Det sidste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 85:

Forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse af en ny Tysklandsstrategi.

Af Eva Kjer Hansen (V) m.fl.

(Fremsættelse 12.11.2020).

Forhandlingen er åbnet, og den første er udenrigsministeren.

Mange tak, formand. Venstre har fremsat et beslutningsforslag, som pålægger regeringen inden den 1. juni 2021 at udarbejde en ny Tysklandsstrategi. Af bemærkningerne til beslutningsforslaget fremgår det, at Venstre mener, at der er et uforløst potentiale i et tættere samarbejde med Tyskland, særlig i forhold til samhandel.

Man kan sige, at Venstre på sin vis sparker en åben dør ind, for selvfølgelig skal Danmark prioritere Tyskland meget højt, og det gør regeringen allerede. Tyskland er en stor og vigtig nabo, vores største eksportmarked, som rigtig mange danske arbejdspladser er afhængige af. Vi har et tæt historisk forhold i grænselandet, og Tyskland er en af vores tætteste partnere i europa- og udenrigspolitikken. Men skulle der være behov for en helt ny strategi, som bygger oven på den tidligere Venstreregerings Tysklandsstrategi? Det mener regeringen ikke, og det er trods alt regeringen, som fører udenrigspolitikken.

I forhold til at øge samhandelen med Tyskland, som jeg forstår er et af de vigtigste argumenter bag beslutningsforslaget, har regeringen allerede igangsat en lang række tiltag, for her er potentialet rigtigt nok kæmpestort, dels før covid-19, dels som en del af den store indsats, vi med et bredt flertal i Folketinget har igangsat – med vedtagelsen af stimulipakkerne, eksport- og investeringspakken samt eksportpakke I og II, for at tage nogle eksempler – for at sikre genstarten af dansk eksport og udenlandske investeringer i Danmark og til Danmark.

Vi har bl.a. ansat eksportrådgivere inden for vand, miljøområdet og e-handel. Derudover er omkring 20 pct. af midlerne i vækstpuljen fra eksportpakke I gået til Tyskland. Konkret er der afsat midler til fem grønne projekter inden for vand, miljø og energi, og det er noget, der primært involverer små og mellemstore virksomheder. Vi har samtidig øget indsatsen for at tiltrække tyske investeringer til Danmark. Danmark bidrager også aktivt til Tysklands grønne omstilling på den måde, hvilket også gavner danske arbejdspladser. Det sker bl.a. gennem eksportordningen for energi, der skal bidrage til at udbrede danske energivenlige løsninger.

Tyskland har som Danmark vedtaget en række stimulipakker under covid-19-krisen. Pakkerne har et samlet omfang på mindst 130 mia. euro i 2020 og 2021, og det er forventningen, at cirka en tredjedel skal gå til omstilling af samfundsøkonomien med fokus på særlig tre områder: energi, klima, miljø og det digitale og sundhed. Sammen med EU’s genopretningsmidler rummer de tyske stimulipakker en unik mulighed for at udbrede danske bæredygtige og grønne løsninger. Det skal vi selvfølgelig udnytte, og det er klart, at det er virksomheder, der skal indgå ordrer. Men vi vil fra regeringens side være klar til at hjælpe med rådgivning og tiltag, der kan hjælpe virksomhederne med at få adgang til de attraktive markeder i EU.

Så for danske virksomheder er det regeringens opfattelse at der ikke er brug for at stoppe op og fjerne fokus fra det gode arbejde, som er i fuld gang. Virksomhederne har tværtimod brug for, at vi fortsætter med snuden i sporet, implementerer det partnerskab og de mange gode ideer, vi har udviklet i fællesskab.

Et andet argument i bemærkningerne til beslutningsforslaget er, at en ny strategi skal styrke de kulturelle bånd mellem Danmark og Tyskland. Og det er regeringen selvfølgelig helt enig i – at de kulturelle bånd til Tyskland og forholdene i grænselandet er en afgørende del af limen i Danmarks tætte forhold til Tyskland og noget, vi alle sammen værdsætter. Vi gør det i hvert fald – og jeg gør det også personligt – i et godt samarbejde med vores tyske venner.

Hele 2020, altså det år, som jo er ved at rinde ud, har stået i venskabets tegn. 2020 har været udnævnt til dansk-tysk kulturelt venskabsår. Der har været planlagt en række aktiviteter i Danmark, Tyskland og i grænselandet netop for at styrke de kulturelle bånd. Jeg er klar over, at en del af begivenhederne er blevet aflyst på grund af covid-19, men regeringen har sammen med Tyskland prioriteret, at mange af aktiviteterne skal gennemføres, når covid-19 forhåbentlig tillader det i 2021, og det er jeg rigtig glad for at vi kan, for det er vigtigt at markere – også i vores venskabsår – de tætte kulturelle bånd, vi har med hinanden.

Jeg vil gerne appellere til, at vi bruger kræfterne lidt mere direkte i samarbejdet med vores tyske venner i stedet for det, som jeg godt kan frygte bliver en ensidig dansk skrivebordsøvelse for at lave en strategi 2.0.

I beslutningsforslaget argumenterer Venstre for, at Danmark har brug for tysk velvilje i EU. Jeg vil med al respekt slet ikke formulere det så ydmygt, som Venstre gør. Danmark har brug for Tyskland i EU og i øvrigt også globalt, men Tyskland har også brug for Danmark. Derfor er Danmark og Tyskland nære partnere og allierede, f.eks. i arbejdet med at værne om menneskerettighederne og det multilaterale system. Jeg har selv et rigtig godt samarbejde med min tyske udenrigsministerkollega, Heiko Maas, og med min europaministerkollega, Michael Roth. Jeg har haft lejlighed til hyppigt at mødes med begge både i Tyskland, Danmark og Bruxelles, og jeg er i jævnligt kontakt med dem.

Netop fordi Danmark og Tyskland har brug for hinanden, er der allerede på dansk initiativ igangsat et arbejde med en dansk-tysk venskabserklæring. Erklæringen er fortsat under forhandling, men jeg forventer, at den vil udstikke en række fælles dansk-tyske pejlemærker for udviklingen af vores forhold, herunder netop i forhold til både politisk samarbejde, kulturel udveksling og mellemfolkeligt samvær og samarbejde. Og jeg håber, at vi kan præsentere erklæringen i den allernærmeste fremtid.

Regeringen deler helt Venstres ambition om et godt og tæt forhold til Tyskland politisk, økonomisk og kulturelt. Det tror og håber jeg faktisk næsten alle gør. Spørgsmålet er jo, hvordan vi gør det bedst og mest effektivt. Og i forhold til Tyskland er et styrket samarbejde på mange måder og områder i fuld gang. Det udelukker selvfølgelig ikke, at vi kan styrke indsatsen yderligere. Vi er meget åbne for enhver styrkelse her. Det vil regeringen også gerne se nærmere på, men vi tænker, at det umiddelbart giver bedre mening med konkrete handlingsplaner på områder, hvor der er brug for det, og i et direkte samarbejde med vores tyske venner, som vi har et rigtig godt forhold til.

Regeringen mener henset til det allerede igangværende arbejde ikke, at der er brug for en ny Tysklandsstrategi her og nu. Regeringen kan derfor ikke tilslutte sig beslutningsforslaget, men vi ser frem til Europaudvalgets behandling af spørgsmålet og til levende drøftelser af det dansk-tyske forhold, som er rigtig godt. Vi ser også frem til nye idéer, som kan styrke forholdet endnu mere, for det er noget, som regeringen altid vil sætte pris på. Tyskland er og bliver en af vores vigtigste allierede partnere. Det er vores naboland. Vi har en historie, en kultur og et fællesskab med Tyskland, som vi også fra dansk side værdsætter højt. Tak.

Der er et spørgsmål fra fru Eva Kjer Hansen.

Tak til ministeren for besvarelsen her i første omgang. Det lyder jo interessant med en venskabserklæring, men når ministeren så i samme åndedrag siger, at det er vigtigt med en konkret handleplan, kunne ministeren så sige noget mere om på nuværende tidspunkt, hvad der ligger af konkrete handleplaner som opfølgning på den venskabserklæring, og hvor mange penge regeringen har sat af til at imødekomme det, der så kommer til at stå i den venskabserklæring?

Ministeren.

Tak. Det er jo en erklæring, som er igangsat på dansk initiativ og stadig er under forhandling, så den er ikke vedtaget endnu. Det forhandler vi stadig væk med tyskerne om. Når vi så er enige om den endelige erklæring – jeg synes, idéen i sig selv er rigtig god, altså at vi laver sådan en venskabserklæring, også når vi har haft vores kulturelle venskabsår, og med de tætte bånd, vi har mellem Danmark og Tyskland, ikke mindst i grænselandet – vil vi se på, hvordan vi bagefter implementerer den. Men det er jo en af de mange aktiviteter, som vi har sammen med Tyskland, og som er noget, som vi fra den danske regerings side sætter meget pris på.

Fru Eva Kjer Hansen.

Tak. Jeg har forstået ordet venskabserklæring, og at der bliver forhandlet, men det, jeg ikke rigtig kan finde ud af, er, hvad der er i den venskabserklæring. Altså, hvad er det for konkrete punkter, hvor der nu kommer noget handling? Hvad er det, der skal styrke samarbejdet inden for sådan en erklæring? Eller er det bare snak om, at man synes, det er hensigtsmæssigt med et godt samarbejde, og ikke noget konkret handling? For så har vi jo virkelig et godt eksempel på, at vi står med et beslutningsforslag, hvor der lægges op til en konkret styrkelse på en række punkter, som ministeren valgte slet ikke at kommentere på, og så måske får en erklæring, som bare er en overskrift, men uden at der kan mønstres, som det udenrigsministeren talte om, en konkret handleplan efterfølgende.

Ministeren.

Tak, formand. Vi har en god dialog med det tyske udenrigsministerium omkring den erklæring her. Dens formål er jo at markere det tætte forhold og også identificere en række områder, hvor samarbejdet kan udvikles yderligere. Så det er en handleplan i den forstand, og det gælder både det politiske, det økonomiske og det kulturelle, og det gælder grænseregionen, som naturligvis også skal indtage en helt central plads i dialogen om erklæringen, og jeg håber som sagt på, den kan præsenteres i den nærmeste fremtid. Jeg synes, at alle de elementer er rigtig vigtige. Så vi har fuld gang i arbejdet; det behøver vi ikke nogen ny strategi for. Tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jens Rohde.

Ministeren troede da vel ikke, at han skulle slippe uden om mig. Jeg forstår slet ikke, at regeringen stiller sig op og siger, at man ikke kan tilslutte sig et beslutningsforslag. Jo, jeg ved jo godt, at sådan er det på Christiansborg; der vil regeringen jo aldrig tilslutte sig et beslutningsforslag. Men vi bør jo kunne lave en fælles beretning eller gøre et eller andet i fællesskab.

Lad det så være, hvad det være vil, men vi er jo ikke nogen årsunger her, og vi ved godt, at det lyder fantastisk med alle de der erklæringer, men det er meget lidt, det sådan institutionaliserer samarbejdet. Har regeringen nogen overvejelser om, hvordan man kunne skabe et mere institutionaliseret samarbejde med Tyskland? Jeg tænker f.eks. på det samme, som Frankrig og Tyskland jo har gjort; de har skabt sådan en fælles parlamentarisk forsamling, der mødes to gange om året. Det behøver ikke at være det, og det er jo heller ikke sikkert, at tyskerne vil det, men jeg kan godt se en idé i, at Venstre her kommer med et forslag, som i mine øjne skal bære hen mod noget, der institutionaliserer os mere i forhold til hinanden, fordi begge parter kan have meget stor gavn af det. Har regeringen nogen holdning til det?

Ministeren.

Jamen regeringen har den holdning, som jeg også tror hr. Jens Rohde deler, nemlig at vi ønsker det tættest mulige samarbejde med Tyskland på det politiske område, på det økonomiske område, på det kulturelle område, og vi har gang i mange spor. Jeg vil også gerne sige sådan helt personligt, at det ikke var nogen tilfældighed, at mit første besøg som nyudnævnt udenrigsminister – kort tid efter – gik til Tyskland, hvor jeg havde et møde med min kollega Heiko Maas i Villa Borsig, altså den officielle repræsentation, der, hvor man modtager udenrigsministre i Tyskland, og vi lagde grunden til en meget tæt politisk samarbejde.

Altså, den her venskabserklæring er jo en god ramme; jeg synes ikke, at man skal negligere betydningen af den. Jeg tror, det skal være drevet af, som hr. Jens Rohde selv er inde på, ønsket fra begge sider om at se på, hvor man kan uddybe samarbejdet endnu mere. Det skal omfatte virksomheder og kulturelle institutioner – og det mellemfolkelige kunne jeg godt tænke mig at vi styrkede endnu mere.

Så jeg tror, at det der med at lave sådan en stor institutionel ramme omkring det nok ikke er det, som skaber mere fremgang i samarbejdet. Men alle idéer synes jeg vi skal lægge på bordet. Og så synes jeg, det er en god idé, at man også drøfter det bredt i Europaudvalget og får idéer til, hvordan vi kan styrke båndene endnu mere.

