Spm. nr. S 1096 (omtrykt)

7) Til miljø- og fødevareministeren af:

Lisbeth Bech Poulsen (SF) (medspørger: Trine Torp (SF) ) :

Vil regeringen tage kontakt til den svenske regering, som allerede forbyder råstofindvinding i Øresund, med henblik på en fælles aftale om at gøre Øresund til et beskyttet område?

Det er fru Lisbeth Bech Poulsen, der læser sit spørgsmål op.

Tak, formand. Vil regeringen tage kontakt til den svenske regering, som allerede forbyder råstofindvinding i Øresund, med henblik på en fælles aftale om at gøre Øresund til et beskyttet område?

Ministeren.

Tak for det, formand, og tak for spørgsmålet. Som jeg netop har nævnt under den forrige besvarelse, har jeg den 9. maj 2016 orienteret Miljø- og Fødevareudvalget om, at jeg har besluttet, at der fortsat skal være mulighed for at indvinde råstoffer i Øresund, og at jeg ikke finder grundlag for nu at indføre yderligere begrænsninger end dem, der er blevet gennemført i 2015. Jeg mener, det er vigtigt, at der fortsat er mulighed for at foretage råstofindvinding i Øresund, og jeg mener, at vi har fundet en god balance mellem benyttelse og beskyttelse.

Øresund tilgodeser mange hensyn på én gang. Sundet er en stor færdselsåre for store skibe, der er plads til erhvervs- og lystfiskeri, der er gode muligheder for fritidsaktiviteter såsom sejlads, og vi ser også gode fiskebestande. Derudover har der siden 1932 været et forbud mod fiskeri med bundskrabende redskaber. Jeg mener ikke, at der er behov for yderligere beskyttelse af Øresund, og derfor ser jeg heller ikke nogen grund til at tage initiativ til en fælles aftale med Sverige. Jeg har bedt Naturstyrelsen om at tage kontakt til de svenske myndigheder for at orientere dem om min beslutning om, at der fortsat skal være mulighed for at indvinde råstoffer i Øresund under hensyntagen til de gældende miljøregler.

Spørgeren.

Tak for det. Hvis nogen skulle undre sig over, at jeg stiller spørgsmål vedrørende noget, ministeren har givet udvalget svar på, er det jo, fordi jeg har stillet de her spørgsmål for en måned siden og det er blevet rykket af forskellige grunde. Men derfor synes jeg, det er fint at få svar fra ministeren alligevel.

Jeg vil høre, om ministeren har haft en diskussion med sine svenske kolleger forud for det her, eller om det simpelt hen er blevet oversendt som en envejsbesked til ministerens svenske kolleger?

Ministeren.

Tak for det, formand. Jeg har løbende dialog med min svenske kollega, som nu så desværre for hende er blevet udskiftet af Miljøpartiet, og nu påbegynder jeg så en ny dialog med den nye svenske minister. Det er jo om fiskeriinteresser, naturhensyn i al almindelighed, og det kan gælde Øresund, det kan gælde Kattegat, hvor vi har forskellige interesser; det gælder hele Østersøen. I det her konkrete tilfælde er det en beslutning, jeg har truffet efter den rådgivning, jeg har bedt om at få, og der har ikke været nogen dialog om det med den svenske minister, så det vil i den forstand være en envejskommunikation.

Spørgeren.

Tak for det. I den økonomiske analyse, som ministeren jo sikkert også har lagt til grund for det her, er der da blevet foretaget en bred samfundsøkonomisk vurdering, både i forhold til at omsætte de miljømæssige værdier til økonomi, de fiskerimæssige værdier, de værdier, der kan være i forhold til turisme, og i forhold til en eventuel fremtidig genopretning af Øresund? Er det en bred samfundsøkonomisk analyse, der ligger til grund for det her?

Ministeren.

Tak, formand, og tak for spørgsmålet. Ja, der er gennemført en analyse af de erhvervsøkonomiske konsekvenser både med perspektiv på fiskeri, på råstofindvinding osv. Så det er der. Det var også det, som jeg svarede spørgeren i forrige runde, nemlig det her forhold om at gøre regnebrættet op. Der er nogle hensyn til, at hovedstaden kan udvikle sig, og at der skal være råstofindvinding, der honorerer de krav – men der er naturligvis også et forhold i forbindelse med fiskeri, naturmæssige hensyn, habitatsforpligtelser og turisme.

Spørgeren.

Igen mener jeg, at hvis man kigger på økonomien i det, ca. 10 mio. kr. årligt, så kan man se på, hvor store bygge- og anlægsprojekter der er i hovedstadsområdet, og det er jo en helt anden økonomisk skala. 10 mio. kr. kan lyde af meget, men det her er jo kæmpestore milliardprojekter.

I forhold til CO 2- udledningen, som jeg også nævnte før, kan man jo lave reduktioner andre steder, så man laver en slags byttehandel med det til gengæld for andre ting. Man kan ikke bytte det her særlige naturområde ud med et andet sted, så det er egentlig min kommentar til det. Jeg vil stoppe her.

Ministeren.

Tak for det, formand, og tak for bemærkningen. Jeg forstår godt, at spørgeren gør sig overvejelser om de miljømæssige forhold, og det er jo helt rigtigt, at den miljøtilstand, der er i Øresund, ikke bare sådan lige kan flyttes, og at det også er et væsentligt område, hvorfor vi bl.a. har haft forbuddet mod bundskrab siden 1932. Det er også derfor, at man, når man laver sådan en råstofindvindingsvurdering, så har en miljøvurdering i forbindelse med det, og det er jo et relativt lille og afgrænset område, hvor man kommer til at foretage råstofindvinding, som det er i dag. Derfor er det min vurdering, at vi både tager et miljømæssigt hensyn og et erhvervshensyn i relation til det her og tager hensyn til, at fiskeriet ikke bliver belastet af den råstofindvinding, som skal finde sted.

Tak til ministeren, og tak til fru Lisbeth Bech Poulsen for dagens indsats.

Vi går lige om lidt over til spørgsmål nr. 8.

(Talen er under udarbejdelse)