal, at hvis hr. Søvndal havde ønsket at få andre end sit eget partis og Enhedslistens stemmer til sit forslag til vedtagelse, havde man jo ikke skrevet, at man nu pålagde, at vi skulle trække os ud af den USA-ledede koalition. Det er ikke mere end godt og vel en måned siden, at Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet stemte for at forlænge de danske styrkers ophold dernede under henvisning til, at der skulle holdes dette vigtige valg, så hr. Søvndals forundring over, at vi ikke kan stemme for hans forslag til vedtagelse, giver jeg ikke meget for.

Jeg ønsker bare at komme med den bemærkning til hr. Søvndal, at hvis hr. Søvndal havde ønsket at få andre end sit eget partis og Enhedslistens stemmer til sit forslag til vedtagelse, havde man jo ikke skrevet, at man nu pålagde, at vi skulle trække os ud af den USA-ledede koalition. Det er ikke mere end godt og vel en måned siden, at Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet stemte for at forlænge de danske styrkers ophold dernede under henvisning til, at der skulle holdes dette vigtige valg, så hr. Søvndals forundring over, at vi ikke kan stemme for hans forslag til vedtagelse, giver jeg ikke meget for.

Det var nu ikke en forundring over, at man ikke kunne stemme for vores forslag til vedtagelse. Der var jeg helt opmærksom på, at Det Radikale Venstre har tilsluttet sig regeringens politik på Irakområdet, men det var mere en forundring over, at man laver et forslag til vedtagelse, der er i stand til at samle så bredt, at man her fra huset kommer til at postulere, at der er enighed om dansk irakpolitik strækkende sig fra Det Radikale Venstre til Dansk Folkeparti. Det var sådan set af humanitære årsager, af hensyn til Det Radikale Venstre, at jeg syntes, at det var en alliance, der godt kunne give problemer for et parti ikke alene med De Radikales tradition, men også med hele dets syn på Irakkrigen.

Det var nu ikke en forundring over, at man ikke kunne stemme for vores forslag til vedtagelse. Der var jeg helt opmærksom på, at Det Radikale Venstre har tilsluttet sig regeringens politik på Irakområdet, men det var mere en forundring over, at man laver et forslag til vedtagelse, der er i stand til at samle så bredt, at man her fra huset kommer til at postulere, at der er enighed om dansk irakpolitik strækkende sig fra Det Radikale Venstre til Dansk Folkeparti. Det var sådan set af humanitære årsager, af hensyn til Det Radikale Venstre, at jeg syntes, at det var en alliance, der godt kunne give problemer for et parti ikke alene med De Radikales tradition, men også med hele dets syn på Irakkrigen.

Er hr. Søvndal slet ikke opmærksom på, at det var de samme, der stemte for, at de danske troppers ophold i Irak skulle forlænges? Det var det samme flertal, som gjorde sig gældende
i december, som gør sig gældende nu. Hvad nyt er der i det? Hvorfor denne forundring?

Er hr. Søvndal slet ikke opmærksom på, at det var de samme, der stemte for, at de danske troppers ophold i Irak skulle forlænges? Det var det samme flertal, som gjorde sig gældende
i december, som gør sig gældende nu. Hvad nyt er der i det? Hvorfor denne forundring?

Fordi jeg tror, det bliver mere og mere påfaldende for det store flertal af danskerne, der synes, at krigen var forkert. Jeg tror, det var hr. Helveg Petersen, der under sit ordførerskab indledte med at gøre opmærksom på, at modstanden både i USA og England i dag er absolut og voksende, og at modstanderne udgør over 50 pct. i begge lande. Det samme er tilfældet i Danmark, og min forundring skyldes såmænd alene, at vi i andre lande ser en dramatisk kamp om, hvorvidt det var rigtigt at gøre det, og vi ser en kamp for at trække tropper ud i en række lande: i går i Ukraine, tidligere i Norge og Spanien osv., osv. Der undrer det mig, at Det Radikale Venstre har valgt at placere sig et sted, hvor jeg synes, Det Radikale Venstre ser rigtig skidt ud med hensyn til, hvad der foregår i Irak, og med hensyn til, hvad jeg tror De Radikale egentlig gerne vil udenrigspolitisk. Det var såmænd alene den forundring, jeg gav udtryk for.