Hr. Jens Rohde.

Men regeringer forgår, og det gør mennesker jo også. Der er det jo så, at institutionerne består, og det er derfor, jeg taler om en mere institutionaliseret form for samarbejde – også fordi, det har udenrigsministeren fuldstændig ret i, Tyskland i disse år også har brug for os, alene af den grund, at stemmevægten i Rådet er ændret med brexit. Og det kan der jo komme en fantastisk goodwill og kapital ud af både økonomisk, erhvervspolitisk og politisk.

Det er derfor, jeg synes, at ministeren skulle åbne ballet og åbne sindet for en mere integreret, institutionaliseret form for samarbejde.

Ministeren.

Jeg vil sige til hr. Jens Rohde, at jeg har et meget åbent sind, og jeg vil med kyshånd tage imod alle gode idéer til, hvordan vi kan styrke samarbejdet mellem Danmark og Tyskland. Vi har fra min stol, altså fra udenrigs- og europapolitikken, et rigtig godt samarbejde med dem, som jeg også beskrev det i min besvarelse – både formelt og uformelt, og som ikke er institutionaliseret, men faktisk fungerer rigtig effektivt. Og så laver vi den her venskabserklæring, og jeg tror ikke, at man skal negligere sådan noget; jeg tror, det har en stor betydning. Vi ved, hvor stor betydning København-Bonn-erklæringerne har haft for grænselandet, altså de erklæringer, der kom i marts 1955, så vidt jeg husker – om mindretalsbeskyttelse, rettigheder osv. – og hvordan der er bygget et tæt, tæt samarbejde op der.

Så jeg tror, vi skal bygge på vores gode eksempler og også på erklæringer og så se på andre idéer, som jeg vil være meget åben over for.

Tak til ministeren. Så går vi over til ordførerrækken, og den første ordfører er hr. Henrik Møller, Socialdemokratiet, når ministeren har gjort sin pligt med at spritte af, inden den næste kommer op på talerstolen. Tak for det, minister. Værsgo til hr. Henrik Møller.

Tak. Der skal jo ikke herske nogen tvivl om, at vi fra Socialdemokratiets side også vurderer, at det samarbejde, vi har og skal have med Tyskland, er usædvanlig vigtigt. Samarbejdet har vi heldigvis i forvejen, og det har vi haft igennem en lang historie. Man kan sige, at i år er vi jo lidt blevet ramt af en ny situation. Vi skulle rent faktisk have fejret vores grænsedragning mod Tyskland, men en del af det er blevet udskudt til næste år. Så der synes jeg sådan set, at vi lige præcis på det kulturelle område rent faktisk er nået rigtig langt.

Hvis vi kigger på nogle af de midler, som er afsat i forbindelse med corona og vores eksporterhverv, så går 20 pct. af de her midler sådan set til eksporten til Tyskland, og det er jo, fordi Tyskland er afgørende vigtig for os som handelspartner. Som udenrigsministeren var inde på, har vi også et tæt politisk samarbejde om det her. Det er måske lidt det, der menes med at sparke en åben dør ind, altså at vi rent faktisk er rigtig langt fremme, både hvad angår nogle konkrete tiltag og nogle initiativer til noget venskabssamarbejde, som er knyttet op omkring det her.

Vi er sådan set åbne for, at vi selvfølgelig får diskuteret, om der er yderligere muligheder for at styrke det her, og derfor vil vi lægge op til at få lavet en beretning om det, hvor nogle af de elementer, der er kommet frem her, kan indgå. Men hvis man ligesom skal acceptere præmissen i beslutningsforslaget, som er, at det skal være gennemført i sommeren 2021, så er timingen i bund og grund vel ikke særlig god, forstået på den måde, at vi lige nu står midt i en coronasituation, hvor det, synes jeg, i meget vidt omfang drejer sig om at lave nogle konkrete initiativer, hvilket vi er i gang med i form af de eksportpakker, der er, og om at få samlet op på den kulturelle del af noget af det, som vi ikke når at få gennemført i år. Og vi må i øvrigt også holde hovedet oven vande og finde ud af, hvad status er, ikke bare i Danmark, men også i Tyskland, når vi kommer på den anden side af en vaccine, der rent faktisk virker.

Der kan det da godt være, at der åbenbarer sig nogle ting her, men jeg synes bestemt ikke, det er rettidig omhu at begynde at stille nogle krav på nuværende tidspunkt om, at der skal laves en strategi for det her. Derfor kan vi fra Socialdemokratiets side ikke anbefale beslutningsforslaget, men vi lægger op til, at vi får lavet en beretning, hvor vi helt klart er åbne over for at kigge på, om der er noget af det her, vi kan intensivere ud over det, som regeringen allerede har lagt op til.

Der er spørgsmål, og først er det fra hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil gerne spørge Socialdemokraternes ordfører om noget, i forhold til at Venstre erkender, at deres første Tysklandsstrategi, som de lavede, ikke har fungeret effektivt – det er jo klar besked, der står i begrundelsen for det her forslag. Vi har ikke fået folk til at tage noget mere tysk. Tværtimod er der færre, end dengang deres strategi blev lavet. Der er ingen klimasnak i den strategi. Der er heller ingen planer om, at vi skal have nattogene tilbage mellem Tyskland og Danmark, og man kan sige, at de der lange transporter med svin ned til kolonnearbejderne – underbetalte kolonnearbejdere – i Tyskland da også var en god idé at få stoppet. Altså, der er der da rigtig mange gode idéer, nogle ting at få snakket om. En tredje ting kunne være de grænsehindringer, der trods alt er mellem Danmark og Tyskland.

Det var da værd at diskutere i hvert fald. Jeg ved ikke, om det skal være en strategi, men problemerne ligger der, og den strategi, som blev lavet under den borgerlige regering, fungerer ikke. Så er det da en god idé at sige: Hvad kan så fungere?

Ordføreren.

Jeg synes jo, det er rigtig interessant i forhold til den der vækstpulje, som vi har lavet under eksportpakken. Der er lige præcis en rigtig stor del af det her, som har et grønt sigte, så jeg er sådan set med på, og det er sådan set også det, der er en del af politikken allerede nu, at en del af den samhandel, vi kommer til at se på sigt, kommer til at få en meget grønnere profil end det, vi har været vant til på et tidligere tidspunkt. Men det er jo også derfor, når der bliver nævnt nogle af de andre ting, at jeg åbner op for, at vi kan lave en beretning omkring det her, som måske kan præcisere det.

Hr. Christian Juhl.

Bare en lille detalje: Vi skulle ikke fejre grænsen i år. Vi skulle fejre det gode forhold, vi har i grænselandet, og den demokratiske måde, vi fik lavet en grænse på for 100 år siden, og det er også værd at fejre, synes jeg, for det er faktisk en demokratisk opfindelse, som jo i den grad har sat sig spor rundtom i verden, og som mange kigger på. Vi har så fredeligt og godt et grænseland, og hvis ikke vi vidste, hvor stregen gik, var det ikke let at se, hvor Danmark sluttede, og hvor Tyskland begyndte, og omvendt, fordi man er så godt integreret. Og det synes jeg er værd at fremhæve.

Tak. Ordføreren.

Det er noteret.

Så er det fru Eva Kjer Hansen, Venstre.

Tak til den socialdemokratiske ordfører, som jeg kan forstå gerne vil have nogle konkrete tiltag i forhold til at forbedre samarbejdet. Jeg vil gerne spørge om, hvad det er for nogle konkrete tiltag, den socialdemokratiske ordfører synes vi skal kaste os over. Er det f.eks. noget i forhold til grænseregionen, som udenrigsministeren også nævnte, og hvad er det så, der skal ske i grænseregionen? Så jeg vil gerne høre, hvilke konkrete tiltag Socialdemokratiet vil bidrage med i den beretning, vi skal skrive, herunder hvordan de bygger videre på den strategi, som den tidligere regering besluttede i 2016.

Ordføreren.

Man kan sige, at nogle af de der konkrete tiltag har jeg jo også nævnt her, altså at vi i forhold til både investeringspakker, eksportpakker osv. på den del får nogle konkrete aftaler med Tyskland, når det handler om investering af midler den vej rundt. Men ellers må noget af det, vi må tage i forbindelse med beretningen, være at finde ud af, hvad det er for nogle konkrete tiltag, som vi kan pege på.

Fru Eva Kjer Hansen.

Det blev jeg jo ikke meget klogere af. Det er altså de eksporttiltag, som udenrigsministeren nævnte, der er tilstrækkeligt for Socialdemokratiet i forhold til den måde, man kunne videreudvikle samarbejdet mellem Danmark og Tyskland på. Der vil jeg bare sige, at det synes jeg er rigtig ærgerligt at høre: at den socialdemokratiske ordfører end ikke har gjort sig nogen tanker om, hvad det er, der videre skal ske, når man ikke umiddelbart synes, at der er behov for en Tysklandsstrategi. Er det så udtryk for, at Socialdemokratiet synes, at det er fint, som tingene er, og at der så ikke skal ske yderligere?

Ordføreren.

Hvis man har hørt efter, hvad udenrigsministeren sagde, så synes jeg, at der blev peget konkret på en lang række ting, både på det politiske område, på det økonomisk-handelsmæssige område og i og for sig også på det kulturelle område, hvor de her samarbejdsflader er og også skal være i fremtiden.

Fru Katarina Ammitzbøll, De Konservative.

Tak til ordføreren. Jeg hørte udenrigsministerens tale, men jeg nåede ikke at stille spørgsmål til ham. Jeg er så glad for, at jeg får muligheden nu. Jeg hører ordføreren sige, at det ikke er rettidig omhu at lave en Tysklandsstrategi. Jeg vil netop mene, at det er det, vi skal, og det er set i lyset af brexit, hvor vi ser en stærk tysk-fransk alliance, som vi skal forsøge at koble os op på. Og hvordan kan vi tage for givet, at Tyskland bare har brug for os? Et partnerskab er gensidigt, og vi skal netop tænke fremadrettet og se på de grønne potentialer – Femernforbindelsen m.m. Tror ordføreren, at det bare sker af sig selv? Og hvad er så rettidig omhu?

Ordføreren.

Det, der sådan set var udgangspunktet, var, at vi står lige midt i en coronaudfordring, ikke bare i Danmark, men sådan set i resten af Europa og også globalt. Der var udgangspunktet at sige, at vi måske på en eller anden måde også skal ud på den anden side og have hovedet oven vande, før der er nogle ting, der skal åbenbares, når det gælder, hvad der er af muligheder i det her. Som sagt henholder jeg mig til, at udenrigsministeren sådan set meget godt redegjorde for noget af det samarbejde, vi har for nærværende, men også for noget af det, der er i støbeskeen, for noget af det, som man vil. Så jeg er sådan set ikke så bekymret.

Fru Katarina Ammitzbøll.

En coronakrise er også en økonomisk krise, og det er jo netop til Tyskland og den vej, vi kan sikre, at vi får afsat varer og får gang i de økonomiske hjul. Så der er vi jo netop nødt til at tænke strategisk, eller mener ordføreren også her, at det økonomiske bare kommer i gang af sig selv?

Ordføreren.

Nej, men det er jo derfor, jeg sådan set også har prøvet at understrege, at vi i forhold til både investeringsindsatsen og eksportfremmeindsatsen sådan set har 20 pct. af vores midler direkte fokuseret på Tyskland, og det svarer til ret mange penge. Så jeg mener faktisk, at vi har prøvet at tage hånd om den del.

Så er det hr. Jens Rohde, Radikale.

Jeg havde ellers besluttet mig for, at jeg ikke ville sige noget den her gang, men når hr. Henrik Møller siger, at nu må vi lige ud over krisen og sådan noget der, kan jeg ikke lade være med at tænke på det i sådan en historisk sammenhæng. Tænk, hvis man, da man stod i år nul efter anden verdenskrig og i det hele taget efter de kriser, vi har været igennem i Europa, bare havde sagt: Nu må vi lige se – nu må vi lige se, inden vi sådan begynder at kigge ud over landegrænserne. Nej, der er historisk belæg for at sige, at det er, når man står midt i en krise og midt i den store udfordring, man skal række ud. Det er dér, man skal lave sine strategier. Det er dér, man skal skabe det nye sammen med andre lande. Så vi skal ikke vente. Det er nu, vi skal i gang. Det er rettidig omhu, hr. Henrik Møller.

Ordføreren.

Det var vel mere en kommentar, end det var et spørgsmål. Altså, det, der jo er mit udgangspunkt, er, at en del af de midler, vi rent faktisk kanaliserer ud nu som vækstinitiativer, også i forhold til eksport – det er jo noget af det, vi gør direkte – prøver vi også at målrette en del af i forhold til Tyskland, og vi prøver i forhold til hele den grønne omstilling sådan set også at tænke Tyskland rigtig meget med ind i den her del. Det, jeg måske bare prøver at sige med hensyn til coronadelen, er, at jeg hører, hvad der bliver sagt, men stadig væk er der i hvert fald nogle uafklarede ting efterfølgende, som det måske er meget rart at blive klogere på, når vi når over på den anden side.

