Samrådet er åbent for alle og finder sted tirsdag
den 23. november 2010 i vær. S-092 på Christiansborg.
Samrådet begynder kl. 14.00.
Samrådet er indkaldt på baggrund af en ny
forskningsrapport fra DPU, Aarhus Universitet: Musikfaget i
undervisning og uddannelse, Status og perspektiv 2010.
Rapporten dokumenterer, at der er sket kraftige reduktioner i
musikundervisningen på landets uddannelsesinstitutioner
gennem de seneste 10 år, hvilket ifølge forskerne bag
rapporten på sigt betyder, at hele vores musikkultur er
på spil.
Udvalget har anmodet undervisningsministeren om at
redegøre for, hvilke overvejelser og initiativer rapporten
giver ministeren anledning til.
Udvalget har endvidere anmodet undervisningsministeren om at
redegøre for status for regeringens handlingsplan fra 2009
for styrkelse af de praktiske/musiske fag i folkeskolen, og om
ministeren har aktuelle planer om gøre musik til et
obligatorisk fag med fast timeantal fra 1.-9. klasse.
Samrådsspørgsmålene er stillet af Marianne
Jelved (RV) og Pernille Frahm (SF).