Tak. Jeg synes, det er ret utroligt at man her, 15 år efter at Muhammedtegningerne igangsatte en stor diskussion i Danmark, stadig væk fra hr. Sikandar Siddiques og hr. Jens Rohdes side befinder sig på det plan, at man sætter spørgsmålstegn ved, om folk skal have lov til at gøre noget, som ikke er god tone. Hr. Jens Rohde siger f.eks., at hvis man ikke ønsker at forbyde blasfemiske udtalelser, svarer det til, at man synes, det er en god idé, at naboer råber skældsord efter hinanden. Nej, det synes man da ikke, men hvis en nabo har behov for at råbe et skældsord efter sin nabo, skal vi da ikke have et forbud imod det.
Der er da en kæmpe, kæmpe forskel på det, man synes skal være lovligt i et samfund, og det, man synes er nyttigt i et samfund. Der er da masser af synspunkter, som jeg ikke synes er nyttigt man spreder i det her samfund. Jeg synes ikke, det er nyttigt, at man spreder tanker om astrologi i det her samfund, jeg synes ikke, det er nyttigt, at man spreder tanker om socialisme i det her samfund, og jeg synes ikke, at Frie Grønne er et nyttigt parti, men alt det her skal da have lov til at eksistere, og man skal da have lov til at ytre sig om det, og der skal da ikke være et forbud imod det. Så når folk siger: Vi bliver nødt til at have et forbud mod det her, for synes I virkelig, at det er en god idé, at folk gør det? Så svarer vi igen og igen: Nej, vi synes sådan set ikke, det er en god idé, at folk gør det, men vi vil da bestemt ikke forbyde det. Og jeg synes, det er utroligt, at vi på 15. år for Muhammedkrisen stadig væk har de her diskussioner, hvor tilhængere af forbud mod ytringer påstår, at det handler om god smag og god tone. Det gør det jo ikke.
Religiøse overbevisninger skal have lov til at blive modsagt og skal også have lov til at blive bespottet, ligesom alle andre overbevisninger skal. Der skal ikke være særlige regelsæt for religiøse overbevisninger, som ikke gælder for andre overbevisninger, både fordi det i sig selv ikke giver mening, men også fordi man så risikerer, at folk blot pakker deres overbevisninger ind som religion, fordi de dermed kan blive beskyttet på en måde, som andre overbevisninger ikke kan.
Genstanden for den her debat er jo meget ofte islam, og der ser vi det jo også i et meget konkret eksempel, nemlig at man har kaldt noget for en religion, som også er en religion, men som i høj grad også er en politisk overbevisning om, hvordan samfundet skal indrettes. Skulle denne politiske overbevisning nyde en særlig beskyttelse, fordi den også har en religiøs karakter, som andre politiske overbevisninger ikke har, og derfor skal andre overbevisninger ikke have samme beskyttelse? Overhovedet ikke! Alle overbevisninger skal være underlagt det samme regelsæt, som er, at man må finde sig i at blive modsagt og også, ja, nogle gange bespottet, selv om det måske ikke er befordrende for noget som helst, at man bespotter, men fordi det er en ret.
Lad mig så sige konkret om Rasmus Paludans demonstrationer ude i boligområder, hvor der bor mange muslimer. Jeg synes da, det er en overvejelse værd, om vores demonstrationsret i Danmark virkelig gælder det at stille sig op der, hvor folk bor, og råbe ad folk og svine folk til. Altså, én ting er, at man har lov til at demonstrere på Rådhuspladsen eller Slotspladsen eller et andet sted, hvor der kommer mange mennesker forbi, men jeg ville da også selv føle mig forurettet, hvis der dér, hvor jeg boede, stillede sig en tosse op igen og igen og hævdede, at der var alt muligt galt med mig. Det er jeg da ikke sikker på er sådan, det bør være i Danmark. Men det er da ikke, fordi det er et antireligiøst budskab, som Rasmus Paludan fyrer af, at det er særlig problematisk, det er da, fordi han gør det ude dér, hvor folk bor. Det kan da godt være – og nu kigger jeg ned på justitsministeren – at justitsministeren skulle overveje, om demonstrationsretten virkelig indbefatter en ret til igen og igen at dukke op der, hvor folk bor, og råbe skældsord ad dem.
På samme måde gælder det for de mennesker, der stiller sig op på Slotspladsen her, 15 mennesker med en meget stor højttaler, og bare spiller høj musik for at larme: Er det virkelig, hvad vi opfatter som retten til demonstrationer, at man bare kan stille sig op et sted og genere de mennesker, der arbejder lige i nærheden, og de mennesker, der kommer forbi, uden at man har et egentligt budskab med det, men blot ønsket om, at folk skal lægge mærke til en og blive generet af en? Lad os da tage den diskussion, men lad os ikke beskytte religiøse overbevisninger mere end alle andre overbevisninger. Vi stemmer imod.