Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling
den 11. maj 2021
Forslag
til
Lov om ændring af lov om bemyndigelse til
midlertidig fravigelse af bestemmelser om fysisk fremmøde
ved generalforsamling i virksomheders vedtægter eller
tilsvarende aftaler i forbindelse med covid-19
(Bemyndigelse til midlertidig udskydelse af
indsendelsesfristen for årsrapporter og fravigelse af visse
bestemmelser i virksomheders vedtægter eller tilsvarende
aftaler)
§ 1
I lov nr. 385 af 7. april 2020 om bemyndigelse
til midlertidig fravigelse af bestemmelser om fysisk
fremmøde ved generalforsamling i virksomheders
vedtægter eller tilsvarende aftaler i forbindelse med
covid-19, som ændret ved § 3 i lov nr. 2199 af 29.
december 2020, foretages følgende ændringer:
1.
Lovens titel affattes
således:
»Lov om
bemyndigelse til midlertidig udskydelse af indsendelsesfristen for
årsrapporter og fravigelse af visse bestemmelser i
virksomheders vedtægter eller tilsvarende aftaler i
forbindelse med covid-19«.
2.
Efter § 1 indsættes:
Ȥ 1 a.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om udskydelse af
fristen for indsendelse af årsrapporter m.v., jf.
årsregnskabslovens § 138, stk. 1, 2. pkt., § 143,
stk. 1, eller § 144, for følgende virksomheder og
filialer af udenlandske virksomheder, når det må anses
for umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt for en stor del
af de omfattede virksomheder og filialer af udenlandske
virksomheder at overholde indsendelsesfristen som direkte eller
indirekte konsekvens af covid-19:
1) Virksomheder
omfattet af regnskabsklasse B og C for regnskabsår, der
afsluttes i perioden fra den 31. december 2020 til den 30. juni
2021.
2) Virksomheder
omfattet af regnskabsklasse D for regnskabsår, der afsluttes
i perioden fra den 31. januar 2021 til den 31. juli 2021.
3) Filialer af
udenlandske virksomheder, der i medfør af
årsregnskabsloven skal indsende en udenlandsk virksomheds
årsrapport eller koncernregnskab, når den udenlandske
virksomheds regnskabsår afsluttes i perioden fra den 31.
december 2020 til den 30. juni 2021.
Stk. 2. Har
erhvervsministeren fastsat regler i medfør af stk. 1, nr. 1
og 2, kan ministeren endvidere fastsætte regler, der
muliggør, at virksomhedernes ledelse kan fravige
bestemmelser om fristen eller tidspunktet for indkaldelse til og
afholdelse af generalforsamling eller en anden forsamling, der er
virksomhedens øverste myndighed, eller bestemmelser om
indsendelse af årsrapporten i virksomhedens vedtægter
eller tilsvarende aftaler, når det må anses for umuligt
eller uforholdsmæssig vanskeligt for visse af de omfattede
virksomheder at opfylde bestemmelserne som direkte eller indirekte
konsekvens af covid-19.
Stk. 3. Regler
fastsat i medfør af stk. 2 kan ikke give virksomheder en
mere byrdefuld retsstilling, end der følger af de
vedtægtsbestemmelser, der fraviges.
§ 1 b. For ledelsesmedlemmer i
virksomheder, der omfattes af regler om en forlænget
indsendelsesfrist for årsrapporter m.v., som fastsættes
i medfør af § 1 a, stk. 1, nr. 1 og 2, beregnes
afgiften uanset årsregnskabslovens § 151, stk. 2, fra
udløbet af den forlængede frist. 1. pkt. finder med de
nødvendige tilpasninger tilsvarende anvendelse på
filialbestyrere af filialer af udenlandske virksomheder, der
omfattes af regler om en forlænget indsendelsesfrist fastsat
i medfør af § 1 a, stk. 1, nr. 3.«
3. I
§ 3, stk. 4, 2. pkt., ændres
»§ 2« til: »§ 1 b«.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 3
Stk. 1. Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. Loven kan ved
kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske
forhold tilsiger.