Spm. nr. S 192

26) Til transport-, bygnings- og boligministeren af:

Kaare Dybvad (S) :

Hvordan flugter ministerens holdning om mere marked i boligudbuddet, jf. svaret på spørgsmål nr. S 1433 af 23. august 2017, med, at ministeren vil indføre statslån for almene boliger?

Værsgo.

Tak for det, formand. Hvordan flugter ministerens holdning om mere marked i boligudbuddet, jf. svaret på spørgsmål nr. S 1433 af 23. august 2017, med, at ministeren vil indføre statslån for almene boliger?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Spørgsmålet indikerer, at spørgeren ikke synes, at det er muligt at forene en liberal grundholdning med at gennemføre besparelser i finansieringen af de almene boliglån. Jeg ser ingen modsætning mellem de to. Det er jo allerede i dag sådan, at der er offentlige garantier for alle støttede lån i den almene boligsektor. Og der er herudover meget små tab ved finansiering af lånene i den almene boligsektor. Desuden bærer staten renteusikkerheden på en stor del af lånene.

Så det er ikke et spørgsmål om, at staten skal ind på et område, hvor staten ikke allerede har et engagement; lånene er jo allerede støttede i dag. Det er et spørgsmål om, hvorvidt vi kan gøre det billigere, end vi gør i dag. Og det kan vi. Omlægningen af finansieringen vil give staten en stor besparelse på op mod 1 pct. af restgælden svarende til omkring 1,4 mia. kr. i 2025. Man skal huske, at det er skatteborgernes penge, det drejer sig om, og det er skatteborgerne, der får glæde af besparelserne. De milliarder, der spares, kan fremover anvendes til andre formål, uden at lejerne i den almene boligsektor påvirkes.

Hr. Kaare Dybvad.

Tak for svaret. Jeg er ingen ekspert i liberal ideologi og har ikke forstand på det som sådan. Men det ved jeg at ministeren har, og hvis han siger, at det er liberalt at tvinge boligselskaber, der fungerer på private vilkår, til at indløse deres lån i staten – hvis det er liberalt – må jeg jo stole på, at ministeren ved, hvad der er liberalt. Det er sådan set ikke så meget det. Det, jeg spørger til, er sådan set bare ministerens holdning, som han bl.a. giver udtryk for i det her svar til spørgsmål nr. S 1433, om, at han ønsker – og jeg citerer: »mere marked og mindre regulering«. Er det mindre regulering, at man siger til almene boligselskaber: I skal ikke længere tage jeres lån ude på markedet, ude hos realkreditforeningerne; nu skal I tage jeres lån i staten?

Ministeren.

Staten betaler en stor del af omkostningerne ved de lån, som optages til byggeri af almene boliger. Derfor har staten selvfølgelig også en ret til at sige, at de lån skal være så billige som muligt, og at det er forudsætningen for, at vi vil betale en stor del af omkostningerne. Vi kan ikke bare udstikke en carte blanche om, at man må optage nøjagtig de lån, som man vil, og som måtte koste uendelig mange kroner, og så kommer staten bare og dækker alle udgifter på over et vist procentbeløb, som borgerne er sat til at betale. Det ville være alt for dyrt for skatteborgerne. Det er ikke imod noget liberalt, som jeg står for, at staten stiller krav til gengæld for de ydelser, som staten stiller til rådighed.

Hr. Kaare Dybvad.

Igen må jeg sige, at jeg jo ikke er liberal ideolog. Og hvis ministeren siger, at det er udtryk for liberal ideologi, at man vil have lån i staten i stedet for at have dem i private realkreditforeninger, må jeg jo tage ham på ordet. Men som almindelig socialdemokrat synes jeg, at det er lidt ærgerligt, at man har en sektor, som i virkeligheden fungerer på civilsamfundets præmisser og på almindelige markedsprincipper og på organisationsprincipper, og som nu skal underlægges staten, i forhold til hvornår de får lån til renoveringer og de får lån til at udbygge, i stedet for selv at kunne forhandle det med kreditforeninger.

Ministeren.

Jamen så siger vi, at hr. Kaare Dybvad er en almindelig socialdemokrat, og så siger vi, at Socialdemokratiets ledelse tilsyneladende er ualmindelige socialdemokrater. For de går tilsyneladende ind for det her; de vil bruge af de penge, der spares ved den model, som regeringen har foreslået, og de vil bruge af de penge til at gøre huslejerne billigere for de almennyttige boligselskabers beboere. Så vi har sådan de almindelige socialdemokrater, og så har vi den ualmindelige socialdemokratiske ledelse. Men det er jo noget, som hr. Kaare Dybvad må afklare i sit eget parti.

Hr. Kaare Dybvad.

Alt det der med, hvad man mener i sit parti, og hvad man fører for en politik, tror jeg, også af hensyn til ministeren, at vi ikke skal gå alt for dybt ind i. Men jeg vil bare sige, at jeg synes, det er ærgerligt – og det er også det, der er meldingen fra min egen gruppeformand – at man har en sektor, der fungerer fuldt ud, hvor man kan gå ned at tage et lån på samme vilkår som alle andre og forhandle sig til et lån, og at den skal underlægges staten. Er det virkelig udtryk for mindre regulering, at man tvinger folk til at låne i staten frem for at låne hos kreditforeninger?

Ministeren.

Så bliver Socialdemokratiets gruppeformand også inddraget som en af de almindelige socialdemokrater, som er imod, at man sparer de her penge. Så har vi så hr. Kaare Dybvad og hr. Henrik Sass Larsen, som er gruppeformand, der mener ét, men den socialdemokratiske ledelse har åbenbart opbakning i den socialdemokratiske gruppe til at mene noget andet. I hvert fald ønsker den socialdemokratiske ledelse at gennemføre det her og bruge pengene til formål, som den socialdemokratiske partiledelse synes er godt. Jeg synes, at den diskussion er rigtig, rigtig spændende, og den kan jo sikkert være genstand for meget morskab i forskellige socialdemokratiske kaffeklubber, der finder ud af, hvad de mener med hinanden og indbyrdes osv. Og det har I hygget jer med i mange år, og det kan I hygge jer med i mange år endnu.

Vi vil sige tak til transport-, bygnings- og boligministeren, og tak til spørgeren, hr. Kaare Dybvad.

Hermed er spørgetiden sluttet.