Spm. nr. S 377

13) Til skatteministeren af:

Rasmus Prehn (S) (medspørger: Christian Rabjerg Madsen (S) ) :

Mener ministeren, at der er behov for initiativer der kan sikre, at kinesiske virksomheder, der sender breve/pakker til Danmark, ikke snyder i forhold til deklaration af varens værdi for at undgå, at der skal betales told, jf. artiklen »Derfor koster det så lidt at få en pakke fra Kina« i Politiken den 1. januar 2018?

Værsgo til at læse spørgsmålet op.

Tak, formand, og vi starter med at læse spørgsmålet op: Mener ministeren, at der er behov for initiativer der kan sikre, at kinesiske virksomheder, der sender breve eller pakker til Danmark, ikke snyder i forhold til deklaration af varens værdi for at undgå, at der skal betales told, jf. artiklen »Derfor koster det så lidt at få en pakke fra Kina« i Politiken den 1. januar 2018?

Værsgo.

Tak for spørgsmålet. Jeg kan forstå, at transportministeren også er blevet spurgt ind til Politikens artikel om kinesiske virksomheder, der sender breve og pakker til Danmark. Jeg vil derfor vælge at nøjes med at forholde mig til den del af spørgsmålet, der handler om mit ressort som skatteminister.

Det er naturligvis helt uacceptabelt, hvis der er nogen, der bevidst forsøger at snyde eller omgå vores skatteregler eller i det her tilfælde vores toldregler. Det er til skade for fællesskabet og fælleskassen, om man vil, og det svækker konkurrencevilkårene for danske virksomheder, og derfor er det naturligvis noget, som man kan forvente at SKAT og den kommende ny styrelse, nemlig Toldstyrelsen, vil have fokus på.

Men når det er sagt, kan den danske toldkontrol ikke alene sikre, at der betales korrekt told og afgifter, når f.eks. danskere køber varer fra Kina. Hvorfor ikke det? Ja, det er jo, fordi told opkræves af den enkelte medlemsstat på vegne af EU, og indsatsen mod svindel er derfor ikke kun noget, som jeg som skatteminister kan gøre noget ved, men det er en fælles europæisk udfordring at sikre, at der bliver betalt korrekt told og afgifter, når borgere f.eks. køber varer i Kina.

Helt konkret er medlemsstaterne, inklusive Danmark, i gang med implementeringen af et nyt toldkodeks, der skal it-understøtte et nyt toldsystem, og der arbejdes også hen mod implementeringen af et nyt momsafregningssystem til køb af varer uden for EU, hvor bagatelgrænsen på 80 kr. for momsfri import afskaffes, så man ikke længere kan spekulere i at angive en værdi under 80 kr. for at undgå at betale moms, og reglerne forventes at træde i kraft fra 2021. De her tiltag vil bl.a. give myndighederne flere informationer og sammen med afskaffelsen af beløbsgrænsen bedre kontrolmuligheder ved import af varer uden for EU.

Men der er også mulighed for at gøre noget på den korte bane, og derfor er jeg også glad for, at vi som led i finansloven er blevet enige om generelt at øge toldkontrollen. Det vil også i et vist omfang afhjælpe det problem, der her bliver spurgt ind til.

Tak. Så er det spørgeren.

Mange tak til ministeren for besvarelsen her. Det er fuldstændig korrekt, at vi har valgt at tage spørgsmålet op både med transportministeren og skatteministeren. I forhold til transportministeren handler det jo om, at det er kunstigt billigt at sende pakker fra Kina, fordi de bliver betragtet som et udviklingsland, og det gør jo altså, at man får en unfair konkurrencefordel i Kina frem for danske virksomheder.

Men toldelementet – og det er ministeren også inde på – er jo det her med, at man beskriver pakkerne som at have en lavere værdi, end de reelt har, for så slipper man for at skulle betale told, og der er tilsyneladende så lidt kontrol med det her, at de her kinesiske virksomheder spekulerer systematisk i det. Vi står her med et konkret eksempel, vi har fået tilsendt fra Dansk Erhverv, på sådan en fragtlabel, hvor der simpelt hen er tale om et bundkort til en computer, der koster 700 kr., men det bliver så anført, som havde det en værdi, der er langt lavere, altså 5 USD eller noget i den stil. Det gør så, at man ikke skal betale moms og told, og det er med til, at man kan snyde på den her måde. Kontrollen er så lille, at de her virksomheder direkte skriver ud til kunderne, at det er momsfrit, og hvis det er, at de alligevel bliver krævet op, fordi de bliver taget, så skal de bare betale, og så bliver det afregnet med firmaet. Så firmaet satser altså på, at man ikke bliver taget, på grund af at den kontrol, som ministeren står for, er så ringe, og der kan vi så forstå, at det er internationalt og andet.

