§ 20-spørgsmål

Din søgning gav 1485 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Nr. Spørgsmålets ordlyd Minister Dato

§20-spørgsmål S 1003

Mener ministeren, at EDIP's budget på 1,5 mia. euro for perioden 2025-2027 er tilstrækkeligt i forhold til at levere på EDIS’ og EDIP’s ambitioner og målsætninger?

Forsvarsministeren

22-05-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1002

Mener ministeren, at det i højere grad bør være muligt for alvorligt syge patienter at få tilskud til ernæringspræparater på lige fod med tilskudsberettiget medicin?

Indenrigs- og sundhedsministeren

22-05-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1001

Vil ministeren arbejde for, at regeringen sikrer, at der igen kan bruges registerdata til at foretage ikkekommerciel forskning, hvor man undersøger effekten og sikkerheden ved anvendelse af allerede godkendte lægemidler?

Indenrigs- og sundhedsministeren

22-05-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1000

Vil ministeren sikre, at Datatilsynet ikke står i for vejen for, at der kan bruges registerdata til at foretage ikkekommerciel forskning, hvor man undersøger effekten og sikkerheden ved anvendelse af allerede godkendte lægemidler?

Justitsministeren

22-05-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 999

Hvilke skridt vil ministeren tage for at sikre danske folketingspolitikere, der forholder sig kritisk til Kina og Kinas brud på menneskerettighederne, imod repressalier fra kinesisk side?

Udenrigsministeren

22-05-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 998

Hvordan forholder ministeren sig til de personlige konsekvenser, som det har for danske folketingspolitikere at kritisere det kinesiske regime, herunder risikoen for at politikeren selv eller dennes nærmeste bliver udsat for hackerangreb, overvågning og indrejseforbud i Kina og lande, der er tæt allierede med Kina?

Udenrigsministeren

22-05-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 997

Vægter regeringen hensynet til Danmarks diplomatiske relation til Kina højere end hensynet til demokratisk valgte politikeres frihedsrettigheder, herunder muligheden for at vide om de er udsat for cyberangreb fra fremmede magter og for at gøre offentligheden opmærksom på dette?

Udenrigsministeren

22-05-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 996

I tilfælde af at et medlem af Folketinget udsættes for cyberangreb af en fremmed magt, mener ministeren da, at det er i folketingsmedlemmets og offentlighedens interesse at få kendskab til, at et sådant cyberangreb finder sted?

Forsvarsministeren

22-05-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 995

Hvad er ministerens holdning til, at to tidligere medlemmer af Folketinget er blevet tilbudt orienteringsbriefing om kinesisk hackerangreb af deres computere af FBI og ikke af PET?

Forsvarsministeren

22-05-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 994

Hvad mener ministeren om, at TV2 vil begrænse muligheden for, at barer og caféer kan vise fodboldlandsholdets kampe ved slutrunden på storskærme, og vil ministeren være med til at finde en løsning, så vi kan holde den fodboldfest, som befolkningen fortjener?

Kulturministeren

22-05-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 993

Mener ministeren, at det er en smule i overkanten at sende ti embedsmænd af sted fra Kongehuset, Udenrigsministeriet og Klima-, Energi og Forsyningsministeriet i forbindelse med den daværende kronprinsesses og ministerens besøg på Fiji?

Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik

21-05-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 992

Vil ministeren bede om en redegørelse fra regionen i forhold til den konkrete sag fra Slangerup, hvor en kvinde er blevet chikaneret af en ekskæreste og forsat bliver det, efter at den paranoid skizofreniske ekskæreste fik tilbudt et ambulant forløb, så vurderingskriterierne kan genovervejes og lignende sager i fremtiden undgås?

Indenrigs- og sundhedsministeren

21-05-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 991

Kan ministeren tilkendegive, hvilke initiativer der vil blive igangsat for at sikre, at patienter med en dokumenteret faretrussel for andre ikke bliver tilbudt ambulante forløb?

Indenrigs- og sundhedsministeren

21-05-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 990

Er ministeren tilfreds med det nuværende retssystem, hvor f.eks. en patient dømt til en behandlingsdom i psykiatrien som følge af diagnosticeret paranoid skizofreni 14 dage efter bliver vurderet rask nok til at indgå i et ambulant forløb trods mere end et årtis dokumenteret chikane?

