Spm. nr. S 79 (omtrykt)

7) Til kulturministeren af:

Lars Barfoed (KF) (medspørger: Jørgen Arbo-Bæhr (EL) ) :

Mener ministeren, at det vil styrke eller svække Danmarks Radio som public service-virksomhed at nedlægge Underholdningsorkesteret?

Skriftlig begrundelse

Som led i en række besparelser har Danmarks Radios ledelse besluttet at nedlægge Underholdningsorkesteret. Dette til trods for orkesterets folkelige gennemslagskraft og fine internationale renomé. Samtidig fastholder DR en satsning på unge bl.a. gennem et DR 3, der er fyldt med amerikanske film og realityserier.

Hr. Lars Barfoed, værsgo.

Jeg ville jo gerne spørge ministeren, om ministeren mener, det styrker eller svækker Danmarks Radio, at man nu vil nedlægge Danmarks Radios Underholdningsorkester. Det er jo vigtigt for os alle sammen – tror jeg – at vi har en vigtig samfundsbærende kulturinstitution som Danmarks Radio, der har en public service-forpligtelse. Det mener jeg bliver svækket med det, man gør her.

Ministeren.

Tak. Tak for spørgsmålet. Jeg er enig i, at Danmarks Radio er en meget vigtig kulturbærende institution i vores samfund, og derfor er jeg også meget glad for, at alle partier i Folketinget i juni i år blev enige om den kommende medieaftale – den, der nu skal strække sig fra 2015 til 2018. Det fremgår af den medieaftale, at licenstilførelsen til Danmarks Radio i 2015, altså til næste år, vil blive nedsat med 74,9 mio. kr. Alle var altså enige om at pålægge Danmarks Radio den besparelse. Samtidig blev der stillet en række nye krav til Danmarks Radio, f.eks. om indsatsen over for de unge.

Det er klart, at det vil have konsekvenser for Danmarks Radios virksomhed, når man pålægger dem besparelser og stiller krav om nye aktiviteter. Det vil betyde, at der må prioriteres, og det er ledelsen i Danmarks Radio, der har ansvaret for at finde de besparelser ved at prioritere midlerne og indsatsområderne inden for den økonomiske ramme, som bliver stillet til rådighed af Folketingets partier.

Jeg anerkender, at Danmarks Radios Underholdningsorkester har spillet en meget vigtig og værdifuld rolle i det danske musikliv, og jeg forstår udmærket godt, at der er mange mennesker, som holder rigtig meget af orkesteret, men det ændrer ikke ved den opgave, som ledelsen i Danmarks Radio har, nemlig at vælge, hvordan man prioriterer midlerne for at tilgodese den medieaftale, som nu er lavet med otte partier i Folketinget, samtidig med at de varetager deres programvirksomhed, som de skal. Og der skal som opfølgning på medieaftalen indgås en ny public service-kontrakt for Danmarks Radio for perioden 2015-2018, hvori Danmarks Radios public service-forpligtelser vil blive nærmere fastlagt.

Hr. Lars Barfoed.

Mit spørgsmål var sådan set, om ministeren mener, at den beslutning begrænser Danmarks Radios public service-virksomhed, for det mener jeg den gør. Jeg er jo helt opmærksom på, at vi har en aftale, som sætter nogle rammer for Danmarks Radio, og jeg ville normalt aldrig være den, der mente, at vi skulle intervenere, for vi skal respektere, at Danmarks Radios ledelse så gør det, de skal. Men den her beslutning går efter min mening langt ud over det, man kan gøre inden for den ramme, uden at man sikrer sig politisk opbakning til det – ikke mindst fordi det fremgår af kontrakten, at der skal være et underholdningsorkester.

Underholdningsorkestret er måske det fornemste eksempel på public service-virksomhed overhovedet i Danmarks Radio. Det er et orkester, som har en bred folkelig gennemslagskraft, det er et orkester, som i den grad bidrager til at give de unge mennesker en fornemmelse af orkestermusik, give en fornemmelse af, hvordan man kan bygge bro eller rent faktisk bygger bro mellem moderne musik og klassisk musik.