Men er der ikke mulighed for f.eks. at lave en kampagne, hvor man sætter ind i en kortere periode og simpelt hen tjekker op på alt for at sende signalet til de her virksomheder om, at den går ikke med os, og at her i Danmark kontrollerer vi? Altså, der må være noget, man kan gøre her og nu. For det er jo helt uacceptabelt, og det skriger til himlen, at man snyder på den her måde.

Ministeren.

Vi har faktisk besluttet at gøre en række ting som led i finansloven, hvor man bl.a. sætter penge af til at ansætte i omegnen af 40 toldere, og man indkøber også en særlig pakkescanner, hvor det netop er formålet, at man skulle kunne komme problemet med en del af de her ulovligt indsmuglede varer, det vil sige varer, der ulovligt er blevet indsmuglet, men også med folk, der laver moms-, skatte- eller afgiftsunddragelse, til livs. Så vi har gjort en række ting. Så kan man jo diskutere, om man skulle gøre mere, men der er stadig væk tale om en ganske markant forøgelse af kontrollen, også i et historisk perspektiv.

Tak.

Det er positivt, at ministeren lægger an til øget kontrol på det her område. Det er der virkelig sandt for dyden også behov for. Er der mulighed for at sende signaler til kunderne om, at de også skal være opmærksomme på noget her, at man faktisk er medvirkende til snyd og svindel, hvis det er, at man køber i Kina på den her måde, og kan der være tale om et medvirkeransvar eller noget andet? Kan ministeren oplyse det?

Ministeren.

Ja, det sidste kan jeg desværre ikke oplyse om. Jeg tror, at man skal stille et skriftligt spørgsmål, og så skal jeg selvfølgelig gerne svare, men jeg tror, at de fleste forbrugere er klar over det. Og det er jo helt lovligt, hvis du køber noget, der har en værdi på under 80 kr. Det kan man ikke holde op imod folk. Så må vi politikere jo ændre reglerne. Det gør man så i regi af EU fra 2021. Men vi kan jo selvfølgelig forsøge – og det skal jeg så tage med mig videre – at gøre lidt reklame for den øgede kontrol, der kommer. Man bliver jo taget, og man kan risikere at få en bøde, hvis man ikke har afregnet den rigtige moms eller den rigtige told. Og det har man også et ansvar for, når man modtager en pakke.

Så er det medspørgeren hr. Christian Rabjerg Madsen, 1 minut. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil godt tage fat i den skrivelse, vi har fået fra Dansk Erhverv i forbindelse med, at vi har stillet spørgsmålet. Dansk Erhverv skriver direkte, at de ikke oplever, at SKAT prioriterer det her område tilstrækkeligt. Det synes jeg selvfølgelig man skal tage alvorligt. Det drejer sig jo i sidste ende om danske arbejdspladser, hvis produkter købt i Kina er uretmæssigt billigere på grund af snyd, simpelt hen. Det er der jo ikke nogen der kan være tjent med.

Det eksempel, som min kollega lige kort berørte, og som jeg kunne tænke mig at gå lidt dybere ned i, berører det her forhold, at kinesiske virksomheder simpelt hen ved, at kontrollen er så mangelfuld, at de spekulerer i at komme ind i Danmark uden at blive ramt af de her toldafgifter og moms. De siger simpelt hen: Vi tror, at der er så lille sandsynlighed for at blive taget, at hvis du bliver taget og får en bøde, så refunderer vi det. Det kan vi vel dårligt leve med?

Ministeren.

Det er jo en uønsket situation, og den må vi så i fællesskab gøre, hvad vi kan, for at minimere omfanget af. På finansloven er der som sagt sat penge af til 40 ekstra toldere og en mobil pakkescanner. Måske er det også muligt at gøre noget sammen med PostNord, som jo står for en stor del af centeret ude i Københavns Lufthavn, hvor man modtager mange af de pakker, der kommer ind med fly.