Hermed sluttede forhandlingen.

Fordi jeg tror, det bliver mere og mere påfaldende for det store flertal af danskerne, der synes, at krigen var forkert. Jeg tror, det var hr. Helveg Petersen, der under sit ordførerskab indledte med at gøre opmærksom på, at modstanden både i USA og England i dag er absolut og voksende, og at modstanderne udgør over 50 pct. i begge lande. Det samme er tilfældet i Danmark, og min forundring skyldes såmænd alene, at vi i andre lande ser en dramatisk kamp om, hvorvidt det var rigtigt at gøre det, og vi ser en kamp for at trække tropper ud i en række lande: i går i Ukraine, tidligere i Norge og Spanien osv., osv. Der undrer det mig, at Det Radikale Venstre har valgt at placere sig et sted, hvor jeg synes, Det Radikale Venstre ser rigtig skidt ud med hensyn til, hvad der foregår i Irak, og med hensyn til, hvad jeg tror De Radikale egentlig gerne vil udenrigspolitisk. Det var såmænd alene den forundring, jeg gav udtryk for.

Hermed sluttede forhandlingen.

Som tidligere meddelt vil afstemningen om de forslag til vedtagelse, der er fremsat, blive foretaget i mødet i morgen.

Som tidligere meddelt vil afstemningen om de forslag til vedtagelse, der er fremsat, blive foretaget i mødet i morgen.

Som tidligere meddelt vil afstemning om de forslag til vedtagelse, der er fremsat, blive foretaget i mødet i morgen.

Som tidligere meddelt vil afstemning om de forslag til vedtagelse, der er fremsat, blive foretaget i mødet i morgen.

Fjerde næstformand ():
Som tidligere meddelt vil afstemning om de forslag til vedtagelse, der er fremsat, blive foretaget i mødet i morgen.

Fjerde næstformand ():
Som tidligere meddelt vil afstemning om de forslag til vedtagelse, der er fremsat, blive foretaget i mødet i morgen.

Med undtagelse af de positive bemærkninger, der også kom fra udenrigsministeren, om afholdelse af valg i Danmark for irakere, synes jeg generelt, at det er svært at takke for debatten i dag. Det plejer man ellers at gøre, når man afslutter en forespørgselsdebat, men jeg synes faktisk ikke, det er så nemt, for mens ritzautelegrammerne tikker ind om nye drab, om nye overgreb, om nye terroraktioner, så vælger det danske Folketings flertal at feje den væsentlige diskussion om terror som følge af Irakkrigen til side.
     Jeg vil godt sige, at det forekommer mig efter 10 år i Folketinget at være intellektuel fattigdom af hidtil usete dimensioner at lade det danske folkestyre bruge 25 minutter på at diskutere, hvorvidt jeg har været i Irak eller ej, mens folk ligger og dør i Irak, og mens verden i øvrigt bliver et stadig mere usikkert sted som følge af denne krig.
     Hvor er Osama bin Laden? Hvor er arrestationerne af den internationale terrors bagmænd? Hvorfor er vi i krig i Irak på et så åbenlyst løgnagtigt grundlag, når Irak hverken havde lod eller del i international terror? Hvorfor er der kun
20.000 mand i Afghanistan, mens der er 160.000 mand i Irak, når det er Afghanistan, der i årevis har været storleverandør af terrorister? Det er her, regeringen og Dansk Folkeparti har et forklaringsproblem. Det forekommer mig at være en foragt for alvoren i situationen i Irak, der kan få regeringen og Dansk Folkeparti til at bruge tiden på at diskutere, om jeg har været i Irak eller ej. Det er en hån mod den situation, som koalitionen har ansvaret for i Irak, med ifølge The Lancet 100.000 civile dræbte, med 400.000 børn med kronisk diarré, med fejlernæring, med vitaminmangel - dobbelt så mange som under sanktionerne før krigen - og med 200.000 organiserede modstandsfolk. Jeg kan konstatere, at Det Radikale Venstre med sit forslag til vedtagelse har evnet at samle fra Socialdemokratiet til Dansk Folkeparti. Derfor virker statsministeren glad i dag. Den måske vigtigste og mest fatale udenrigspolitiske beslutning siden parlamentarismens indførelse er i dag blevet gjort til et ikketema takket været enighed om vedtagelsen. Så skal jeg kvittere for udenrigsministerens svar omkring dødspatruljerne. Udenrigsministerens svar var, at den danske regering ikke er informeret, at der endnu ikke er truffet beslutning, at det er en beslutning, der er på det foreløbige leje.

