Jeg er helt ny ordfører på området, ligesom ministeren er helt ny, så det er første gang, jeg får lov til at stå her og sige tillykke med statsborgerskabet til de mange mennesker, der er på det her lovforslag. Det er jeg oprigtigt både stolt af og glad for jeg har fået lov til. Som hr. Carl Valentin sagde, er det en vigtig dag for de mange mennesker, og jeg glæder mig over, at der ikke går så lang tid, før vi skal trykke på den grønne knap, og at det så bliver fuldstændig endegyldigt. Jeg tror, at det bliver et lettelsens suk, man så så småt kan høre rigtig mange steder rundtomkring i landet. For alt for mange af jer, der står på det her lovforslag, har vejen hertil været for lang og for besværlig og fyldt med snubletråde, og derfor skal der virkelig streg under det store tillykke.
Diskussionen om indfødsret er jo grundlæggende et spørgsmål, der handler om demokrati og om, hvad man anser et demokrati som værende. En meget stor gruppe borgere i Danmark har ikke et statsborgerskab, selv om de bor her og har levet her i mange år, måske flere årtier, ja, måske hele deres liv. Selv om de betaler deres skat, selv om de er med i forældrebestyrelsen, når de går til håndbold i hallen sammen med alle os andre, handler ind de samme steder som alle os andre og skal blive gamle på de samme plejehjem som alle os andre, er de ikke fuldgyldige medlemmer med retten til også at præge vores samfund. Der er flere ordførere, som har sagt det før. Hr. Lars Aslan Rasmussen sagde: Velkommen i fællesskabet. Der ligger underforstået i det, at før i dag var I ikke med. Hr. Morten Dahlin sagde, at nu bliver man en del af det danske folk, og deri ligger underforstået, at man ikke er en del af det, når man bor her uden statsborgerskab. Det siger jo rigtig, rigtig meget om, hvad det her betyder.
Jeg tror ikke på, at man bliver en god samfundsborger, en god bidrager til fællesskabet af at kunne citere Olsen-banden-film i statsborgerskabstester eller af at give hånd til borgmestre. Man bliver fuldgyldigt, demokratisk medlem af et samfund, medborger, hvis man bor, lever og vokser op i et land, hvor man også kan se og mærke, at frihed og demokrati gælder i praksis for alle, ikke kun for nogle. Vi snakker meget om danske værdier herinde, særlig når det handler om indfødsret, men det kniber lidt med at praktisere det. Fundamentet for demokratiet er, at rettigheder er objektive, de gælder alle, uanset om det er mennesker, man kan lide eller ej, om man er enig med dem eller ej, og det er altså beskæmmende at høre, hvordan flere og flere stemmer i debatten omkring statsborgerskab anser det som en fornem gave og mener, at det er helt okay, at der ligger en politisk afvejning bag, hvem der nu er værdig, og hvem der ikke er værdig, hvem der er de rigtige, og hvem der er de forkerte.
Jeg har altid vidst, at processen var sådan, og det at blive en ny indfødsretsordfører genføder noget af forargelsen over, hvordan den er, hvor vanvittigt det egentlig er, at man kan søge dispensation, og det bliver der også lagt meget vægt på i den nyeste aftale om indfødsret, altså at man jo altid kan søge dispensation. Men hvis man får en bøde eller der sker et eller andet i ens liv, skal man ud og bogstavelig talt fedte for en flok folketingsmedlemmer for at se, om man kan få dem overbevist om, at man skal have en chance til, og om, at man skal have lov til at være medlem af det samfund, som man ellers lever og bor og er i, og have de samme rettigheder, som alle andre har. Så skal din fremtid, din mulighed for noget så afgørende som at stemme til folketingsvalg lige pludselig afgøres af, om hr. Lars Aslan Rasmussen har fået sin morgenkaffe eller ej og derfor er enten i godt eller dårligt humør.
Antallet af borgere i dette land uden fuldgyldige rettigheder vokser, det bør det ikke, for det får man ikke et sammenhængende samfund af, det får man A- og B-hold af, det får man det modsatte af integration af, det får man fremmedgørelse af.
Men jeg vil dog igen sige alle jer, der har opnået det her statsborgerskab, et rungende tillykke. Det er meget, meget dybfølt, og jeg håber også, at I vil bruge jeres nyerhvervede ret til at stemme til også at sørge for, at vi forhåbentlig en dag kan komme et sted hen, hvor lidt flere får lov til at være fuldgyldige medlemmer og påvirke vores danske samfund.