Spm. nr. S 367

8) Til erhvervsministeren af:

Christine Antorini (S) :

Hvordan vil ministeren som ansvarlig for arbejdet sikre, at teknologipagten som det hollandske forbillede også omfatter initiativer rettet mod styrkelse af de såkaldte STEM-fag og kompetenceløft lige fra folkeskolen over videregående uddannelser og til voksen- og efteruddannelser?

Værsgo.

Tak. Hvordan vil ministeren som ansvarlig for arbejdet sikre, at teknologipagten som det hollandske forbillede også omfatter initiativer rettet mod styrkelse af de såkaldte STEM-fag og kompetenceløft lige fra folkeskolen over videregående uddannelser og til voksen- og efteruddannelser?

Værsgo til ministeren.

Det er rigtigt, som du nævner, at hele formålet er, at vi skal have fokus på STEM på alle niveauer: Det er fra folkeskolen over videregående uddannelser til voksen- og efteruddannelse, og der er det sådan, at vi ønsker at gå længere, end de har gjort i Nederlandene, også længere end det, jeg selv har set efter at have besøgt dem, ved at inkludere videre- og efteruddannelse, men også ved at have et særligt fokus på it. I Nederlandene er voksen- og efteruddannelse ikke en del af teknologipagten, og de er efter at have eksisteret i en række år kun nu ved at sætte fokus på it.

Men det er klart, at den opgave løfter vi ikke alene i regeringen. Teknologipagten er jo en ny tilgang, som spørgeren også er inde på, et nyt politisk værktøj, hvor regering, erhvervsliv, uddannelsesverdenen går sammen i en række frivillige aktørsamarbejder om at løfte en vigtig samfundsopgave. Og den nye tilgang involverer en høj grad af virksomhedsinddragelse, f.eks. som problemorienteret undervisning, som skal skabe nysgerrighed og engagement hos særlig børn og unge. Det kræver, at mange forskellige aktører bidrager, og teknologipagten har jeg derfor som formål skal række ud til så mange som muligt, og derfor er det meget vigtigt for mig, at erhvervslivet bliver engageret i teknologipagtens indsatser.

Når jeg inden længe præsenterer teknologipagten, vil der fremgå indsatser på alle niveauer. Et konkret eksempel på, at erhvervslivet tager et ansvar, er samarbejdet mellem Danfoss, Linak, Region Syddanmark, Syddansk Universitet og Sønderborg Kommune om at etablere et nyt uddannelsescenter for ingeniører, således at der i Syddanmark kan blive uddannet til det lokale arbejdsmarked. Men der sker også en styrkelse inden for regeringens rammer. Vi har fokus på STEM-fag på alle niveauer, f.eks. i den kommende naturvidenskabsstrategi i gymnasiereformen, hvor informatik, som du ved, og programmering blev introduceret som henholdsvis obligatoriske fag og valgfag. Før sommerferien offentliggjorde Undervisningsministeriet et nyt valgfag, teknologiforståelse, i folkeskolen, og vi har valgt at have teknologisk forskning og innovation som en høj prioritet i regeringen også i forbindelse med udmøntningen af forskningsreserven, og vi vil fremme erhvervslivets rammer for at foretage investeringer i forskning og udvikling ved et styrket fradrag for forskning og udvikling. Så vi arbejder med en bred palet af initiativer på fronten.

Værsgo til spørgeren.

Igen vil jeg gerne starte med oprigtigt at kvittere for, at voksen- og efteruddannelse også er kommet med, også selv om man ikke har det i Holland, for det har vi jo en lang og stærk tradition for i Danmark. Det er jo faktisk på den måde, vi virkelig får lavet et uddannelsesløft, også fra ufaglært til faglært og også igennem hele voksen- og efteruddannelsessystemet, og har en mulighed for at få de her utrolig vigtige it-tekniske, matematiske, naturvidenskabelige kompetencer ind, som man har brug for i hele det faglærte felt. Så jeg vil kvittere for, at det er tænkt med.

Når jeg har valgt at spørge ministeren om den fremadrettede organisering, er det, fordi det her står og falder med, at man netop tænker det igennem lige fra folkeskolen og hele vejen op. Nu er det jo faldet i ministerens heldige lod at være den, der er formand og koordinerende fra regeringens side som erhvervsminister, men der er jo ingen tvivl om, som jeg også kunne høre på ministerens svar, at hele uddannelsesområdet spiller en nøglerolle, og derfor er mit spørgsmål: Hvordan sikrer vi os, at det rent faktisk bliver noget, der kommer ud i forhold til alle ministerier, at det bliver tænkt hele vejen igennem, og hvor er ministerens rolle i forhold til de andre ministres ansvar i forhold til at få den her sammenhængende tænkning ind på teknologipagten?

Værsgo til ministeren.

Det, som spørgeren er inde på her, er helt relevant, for det her er et fælles projekt, som jeg nævnte, for erhvervslivet, men også for uddannelsesverdenen, og derfor er både forskningsministeren, undervisningsministeren og beskæftigelsesministeren bl.a. meget involveret i det her projekt. I forbindelse med de initiativer, vi kommer med i forbindelse med lanceringen af teknologipagten, vil de ministre også komme med konkrete initiativer på deres område. Hele intentionen i det her er jo, at vi får erhvervslivet til at møde uddannelsesverdenen på en måde, så vi får skabt en interesse hos børn og unge for de her fag, så de bruger mere tid på dem, og at vi i det hele taget kigger på det kompetencebehov, der er på området. Og der tror jeg, det bedste, vi kan gøre, er at få erhvervslivet til at vække børn og unges interesse på det område, men det kan de jo kun gøre i et samarbejde med uddannelsesverdenen, som sidder derude, men også har den fornødne pædagogiske kompetence til det. Så derfor er hele uddannelsesverdenen nøglen til, at vi får en fornuftig teknologipagt.

Tak. Spørgeren.

Nu var ministeren så venlig at nævne nogle initiativer, som bl.a. undervisningsministeren allerede har nævnt, om et valgfag, teknologiforståelse, for 7. klasse. Man kan sige, at det er bedre end ingenting. Man kan også sige, at det er lidt sent og måske lidt snævert, i forhold til når vi snakker om bredde i de kompetencer. Noget af det, vi er optaget af i Socialdemokratiet, er, hvordan man tænker det ind faktisk allerede fra 0. klasse, og hvordan man leger med STEM-kompetencer. Så mit spørgsmål går på, om der er en intention om, at det er helt fra starten af grundskolen og hele vejen op.

Værsgo til ministeren.

Der er vi helt enige. Det er fra grundskolen og op og fra start af, at vi får skabt den interesse, får sået nogle frø, som kan spire. Og man vil jo også se, når vi lancerer teknologipagten, at der er hele folkeskolen en meget væsentlig aktør i den.

Spørgeren.

Her afslutningsvis er jeg nysgerrig efter at høre, om det er en satsning, der har den karakter, at regeringen også ønsker at understøtte det økonomisk. Jeg ved godt, at ministeren jo ikke kan sige, hvor mange penge og sådan det handler om, men er det gode intentioner og så ligesom sektorerne selv, der må løfte det, eller kan man også forvente en investering fra regeringens side i det?

Tak. Ministeren.

Vi putter rigtige penge i det, rigtige millioner i det i alle dele af undervisningssektoren for at løfte det her – i alle dele.

Tak for det. Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål er til energi-, forsynings- og klimaministeren af hr. Jens Joel, Socialdemokratiet.