Åbent samråd om arveafgiften
Udvalg: Skatteudvalget
Mødedato: 21-06-2018
Starttidspunkt: 10.00
Sluttidspunkt: 10.00
Lokale: 2-080
Skatteministeren er indkaldt til åbent samråd om arveafgiften. Samrådet er åbent for alle og finder sted torsdag den 21. juni kl. 10.00 i vær. 2-080 på Christiansborg.

Skatteudvalget har indkaldt skatteminister Karsten Lauritzen (V) til en drøftelse af arveafgiften.
Udvalget ønsker svar på, om regeringens forslag til finanslov for 2019 vil indeholde forslag om at nedsætte arveafgiften.
Endvidere beder udvalget ministeren forholde sig til, at en nedsættelse af arveafgiften vil øge den sociale ulighed i Danmark, med henvisning til Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse "En lavere arveafgift er en stor skattelettelse til de rigeste" publiceret den 10. maj 2018.
Med udgangspunkt i Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse "Nordsjælland høster gevinsten på lavere arveafgift" publiceret den 16. maj 2018, ønsker Skatteudvalget svar på, om regeringen kan støtte at trække Danmark i en mere skæv retning pga. øget geografisk ulighed som følge af en nedsættelse af arveafgiften.
Slutteligt ønsker udvalget svar på, om det er regeringens politik at fjerne arveafgiften, sådan som Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har foreslået, jf. artiklen "Blåt flertal åbner for et opgør med arveafgiften: »Det er dybt urimeligt, at man skal betale skat, efter at man er død«" bragt i Berlingske den 6. maj 2018.

Samrådsspørgsmål AM-AP er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).

Kontakt
Udvalgssekretær
Thea Halse
3337 3194
Send e-mail
Udvalgssekretær
Neel Christina Grønlund
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Jette Marlene Hansen
3337 5532
Send e-mail