Hr. Jens Rohde.

Det er fint nok alt sammen. Jeg skal i øvrigt lige sige, at jævnfør forretningsordenen må man gerne komme med en kommentar til den afholdte tale. Man behøver ikke at stille spørgsmål. Og så kan ordføreren så kommentere på den kommentar.

Men det er meget fint alt sammen. Alt det, udenrigsministeren nævner, er også fint. Altså, det er der jo ikke nogen der kan være uenige i. Men det ændrer ikke ved, at der er en kæmpe politisk kapital og en kæmpe økonomisk kapital at hente, ved at vi tør tænke det længere og lægge det ind i en mere institutionaliseret form. Er Socialdemokraterne imod det, eller har man et åbent sind i forhold til det?

Ordføreren.

Jeg synes jo, at jeg som socialdemokrat altid har haft et åbent sind og været lydhør over for, hvad der kommer. Og jeg synes, at når vi skal udforme beretningen, må det jo være noget af det, der indgår i den snak, vi skal have.

Så siger vi tak til ordføreren og går videre i rækken af ordførere. Den næste er hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Det, der indtil videre, synes jeg, har været det mest opsigtsvækkende i den her debat, har været drøftelsen af, hvad det egentlig er, vi fejrer hundredåret for i dag – en grænse, eller hvad det var. Nej, det, vi fejrer hundredåret for, er, at efter 56 år under tysk åg kunne danske vende hjem til det land, de hørte til. Og det er en af de mange sorger forbundet med coronaens indtog over kontinentet og verden, at det ikke har kunnet fejres behørigt.

Men det siger jo ganske meget om det dansk-tyske forhold på godt og ondt og de seneste mange år heldigvis mest på godt – og dog. For der har været mange knubbede ord syd for grænsen, når vi har villet stramme grænsekontrollen, og holdninger til, hvordan vi skulle indrette os i forskellige værdipolitiske spørgsmål. Men på den anden side tror jeg med mine 10 år i Europa-Parlamentet, som jeg jo deler med flertallet i salen her, at vi alle sammen kan være enige om, at nogle af dem, som vi – ikke som Socialdemokrater, men som danskere – har haft lettest ved at arbejde sammen med og måske lettest ved at komme til en form for gensidig forståelse med, netop er de tyske kollegaer.

Derfor er der også god grund til at knytte gode bånd sydover, både historisk, praktisk, økonomisk og politisk. En af de ting, som jeg er rigtig glad for i det forslag, som fru Eva Kjer Hansen m.fl. har fremsat her, er det med, hvad vi også kan gøre alene i Danmark. Det, at alting i dag foregår på engelsk, er et handicap, når man tænker på, hvor stor en rolle politisk og økonomisk Tyskland og tyskere jo spiller for Danmark. Derfor er jeg rigtig glad for, at det bliver betonet i forslaget, at vi skal gøre mere, for at man lærer det tyske sprog, og at man læser tysk litteratur og generelt prioriterer den tænkning, der udgår fra Tyskland, noget mere. Det gælder ikke mindst på de humanistiske og teologiske fakulteter såvel som i folkeskole og gymnasium. Det synes jeg er rigtig godt og nødvendigt. Og at der skal ligge en opdateret strategi, virker da fuldstændig fornuftigt.

Jeg kan slet ikke genkende den underlige bemærkning fra Enhedslisten om, at den tidligere regerings strategi skulle være slået fejl. Altså, vi eksporterer, vi har interaktion – vi har en masse gode erfaringer med Tyskland. Om det så er direkte afledt af, at vi i 2016 fik en egentlig strategi, eller om det skyldes et naturligt forhold, ved jeg ikke, men at sige, at det er slået fejl, synes jeg er et for stærkt udtryk.

Det eneste kritiske, jeg kan finde på at sige om det her forslag, er, at det kan give en for entydig vinkling af Danmarks strategiske prioriteringer af sine naboer. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi i Dansk Folkeparti er meget glade for Norden. Mens EU jo sovser rundt i elendigheder, må man sige, at der er rigtig meget, som binder os sammen i Norden. Derfor vil jeg måske bare komme med et lille hjertesuk. Når vi nu forhåbentlig – det lyder det i hvert fald til på vandrørene – kan stemme det her beslutningsforslag igennem og således få en opdateret Tysklandsstrategi, så var det måske på tide, at vi også overvejede en egentlig Nordenstrategi.

Vi har Nordisk Råd, men det er jo mere eller mindre blevet til en snakkeklub. Det kunne være interessant at overveje, i takt med at EU's medlemslande jo falder fra, hvad vi kan bruge Norden til. På forsvarsområdet er der rigtig meget i gang, og det vil være naturligt, synes jeg, også at have en strategi, som peger i nordlig retning nu, hvor vi er enige om at få en, der peger i sydlig retning. Tak, formand.

Der er et par spørgsmål, først fra hr. Jens Rohde.

Tak for det. Jeg glæder mig over, at hr. Morten Messerschmidt synes, at tyskerne var lettere at arbejde sammen med. Så kan man jo undre sig over, at han altid arbejdede sammen med briterne, der ville ud af EU. Men fred være med det. Min gode, bedste fjende.

Det der med Norden og Tyskland er der jo hverken litterært eller kulturelt nogen form for modsigelser i. Tværtimod kunne det jo være, at vi, ved at vi stod tættere sammen i Norden, måske ville have sådan lidt mere volumen, interessetyngde i forhold til at lave noget mere institutionaliseret sammen med tyskerne, måske en slags skandinavisk-tysk parlamentarisk forsamling. Hvad ville hr. Morten Messerschmidt sige til det?

Ordføreren.

Jeg vil starte med at sige, at ordføreren jo historisk har fuldstændig ret. Hvis vi tager 1864, var de eneste, der kom Danmark til undsætning, jo de frivillige forbund fra Sverige og Norge, altså skydebrødre osv. Briterne blev jo væk, måske fordi Lehmann og Monrad var så idiotiske ikke at spørge garantimagterne fra aftalerne fra første slesvigske krig, inden man begav sig ud i eventyret, men allerede dengang var det det nordiske, som fyldte meget.

Kan det så skal strækkes så vidt, at vi skal lave en parlamentarisk konstruktion af de nordiske lande og Tyskland? Nej, det tror jeg ikke. Jeg tror, det er meget forskellige forhold, vi her har med at gøre. Vores relation til Tyskland er primært båret af interesser, må man sige. Vi har en interesse i at have et godt forhold til Tyskland. Vores relation til Norden er et hjerteanliggende: Vi deler sprog, vi deler i vidt omfang kultur, og vi har så stor en interaktion med de nordiske lande, en så naturlig omgang med de nordiske lande, som man nok ikke umiddelbart kan sige gælder i forhold til Tyskland.

Hr. Jens Rohde.

Det er jo sådan lidt pudsigt, for jeg synes ellers, at Dansk Folkeparti ikke bestiller andet end at sige, at svenskerne ikke er rigtig kloge i stort set alt, hvad de foretager sig politisk, men lad det så være. Det er jo ikke sådan en konstruktion som et eller andet fælles parlament, vi skulle have, jeg taler om. Altså, jeg går ud fra, at hr. Morten Messerschmidt er så velbevandret også i tysk og fransk politik, at han kender til den her tysk-franske parlamentariske forsamling, som man jo indgik en højtidelig traktat om her for et par år siden, og det er jo mere i den retning, jeg tænkte. Det er ikke bare for at fratage Dansk Folkeparti noget suverænitet.

Ordføreren.

Jeg tror fuldstændig, jeg forstod både indholdet og formålet med det, hr. Jens Rohde sagde. Jeg må udtrykke det på den måde, at jeg synes, jeg har spenderet tid nok sammen med tyske parlamentarikere, og at jeg måske længes efter at sidde sammen med nogle islændinge og nordmænd og andre gode folk fra Nord.

Så er det hr. Christian Juhl.

Ordføreren klagede over, at jeg var negativ over for den gamle Tysklandsstrategi. Jeg har set, at hr. Bertel Haarder har skrevet mange og lange oplæg på Facebook. Dem læste jeg, for det var ét langt argument for, at vi skal have ny strategi. Hr. Bertel Haarder besværer sig over rigtig mange ting, der ikke er lykkedes, og han skriver mellem linjerne, at den strategi faktisk ingen virkning har haft, og det kan jeg høre at ordføreren egentlig også mener.

Jeg mener, at når der kun er 86 i alt, der studerer tysk på Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet, kan man vel ikke ligefrem kalde det en succes, for det var noget, den gamle regering kunne have gjort noget ved, og det er noget, som også den nye regering kan gøre noget ved. Det er da et lille signal om, at vi måske ikke politisk tager det så alvorligt, som vi kunne. Der er andre ting, der er succeser.

Med hensyn til grænsehindringerne, som hr. Bertel Haarder også bruger meget tid på, og det er både i Nordisk Råd og i Tysklandssammenhæng, har han jo erkendt, at det er enormt svært at fjerne grænsehindringer f.eks. for pendlere og turister. Det er ikke kun på grund af corona.

Jeg mener også, at ordføreren går ganske galt i byen, når han siger, at Nordisk Råd er blevet en snakkeklub, tværtimod har Nordisk Råd formået at begynde at arbejde politisk sammen om det, der er fælles for det nordiske og gør nordisk nytte. Det synes jeg har taget et kæmpe spring fremad de sidste 5-6 år.

Ordføreren.

Jeg skal gerne beklage, hvis jeg brugte et for stærkt udtryk om Nordisk Råd. Jeg ønsker virkelig, at Norden kan finde en god måde at samarbejde på. Det, jeg blev lidt provokeret af fra hr. Christian Juhls side, var det, at man ligefrem af bemærkningerne til forslaget skulle kunne læse, at den foregående strategi var slået fejl. Sådan læser jeg i hvert fald ikke bemærkningerne. Betyder det så, at tingene ikke kunne være bedre? Nej, det gør det bestemt ikke. Jeg vil da bl.a. sige, at antallet af tyskstuderende på universiteterne jo ikke nødvendigvis er det, vi skal fokusere på. Jeg tror mere, at vi skal fokusere på at få tyskkundskaberne ind i folkeskolerne, så det bliver et naturligt sprog for danske unge at begå sig på – gerne lige så naturligt, som det er med engelsk. Engelsk, eller det er jo amerikansk, er nærmest blevet verdenssproget. Det er da ærgerligt, at sproget i en så stolt og stor og tænksom nation som Tyskland, hvorom vi ovenikøbet på godt og ondt har det privilegium at kunne sige, at det er vores nabo, spiller en så ringe rolle i folkeskoler og gymnasier. Det synes jeg er ærgerligt.

Hr. Christian Juhl.

Det er jo også der, hr. Bertel Haarder går videre. Der er også det, at udvekslingen af studenter mellem Tyskland og Danmark ikke er ret udbredt. Der er jo masser af ting, der kunne gøres. Af respekt for forslagsstillerne prøvede jeg bare at nævne nogle af de ting, som de selv markerer i deres argumenter for, at vi skal have en ny Tysklandsstrategi. Og den har jo ikke virket efter hensigten. Jeg kan godt huske den, for jeg var lidt kritisk i starten, da man ville til at lave en Tysklandsstrategi. Der er så mange andre steder, man kan lave strategier for. Man kan selvfølgelig lave enormt mange forbedringer på det her område.

I det nordiske formåede hr. Bertel Haarder selv som formand for grænsehindringsudvalget på et år sammen med udvalget at fjerne 13 grænsehindringer i de nordiske lande – i Tyskland ingen.

Ordføreren.

Det i sig selv siger jo noget om, hvor naturligheden er størst. Jeg synes ikke, at der var så meget spørgsmål i det, og så kan jeg bare sige til hr. Christian Juhl, at jeg sådan rundt i korridorerne her på Christiansborg hører gode ting om både hr. Bertel Haarders og hr. Christian Juhls indsats i Nordisk Råd.

Så er det fru Katarina Ammitzbøll.

Tak til ordføreren. Jeg hæftede mig ved, at ordføreren nævnte det nordiske samarbejde, og jeg tror også, at der godt kan skabes noget fornyelse i det og i koblingen til Tyskland. Hvordan ser ordføreren, at det kan styrkes? Vi har Nordtyskland og Femern, og Danmark kan blive det her brohoved mellem Norden og Tyskland. Hvordan ser ordføreren, at man kunne styrke det, hvem skulle sidde i spidsen for det, og hvordan kan det gøres? Tak.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at der er nogen, der skal sidde i spidsen. Jeg forestiller mig ikke at skulle lave en ny enhed, hvor der ligesom er nogle, der er ledende. Jeg tror, Danmark én gang har tilbudt Sverige at skulle lede og overtage monarkiet her og der. Det skal vi selvfølgelig ikke ud i en gang til.

