Åbent samråd om udarbejdelsen af sikkerhedsvurderingen i forhold til evakuering af de tre kvinder med dansk statsborgerskab og deres børn i lejrene i Syrien
Udvalg: Retsudvalget
Mødedato: 10-02-2022
Starttidspunkt: 10.15
Sluttidspunkt: 11.00
Lokale: 2-080
Folketingets Retsudvalg har kaldt justitsminister Nick Hækkerup (S) i samråd om udarbejdelsen af sikkerhedsvurderingen i forhold til evakuering af de tre kvinder med dansk statsborgerskab og deres børn i lejrene i Syrien. Samrådet er åbent og finder sted torsdag den 10. februar 2022 kl. 10.15 i vær. 2-080 på Christiansborg.

Udvalget har bedt ministeren redegøre for hele forløbet med udarbejdelsen af en sikkerhedsvurdering fra PET i forhold til en samlet håndtering af de tre kvinder med dansk statsborgerskab og deres børn i lejrene i det nordøstlige Syrien, herunder hele processen i forhold til eventuelle rettelser af eller dialog om sikkerhedsvurderingen, inklusiv al korrespondance, inddragelse og samarbejde mellem PET, Justitsministeriet og tredjepart.

Derudover er ministeren blevet bedt redegøre for, om der i løbet af processen for udarbejdelsen af PET's sikkerhedsvurdering er blevet rettet i vurderingen, herunder hvilke eventuelle rettelser der er tale om, og om rettelserne i så fald er sket på Justitsministeriets eller tredjeparts opfordring.


Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Kontakt
Udvalgssekretær
Ketty Gammelgaard
3337 5562
Send e-mail
Udvalgssekretær
Laura Purup
3337 5547
Send e-mail
Udvalgsassistent
Sofie Lundgaard Holck
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Christina Marie Amann
3337
Send e-mail