Justitsministeren

21-05-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 989

Mener ministeren, at det var rimeligt, at ministeren brugte over 20.000 kr. af skatteborgernes penge på at flyve en kommunikationsmedarbejder hele vejen til Brasilien for at være der under 1 døgn - bare for at forevige ministerens besøg i regnskoven på video?

Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik

21-05-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 988

Når ministeren har udtalt, at det er fuldstændig uacceptabelt, at så mange ph.d.-studerende har oplevet nedværdigende kommentarer, uønsket fysisk kontakt eller forskelsbehandling på baggrund af deres køn på de danske universiteter, sådan som VIVE har dokumenteret, hvilke tiltag mener ministeren så det vil være hensigtsmæssig at igangsætte fra politisk hold for at løse problemerne med, at særligt yngre kvindelige ph.d.-studerende udsættes for sexisme på universiteterne og ikke fortsætter forskerkarrieren?

Uddannelses- og forskningsministeren

21-05-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 987

Hvad er ministerens holdning til, at Gentofte Kommune har besluttet at fortsætte med at flage med EU-flaget og det ukrainske flag fra Gentofte Rådhus på trods af Indenrigsministeriets opfordring til at undlade at flage med disse flag ved afstemningssteder i perioden til Europaparlamentsvalget, og hvad agter ministeren at foretage sig for at få Gentofte Kommune til at følge ministeriets retningslinjer desangående?

Indenrigs- og sundhedsministeren

17-05-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 986

Vil ministeren uddybe sin udtalelse i bl.a. Deadline om, at øget tvang og magtanvendelse vil beskytte personale og/eller borgere?

Social- og boligministeren

17-05-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 985

Synes regeringen, at mennesker med handicap har ret til et værdigt og aktivt liv i Danmark, når nu alle undersøgelser viser, at dette ikke er tilfældet, og hvordan kan det så være, at regeringen ikke mener, at der må bruges yderligere penge på handicapområdet?

Social- og boligministeren

17-05-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 984

Hvordan kan regeringen forsvare, at folk, der er i kontakt med handicapområdet, faktisk bliver sygere af at være det, samtidig med at vi har den laveste statsgæld nogensinde og faktisk har overskud på de offentlige finanser?

Social- og boligministeren

17-05-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 983

Bekymrer det ikke regeringen, at der ikke er nogen eksperter, handicaporganisationer eller folk, der arbejder i sundhedssektoren, som synes, at Sammen om Handicap-aftalen er en god ide, og kan ministeren pege på konkrete undersøgelser, som overhovedet antyder, at den nye rammeaftale skulle kunne imødekomme de problemer, der findes?

Social- og boligministeren

17-05-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 982

Kan ministeren forklare, hvordan der ikke er tale om et helt grundlæggende opgør med Ankestyrelsens uafhængighed, når nu kommunerne og politikerne får lov til at vurdere sager sammen?

Social- og boligministeren

17-05-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 981

Mener ministeren forsat, at det er realistisk at leje fængselspladser i Kosovo?

Justitsministeren

16-05-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 980

Hvordan forholder ministeren sig til Frihedsbrevets chefredaktørs beskyldninger om, at ministeren lyver i Folketingssalen, når han påstår, at dagsprogrammet i forbindelse med ministerens overnatning på Clouds Mountain Gorilla Lodge i Uganda er udleveret?

Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik

16-05-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 979

Hvad mener ministeren om de meget lange sagsbehandlingstider for bevilling af su-handicaptillæg, som kan have store negative implikationer for borgerne, mens de venter, og agter ministeren at foretage noget for at nedbringe disse sagsbehandlingstider?

Uddannelses- og forskningsministeren

16-05-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 978

Hvad er ministerens holdning til afskaffelsen af MobilePay’s særordning mellem Hus Forbi og Danske Bank, som dermed med al sandsynlighed vil sætte en stopper for de hjemløses salg af avisen og udgøre et alvorligt socialt problem?

Erhvervsministeren

16-05-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 977

Er ministeren enig i, at det at være »dygtig formidler« er et vagt kriterie for Statens Kunstfonds uddeling af livslang hæder, og at man bør sætte nogle mere saglige og substantielle kriterier for, hvad det vil sige at have bidraget særligt til kunst- og kulturlivet i Danmark?