     Nu ved jeg, at Danmark har gjort det til et vigtigt princip at tage beslutninger i tide.

Jeg vil godt spørge udenrigsministeren, om man vil rette henvendelse til den amerikanske regering og bede om at få en bekræftelse på, at man ikke kan forestille sig, at den slags midler bliver taget i anvendelse i Irakkrigen. Det er helt afgørende, at koalitionsparterne på det tidspunkt, hvor det er muligt at påvirke beslutninger, påvirker beslutninger. Det er jo ikke nogen helt fremmed tanke. Vi har tidligere i El Salvador set dødspatruljerne, som jeg også tror udenrigsministeren er bekendt med, og derfor vil jeg godt have et svar fra udenrigsministeren på det direkte spørgsmål:
Vil den danske regering tage direkte kontakt til den amerikanske regering og bede om, at man ikke tager den slags midler i anvendelse i krigen? Det er et meget let spørgsmål, så jeg antager, at udenrigsministeren kommer op og svarer, at den danske regering på det her punkt vil sørge for at tage beslutninger i tide.
     Så vil jeg bare til slut konstatere, at vi, når vi skal stemme om forslag til vedtagelse i morgen, ikke har lyst til at stå skulder ved skulder med Dansk Folkeparti, med hr. Krarup, hvilket andre har valgt at gøre i dag.

Jeg ønsker bare at komme med den bemærkning til hr. Søvndal, at hvis hr. Søvndal havde ønsket at få andre end sit eget partis og Enhedslistens stemmer til sit forslag til vedtagelse, havde man jo ikke skrevet, at man nu pålagde, at vi skulle trække os ud af den USA-ledede koalition. Det er ikke mere end godt og vel en måned siden, at Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet stemte for at forlænge de danske styrkers ophold dernede under henvisning til, at der skulle holdes dette vigtige valg, så hr. Søvndals forundring over, at vi ikke kan stemme for hans forslag til vedtagelse, giver jeg ikke meget for.

Jeg ønsker bare at komme med den bemærkning til hr. Søvndal, at hvis hr. Søvndal havde ønsket at få andre end sit eget partis og Enhedslistens stemmer til sit forslag til vedtagelse, havde man jo ikke skrevet, at man nu pålagde, at vi skulle trække os ud af den USA-ledede koalition. Det er ikke mere end godt og vel en måned siden, at Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet stemte for at forlænge de danske styrkers ophold dernede under henvisning til, at der skulle holdes dette vigtige valg, så hr. Søvndals forundring over, at vi ikke kan stemme for hans forslag til vedtagelse, giver jeg ikke meget for.

Det var nu ikke en forundring over, at man ikke kunne stemme for vores forslag til vedtagelse. Der var jeg helt opmærksom på, at Det Radikale Venstre har tilsluttet sig regeringens politik på Irakområdet, men det var mere en forundring over, at man laver et forslag til vedtagelse, der er i stand til at samle så bredt, at man her fra huset kommer til at postulere, at der er enighed om dansk irakpolitik strækkende sig fra Det Radikale Venstre til Dansk Folkeparti. Det var sådan set af humanitære årsager, af hensyn til Det Radikale Venstre, at jeg syntes, at det var en alliance, der godt kunne give problemer for et parti ikke alene med De Radikales tradition, men også med hele dets syn på Irakkrigen.

