Åbent samråd om at sikre børnenes trivsel
Udvalg: Børne- og Undervisningsudvalget
Mødedato: 03-02-2022
Starttidspunkt: 10.45
Sluttidspunkt: 12.15
Lokale: 2-133
Åbent samråd med børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) om at sikre, at der er en forsvarlig hverdag for børnene i daginstitutionerne med nok personale til at sikre børnenes trivsel. Samrådet afholdes torsdag den 3. februar 2022 kl. 10.45 i vær. 2-133 på Christiansborg.

Udvalget har bedt ministerne redegøre for, hvad ministrene vil gøre for at sikre, at der er en forsvarlig hverdag for såvel børnene og de ansatte i daginstitutionerne. Dette bedes besvaret i relation til, at arbejdsmiljøloven for de ansatte overholdes og det pædagogiske personale ikke udsættes for større smitterisiko, stress pga. sygemeldte kollegaer og lign., men også for at sikre tilstrækkeligt personale til at kunne sikre børnenes trivsel. Ministrene bedes forholde sig til BUPL's undersøgelse, som viser store udfordringer på grund af corona-smitten. Ministrene bedes herunder svare på, hvordan man vil imødekomme kommunerne og dagtilbudslederne, som efterspørger handlemuligheder og råderum til at tage hånd om de helt akutte situationer med stor personalemangel, herunder sikre mulighed for dimensionering og planlægning en uge af gangen? Beskæftigelsesministeren bedes oplyse, hvornår ministeren vil indkalde til corona-trepartsforhandlinger, der kan sikre, at arbejdsgivere og forældre kompenseres, når et pasningstilbud lukkes helt eller delvist ned grundet høj smitte.

Samrådsspørgsmål C er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF) og Lotte Rod (RV)

Kontakt
Udvalgssekretær
Mischa Vedis Juul Andersen
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Karina Sand Thomsen
3337
Send e-mail