Nej, det, jeg forestiller mig, er, at vi selvfølgelig i de fora, der allerede findes, f.eks. Nordisk Råd eller bilateralt, ser, hvor vi kan koordinere flere ting. I min tid i Europa-Parlamentet oplevede jeg i hvert fald ganske ofte, at danske, finske og svenske parlamentarikere selvfølgelig ikke kunne koordinere i forhold til udlændingepolitik og værdipolitiske spørgsmål osv., for hr. Jens Rohde jo fuldstændig ret i, at der er svenskerne jo lidt til en side. Men i forhold til rigtig mange økonomiske forhold, miljøpolitik, udenrigspolitik osv. så vi ens på det, men vi fik ikke rigtig koordineret det. Det var så faktisk det samme, der foregik i Ministerrådet, og det ville jo være sundt og i gensidig interesse, hvis man allerede på forhånd tænkte de nordiske lande som det første sted, hvor man koordinerede.

Fru Katarina Ammitzbøll.

Koordinering lyder også mere som administration af bureaukrati. Ville det ikke være mere hensigtsmæssigt, hvis man havde en vision om at skabe en fælles ramme, så vi fik harmoniseret flere tiltag, f.eks. erhvervsfremmemidler, så de gik på tværs af grænser, og så vi fik udveksling mellem uddannelsesinstitutioner og netop blev fri for at skulle koordinere så meget?

Ordføreren.

Jeg tror nu ikke, at man nogen sinde bliver fri for at koordinere. Mange af de ting, som fru Katarina Ammitzbøll nævner, vil jo være områder, som er EU-reguleret, f.eks. erhvervsområdet, hvor vi jo i hvert fald for tiden står i den situation, at Finland, Danmark og Sverige er medlemmer, hvorimod Norge er EØS, og Island, Færøerne og Grønland har deres helt særlige forhold hver især. Så jeg tror, det bliver en blanding af både at koordinere og at lave egentlige egne standarder.

Tak til ordføreren. (Morten Messerschmidt (DF): Så er der gjort helt rent ). Tak for det. Næste ordfører er hr. Jens Rohde, Radikale. Værsgo.

Tak. Det der kunne man jo sige meget om, men jeg skal styre min humor. Hvad angår naturlighed, som hr. Morten Messerschmidt jo talte om her fra talerstolen, så lad mig fortælle, at Rapunzel var det dejligste barn under solen. Da hun var 12 år gammel, lukkede heksen hende inde i et tårn. Det lå ude i skoven. Da Rødhætte kom ind i skoven, mødte hun ulven, men hun var slet ikke bange, for hun anede ikke, hvor slem den var. Og i nærheden af en stor skov boede en fattig brændehugger med sin kone og sine to børn. Drengen hed Hans, pigen hed Grethe. En morgen kaldte dronningen på en af jægerne og sagde: Jeg vil ikke se Snehvide for mine øjne, tag hende med ud i skoven, og slå hende ihjel, og bring mig hendes lever og lunge.

Vi kender alle sammen historierne. Ordene har børnerimenes lyriske klang: Rapunzel, Rapunzel lad dit hår falde ned. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? Alle skikkelserne er en del af vores barndom. De er også en del af vores børns barndom, og de tror, de kender dem fra Disney – således også mine børn – men det er jo brødrene Grimm. Først da jeg tog mine børn med på en brødrene Grimm-dannelsesrejse i Tyskland denne sommer, gik det op for dem, hvor disse skikkelser, der er en del af børnenes første kulturelle dannelse, hr. Morten Messerschmidt, stammer fra.

De er jo alle sammen formet i Tyskland, nærmere bestemt i Teutoburger Wald omkring 100 km nordøst for Køln. Det er en enorm skov, som er skræmmende og mørk, med hyggelige bjælkehytter og vilde dyr, og farer man vild, bliver man formentlig aldrig fundet igen. Skoven har en enorm kulturel europæisk betydning. Den nævnes i historien første gang i år 9 efter Kristus, da den store kriger Hermann snød en overlegen romersk hær og slog den tilbage ved at gemme sig i skoven og bruge den til forsvar. Og skoven er takket være brødrene Grimm blevet en del af vores børns univers og også vort eget.

Men også dansk litteratur har haft stor betydning i Tyskland. Det kan man læse i første bind af »Deutsches Museum«. Her har romantikeren Friedrich Schlegel en levende beskrivelse af dansk digterkunst, hvor han jo godtgør, at nordisk litteratur vender op og ned på forholdet mellem dansk og tysk romantik. Og Kim Leines roman »Profeterne i Evighedsfjorden«, Kristian Bang Foss' satirebog »Døden kører Audi« og Christian Jungersens faktuelle roman om demens, »Du forsvinder«, samt Erling Jepsens »Den sønderjyske farm« er alle sammen oversat til tysk. Jeg kan sige, at den sorte danske humor i disse år faktisk går sin sejrsgang i Tyskland.

Hvad er det så, jeg vil sige med alt det her? Jeg vil gerne sige, at vores kulturer er så integreret i hinanden, at vi burde få meget mere ud af det, og at et samarbejde med Tyskland i mine øjne ikke bare skal måles op i økonomi og aftaler om, at vi laver et samarbejde om noget, hvad enten det er tog, eller hvad ved jeg. Nej, det skal ses som et meget større integreret fællesskab, for vi har så meget at tilbyde hinanden og har altid haft meget at tilbyde hinanden, også på trods af historiens genvordigheder, som vi jo alle sammen kender. Det bruger vi ikke aktivt nok. Det kan vi få meget mere ud af. Der er et kæmpe potentiale i det, og som jeg sagde tidligere: Når man så samtidig kigger på den udvikling, som EU undergår med brexit, hvormed stemmevægtene er anderledes fordelt, end de har været tidligere, så stiger nytteværdien af et mere integreret samarbejde både for Danmark og Tyskland.

Det, der er vigtigt for mig at sige, er, at det samarbejde skal bygge på nogle kulturelle fællesnævnere, for det er der, det bliver stærkt, og det er der, vi kommer ud over, at regeringen forgår, og at folkestemninger også forgår: Lige nu er noget moderne, så er det ikke, og så var det engang, og så var det alligevel ikke.

Ich bin deutsch, jeg er tysker. Ich bin dänisch, jeg er dansker. Jeg er begge dele. Da jeg var dreng, turde jeg ikke fortælle, at jeg var halvt tysker. Det turde jeg faktisk heller ikke fortælle de første mange år, jeg var medlem af Folketinget, for det var ikke helt så cool og moderne, som man kan sige det er i dag.

Det er derfor, jeg taler om at lave noget, der kulturelt binder os tættere sammen. Der er en enorm værdi at hente i det for begge parter. Jeg kan kun sige om fru Eva Kjer Hansens beslutningsforslag – nu skal jeg nok gøre mig færdig – at det kun har én fejl, og den er, at det ikke er fremsat af mig.

Der er et spørgsmål fra hr. Morten Messerschmidt, der nok er tilhænger af H.C. Andersen.

Jeg synes, det var en dejlig indføring i både brødrene Grimm og andre dele i den tyske litteratur, og jeg vil gerne have lov til at understrege, at jeg jo ikke forsøgte at tale tysk litteratur ned. Jeg forsøgte bare at sige, at når vi vælger at have en strategi sydover, ville det måske også give mening at have en nordover. Og jeg vil sandelig heller ikke tage hr. Jens Rohdes personlige identitetsfølelser fra ham, men dog nok nævne, at de nok er mere personlige, end de er generelle. For kan hr. Jens Rohde finde et begreb og tilsvarende udtryk, som når vi taler om en nordisk ånd, en nordisk klang og et nordisk fællesskab, der skulle dække over noget dansk-tysk?

Det ville jeg nok kunne finde. Men om det skal ramme den samme sproglige klang, ved jeg ikke. Der er faktisk to ord, der for mig hænger meget sammen, og det er hjemstavn og heimat. De udtales jo forskelligt, men de har fuldstændig den samme betydning. Hjemstavn er mere end hjem. Det tror jeg at hr. Morten Messerschmidt kan identificere sig med. Det er i høj grad også, hvad man er. Det skaber en følelse, et rum, en identitet. Jeg er helt sikker på, at man kan nikke genkendende til det i Dansk Folkeparti. Det er nøjagtig den samme følelse, man får som tysker, når man siger heimat. Det er ikke ens hus, det er ikke bare ens by, det er ens hjemstavn. Jeg ved ikke, om jeg forstod spørgsmålet rigtigt, men nu er det sagt.

Tak. Inden hr. Morten Messerschmidt får ordet, vil jeg sige, at det somme tider er lidt svært for formanden at finde ud af, om ordførerne bare holder pause, eller om de er færdige med at sige noget – det kender hr. Jens Rohde alt til.

Men nu er det hr. Morten Messerschmidt, der skal sige noget.

Der er da ingen tvivl om, at der har været en sproglig sammenblanding af heim og hjem og de andre nordiske sprog. Det er egentlig ikke et forsøg på at tale den dansk-tyske relation ned, for den har jo, som jeg nævnte i min tale, været der på godt og ondt, ligesom den dansk-svenske har været der på godt og ondt, må man sige. Men når nu vi taler om ikke bare økonomi og politik, men også om identitet, fortællingerne og alt det uudtalte, der binder os sammen – og det er jo i vidt omfang det, hr. Jens Rohde lægger op til – sidder jeg bare og tænker over, om der virkelig er et ord, et begreb, en følelse, der dækker det dansk-tyske, ligesom når vi taler om det nordiske. Når man hører Edvard Griegs musik, kan man høre, det er nordisk. Når man oplever H. C. Andersen, Ibsen eller Holbergs tonefald kan man høre, at det er nordisk. Kan hr. Jens Rohde finde en så rodfæstet samklang mellem Danmark og Tyskland?

Ordføreren.

Jeg har 30 sekunder. Jeg kan nævne adskillige litterære værker på dansk, som er inspireret af tysk og tysk sprog, og som har tyske aner. Det kan vi have en lang diskussion om, og det er jo også en spændende litterær diskussion. Men jeg vil gerne anholde hr. Morten Messerschmidts præmis om, at jeg sætter et modsætningsforhold op mellem det nordiske og det tyske. Det gør jeg ikke. Jeg er faktisk enig i, at det, der er årsagen til, at vi ikke kan finde de fælles kulturelle bånd, er, at tysk i folkeskolen er blevet fuldstændig desavoueret og næsten fuldstændig fjernet. Og det er et problem. Så der er jeg enig med Morten Messerschmidt. Det kan vi starte med at gøre noget ved, men det skal jo ikke afholde os fra at gøre andre gode ting, som fru Eva Kjer Hansen foreslår.

Tak til ordføreren. Og hr. Jens Rohde skal lige spritte disken lidt af. (Jens Rohde (RV): Vi skal ikke have nogen radikale baciller her). Nej – tak for det.

Og så går vi videre til fru Anne Valentina Berthelsen, som er ordfører for SF. Værsgo.

Tak for det. Det er nogle fantastiske diskussioner, vi kan have. Det her beslutningsforslag handler om, at man vil pålægge regeringen at udarbejde en ny Tysklandsstrategi. Jeg vil gerne sige tak til fru Eva Kjer Hansen, for vi er jo sådan set fuldstændig enige i rigtig mange af de ting, der står, bl.a. i forhold til behovet for at styrke dansk eksport og Tyskland, styrke turismen vores lande imellem og styrke de kulturelle bånd og kulturudvekslingen mellem Danmark og Tyskland. Covid-19 har jo tydeliggjort behovet for et stærkt samarbejde mellem Danmark og Tyskland – og sådan set også andre lande – både når det gælder handel, men også de sundhedsmæssige udfordringer, som vi står over for lige nu. Og det bliver stadig mere aktuelt, eftersom vi helst skal komme godt ud af den her krise.

Vi bemærker, at man gerne vil styrke tyskundervisningen. Det er vi glade for i SF; vi vil jo gerne styrke uddannelserne generelt, og den intention kan vi jo sådan set også bakke op om, så længe det ikke er på bekostning af f.eks. andre sprogfag. Og så er der jo nogle fantastiske muligheder, som det også bliver bemærket her i debatten i forhold til grøn eksport, grøn handel og de perspektiver, der kunne være for Tyskland, i f.eks. den danske grønne energiteknologi. Så de betragtninger deler vi sådan set også.

Overordnet set synes jeg egentlig, at det kunne være rigtig fint, hvis vi lavede en fælles beretning på det her, som hr. Jens Rohde også bemærkede tidligere. Jeg synes da, at der er masser af perspektiver i det, og derfor ser jeg frem til udvalgsbehandlingen og den videre drøftelse.