Det var nu ikke en forundring over, at man ikke kunne stemme for vores forslag til vedtagelse. Der var jeg helt opmærksom på, at Det Radikale Venstre har tilsluttet sig regeringens politik på Irakområdet, men det var mere en forundring over, at man laver et forslag til vedtagelse, der er i stand til at samle så bredt, at man her fra huset kommer til at postulere, at der er enighed om dansk irakpolitik strækkende sig fra Det Radikale Venstre til Dansk Folkeparti. Det var sådan set af humanitære årsager, af hensyn til Det Radikale Venstre, at jeg syntes, at det var en alliance, der godt kunne give problemer for et parti ikke alene med De Radikales tradition, men også med hele dets syn på Irakkrigen.

Er hr. Søvndal slet ikke opmærksom på, at det var de samme, der stemte for, at de danske troppers ophold i Irak skulle forlænges? Det var det samme flertal, som gjorde sig gældende
i december, som gør sig gældende nu. Hvad nyt er der i det? Hvorfor denne forundring?

Er hr. Søvndal slet ikke opmærksom på, at det var de samme, der stemte for, at de danske troppers ophold i Irak skulle forlænges? Det var det samme flertal, som gjorde sig gældende
i december, som gør sig gældende nu. Hvad nyt er der i det? Hvorfor denne forundring?

Fordi jeg tror, det bliver mere og mere påfaldende for det store flertal af danskerne, der synes, at krigen var forkert. Jeg tror, det var hr. Helveg Petersen, der under sit ordførerskab indledte med at gøre opmærksom på, at modstanden både i USA og England i dag er absolut og voksende, og at modstanderne udgør over 50 pct. i begge lande. Det samme er tilfældet i Danmark, og min forundring skyldes såmænd alene, at vi i andre lande ser en dramatisk kamp om, hvorvidt det var rigtigt at gøre det, og vi ser en kamp for at trække tropper ud i en række lande: i går i Ukraine, tidligere i Norge og Spanien osv., osv. Der undrer det mig, at Det Radikale Venstre har valgt at placere sig et sted, hvor jeg synes, Det Radikale Venstre ser rigtig skidt ud med hensyn til, hvad der foregår i Irak, og med hensyn til, hvad jeg tror De Radikale egentlig gerne vil udenrigspolitisk. Det var såmænd alene den forundring, jeg gav udtryk for.

Hermed sluttede forhandlingen.

Fordi jeg tror, det bliver mere og mere påfaldende for det store flertal af danskerne, der synes, at krigen var forkert. Jeg tror, det var hr. Helveg Petersen, der under sit ordførerskab indledte med at gøre opmærksom på, at modstanden både i USA og England i dag er absolut og voksende, og at modstanderne udgør over 50 pct. i begge lande. Det samme er tilfældet i Danmark, og min forundring skyldes såmænd alene, at vi i andre lande ser en dramatisk kamp om, hvorvidt det var rigtigt at gøre det, og vi ser en kamp for at trække tropper ud i en række lande: i går i Ukraine, tidligere i Norge og Spanien osv., osv. Der undrer det mig, at Det Radikale Venstre har valgt at placere sig et sted, hvor jeg synes, Det Radikale Venstre ser rigtig skidt ud med hensyn til, hvad der foregår i Irak, og med hensyn til, hvad jeg tror De Radikale egentlig gerne vil udenrigspolitisk. Det var såmænd alene den forundring, jeg gav udtryk for.

Hermed sluttede forhandlingen.

Som tidligere meddelt vil afstemningen om de forslag til vedtagelse, der er fremsat, blive foretaget i mødet i morgen.

Som tidligere meddelt vil afstemningen om de forslag til vedtagelse, der er fremsat, blive foretaget i mødet i morgen.

Som tidligere meddelt vil afstemning om de forslag til vedtagelse, der er fremsat, blive foretaget i mødet i morgen.

Som tidligere meddelt vil afstemning om de forslag til vedtagelse, der er fremsat, blive foretaget i mødet i morgen.

Fjerde næstformand ():
Som tidligere meddelt vil afstemning om de forslag til vedtagelse, der er fremsat, blive foretaget i mødet i morgen.

Fjerde næstformand ():
Som tidligere meddelt vil afstemning om de forslag til vedtagelse, der er fremsat, blive foretaget i mødet i morgen.