Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på en udvalgsbetænkning og en kommissionsbetænkning?

Udvalgsbetænkninger er rapporter, der skrives af Folketingets faste udvalg om arbejdet med et bestemt lovforslag eller beslutningsforslag eller en bestemt sag. Kommissionsbetænkninger er rapporter, der skrives af en ekspertgruppe, inden ministeriet skriver et lovforslag.

Hvad sker der med Folketingets arbejde, når der er udskrevet valg?

Når et folketingsvalg er udskrevet, stopper Folketingets arbejde. Og alle sager, der ikke er færdigbehandlet, bortfalder efter valget.

Hvad sker der med lovforslag, beslutningsforslag og spørgsmål, når der er udskrevet valg?

Forslag og spørgsmål bortfalder i forbindelse med et folketingsvalg.