L 46 (som vedtaget): Forslag til lov om ændring
af lov om bygnings- og boligregistrering, lov om kommuners og
amtskommuners samarbejde med aktieselskaber m.v., konkurrenceloven
og lov om stormflod og stormfald. (Udmøntning af
kommunalreformen med henblik på præcisering af
adressebetegnelser m.v.).
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den
16. juni 2005
Forslag
til
Lov om ændring af lov om bygnings- og
boligregistrering, lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med
aktieselskaber m.v., konkurrenceloven og lov om stormflod og
stormfald
(Udmøntning af kommunalreformen med
henblik på præcisering af adressebetegnelser m.v.)
§ 1
I lov om bygnings- og boligregistrering,
jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 12. september 2002, som
ændret ved § 2 i lov nr. 406 af 28. maj 2003, foretages
følgende ændringer:
1. § 3 a,
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. For hovedlandeveje
fastsættes navne dog efter forhandling med
Vejdirektoratet.«
2. I § 3 a
indsættes som stk. 3 :
»Stk. 3. Et vejnavn, som allerede
findes inden for det pågældende postnummer, må
ikke fastsættes til en anden vej inden for samme
postnummer.«
3. § 3
b affattes således:
Ȥ 3 b.
Kommunalbestyrelsen fastsætter de enkelte husnumre for
bebyggede ejendomme med adgang til offentlig vej og andre
ejendomme, der er udstykket med henblik på bebyggelse, og
hvor der er adgang til vejen. For hovedlandeveje kan husnumre dog
kun fastsættes efter samtykke fra Vejdirektoratet.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan ændre
de enkelte husnumre, for hovedlandeveje dog kun efter samtykke fra
Vejdirektoratet.«
4. § 3 c, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2. Nærmere bestemmelser
om udførelse og anbringelse af skilte med husnumre og
matrikelnumre samt belysning af husnummerskilte kan
fastsættes af kommunalbestyrelsen, for hovedlandeveje dog kun
efter forhandling med Vejdirektoratet.«
5. § 3 e,
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Adressebetegnelsen for den
enkelte bygning og for det enkelte tekniske anlæg m.v.
består af postnummer, vejnavn samt husnummer inklusive
eventuelt bogstav. I bygninger og tekniske anlæg m.v.,
hvortil der er mere end én hovedadgangsvej, kan der
fastsættes en selvstændig adressebetegnelse til hver
enkelt adgangsvej.«
6. § 3 f,
stk. 1, affattes således:
ȯkonomi- og erhvervsministeren
kan fastsætte nærmere regler om tildeling og
ændring af adressebetegnelser, jf. §§ 3 a-3 e, samt
om yderligere krav til sikring af adressebetegnelsernes geografiske
entydighed og deres registrering.«
7. I § 3 f,
stk. 2 , udgår
»postnummer,«.
8. I § 3 f
indsættes som stk. 4 :
»Stk. 4. Det påhviler
økonomi- og erhvervsministeren at træffe
foranstaltninger for at sikre, at oplysninger om postnumre og deres
geografiske afgrænsning er til rådighed for
brugerne.«
9. Efter § 3 f
indsættes:
» § 3 g.
Uenighed mellem kommuner eller mellem en kommune og Vejdirektoratet
om fastsættelse af vejnavne afgøres af økonomi-
og erhvervsministeren.«
§ 2
I lov om kommuners og amtskommuners
samarbejde med aktieselskaber m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 608 af 28. juni 1996, som ændret ved § 2 i lov nr.
355 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer:
1. I lovens
titel udgår »og amtskommuners«.
2. I § 1, stk.
1 , udgår
»og amtskommuner«, »eller amtskommunen« og
»eller amtskommunale«.
3. I § 1, stk.
2 , udgår
»og amtskommunal«.
4. I § 2
udgår tre steder »og amtskommuner« og et sted
»og amtskommunale«.
5. § 2
a ophæves.
6. I § 3, stk.
1 , udgår
»eller amtskommunes«.
7. I § 3, stk.
3 , udgår
»eller amtskommune«.
8. I § 3, stk.
4 , udgår
»eller amtskommune« og »eller
amtskommunen«.
9. I § 3, stk.
5 , udgår to
steder »eller amtskommune«.
10. I § 3, stk.
8 , udgår
»og amtskommuner«.
§ 3
I konkurrenceloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 539 af 28. juni 2002, som ændret
senest ved lov nr. 1461 af 22. december 2004, foretages
følgende ændring:
1. § 15,
stk. 1, affattes således:
»Konkurrencerådet består af
en formand og 17 medlemmer. Formanden udnævnes af kongen for
en periode på op til 4 år. De øvrige medlemmer
udnævnes af økonomi- og erhvervsministeren for en
periode på op til 4 år. Rådet skal omfatte et
alsidigt kendskab til offentlig og privat erhvervsvirksomhed,
herunder juridiske, økonomiske, finansielle og
forbrugermæssige forhold. Formanden og 8 af rådets
medlemmer skal være uafhængige af erhvervs- og
forbrugerinteresser. Et af disse medlemmer skal have særlig
indsigt i statslig erhvervsvirksomhed. Efter økonomi- og
erhvervsministerens nærmere bestemmelse udnævnes 7
medlemmer efter indstilling fra erhvervsorganisationer, 1 medlem
efter indstilling fra forbrugerorganisationer og 1 medlem med
særlig indsigt i offentlig erhvervsvirksomhed efter
indstilling fra KL (Kommunernes Landsforening).«
§ 4
I lov nr. 505 af 7. juni 2000 om
stormflod og stormfald, som ændret ved lov nr. 505 af 7. juni
2001, foretages følgende ændringer:
1. § 21,
stk. 1 , affattes
således:
»Der nedsættes et stormråd
bestående af en formand, der skal have bestået juridisk
kandidateksamen, og 7 andre medlemmer samt suppleanter
for disse. Rådets formand udnævnes af økonomi-
og erhvervsministeren, der i øvrigt til medlemmer af
rådet udnævner en repræsentant for hver af
følgende myndigheder og organisationer: Økonomi- og
Erhvervsministeriet (næstformand), Transport- og
Energiministeriet, Justitsministeriet, Forsikring & Pension,
Forbrugerrådet og Kommunernes Landsforening. Endvidere
udnævnes efter drøftelse med Miljøministeriet 1
medlem med skovteknisk kendskab.«
2. I § 21, stk.
2 , udgår
»og Amtsrådsforeningen i Danmark«.
§ 5
Loven træder i kraft den 1. januar
2007.
§ 6
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1 kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de
særlige grønlandske forhold tilsiger.