Det er ikke bare de unge, det er jo alle aldersgrupper, som har kæmpestor glæde af Underholdningsorkestret, som ikke alene formår at trænge gennem skærmen, men også trænge ud i hele landet og fremføre koncerter. Det er et orkester, som har internationalt renommé og er meget anerkendt; senest har Wienersymphonikerne været ude at bakke op om orkesteret.

Derfor er det et så fremragende eksempel, som Danmarks Radio står for, at jeg mener, at det er noget, vi er nødt til at forholde os til. Derfor spørger jeg bare ministeren, om ikke ministeren er enig i, at det her i hvert fald begrænser public service-aktiviteten i Danmarks Radio, når man nedlægger et orkester som Underholdningsorkestret.

Kulturministeren.

Tak. Her er jeg altså uenig med hr. Lars Barfoed. Jeg mener ikke, at Underholdningsorkestret begrænser public service-virksomheden. Man kan ikke definere public service-virksomhed som afhængig af ét orkester. Der er en stor musikaktivitet i Danmarks Radios regi, og det, Danmarks Radio har besluttet på ledelsesplan i forbindelse med den her prioriteringsøvelse, er jo at styrke musikaktiviteterne. Der bliver en kunstnerisk og økonomisk styrkelse af Danmarks Radios Symfoniorkester, der bliver givet DR Big Bandet udvidet spilletid og repertoire til turnévirksomhed, og der bliver givet flere ressourcer til Danmarks Radios Pigekor, som øger formidlingen af den danske sang og musikalske kulturarv. Og landsdelsorkestrene bliver inviteret til at blive en del af Danmarks Radios programvirksomhed.

Hr. Lars Barfoed.

Nu ved jeg ikke helt, om det var mig eller ministeren, der kom til at udtrykke sig forkert. Jeg har i hvert fald ikke sagt, at Underholdningsorkestret begrænser public service-virksomheden, jeg mener, det er nedlæggelsen af Underholdningsorkestret, der begrænser public service-virksomheden. Men lad det nu være. Jeg tror, vi begge to ved, hvad der menes.

Det er rigtigt, at der er en række kompenserende foranstaltninger, som nu bliver gennemført, hvis den her beslutning kommer til at stå ved magt, hvad jeg ikke håber den gør. Men det korte af det lange er jo, at vi i dag har et underholdningsorkester, som har en kultur, som har en tradition, som har et internationalt renommé, som folk kender, og som forstår netop den brobygning, som er så vigtig i hele vores musikliv, mellem det klassiske og det rytmiske, mellem det moderne og det, vi har kendt mange år, formidlet både til unge og til gamle, ud i hele landet.

Det kan man jo aldrig nogen sinde kompensere fuldt ud for gennem forskellige sådan enkeltvise kompensationer med at tilføre et par musikere mere hist og her. Orkesteret er noget i sig selv, og hvis det nedlægges, er det det samme som at begrænse public service-aktiviteten for Danmarks Radio efter min opfattelse, og det vil være et smerteligt tab for vores musikliv.

Ministeren.

Jeg bliver nødt til at fastholde, at man ikke kan definere public service som afhængig af én bestemt aktivitet, et bestemt orkester, i Danmarks Radio. Det er bare det, jeg på en enkel måde vil sige, altså at det ikke er et angreb på public service-virksomheden som sådan, hvis Danmarks Radio prioriterer, som vi har hørt at ledelsen vil gøre. Derfor må jeg tage afstand fra det.

Så må jeg sige: Det er også en virksomheds opgave at indrette sine aktiviteter efter de krav, som samfundet stiller, den udvikling, der er teknologisk, og som kræver nye måder at gøre ting på, og derfor har Danmarks Radio ud over at tilgodese den besparelse, som otte partier har pålagt dem, også valgt at omprioritere, fordi der skal tages mange nye initiativer. Vi har jo bl.a. bedt om, at der skal ske en styrkelse af indsatsen over for unge f.eks. Når vi beder om at få en lang række opgaver løst ud over dem, der løses i dag, og samtidig pålægger Danmarks Radio en besparelse, så må Danmarks Radio prioritere, og det kan gå ud over nogle af de institutioner, som Danmarks Radio har.

Så er det hr. Jørgen Arbo-Bæhr som medspørger.

