Alle Udenrigsudvalgets spørgsmål

Din søgning gav 302 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Nr. Spørgsmålets ordlyd Minister Dato

URU Alm.del Samrådsspørgsmål H

Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringens praksis er for risikovurderinger af direkte og indirekte eksport af militært udstyr til F-35-samarbejdet? Vil ministeren desuden redegøre for, hvorledes regeringen vil sikre, at danske virksomheders eksport af militært udstyr – herunder essentielle dele til F-35-kampfly – bringes i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, så det sikres, at udstyret ikke kan ende hos en slutbruger, hvis der er en klar eller overvejende risiko for, at denne slutbruger anvender udstyret i strid med folkeretten? Der henvises til udtalelser fra fem juridiske eksperter i artiklen ”Juridiske eksperter underkender Danmarks kontrol med våbeneksport til Israel”, Information, den 18. december 2023.

Udenrigsministeren

19-12-2023
(2023-24)

URU Alm.del Samrådsspørgsmål G

Danmarks udenrigsminister er ufrivilligt blevet hovedperson i en video på internettet, hvor han fører en videosamtale med en russisk komikergruppe, udgiver sig for at være kommissionsformand for Den Afrikanske Union (”Snydt af russiske komikere: Løkke troede, han talte med diplomat, politiken.dk den 20. oktober 2023). Ministeren bedes i den forbindelse redegøre for følgende: 1. Hvordan er det muligt, at en russisk komikergruppe, der endda taler med tyk russisk accent, kan komme uden om Udenrigsministeriets sikkerhedskontrol og få direkte adgang til Danmarks udenrigsminister, der taler åbent om fortrolige forhold i relation til krigen i Ukraine? Havde udenrigsministeren ingen betænkeligheder ved, at en repræsentant for Den Afrikanske Union taler med stærk russisk accent? 2. Vil udenrigsministeren fastholde, at det, han giver udtryk for i samtalen, er en uforandret dansk position i relation til krigen Ukraine, herunder at Danmark mener, der skal forhandles med Putin på et tidspunkt, og at Ukraines præsident Zelenskyj således ikke kan forvente at vinde sit lands fulde territoriale autonomi tilbage? 3. Har udenrigsministeren nogensinde før mødt eller talt med Moussa Faki, og hvad gjorde, at udenrigsministeren troede, han talte med kommissionsformanden for Den Afrikanske Union? 4. Hvilke sikkerhedsmekanismer fejlede i forbindelse med, at mødet blev arrangeret og gennemført? Hvilke kommunikationsprogrammer anvendes til den slags møder, og hvorfor er de ikke sikre? 5. Hvorfra fandt opkaldet sted? Ministeriet eller ministerens private hjem? Hvilken betydning har dette for sikkerheden i sådanne forbindelser, og hvilken rådgivning har ministeren modtaget herom i forbindelse med sin udnævnelse? 6. Har ministeren drøftet disse sikkerhedsspørgsmål med Det Udenrigspolitisk Nævn?

Udenrigsministeren

26-10-2023
(2023-24)

URU Alm.del Samrådsspørgsmål F

Vil ministeren redegøre for regeringens udtalelser, herunder statsministerens, om terrorangrebet og konflikten i Israel/Gaza, og hvad de betyder for hensynet til international lov, respekten for menneskerettigheder og beskyttelse af civile samt for regeringens tiltag i forhold til at fremme en humanitær våbenhvile?

Udenrigsministeren

18-10-2023
(2023-24)

URU Alm.del Samrådsspørgsmål E

Vil ministeren redegøre for regeringens position og tiltag i forhold til krigen i Israel/Gaza, herunder regeringens tiltag for at beskytte civile liv, sikre menneskerettighederne og international lov samt fremme en humanitær våbenhvile?

Udenrigsministeren

18-10-2023
(2023-24)

URU Alm.del Samrådsspørgsmål D

Efter det brutale og uacceptable terrorangreb udført af Hamas i Israel har regeringen besluttet at sætte udbetalingen af udviklingsbistand til Palæstina på pause. Det sker som udmeldt for at lave en gennemgang at støtten, der skal sikre, at ingen danske midler går til at støtte terrororganisationer. Vil ministeren på den baggrund redegøre for: • Hvor længe forventes gennemgangen og pausen at vare? • EU-kommissionen har meddelt, at de ligeledes vil foretage et gennemsyn af udviklingsbistanden til Palæstina, men har også udtalt, at ingen udbetalinger vil blive suspenderet. Hvad er baggrunden for, at Danmark ikke gør det samme? • Hvad er baggrunden for, at Vestbredden også er omfattet af pausen, når konflikten centrerer sig omkring Gaza og Hamas? • Der er mange tegn på krænkelser af international lov, menneskerettigheder og krigens love i Israel, Gaza og Vestbredden i disse tider. Hvordan vil Danmark sikre støtte og opbakning til overholdelse af international lov og menneskerettighederne som del af støtten til de palæstinensiske områder, herunder i forhold til Hamas’ krænkelser af international lov og menneskerettigheder begået mod både Israel og den palæstinensiske befolkning? • Er det en prioritet for regeringen, at menneskerettighedskrænkelser forsat dokumenteres i konflikten, og hvilke initiativer vil regeringen tage i den forbindelse? • Vil regeringen - ud over de 50 millioner kroner i humanitær støtte, som regeringen annoncerede den 17. oktober 2023 - sikre ekstra støtte til de enorme humanitære behov, der er i de palæstinensiske områder lige nu? • Vil Danmark gøre noget konkret for at sikre, at den humanitære hjælp i videst muligt omfang kan nå frem til civilbefolkningen?

Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik

16-10-2023
(2023-24)

URU Alm.del Samrådsspørgsmål C

Samrådsspm. tilbagetaget

Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik

09-10-2023
(2023-24)

URU Alm.del Samrådsspørgsmål B

Samrådsspm. tilbagetaget

Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik

09-10-2023
(2023-24)

URU Alm.del Samrådsspørgsmål A

Samrådsspm. tilbagetaget

Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik

09-10-2023
(2023-24)

Din søgning gav 302 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200