Kulturministeren

16-05-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 976

Vil ministeren tage initiativ til at sikre, at mere end 10 katte i et hushold skal kræve godkendelse til erhvervsmæssigt hold, ligesom der i dag er en grænse for, hvor mange hunde man må have, før der kræves godkendelse?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

16-05-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 975

Mener ministeren fortsat, at der er behov for at udvide patientrettighederne til at gælde hos de praktiserende speciallæger, så man også her kan få hurtig udredning og behandling, ligesom ministeren foreslog under den daværende VLAK-regering med sundhedsudspillet fra januar 2019, og hvad er ministerens holdning til at bruge patientrettigheder som et værktøj til at gøre op med de lange ventetider til speciallægepraksis?

Indenrigs- og sundhedsministeren

16-05-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 974

Mener ministeren, at der er behov for at gøre op med, at regionerne behandler alvorligt syge kræftpatienter forskelligt, når patienterne via deres kræftlæge søger regionernes lægemiddelkomitéer om at få lov at blive behandlet med ny sygehusmedicin, og hvad er ministerens holdning til at tage spørgsmålet med ind i de kommende strukturforhandlinger, så vi sikrer, at patienterne fremover behandles ens og får lige adgang til nye medicintyper, uanset hvor de bor?

Indenrigs- og sundhedsministeren

16-05-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 973

Mener ministeren, at ministerens hverv som minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik berettiger, at ministeren ødsler skatteborgernes penge væk på overdådig luksus, når ministeren er på udlandsrejser i eksempelvis Brasilien, Uganda og Fiji?

Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik

16-05-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 972

Er ministeren enig, når statsministeren i spørgetimen den 14. maj 2024 udtalte, at »Danmarks sammenhængskraft er meget vigtig for regeringen, og det handler om, at vi skal kunne leve, bo, arbejde og uddanne os, uanset hvor vi bor, om det er i Solrød, Svendborg eller Skive«, og hvordan mener ministeren, at regeringens beslutning om at fritage de fire store velfærdsuddannelser fra et krav om udflytning understøtter ambitionen om uddannelser i hele landet?

Uddannelses- og forskningsministeren

16-05-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 971

Hvad er statsministerens holdning til at tilbagerulle regeringens beslutning om at fritage de fire store velfærdsuddannelser fra udflytning, når nu ministeren i spørgetimen den 14. maj 2024 udtaler, at »Danmarks sammenhængskraft er meget vigtig for regeringen, og det handler om, at vi skal kunne leve, bo, arbejde og uddanne os, uanset hvor vi bor, om det er i Solrød, Svendborg eller Skive«?

Statsministeren

16-05-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 970

Hvad er statsministerens holdning til at sikre, at der også i de kommende år vil være en læreruddannelse i Nr. Nissum, set i lyset af at statsministeren i spørgetimen den 14. maj 2024 udtaler, at »regeringen vil gå i dialog med den professionshøjskole, der er tale om, for at finde en løsning, så der også i de kommende år vil være en læreruddannelse i Skive«?

Statsministeren

16-05-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 969

Mener ministeren, at det er rimeligt, og at der er tale om forskelsbehandling af børn, når omkring 80 kommuner benytter sig af et hul i lovgivningen, der gør det muligt for kommunerne at give et lavere tilskud til private dagtilbud end til offentlige dagtilbud?

Børne- og undervisningsministeren

15-05-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 968

Er ministeren enig, når statsministeren i spørgetimen den 14. maj 2024 udtaler, at »Danmarks sammenhængskraft er meget vigtig for regeringen, og det handler om, at vi skal kunne leve, bo, arbejde og uddanne os, uanset hvor vi bor, om det er i Solrød, Svendborg eller Skive«, og hvad er ministeren holdning i så fald til at tilbagerulle regeringens beslutning om at fritage de fire store velfærdsuddannelser fra udflytning?

Uddannelses- og forskningsministeren

15-05-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 967

Vil ministeren redegøre for, om regeringen vil arbejde for en samtænkning mellem den forventede øgede europæiske forsvarsindustrielle produktion og brugen af vedvarende energikilder, herunder muligheden for både direkte og indirekte elektrificering, så vi undgår, at Europa uforvarende øger sin afhængighed af importerede fossile brændsler i sine bestræbelser på at øge den forsvarsindustrielle produktion?