Der er også mulighed for at gøre nogle ting på EU-plan. Man kunne jo godt ønske sig mere toldkontrol. Jeg må også være ærlig og sige, at der er andre områder, hvor skattevæsenet er mere nødlidende end lige på toldområdet, men nu har vi valgt at opnormere generelt også på told, og hvis det viser sig ikke at være tilstrækkeligt, så vil vi da gerne drøfte også med spørgerens parti, om vi kan finde finansiering til at gøre noget yderligere.

Christian Rabjerg Madsen.

Det er mit indtryk, at det her problem vil være stigende i årene, der kommer. Laver man en googlesøgning, kan man se, at mange af de her kinesiske giganter begynder at satse på det europæiske marked. Jeg kan se, at i Sverige har varer fra Kina allerede overhalet varer, der kommer ind fra andre lande. Så det er simpelt hen den største leverandør af produkter, der kommer ind. Og man kunne jo forestille sig, at det også kommer til at gøre sig gældende i Danmark.

Har skatteministeren noget bud på, hvor mange arbejdspladser det koster, og har ministeren taget initiativ til enten direkte bilateralt med Kina eller via EU at få en direkte dialog med de kinesiske myndigheder om det her problem?

Ministeren.

Jeg har brug for noget mere systematisk, og måske er Dansk Erhverv leveringsdygtig i det – det er en problemstilling, der er blevet rejst over for mig nogle gange. Men jeg har brug for noget mere systematisk end det, der ligger her, for at tage det her spørgsmål op med den kinesiske regering.

Der er jo nogle, der snyder og svindler, men mig bekendt er det ikke flertallet af de virksomheder. Og man kan ikke klandre virksomheder for at bruge de lovlige muligheder, de har. Muligheden for at købe noget under 80 kr. og få det sendt til Danmark kan selvfølgelig være en konkurrencemæssig udfordring for danske virksomheder, men det kan også være med til at skabe en konkurrencesituation, der kan gøre, at forbrugerpriserne bliver lavere, end de ellers ville have været. Men hensynene skal balanceres over for hinanden. Og så vil jeg bare minde om, at i 2021 forsvinder den her bagatelgrænse, og så tror jeg, at man får løst en stor del af de her problemer.

Så vender vi tilbage til den sidste runde. Hr. Rasmus Prehn har ½ minut.

Tak til ministeren. Vi anerkender naturligvis, at ministeren giver udtryk for, at der skal være mere kontrol. Men det undrer mig alligevel lidt, at ministeren står her i Folketingssalen og giver udtryk for, at han mangler noget mere systematisk viden på det her område. For jeg synes jo nok, at der har været helt usædvanlig meget omtale af den her problemstilling, ikke bare i de seneste uger, men jo også i løbet af de seneste år.

Altså, sagen er jo den, at for 15 år siden oplevede vi, at der kom nogle enkelte postkort og breve fra Kina, og nu kan vi jo se en nyhed om, at det er 100.000 pakker fra Kina bare på en dag, som PostNord håndterer. ( Første næstformand (Henrik Dam Kristensen): Tak!). Det er jo et voldsomt omfang. Kan ministeren ikke give mig ret i det, og burde ministeren ikke have en større viden på det her område?

Tak for det. Og så svarer ministeren afslutningsvis.

Altså, der er jo flere problemstillinger. Den ene er, at der er nogle, der lovligt benytter sig af de muligheder, der er. Og der er også blevet stillet et spørgsmål til transport-, bygnings- og boligministeren om, hvad det koster at sende et brev eller en pakke. Der kan man jo undre sig over, hvordan ting historisk er blevet indrettet. Det er en ting. Men jeg synes ikke, at man kan klandre forbrugere for at bruge de muligheder, der er stillet til rådighed. Og der kan også være et konkurrenceperspektiv, som forbrugermæssigt egentlig er udmærket. Men under alle omstændigheder har man aftalt, at den ordning forsvinder fra 2021.

Så er der dem, der ulovligt bruger de her ordninger. Der har jeg brug for noget mere systematisk viden. Og jeg vil gerne opfordre Dansk Erhverv til at rette henvendelse til mig, og så vil jeg gerne tage en drøftelse, men jeg skal have noget mere systematisk i forhold til svindeldelen. ( Første næstformand (Henrik Dam Kristensen): Tak!). Men nu øger vi kontrollen, og så løser det forhåbentlig det her problem, der bliver spurgt ind til.

Tak til skatteministeren, og tak til spørgerne.

Næste spørgsmål er til miljø- og fødevareministeren af hr. Simon Kollerup.