Så siger vi tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Det er hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Det første møde i Anden Internationale, som blev dannet i 1889, foregik med dansk deltagelse af bl.a. Nicolaj L. Petersen. Hvorfor nævner jeg det? Jo, det nævner jeg, fordi han ikke så meget var socialdemokrat, men udmærkede sig ved at være formand for Tysk Læseselskab i København. Det var et meget brugt sprog dengang i arbejderbevægelsen, fordi de store klassikere Marx og Engels som oftest skrev på tysk, dog også på engelsk. De var begge tyskere. Og Gerson Trier, den danske leder af socialistpartiet eller arbejderpartiet eller Socialdemokratiet dengang, har skrevet meget sammen med Friedrich Engels. Nogle af brevene er skrevet direkte på dansk. Og hvorfor er de det? Det er, fordi Friedrich Engels havde lært dansk i forbindelse med undersøgelsen af det nationale spørgsmål i Sønderjylland, Sydslesvig, som han var meget interesseret i. De skrev også til forslagsstillerens store fornøjelse sammen om, om man nu kan samarbejde med et parti som Venstre, som dengang eksisterede. Engels svarede både ja og nej til det. Han vidste ikke rigtig, hvordan man skulle forholde sig til det.

Da Karl Marx og Engels skriver sammen, skriver de om danskerne: De mærkelige danskere, der råber som vikinger og græder som fruentimmere. I forbindelse med en vurdering af det, de kalder danskerkrigen 1840'erne og frem skriver de: Det vil nok være klogest at lade svenskerne tage Sjælland, og resten kunne så tyskerne tage. Det fik de heldigvis ikke ret i.

Hvorfor skal vi egentlig lave en Tysklandsstrategi? Ja, det skriver hr. Bertel Haarder jo om i et facebookopslag, som jeg prøvede at printe ud, og som fylder fulde tre sider. Så han mener noget om det, og det er atypisk, at nogle bruger så mange ord på ét opslag på Facebook. Det er ret interessant læsning, og det skal vi nok høre mere om senere, så det vil jeg ikke læse op her. Man kunne også sige, at det måske er mere vigtigt med en Storbritannienstrategi, nu hvor EU slår revner, eller en strategi for rigsfællesskabet eller en strategi for nordisk samarbejde. Der er jeg enig med DF's ordfører, som tidligere var heroppe. Eller en strategi for FN-arbejdet. Der er mange strategier, man kan lave, så vi kan have lidt retning for det, vi laver ude i verden. Det synes jeg egentlig også der er behov for.

Hvad er så vigtigst, når vi snakker Tyskland? Efter min mening er det grænselandets fantastiske løsning med en afstemning om en grænse og to mindretal, som trives enormt godt. Og mindretallene kan være omdrejningspunktet, drivkraften, dem, der bærer et bedre samarbejde i sig. Mindretalspolitik er efter min mening fredspolitik, og den løsning, vi valgte i 1920 og også i 1945 efter verdenskrigen, gav grundlaget for, at vi siden da aldrig har haft store konflikter med tyskerne. Mindretallene kan være brobyggere og kulturformidlere, og mindretallenes unge er tosprogede og meget eftertragtede af erhvervslivet i det grænseland, man sådan langsomt bølger sig igennem, når man kører enten til Tyskland eller fra Tyskland. Det synes jeg er noget af det stærkeste af det, og det er vigtigt, at vi prøver at diskutere, hvordan mindretallene kan styrkes i det samarbejde.

Så er der kulturformidling, som jeg har nævnt, altså at der er meget, meget få, der studerer, og meget, meget få, der veksler studier i hinandens lande. Hvad angår samhandel og eksport, er jeg lidt mere kritisk. Ikke fordi vi ikke skal samhandle, men i forhold til den der blinde vækst, som Venstre altid snakker om, er vi nødt til at spørge, om vi ikke kan skifte ordene blind vækst, økonomisk vækst, ud med bæredygtig udvikling? Så vil jeg gerne være med til det.

Derfor vil jeg sige nej til lange transporter af svin til slagterier med underbetalte østeuropæiske kolonnearbejdere i Tyskland. Nej tak til militær produktion. Men gerne bedre opbakning til FN's forbud mod f.eks. atomvåben, som både Tyskland og Danmark har tilsluttet sig. Ja til færre grænsehindringer, og ja til især nattog fra alle Danmarks store byer til Tysklands store byer. Sådan nogle ting vil have et konkret indhold, som jeg synes vi skulle arbejde bedre med. Og så kunne vi jo også godt arbejde bedre sammen om demokrati, menneskerettigheder og kampen mod ulighed internationalt. For vi så jo, hvordan f.eks. tyskerne rakte en varm hånd frem til flygtningene, da det virkelig brændte på for nogle år siden. Merkel tog ansvar, da lokummet brændte i Europa og flygtninge havde brug for hjælp. Det fik de i Tyskland, mens Danmark vendte ryggen til, lukkede porten og overlod problemerne til Grækenland og Italien og Spanien.

Der er mange områder, vi kan arbejde bedre sammen med tyskerne på, også mange områder, som er glemt i den første Tysklandsstrategi. Det er derfor, jeg var lidt kritisk over for den, for jeg synes, at den var for overfladisk og for pekuniær præget. Det handlede om penge og eksport og turister.

Jeg ser frem til at fortsætte drøftelserne i udvalget – i Europaudvalget, ser det ud til. Men jeg vil gerne opfordre til, at man inviterer det vigtigste udvalg med, som ofte bliver overset i de her debatter, nemlig Sydslesvigudvalget, som rummer netop kernen i de her debatter, og som jeg i al beskedenhed tror med sine syv personer sagtens kunne bidrage ret meget til den her debat.

Vi siger tak til ordføreren og går videre til fru Katarina Ammitzbøll som ordfører for Konservative. Værsgo.

Tak. Det er vigtigt at opdatere og nytænke Tysklandsstrategien. Tyskerne er vort største naboland; det er brohovedet til det øvrige Europa, et kæmpe marked, et kæmpe potentiale – særlig set i lyset af brexit. Så derfor tak til Venstre for at tage det her emne op, og det siger jeg også, særlig set i lyset af at jeg synes, at regeringen er lidt fodslæbende i forhold til at tænke stort og tænke uden for landets grænser.

Som det fremgår af beslutningsforslaget, er der tre vigtige områder: eksport, turisme og sprog. For det kræver, at vi får styrket vores sprogkundskaber. Det er jeg også glad for at høre, for jeg er uddannelsesordfører og vi ser et stort fald i udbuddet af tysklærere og i efterspørgslen på sprogkundskaber generelt. Det er vigtigt at få styrket vores sprog, også fransk, vil jeg sige. Vi skal huske, at et partnerskab skal være gensidigt; vi kan ikke bare tro, at det kommer af sig selv. Og derfor skal en strategi ikke kun handle om, hvad der er til gavn for os, for Danmark. Fra Konservatives side vil vi anbefale, at man med en strategi også har fokus på, hvordan vi styrker Tysklands interesse for Danmark, og hvordan en strategi bliver en succes; hvad er vores succeskriterier?

Hvis vi går et par skridt tilbage og ser på den historiske kontekst for samarbejdet, hænger det uløseligt sammen med EU, det internationale samarbejde i forsvarsalliancen, Verdenssundhedsorganisationen og WTO. Nu med brexit, hvor englænderne forlader os, står vi i et vakuum og skal i højere grad finde nye alliancer med andre end englænderne. Og jeg må jo bare sige, at Tyskland og Frankrig står stærkt sammen i Europa, og her må vi som et lille land varetage vores nationale interesser og forsøge at navigere efter de store. Men vi kan også gå imod dem, og det har vi jo også gjort, ligesom vi gjorde tidligere på året i forhold til gældshæftelse under coronakrisen. I forhold til at se på det mere fremadrettet – og det er jo derfor, vi synes, det er så vigtigt med en strategi, en ramme – ser vi f.eks. også på det grønne potentiale.

Helt konkret står vi med en kæmpe mulighed i forhold til transport. I 2029 åbner Femernforbindelsen. Hvis Danmark skal undgå bare at blive en transportkorridor for varetransport, tjenesteydelser, personer frem og tilbage på kontinentet, så skal vi anvende Femernforbindelsen som en løftestang til at tiltrække investeringer, arbejdskraft og til at skabe nye mønstre inden for transport, tilgængelighed og handel. Her har vi brug for et stærkt samarbejde med tyskerne. En sådan udvikling vil også påvirke os både økonomisk, socialt og kulturelt – det kender vi fra andre faste forbindelser.

Vi må også se på de konkrete virkemidler, som kan indgå i en Tysklandsstrategi, og her er det vigtigt, at vi også får tænkt governance ind. Hvis det skal lykkes med en strategi, er det centralt, at vi finder fodfæste, også mellem kommuner, regioner og staten, og at vi fra dansk side giver et tydeligt signal til industrien om, at Tyskland også i fremtiden er Danmarks vigtigste eksportmarked.

Vi skal have fokus på de struktursvage områder, og det erhvervspolitiske samarbejde bør styrkes, også på regionalt og kommunalt niveau. Vi kan se på, hvordan vi får skabt en øget digitalisering, en nemmere form for at iværksætte, for at skabe fjernarbejdspladser, for at investere. Endelig skal vi også se på, hvordan vi kan skabe en stærkere udveksling inden for forskning og uddannelse og en stærkere vidensudveksling. Her er der ingen grund til, at vi alle sammen skal opfinde den dybe tallerken ved den grønne omstilling, men vi skal spille sammen og spille stort og også tænke Norden ind, som det blev nævnt af Dansk Folkepartis ordfører. Jeg er helt enig – vi skal tænke, at vi kan skabe en megaregion fra Hamborg til Nordkap og videre frem.

Så tak for ordet, og vi bakker i den grad op om forslaget.

Der er et par spørgsmål, og det første er fra hr. Christian Juhl.

Det var godt, at vi lige fik den sidste del af talen med, ellers havde jeg tænkt: Hvad er det? Drejer det sig kun om eksport og eksport? Nej, det gør det ikke. Det drejer sig om et samarbejde med at udvikle den nødvendige produktion, vi skal have for at overleve i den trussel, vi har med klimaet, og sige, at det er overbjælken. Under den er der muligheder for eksport nu, men der er også muligheder for at importere. Jeg tror f.eks. ikke, vi selv kommer til at producere ret mange elbiler, hvorimod tyskerne jo da stadig væk har en vis produktion af biler, i hvert fald udvikling af biler. Derfor tror jeg, vi skal prøve at se, hvordan vi bruger vores kræfter bedst mod den største trussel, vi har, og det håber jeg da også er ordførerens holdning.

Det andet er: Er det rigtigt forstået, at ordføreren, fru Kathrine Ammitzbøll, mener, at vi skal skippe Storbritannien, og at vi nu skal finde nye partnere? Altså, vi har da haft et mangeårigt samarbejde med Storbritannien på ret mange områder, og vi har da også sådan lignet hinanden lidt, når vi skulle have en tilgang til EU, i hvert fald i perioder. Hvorfor skal vi skippe dem? Er der ikke også udviklingsmuligheder i at samarbejde med Storbritannien? Eller skal de totalt udraderes fra kortet? Hvad er det, der er ved at ske i de her år?

Ordføreren.

Tak. Der er bestemt fokus på den grønne omstilling, og det tror jeg også jeg nævnte ret tydeligt, og så tog jeg udgangspunkt i f.eks. transport, og at vi får tænkt det grønne ind. Tyskland er jo i gang med at elektrificere hele deres godstransport, deres tog, så vi kan jo tænke regionalt og få alt skibet op på de tog, ud på eldrevne lastbiler og ad den vej skabe en grøn vareudveksling. Vi skal helt klart tænke grønt, og der har vi brug for hinanden, også hvis vi skal afsætte grønne løsninger. Altså, et hjemmemarked i Danmark på 5-6 millioner kan jo ikke løfte noget som helst.

I forhold til englænderne: De har jo ligesom fravalgt os, må jeg nok sige. I aften er der vel middag mellem Ursula von der Leyen og Boris Johnson, og jeg håber, at de finder ud af en løsning. Vi vil jo rigtig gerne have englænderne tæt med os, og vi fortsætter jo også det stærke sikkerhedspolitiske samarbejde med briterne. Men vi har jo altså en udfordring med, at de ikke er med i EU, og så må vi finde ud af, hvordan vi kan danse med dem bagefter. Men nu skal vi jo tænke i en europæisk sammenhæng og hvordan vi kan forme vores EU fremadrettet.

Hr. Christian Juhl.

Jo, men jeg synes, det interessante i Venstres forslag bl.a. er, at de begynder at opdage, at der faktisk er nogle dialektiske fordele ved at sige, at det godt kan ske, at vi er i EU, men at bilaterale samarbejder også har en stor værdi, ikke kun på eksportområdet, men også på det kulturelle område, på klimaområdet, altså på en masse områder, og det har det vel også i Storbritannien. Vi er vel nødt til at sige, at Storbritannien bliver liggende, hvor det ligger, og de mennesker, der er der, vil selvfølgelig gerne samarbejde med alle mulige andre mennesker på den her klode, og derfor er vi nødt til at arbejde både med nogle EU-regler og nogle bilaterale aftaler. Det bliver vi jo nødt til, hvis vi vil tage hensyn til den udvikling og f.eks. den fornuftige brug af Nordsøen, i hvert fald hvad angår fiskeri; olien synes jeg godt vi kunne droppe helt allerede nu.