Forsvarsministeren

15-05-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 966

Vil ministeren redegøre for, om regeringen vil arbejde for, at også innovationsaktiviteter inden for vedvarende energiproduktion, der kan hjælpe med at omstille den europæiske forsvarsindustri fra brugen af importerede fossile brændsler til europæisk produceret vedvarende energi, kan vurderes som »kriserelaterede« innovationsaktiviteter?

Forsvarsministeren

15-05-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 965

Vil ministeren redegøre for, hvad regeringens holdning er til, at EDIP-programmet bl.a. finansieres ved at reducere Den Europæiske Forsvarsfond, og dermed mindsker mulighederne for hjemtag?

Forsvarsministeren

15-05-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 964

Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen vil sikre, at danske virksomheder tilgodeses i et europæisk forsyningssikkerhedsregime, som foreslået i EDIS-strategien?

Forsvarsministeren

15-05-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 963

Hvad er ministerens holdning til, at pendlerne på Kystbanen mellem Helsingør og København fortsat skal leve med dårlige forhold, herunder signalfejl, togforsinkelser, en køreplan med forlænget rejsetid og en udskiftning af signalsystemet, der nu er udsat til 2033, og er ministeren i den forbindelse bekymret for, at det får flere til at droppe toget, og at det bliver mindre attraktivt at bo uden for de store byer?

Transportministeren

15-05-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 962

Hvad mener ministeren om, at offentligt ansatte hospitalslæger medvirker og numerisk er i undertal i forfattergruppen i forskning finansieret af den private virksomhed Novo Nordisk A/S forud for, at Novo Nordisk lancerer medicinalprodukter, og mener ministeren, at der er tale om uvildig forskning?

Uddannelses- og forskningsministeren

14-05-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 961

Mener ministeren, at det er god videnskabelig praksis som forsker at lægge navn til forskning sponsoreret af en medicinalgigant, hvor resultatet er bestemt på forhånd?

Uddannelses- og forskningsministeren

14-05-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 960

Mener ministeren med afsæt i artiklen »Internt referat afslører: Toplægers studie blev designet efter Novos ønsker« på frihedsbrevet.dk den 13. maj 2024, at der i det beskrevne forskningsprojekt bliver gjort tilstrækkeligt for at sikre forskningsfrihed, og at projektet lever op til god videnskabelig praksis?

Uddannelses- og forskningsministeren

14-05-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 959

Vil ministeren på baggrund af sine udtalelser sikre, at Hus Forbi-sælgere i fremtiden også kan benytte MobilePay-tjenesten?

Erhvervsministeren

14-05-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 958

Hvad er regeringens holdning til straffelovens § 233 om rufferi og regeringens holdningens til, hvordan vi sikrer, at bagmændene i videre omfang kan forhindres og strafforfølges, herunder med højere straf, samtidig med at man sikrer sexarbejderne at arbejde i et ordentligt og sikkert miljø?

Justitsministeren

14-05-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 957

Mener ministeren, at regionerne er blevet tildelt en økonomisk ramme af staten til at foretage de omfattende renoveringer, der er påkrævet for at komme skimmelsvamp til livs, herunder på Rigshospitalet, hvor der er konstateret dødsfald som følge af skimmelsvamp?

Indenrigs- og sundhedsministeren

14-05-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 956

Mener ministeren, at kommunerne og regionerne skal kompenseres en til en for de øgede udgifter i forbindelse med de nyligt vedtagne overenskomster på det offentlige område i henholdsvis 2024 og 2025?

Finansministeren

13-05-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 955

Er det ministerens opfattelse, at der er behov for at ændre havneloven i kølvandet på, at Frederikshavn Havn er overgået fra kommunal selvstyrehavn til kommunal havn?

Transportministeren

13-05-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 954

Gør det ministeren bekymret for minkavlernes situation, at to eksperter i EU-ret, Pernille Wegener Jessen, professor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet, og Graham Butler, professor i EU-ret ved Syddansk Universitet i Odense, påpeger over for Zetland, at minkavlerne risikerer at skulle betale dele af deres erstatning tilbage, såfremt den er så høj, at det er i strid med EU’s statsstøtteregler?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

13-05-2024
(2023-24)

Din søgning gav 1485 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200