Tak for svaret fra ministeren. Jeg tror, jeg vil gå direkte til det. Underholdningsorkestret er jo en del af public service i Danmarks Radio. Derfor står det også direkte nævnt i den gamle public service-kontrakt.

Så derfor vil jeg spørge ministeren, om ministeren vil gå ind for en public service-kontrakt, som ændrer ved den gamle kontrakt på det her niveau, eller, hvis det skal stå der, om så ikke Danmarks Radio skal overholde og dermed også opfylde den, så Underholdningsorkestret også kører videre efter den 1. januar.

Kulturministeren.

Nu skal der jo forhandles en public service-kontrakt, og derfor kan jeg ikke stå her i Folketinget – det ville ikke være fair over for den part, som jeg skal forhandle med, nemlig Danmarks Radios ledelse – og sige, hvordan public service-kontrakten skal udformes for de kommende år på baggrund af hele den samlede medieaftale. Derfor vil der være ændringer i public service-kontrakten i forhold til den kontrakt, der gælder i dag, alene af den grund, at vi i aftalekredsen af de otte partier har øget vores krav på en række områder, hvilket Danmarks Radio har måttet tage højde for.

Der er altså tale om en forhandlingssituation, som jeg må tage højde for at jeg skal kunne varetage, og derfor kan jeg ikke stå i Folketingssalen, flere uger før den forhandling tager sin begyndelse, og sige, hvordan den vil ende.

Hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

Jamen som udgangspunkt har vi jo et medieforlig, hvor vi har beskåret Danmarks Radios budget med 74 mio. kr. ud over det hele, så det næsten er 4 mia. kr., vi giver til Danmarks Radio. Derfor synes jeg, at når vi skal snakke public service-kontrakt, bør vi, der har været med til at lave det her forlig, måske komme ind over, sådan at vi i virkeligheden også kan spille med, når public service-kontrakten skal fornys.

Ministeren.

Det er der også god tradition for sker. Altså, sådan som jeg husker det fra de gange, jeg har været med, er der en dialog også mellem ministeren og aftalepartierne om indholdet i public service-kontrakten. Men i sidste ende indgås aftalen imellem ministeren og Danmarks Radio – men partierne bliver inddraget.

Hr. Lars Barfoed for afslutning.

Jeg ved ikke, om det er afslutningen – det er i hvert fald et nyt spørgsmål, kan man sige. ( Formanden : Der var ½ minut til sidste runde på dette spørgsmål til den oprindelige spørger – det er det, der er reglerne). Det var jeg slet ikke klar over; det er sjældent, man får mere taletid, end man havde forventet. ( Formanden : Nej, nej, men sådan er reglementet. Men man kan også afstå fra at bruge dem). Nej, nej, det vil jeg ikke, for jeg synes, det er vigtigt at følge op på det.

Nu siger ministeren, at den kontakt skal forhandles, og at det er ministeren, der bestemmer. Vi andre skal konsulteres, men vi har i sidste ende ikke noget at skulle have sagt, for det er ministeren, der bestemmer. Lad os nu få den dialog.

Men det er jo underligt, at man kan træffe en beslutning og begynde at eksekvere den ude i Danmarks Radio, for jeg forstår, at de pågældende musikere har fået deres fyreseddel, inden den kontrakt er lavet om. Jeg forstår simpelt hen ikke, hvordan Danmarks Radios ledelse kan disponere i direkte strid med en kontrakt, uden at den kontrakt er lavet om.

Kulturministeren.

Jeg går ud fra, at Danmarks Radio tænker på samme måde, som jeg gør, og det er følgende: Når der er truffet en beslutning om en økonomisk ramme, forventer politikerne, der har truffet den beslutning, at Danmarks Radio gennemfører de initiativer, der skal til, for at den økonomiske ramme kan holdes i de kommende 4 år.

Det, Danmarks Radio gør, er, at de handler med rettidig omhu, fordi de selvfølgelig skal have besparelserne til at virke fra årets start. Derfor kan jeg ikke fortænke dem i, at de handler, som de gør.

Så er dette spørgsmål sluttet.

Men det næste spørgsmål er også til kulturministeren af hr. Lars Barfoed med hr. Jørgen Arbo-Bæhr som medspørger.