Åbent samråd om politianmeldelsen af Mærsk for udledning af ulovlige kemikalier
Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget
Mødedato: 27-09-2017
Starttidspunkt: 14.30
Sluttidspunkt: 16.30
Lokale: 2-080
Miljø- og Fødevareudvalget har kaldt miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i samråd om politianmeldelsen af Mærsk for udledning af ulovlige kemikalier. Samrådet er åbent for alle og finder sted onsdag den 27. september 2017, kl. 14.30 i vær. 2-080 på Christiansborg.

Udvalget har bedt ministeren redegøre baggrunden for samt sin holdning til, at Miljøstyrelsen først den 10. august 2017 politianmeldte Mærsk for udledning af ulovlige kemikalier i stedet for at politianmelde i umiddelbar forlængelse af, at man fik kendskab til den ulovlige udledning.

Endvidere beder udvalget ministeren redegøre for, hvorfor man ikke straks, da man fik kendskab til den ulovlige udledning, pålagde Mærsk at ophøre med at udlede de ulovlige kemikalier samt ministerens holdning til denne afventende tilgang.

Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).

Kontakt
Udvalgssekretær
Camilla Brask Lentz
3337
Send e-mail
Udvalgssekretær
Anna Steen Tvergaard
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Tommy Jørgensen
3337 5534
Send e-mail