Tak. Ordføreren.

Tak. Protokolmæssigt må man jo gerne give en kommentar, og jeg opfattede, at det var en kommentar. Så i respons til kommentaren er jeg jo enig i, at vi altid skal samarbejde, hvor det giver mening, lige såvel som vi skal samarbejde med Norge omkring Arktis og på mange andre områder, og Norge er jo ikke med i EU. Vi kunne også samarbejde med Schweiz og lære af deres uddannelsessystem. Vi skal jo samarbejde, hvor vi kan, og så også lige samarbejde med England, Storbritannien, hvor det giver mening, og hvor vi kan.

Hr. Jens Rohde.

Tak. Det er altid gode og begavede ord, der kommer fra fru Katarina Ammitzbøll, når vi har de her diskussioner om EU osv., og med et dybfølt udsyn, som jeg har en meget stor respekt for. Jeg synes også her, at det var en god tale, men jeg hørte ikke så meget om kultur og turisme, og det ved jeg ikke om var, fordi jeg ikke lige fik slået hjernen til eller lyttelapperne ud. Jeg har jo selv en drøm om, at vi i Danmark får skabt et tysk-dansk kultur- og turismeinstitut, gerne i det store kraftcenter Frankfurt eller i Wiesbaden. Der kan man lave sundhedsturisme; det har de jo en fantastisk tradition for dér med deres kilder osv. Men det er jo også, fordi Frankfurt er et kraftcenter i Tyskland, og vi taler altid Hamborg, eller vi taler Berlin, osv. Så jeg vil bare lige spørge sådan frit fra hoften: Hvad synes fru Katarina Ammitzbøll om en sådan idé?

Ordføreren.

Tak til hr. Jens Rohde, og også tak for altid skarpe betragtninger. Jeg gjorde mig umage med talen, men det er, fordi jeg synes, det er så vigtigt et område. Jeg forsøgte med talen her at sige noget om nogle af de områder, jeg synes jeg måske savnede lidt i beslutningsforslaget. Der står netop kultur og turisme, og det bakker vi helt klart op om. Og jeg vil sige, at den tidligere regering jo faktisk også forsøgte at starte et styrket kulturelt samarbejde og fokus på det, også med fejring og genforening, og fik lagt mange ting til rette, som jo så desværre ikke kunne lade sig gøre i år, i hvert fald ikke i særlig høj grad, andet end at jeg tror, dronningen først markerede det, men vi andre kunne desværre ikke.

Turisme er meget vigtigt. Vi har jo meget, meget brug for den tyske turisme i Danmark, så det er et vigtigt område at sætte ind på, også i forhold til hvordan vi igen kan gøre det smart. Kan vi også gøre det grønt? Kunne vi have elbiler stående, som man kører ud til sommerhusområderne i, og i hvert fald sikre, at når tyskerne kommer derop, har de også en ladestander, altså tænke det mere sammenhængende og tænke det bredt?

Men det kulturelle er også vigtigt. Her har det jo stået stille i efterkrigsårene i lang tid, og her synes jeg der er brug for at sætte ind, og det kender Jens Rohde jo en hel del til, som vi forhåbentlig også kan drage fordel af. Tak.

Hr. Jens Rohde.

Det er fint at få turister herop, men det kunne jo også være, at vi kunne lære lidt ved at rejse lidt mere i Tyskland og komme af den motorvej, så ville man nemlig, hr. Christian Juhl, finde ud af, hvor grønt et land Tyskland egentlig er. De har jo slet ikke samme opdyrkning af jorden, som vi har i Danmark. Så der er meget at hente ved, at vi også tager derned og kører lidt væk fra motorvej A7.

Det var bare en kommentar.

Ordføreren.

Jeg er helt enig, og jeg havde fornøjelsen af at rejse til Tyskland som turist tre gange sidste år, og den variation, som Tyskland byder på, er en stor indsigt og er givende, også for ens børn, der kan lære meget om Tyskland og fra Tyskland, også om vores historie. Tak.

Så siger vi tak til ordføreren, og så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Eva Kjer Hansen, Venstre. Værsgo.

Tak, hr. formand. Tusind tak til ordførerne for det stærke engagement i den her debat og de mange positive ord, der er blevet sagt. Det er jo glædeligt, at selv hr. Christian Juhl gik fra at være forholdsvis skeptisk i begyndelsen og så i løbet af debatten faktisk blev positivt engageret, i forhold til hvor det er, vi kan lande den her strategi, og hvad det konkrete indhold skal være.

Jeg vil særlig takke hr. Jens Rohde for den fine indføring i det kulturelle samvær og fællesskab, der er mellem dansk og tysk. Man kunne også i situationen have valgt alle juletraditionerne med juletræet og julesalmerne. Det kunne også have været et fint billede. Jeg skal gerne medgive, at det først i en meget sen alder – da jeg på vej hjem fra skiferie kommer forbi Max og Moritz-museet og ser hele landsbyen, hvor alle Max og Moritz-fortællingerne kommer fra – går op for mig, at det er Knold og Tot, og at de i virkeligheden stammer derfra. Sådan tror jeg vi alle sammen har prøvet at få nogle oplevelser af noget, vi troede måske var dansk eller nordisk, eller hvad det nu var, og så var det i virkeligheden noget af det fælles gods, vi har sammen med Tyskland.

Jeg skal i øvrigt, mens jeg lige er i gang med at takke ordførerne, hilse fra Nye Borgerliges ordfører og sige, at de også støtter beslutningsforslaget.

Jeg synes, det har været rigtig godt ved den her debat, at den har givet noget dybde i, hvad der er vigtigt for os her i salen i forhold til indholdet i strategien, og jeg synes, der har været rigtig mange gode bud på, hvad det er, vi skal sørge for at tage med. Jeg fornemmer også, at vi har ramt rigtigt i forhold til først og fremmest at betone, at vi har brug for noget mere tysk sprogkendskab i undervisningen på forskellige niveauer – det har de fleste ordførere nævnt – og vi har ramt rigtigt med at tale om infrastrukturen. Og der vil jeg gerne kvittere over for SF's ordførers ønske om også at styrke det tyske sprog, men også at vi f.eks. taler om de grønne energiløsninger på tværs af grænsen. Og der var også f.eks. fru Katarina Ammitzbøll, der nævner behovet for at tænke infrastrukturen hen over grænsen med Femernforbindelsen eller med grønne tiltag og f.eks. jernbanen og lignende. Endelig er der behovet for her at se på hele turistindustrien, der jo om noget er presset, og så ikke mindst styrke de kulturelle bånd.

Jeg vil gerne sige til hr. Christian Juhl, at jeg inddrager også gerne Sydslesvigudvalget. De skal gerne få en invitation til at bidrage til strategien. Men her er der jo netop tænkt på, at det er at samarbejde også mellem flertalsbefolkningerne og ikke kun mindretallene, men at det er værdien af vores store samarbejdspartner, når det gælder europapolitikken, når det gælder samhandelen – det er vores store nabo mod syd – så derfor er det vigtigt at tænke hele landet med ind og ikke kun dele af Tyskland.

I hvilket omfang vi kan ende med at institutionalisere noget samarbejde, som hr. Jens Rohde har plæderet for i dag, synes jeg vi skal drøfte nærmere, og jeg glæder mig til en konstruktiv proces under udvalgsarbejdet, hvor vi kan finde hinanden i forhold til at konkretisere, hvad det er, vi skal have med i den nye strategi, der jo så bliver en opfølgning på den strategi, som den tidligere regering lancerede i 2016, der indeholdt mange gode elementer, men hvor jeg også synes, at der nu er gået nogle år, og så er det vigtigt at se på, hvordan vi kommer videre. Og som flere har været inde på, har vi bl.a. i den grad har nogle udfordringer i forhold til kendskabet til det tyske sprog og undervisningen i det hele taget på tysk i det danske uddannelsessystem.

Så er jeg meget enig med fru Katarina Ammitzbøll i, at det her også handler om at skabe Tysklands interesse for Danmark, altså at interessen netop går begge veje i et fælles ønske om at have nogle stærke bånd, og det synes jeg vi skal være meget opmærksomme på. Så det skal være mine ord i den her sammenhæng – med tak for en rigtig god drøftelse.

Jeg ser rigtig meget frem til, at vi så i fællesskab kan udvikle strategien, og kan jo kun ærgre mig over, at regeringen ikke på samme måde har ønsket at engagere sig i den her bredere drøftelse, men at man jo faktisk, hvad hr. Christian Juhl prøvede at kritisere os for i begyndelsen, fra regeringens side har haft meget mere fokus på udelukkende det økonomiske og det pekuniære, som hr. Christian Juhl sagde. Der må hr. Christian Juhl jo så tage den med sin egen regering, som han støtter, og som måske dér mangler udsyn, i forhold til hvad det er, der er vigtigt for at styrke vores samarbejde.

Jeg synes, det er ærgerligt, når udenrigsministeren jo er i gang med at lave en såkaldt venskabserklæring, at det så er så vanskeligt her i dag at konkretisere, hvad det er for konkrete idéer, der skulle indgå i det der politiske, kulturelle og grænseregionale samarbejde, men det kan vi jo så håbe at vi hører nærmere om undervejs i vores videre drøftelser i udvalget. Så med disse ord tak for den positive modtagelse.

Der er et par spørgsmål, og jeg skal lige gøre opmærksom på, at udenrigsministeren har bedt om ordet bagefter, når ordføreren for forslagsstillerne er færdig her. Jeg går ikke ud fra, at det var for at stille spørgsmål til ordføreren. Nej. Jeg spørger, fordi en minister normalt ikke tegner sig ind her. Han giver bare tegn til formanden. Så det er helt fint, vi har styr på det.

Den første, der har bedt om at stille et spørgsmål til ordføreren, er hr. Christian Juhl.

Jeg synes da, vi skal sige til ministeren, at det står ham frit at stille spørgsmål. Det er ingen skam at stille spørgsmål. Jeg er ikke skeptisk over for at debattere Tyskland, men det var min far til gengæld. Han nægtede simpelt hen kategorisk at tale tysk, og mit første fremmedsprog blev – ud over sønderjysk – tysk, fordi vi jo alligevel skulle have solgt vores kartofler og jordbær, syntes han, til de tyske turister.

Men jeg vil gerne spørge: Skal en ny strategi ikke sætte sig flere spor end den første? Det var det, jeg var lidt kritisk over for, for jeg synes ikke, at den har sat sig mange spor. Og jeg var i starten kritisk over for den måde, den blev lavet på, for jeg syntes, den fokuserede alt for meget på eksport, turister og den slags ting. Så kan vi lige så godt blive enige om at lave nogle konkrete ændringer og så fokusere på én ændring her, en anden ændring dér og Bertel Haarders fokus på grænsehindringer dér og sætte nogle konkrete arbejdsgrupper i gang. Så får vi da nogle resultater.

Grunden til, at jeg nævner mindretallene, er, at jeg tror, at de på mange områder kan være krumtappen. Prøv at tænke på, hvor eftertragtede mindretallenes børn er for turismen i Danmark og for erhvervslivet i Tyskland, fordi de naturligt er tosprogede. Man står på spring for at tage fat i dem, og derfor tror jeg, at der dér ligger noget af kernen i at få lavet bedre samarbejde.

Ordføreren.

Tak. Jeg vil allerførst gerne rose ministeren for at bede om ordet igen. Jeg synes, det er positivt, at en minister netop engagerer sig noget mere og er villig til at gå på talerstolen flere gange. Nu skal vi selvfølgelig lige høre, hvad ministeren siger, men jeg vil gerne på forhånd rose for at gå ind i debatten.

Så kan jeg jo ikke lade være med alligevel at synes, at det er lidt morsomt, når hr. Christian Juhl har travlt med at tale om, at det økonomiske fylder så meget. For det kan jeg jo forstå at det også gjorde derhjemme. Det var et spørgsmål om at sælge de der kartofler til de tyske turister, der kom forbi. Så det er jo bare, fordi det er en væsentlig del af vores samspil og af vores tilværelse, at vi netop også kan handle med hinanden. Det, at de muligheder er der, er med til at fremme velstanden for os alle sammen.

Jeg ser gerne, at den her nye strategi kommer til at række længere frem og også sætter sig flere spor, men jeg synes, at den tidligere strategi har haft en rigtig stor betydning. Vi fik styrket handelskontorerne i Hamborg og også München, og jeg tror sagtens, vi kunne øge eksporten til det sydtyske marked. Vi fik taget nogle initiativer inden for uddannelsessektoren med udvekslinger og med stipendiater, men som det jo også har været fremme i debatten, halter det stadig væk med tyskkundskaberne i Danmark. Så lad os tage fat på de diskussioner, og lad os drøfte med hinanden, hvilke konkrete forslag vi synes vi skal sætte i værk.

Hr. Christian Juhl.

Nu vil jeg lige korrigere. Man kan jo ikke generalisere ud fra min far. Han var grisehandler, og han ville gerne tjene penge på det hele. Jeg var dengang mest interesseret i de tyske turisters døtre, når vi skulle gå en tur langs stranden og sådan nogle ting. Men jeg mener bare, at der ligger en vigtig krumtap i at bruge mindretallene. Vi har både et tysk og et dansk mindretal, hvilket gør, at vores grænseland er noget helt særligt, hvor man hjælper hinanden, hvor man arbejder på tværs, og hvor håndværkerne kører fra nord til syd og finder sig nogle opgaver der, hvor der er noget at lave. Den slags ting giver jo dynamik, og det viser netop, at hvis man er tosproget, så kan man meget mere.

Ordføreren.

Ja, eller firsproget, når man tilføjer plattysk og sønderjysk. Hr. Christian Juhl har jo ret i, at der er rigtig mange, der pendler hen over grænsen hver eneste dag. En stor del af vores velfærdsydelser er i virkeligheden også dybt afhængige af, at der kommer udenlandsk arbejdskraft, at der er nogle, der vil pendle hen over grænsen og være med til at levere den service, som vi gerne vil give til danskerne. Så jeg er helt enig i, at der er nogle specifikke problemer i grænseregionen, som vi skal se på, og som jo i virkeligheden, jævnfør hr. Henrik Møllers henvisning til coronatiden, har været voldsomt belastet af de begrænsninger, der har været på grund af grænsekontrol og lukkede grænseovergangene.

Så er det hr. Jens Rohde.

Da jeg var barn, troede jeg, at hessisch var en af de mest vanvittige tyske dialekter, men plattysk overgår det. Det er jo fuldstændig umuligt at forstå selv for en, der er tosproget.

Men fru Eva Kjer Hansen taler om det der med at få tyskerne til at interessere sig for danskerne. Det mener jeg jo faktisk de gør i allerhøjeste grad. Det var derfor, at jeg også nævnte det her med nyere dansk litteratur. Vi ser jo faktisk også, at der f.eks. er danske tv-serier, der går deres sejrsgang på ZDF og ARD. Og vi ser et stadig tættere samarbejde mellem vores public service-stationer.

Jeg kunne godt tænke mig at stille det samme spørgsmål til fru Eva Kjer Hansen, som jeg stillede til fru Katarina Ammitzbøll, nemlig hvordan Venstre og fru Eva Kjer Hansen ser på en eller anden form for et kultur- og turismeinstitut et eller andet sted i Tyskland.

Ordføreren.

Jamen jeg er jo som udgangspunkt positivt indstillet over for det, for jeg tror, at det giver et stort afkast til os og mange flere muligheder. Vi har simpelt hen brug for at gøre noget mere ud af de bånd, der er, mellem Danmark og Tyskland, specielt set i forhold til flertalsbefolkningen. For jeg synes faktisk, at vi har gjort rigtig meget, når vi taler om mindretal. Og jeg deler fuldstændig synspunktet om, at mindretalspolitik er fredspolitik osv., men vi har brug for at styrke det mere generelt. Så jeg vil gerne være med til at drøfte, under hvilke former det kan ske. Jeg synes, det er vigtigt, at vi tænker kulturen bredt, også tænker i det folkelige engagement med foreningsudveksling og lignende, for jeg tror, at de bånd, der knytter sig der, er nogle af de mest bærende.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så overlader vi talerstolen til udenrigsministeren for at slutte det hele af. Værsgo.

Tak, formand. Jeg vil bare knytte et par bemærkninger til debatten. Jeg er jo rigtig glad for, at der er sådan en stor interesse og en god debat omkring Danmark og Tysklands forhold og for, hvordan vi kan uddybe det. Jeg må så sige, at når man bliver skudt i skoene, at vi ikke er ambitiøse, eller at vi ikke har konkrete idéer, eller at vi ikke udvikler vores samarbejde med Tyskland, så er det simpelt hen notorisk forkert. Det vil jeg gerne give nogle eksempler på, bare for ligesom at få debatten lidt mere ned på jorden. Jeg har jo læst beslutningsforslaget med stor interesse, og man pålægger regeringen inden den 1. juni 2021 at udarbejde en ny Tysklandsstrategi, der skal have til formål at styrke dansk eksport til Tyskland, at tiltrække flere tyske turister til Danmark og at styrke de kulturelle bånd mellem Danmark og Tyskland.

De tre ting er jeg helt enig i, men jeg synes, der er meget mere. Der er meget mere i det forhold, der definerer Danmark og Tyskland, f.eks. på det kommercielle område. Jeg har selv besøgt vores generalkonsulat i München, hvor vi faktisk har satset hårdt på ikke mindst Bayern i Sydtyskland, som er et af de markeder, hvor vi faktisk er underrepræsenteret. Bayern er, tror jeg, dobbelt så stor befolkningsmæssigt som Danmark og et købestærkt område, som vi burde have en meget større eksport til og et større samarbejde med, og der er dygtige erhvervsfolk – bare for at tage et eksempel. Så vi har allerede gjort rigtig meget af det, som den tidligere regering satte i gang, og det skal den have credit for, for det var den, der satte Tysklandsstrategien på dagsordenen. Men f.eks. står der ikke her i beslutningsforslaget, hvordan vi får tiltrukket flere investeringer fra Tyskland til Danmark, hvilket vi også mener er en vigtig opgave – bare for at tage den kommercielle del af det.

Til spørgsmålet om kulturelle bånd: Altså, vi arbejder jo på det. Jeg synes jo, at man bliver lidt provokeret af, at man bliver beskyldt for ikke at være konkret, og jeg må i al respekt for ordføreren, fru Eva Kjer Hansen, sige, at det eneste, jeg hørte der var konkret fra fru Eva Kjer Hansens side, var, at man skulle styrke, tror jeg, undervisningen i det tyske sprog i Danmark, hvilket jeg er fuldstændig enig i, og det tror jeg også der er bred enighed om her i Folketinget.

Men på f.eks. kulturområdet er vi i gang med at arbejde med en ny 3-årig strategi for internal kulturudveksling. Det er ikke afsluttet. Der er stærkt fokus på Tyskland, og det fastholdes også i 2021, og hovedparten af de mere end 100 planlagte aktiviteter under det dansk-tyske venskabsår fortsættes. Som nogle af signaturprojekterne, som jeg synes er vigtige at fremhæve, vil jeg bare lige nævne demokratifestivallen på Humboldt Forum i Berlin – 2 dages demokrati- og kulturfestival skabt i ånden af danske folkemøder og kulturmøder. Det synes jeg jo er spændende og godt.

Endvidere er der Thorvaldsens 250 år på Glyptoteket i München: stort anlagt udstilling i et samarbejde mellem to af de allerstørste fyrtårne blandt danske og tyske kulturinstitutioner, nemlig Thorvaldsens Museum i København og Glyptoteket i München; og eksportfremstød for sundhedsarkitektur i Frankfurt med afsæt i byggeriet, altså kulturvinkel af supersygehuse i Danmark: der planlægges fremstød med danske erfaringer og løsninger inden for sundhedsarkitektur, offentligt byggeri. Nu tog jeg bare nogle eksempler her. Der foregår rigtig meget, og jeg kan bare sige, at fra regeringens side påskønner vi enhver form for den type samarbejde, og det er også det, vi har strategier for.

Så var der et par ordførere, som nævnte, om man f.eks. kunne institutionalisere det her samarbejde mere, det nordiske samarbejde blev nævnt, og der vil jeg bare lige henlede opmærksomheden på, at den tyske kansler, Angela Merkel, jo faktisk i august sidste år, så vidt jeg erindrer, var med til Nordisk Råds møde i Island, hvor man blandt de nordiske statsministre satte fokus på, jeg tror, det var fælles kamp for klima, og man havde Merkel med ved siden, og jeg tror også, at man kunne se, at Merkel kunne have deltaget i fem andre nordiske møder, hvis ikke der havde været corona. Så der er faktisk et rigtig godt samarbejde, som jeg synes er rigtig vigtigt også i Nordisk Råd, mellem de fem nordiske lande og så Tyskland. Det burde man selvfølgelig uddybe mere. Og Tyskland ser os, Norden, altså ikke bare de tre EU-lande, men hele Norden, i kølvandet på brexit som vigtige alliancepartnere, også fremadrettet på det politiske område, vil jeg sige.

Så bliver der nævnt turisme – jeg tror, det var fru Katarina Ammitzbøll – og der er vi jo helt enige. Det har vi fra regeringens side også arbejdet på, og især også på det seneste på grund af corona er der jo skabt rigtig svære vilkår for turismen i Danmark. Det ved vi jo. Det er ikke bare i Danmark, men i hele verden. Tyskland er det største marked for dansk turisme, og der har været et fald på mere end 20 pct. i tyske overnatninger i årets første 9 måneder, og det er alvorligt, også selv om sommeren flere steder i Danmark var god. Regeringen har fokus på behovet for at hjælpe turisterhvervet under coronakrisen og har bl.a. støttet erhvervslivet med hjælpepakker, som vi har leveret i et bredt samarbejde. Vi har tilført ekstra midler til Visitdenmark med henblik på at styrke markedsføringen af Danmark som turistmål, herunder på et nærmarked som Tyskland, og på baggrund af anbefalingerne fra genstartsteamet for turisme og oplevelsesøkonomi, hvor erhvervslivet selv var med til at give os anbefalinger, har vi taget initiativ til en række andre ting for at understøtte turismen i Danmark, bl.a. genetablering af kritiske flyruter, kompetenceudvikling i turisme- og oplevelseserhvervet; jeg vil også nævne et projekt som Markedsmodningsfonden, som kan forbedre mulighederne for investeringer i dansk turisme uden for de større byer, og en fælles plan for genstart af hovedstadens turisme.

Jeg tror, vi har rigtig meget at gøre sammen her, så jeg vil faktisk takke alle ordførerne og alle partierne for en rigtig god debat. Jeg tror, at hvis man fortsætter debatten, også i udvalget, med gode idéer, kan vi videreudvikle det tætte samarbejde. Jeg er bare notorisk imod, at man indsnævrer det for meget til kun at handle om kultur, turisme og eksport, jeg tror, det er meget større, og jeg er også meget imod, at man har en eller anden fast dato, der hedder den 1. juni næste år, for, at der skal ligge en eller anden ny strategi. Jeg tror, det skal være meget mere levende, meget bredere og meget dybere og meget mere konkret, hvis vi skal ud over stepperne med det her, og det skal vi, for jeg fornemmer her også en bred interesse for Danmark-Tyskland, og det er jeg som nævnt rigtig glad for. Tak.

Indtil videre er der tre, der har meldt sig til korte bemærkninger. Den første er fru Eva Kjer Hansen.

Det er jo simpelt hen en herlig oplevelse her i salen – ikke bare fik vi hr. Christian Juhl vendt fra en vis skepsis til at være positiv og meget konkret, men vi fik selveste udenrigsministeren til simpelt hen at ændre sit syn på den her debat og nu melde sig ind og gerne ville være med til at drøfte, hvad det er, der lige præcis skal ske. Det vil jeg gerne rose ministeren for, der jo ellers startede med at understrege, at der ikke var behov for en ny strategi. Men jeg synes, det er rigtig positivt, at ministeren nu kommer med de konkrete forslag til, hvad der også kunne indgå i det. Jeg ser frem til gode drøftelser også med ministeren.

Så skal jeg lige spørge ministeren, om ministeren så mener, at det også betyder, at Socialdemokratiets ordfører nu tager ordet og melder sig ind og gerne vil være med til at gå positivt ind i udviklingen af den her strategi.

Ministeren.

Jeg synes faktisk, at det her forhold mellem Danmark og Tyskland er lidt for alvorligt til at lave sådan noget politisk plat, hvor man får lagt ord i munden eller bliver tillagt holdninger eller manglende handlingskraft, som ikke er rigtige. Den her regering har dels fortsat det, som den tidligere regering lagde grundstenen til, nemlig en Tysklandsstrategi på ikke mindst det kommercielle område, dels gjort meget mere. Vi fejrede venskabsåret her i år. Der er masser af de hundrede aktiviteter, som desværre er blevet udskudt. Jeg har nævnt nogle af dem, der kommer til at blive gennemført næste år. Det er vi rigtig glade for. Vi har en ny strategi på vej på kulturområdet, hvor Tyskland er et kæmpe fokusområde.

Jeg synes, det er lidt ærgerligt, at det bliver sådan en polemik. Jeg hørte ikke andet, end at alle partier, inklusive Socialdemokratiet, er interesseret i et konstruktivt samarbejde omkring det her. Det, man bare skal holde sig for øje, er, at de her særlige deadlines eller det at pålægge en regering at lave en bestemt strategi på et eller andet tidspunkt ikke er konstruktivt, og det er i øvrigt efter vores opfattelse med et alt for snævert mandat. Vi vil hellere have en åben drøftelse, og så tager vi imod alle gode idéer. Det kan jeg love ordføreren. Vi tager imod alle gode idéer til, hvordan vi kan styrke samarbejdet mellem Danmark og Tyskland.

Fru Eva Kjer Hansen.

Jeg vil bare gerne rose ministeren for det engagement, der nu er lagt for dagen. Jeg synes bare, at ministeren skulle have startet med det, for det havde været meget mere konstruktivt. Og jeg er nødt til at gentage, at jeg håber, at den socialdemokratiske ordfører vil gå op på talerstolen og bekræfte, at Socialdemokratiet gerne vil indgå konstruktivt ind i udvalgsarbejdet, i og med at den socialdemokratiske ordfører jo sagde, at det nærmest var utidigt her i coronatiden at ville diskutere en ny Tysklandsstrategi. Og de positive meldinger, der nu kommer fra regeringen, gør jo bare, at vi nu i virkeligheden er et samlet Folketing, der kan diskutere lige præcis, hvad det er for nogle elementer, som vi synes det er vigtigt at arbejde videre med.

Ministeren.

Det var lige præcis det, jeg før prøvede at advare imod, nemlig at tillægge andre folk holdninger eller lægge dem ord i munden, som de ikke mener. Jeg har kun hørt en konstruktiv tilgang fra alle partier her i Folketingssalen til forslaget om at lave en beretning og uddybe idéerne i udvalgsarbejdet til, hvordan vi kan styrke samarbejdet mellem Danmark og Tyskland, så vi kan få udviklet alle de aspekter, som vi har berørt her i dag. Det synes jeg er positivt. Så skal vi ikke i stedet for fokusere på det? Jeg synes som sagt, at sagen er alt for vigtig til politisk drilleri, og den linje håber jeg at der er stor opbakning til i Folketinget.

Så er det hr. Jens Rohde.

Jeg tror ikke, der er nogen, der ønsker at drille nogen her. Og det er heller ikke et drilleforslag. Sådan læser jeg slet ikke diskussionen. Tværtimod hører jeg den som meget engageret, og det er en fornøjelse, når man er halvt tysk, at opleve sådan et engagement for det i en dansk folketingssal.

Hr. udenrigsminister, før jeg blev medlem af Folketinget første gang, var jeg det, man i dag sådan fint kalder handelschef i Viborg. Det dækker i virkeligheden bare over, at man at man er sådan en eventmager. Og det er vældig godt at lave en masse gode events, og der lavede vi også mange ting sådan med venskabsbyer, og så havde vi venskabsår osv. Alt det der er jo en god ting, og det er sådan noget, der kaster stor glæde af sig – og typisk koster en masse penge.

Det, man tit oplever i sådan en situation, er, at det ender som kulturelle engangsknald, og det har ikke den store blivende værdi. Og det er derfor, jeg prøver at tale for at finde ind i en eller anden mere institutionaliseret form. Og det er bare nævnt som en kommentar, for det virker ikke, som om at ministeren kan se en mening i dét.

Jeg synes, det er fint at nævne alle de her events. Spørgsmålet er jo så, hvordan vi får de events og alle de der ting, der bliver nævnt her, til at skabe noget af blivende værdi i fremtiden.

Ministeren.

Ja, og jeg tror, jeg på en eller anden forunderlig vis er enig med ordføreren i, at det er rigtig vigtigt, at man ikke bare laver en event, men at man også får institutionaliseret det eller får taget nogle erfaringer med, som man kan bruge videre hen.

Der kan man sige, at på kulturområdet er generel fastholdelse og et forstærket samarbejde mellem Danmark og Tyskland noget, der også gælder som en udløber af det dansk-tyske venskabsår, som vi har i år, og som fortsætter ind i 2021. Og det gælder både på myndighedsniveau, mellem kulturinstitutioner og mellem kunstnere og mellem kulturaktører. Og det er faktisk et direkte resultat af vores aftale om det kulturelle venskabsår, hvor særlig det kulturpolitiske samarbejde mellem landene er styrket, både på regeringsniveau, men også på delstatsniveau.

Så man kan sige, at kultursamarbejdsaftalen mellem f.eks. Aarhus og Hamburg er et godt eksempel på, hvordan man har institutionaliseret, hvis man kan bruge det ord, noget, som har været i gang længe. Og den type samarbejde vil jeg da kun bifalde og opfordre til at man får mere af.

Så er det hr. Christian Juhl.

Jeg må have snakket med fru Eva Kjer Hansen bagefter: Jeg vil ikke citeres for at være kritisk over for tyskerne, men jeg vil indrømme, at jeg engang imellem er kritisk over for det, som Venstre kommer med af forslag – og det må fru Eva Kjer Hansen gerne citere mig for.

Vi arbejder i øjeblikket med to strategier: en udviklingsbistandsstrategi, som er folkeligt forankret, forankret i Folketinget i hvert fald, og så en Arktisstrategi, som er ministerforankret, og hvor vi engang imellem er med til nogle konferencer og får lov til at give vores mening til kende. Det gør vi vel for sådan at pege nogle principper og nogle længere linjer ud. Og de strategier, vi har haft, i version 0 og 1 og 2, har betydet noget, for de har lagt direkte spor i politikken og spor i handlingerne helt ud i den tredje verden og oppe i Arktis, så det gør noget.

Og hvis vi skal lave en strategi på det her område – det var derfor, jeg sagde det der med, at den første har givet for få spor – så er vi nødt til at prøve at være mere konkrete og være bedre til at sige: Hvordan kan vi lave nogle langsigtede ideer, som også flytter noget?

Ministeren.

Tak. Det er jeg helt enig i: Jo mere, vi kan gøre, der styrker og gør det mere langsigtet, mere holdbart, og som trækker nogle linjer ud i fremtiden, jo bedre. Jeg vil bare sige, at hvis man zoomer ud engang – for jeg vil faktisk gerne rose den tidligere regering for at have iværksat en Tysklandsstrategi – så er forholdet og samarbejdsrelationerne mellem Danmark og Tyskland p.t. faktisk historisk gode. Altså, der foregår en masse aktiviteter, ikke lige nu på grund af corona, men generelt set, i forhold til hvis man bare går noget tid tilbage. Det skal vi videreudvikle. Altså, det er ikke sådan, at man skal hvile på laurbærrene her.

Men jeg synes bare, at vi også må anerkende, at der faktisk er skub i det. Så skal vi skubbe det i den rigtige retning, og jeg vil som sagt også fra regeringens side sige, at vi lytter til alle gode idéer, og jeg synes, at der i debatten i dag er kommet nogle forskellige spændende tanker og idéer, som er værd at udbore, og kan vi blive ved med det, også i udvalgsarbejdet, så tror jeg, vi kan få noget godt fremadrettet.

Hr. Christian Juhl.

Ja, og hvis vi kan bruge et styrket samarbejde med Tyskland og andre lande i den store omformningsproces, vi er midt i omkring klimaet – for det er ikke kun vores problem, det er hele verdens problem – så er der en idé i det, og så er jeg ligeglad med, om vi kaldet det strategi eller nogle andre ting. Bare det medfører konkret handling og vi finder et sted, hvor et samarbejde gør nytte. Som vi siger i Nordisk Råd: Gør det nordisk nytte, vil vi arbejde med det, gør det ingen nordisk nytte og bare er nogle pæne ord, så vil vi ikke arbejde med det. Det er den måde, vi skal prøve at finde nogle arbejdsformer sammen med tyskerne på, som kan gøre det endnu bedre.

Tak, så er det udenrigsministeren.

Altså, det skal jeg svare hr. Christian Juhl kort på. Jeg er enig i, at det skal vi gøre. Vi bør bygge videre på det, der allerede ligger. Der er gode erfaringer og spor, som jeg nævnte. Jeg har desværre ikke tid nok til at dykke ned i alle aspekter af det, men jeg synes, at det er bredt set, både kulturelt, økonomisk, politisk og mellemfolkeligt, og jeg vil meget gerne drøfte med partierne, hvordan vi får styrket vores strategiske samarbejde med Tyskland.

Så er det fru Katarina Ammitzbøll.

Tak. Vi er her ikke for at drille eller for at lægge ord i munden på nogen. Men jeg hæftede mig bare lige ved, at der i udenrigsministerens tale blev opremset meget af det eksisterende. Det her forslag går jo ud på at tænke fremadrettet og tænke ind i en ramme – man kan kalde det strategi eller ramme – men netop for at tænke mere langsigtet på, hvad det er, vi vil opnå. For adskillige initiativer giver måske netop ikke den synergi, vi har brug for, plus at vi tænker meget på, hvad vi vil have ud af Tyskland. Vi tænker måske ikke så meget på, hvordan vi også får styrket Tysklands interesse for os. Der er jo en kraft, der trækker nedad og mod den franske alliance og længere ned sydpå. Vi har brug for at tale det herop. Og der sker rigtig meget derude, og det er lige nu, vi skal handle.

Forleden var jeg til en stor konference om, hvordan vi kan skabe en megaregion fra Hamborg til Nordkap, og vi skulle komme med anbefalinger til OECD. Danmark ligger lige her. Vi kan være et grønt kraftcenter, hvis vi tænker os om, og det kommer ikke af forskellige tiltag. Det har vi måske bare savnet lidt, så derfor er det jo rigtig godt at høre den interesse, der er, fra alle ordførere og også fra udenrigsministeren. Derfor vil jeg bare håbe på, at udenrigsministeren ikke tænker, at nu skal de pålægges ting, men at vi sammen kan skabe en ramme for, hvor vi gerne vil hen, og en vision.

Tak. Ministeren.

Jeg er fuldstændig enig i alle de perspektiver, der blev tegnet. Jeg tror så, at vi bevæger os lidt ud over det, som er indholdet i beslutningsforslaget, og det synes jeg også er vigtigt at gøre her i debatten. Jeg har meget respekt for fru Katarina Ammitzbøll, men altså at tale om en governancestrategi og andre strategier, der skal laves, så har jeg det lidt sådan nogle gange for at bruge et andet engelske begreb, at jeg tænker: Show it, don't tell it. I stedet for at vi taler om, hvad vi skal gøre, så lad os gøre det. Lad os handle. Lad os sætte vores virksomheder og institutioner og også vores politikere, som vi gør, i stand til at lave de konkrete handlinger i stedet for at tale om skrivebordsøvelser. Det er der, hvor jeg begynder at blive lidt skeptisk.

Men som sagt vil vi gerne fra regeringens side lytte til alle gode idéer og se på, hvordan vi kan styrke det her, og jeg er ikke uenig i noget af det, som fru Katarina Ammitzbøll har sagt i forhold til at styrke ting. Vi får f.eks. med Femern Bælt-forbindelsen en helt unik position fra dansk side, som vi skal udnytte, ikke bare økonomisk, men også bredere set, altså udviklingsmæssigt for vores land sammen med Tyskland og Sverige og hele vejen op til Nordkap, som jeg tror fru Katarina Ammitzbøll nævnte. Det synes jeg er fint.

Fru Katarina Ammitzbøll.

Om vi har talt os meget uden for emnet, ved jeg ikke. Jeg vil bare sige, at det jo er der, hvor vi kan se og tænke lidt større og visionært, og derfor kan vi tænke Tyskland ind også i en grøn omstilling. Når vi taler om governance eller bare forvaltning, så er det jo også, at vi bare tænker på, hvordan vi får glæde af det her. Hvis vi taler eksport, så skal vi også ud i vores regioner, kommunalt, vores mindre virksomheder, så de også kan spille sammen ind i en strategi. Det er vigtigt. Det er vigtigt at få koblet det nationale niveau længere ned, så vi får alle kræfterne med i, hvordan vi kan styrke det. Det handler jo også om f.eks. turisme, og hvordan det spiller med. Og vi kan arbejde med Vestjylland og Sønderjylland, alle steder. Vi skal tænke det ind i den kontekst, og det er vigtigt, tænker jeg.

Tak, så er det ministeren.

Heller ikke det er jeg uenig i. Så jeg vil bare sige, at da jeg var i München i februar i en anden anledning, nemlig til den sikkerhedspolitiske konference, besøgte jeg også vores generalkonsulat, men ikke bare dem, der arbejder der, men også danskere og dem, der har tilknytning til Danmark, erhvervsfolk og andre, som er i hele regionen München, Bayern. Og bare der kunne man fornemme en kæmpe interesse for et tættere bånd til Danmark, og det skal vi jo dyrke. Det er derfor, vi har vores generalkonsulater. Det er derfor, at vi har en satsning på det her. Vi har også inden for en række sektorer – jeg skal spare jer for at gentage det her – f.eks. inden for vand og klima osv., faktisk mere mandskab derude for at lave de her konkrete samarbejder, som vil bane vejen for meget af det, som fru Katarina Ammitzbøll her taler om.

Tak. Så er det hr. Henrik Møller.

Tak. Jeg synes sådan set bare, jeg vil sige, at jeg jo sjovt nok er enig med udenrigsministeren i forhold til det. Jeg synes også, jeg lagde op til, at jeg var åben for, at de elementer, der var kommet i debatten i dag, indgik i den drøftelse, der skal være i udvalget i forhold til at lave en beretning, som jeg håber vi kan blive enige om i fællesskab.

Ministeren.

Det er noteret, tak.

Så siger vi tak til udenrigsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Europaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.