Jeg vil gerne indlede med at takke alle ordførere for at tage lovforslaget ind i sådan mere etiske overvejelser. Jeg synes, det har været meget tydeligt på de ordførertaler, der er blevet holdt i dag, at når det angår ny teknologi, anlægger Folketingets partier en meget restriktiv og skeptisk holdning som udgangspunkt, og det, der så skiller vandene og også har skilt de politiske udmeldinger i dag, er, i hvor stort omfang man må forholde sig til den nye teknologi på en konstruktiv måde og så forsøge at finde en dansk løsning på, hvordan man så regulerer den nye teknologi.
Men jeg vil godt indlede med at sige, at det også for regeringen har været en øvelse, som har givet anledning til meget grundige overvejelser. Det er ikke enkle spørgsmål, man her tager stilling til, men jeg må så også sige til de mange kritiske bemærkninger, der er kommet fra så vel Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten som Kristendemokraterne, at det ikke er min opfattelse, at vi her åbner en ladeport, som hr. Kristen Touborg sagde det.
Nu er hr. Kristen Touborg jo gårdmand og måske mere vant til at se på ladeporte, end jeg er, men jeg vil godt sige, at
i det her lovforslag har vi virkelig forsøgt på den ene side at afbalancere hensynet til, at vi forholder os positivt til en ny teknologi, som er der, og som er kommet for at blive der, hvad enten vi bryder os om det eller ej, og på den anden side at anlægge en restriktiv holdning, hvor vi opremser en lang række væsentlige formål, som afgrænser det område, som lovforslaget overhovedet kan give tilladelse til. Endvidere synes jeg, det er vigtigt at fremhæve, hvad jeg synes ikke alle de kritiske ordførere har givet tilstrækkelig meget vægt, at aktiviteten skal være til væsentlig gavn, og at Dyreforsøgstilsynet i hvert enkelt tilfælde skal foretage en proportionalitetsafvejning af teknologiens negative følger over for de fordele, som anvendelsen af teknologien kan medføre. Med andre ord er det ikke bare et spørgsmål om, at hvis teknologien skal benyttes til grundforskning eller f.eks. til at udarbejde medicin, som fru Elisabeth Arnold fremhævede, der kan have et fantastisk godt formål for meget syge mennesker; det er ikke i sig selv nok. I hvert eneste tilfælde skal proportionaliteten afvejes i forhold til de negative følger, det har for det dyr, der bliver benyttet i det enkelte forsøg. Derfor synes jeg altså ikke - selv om budskaberne en gang imellem kommer lidt bedre frem, hvis man skærper tonen - at det er rigtigt at sige, at det her er en fuldstændig ureguleret lovmodel, vi lægger op til. Jeg vil selvfølgelig gerne takke fru Tina Nedergaard ikke mindst også for at tage de sådan mere etiske betragtninger med i ordførertalen, fordi jeg synes, det er meget vigtigt at få afspejlet, at det her ikke er en enkel sag, men at Venstre har valgt ligesom regeringen at lægge an til, at vi så forsøger at finde en dansk løsning på problemet. Til hr. Frode Sørensen vil jeg også sige tak for de bemærkninger, der var. Men jeg har også noteret mig den bekymring, som den socialdemokratiske ordfører gav udtryk for, og vil også tilkendegive, at for så vidt spørgsmålet om regulering af import af klonede dyr, den dag sådan noget skulle være relevant at se på, at forbrugerministeren har tilkendegivet, og det kan vi naturligvis under udvalgsbehandlingen få belyst yderligere, at de bemyndigelser, der allerede i dag ligger i lov om hold af dyr, vil kunne benyttes til også at indføre en lovregulering på det område. Til hr. Jørn Dohrmann må jeg sige, at det et eller andet sted undrer mig en smule, at Dansk Folkeparti, der jo normalt lægger f.eks. meget vægt på sundhedspolitikken og på, at folk, der er alvorligt syge, får en ordentlig og en værdig behandling, i den her sag anlægger et så fundamentalistisk syn på anvendelsen af nye teknikker. Og jeg må på det kraftigste afvise, at det, vi tager stilling til i dag, overhovedet har nogen som helst relation til kloning af mennesker.
Forslaget her omhandler alene, hvornår der gives tilladelse til forsøg med dyr. Det er også Dyreforsøgstilsynet, der skal give de enkelte tilladelser, og der er i hvert fald ingen grund til at gå ud i en stor diskussion om det. Jeg kender ikke et eneste parti i Folketinget, der har bare den mindste smule positive indstilling til overhovedet at diskutere kloning af mennesker.
Man må blot sige, at teknikkerne, både for så vidt angår genmodificering og kloning, er til stede i dag. Her er spørgsmålet jo, som f.eks. fru Elisabeth Arnold så ganske rigtigt siger, at hvis folk er alvorligt syge, måske lider i mange år og dør af deres sygdom, og hvis man via dyreforsøg, som ikke påfører dyr væsentlig skade, kan finde nye medicinske veje, der gør, at deres liv kan blive værdigt og ordentligt igen, og at de måske kan forlænge deres levetid, er det så virkelig Dansk Folkepartis holdning, at det siger vi nej til; vi siger, vi har en så fundamentalistisk holdning, at vi er ligeglade med, om vi ikke hjælper mennesker, selv om teknologien er til rådighed?
Jeg synes i hvert fald, at det var en tale, der bar meget præg af en teknologiangst, som et eller andet sted forbavsede mig noget, når man tænker på, hvordan Dansk Folkeparti i alle mulige andre sammenhænge jo taler meget for, at man skal hjælpe folk, der f.eks. har en alvorlig sygdom.
Jeg er meget enig, og det kommer nok ikke bag på nogen, med hr. Helge Adam Møller i, at det her drejer sig om, at vi forholder os både kritisk og også realistisk til nye teknologier, og det synes jeg regeringen forsøger med det her lovforslag.
Jeg vil sige til fru Elisabeth Arnold, at vi meget gerne under udvalgsbehandlingen vil medvirke til at gå ind i en præcisering af anvendelsesområderne og også meget gerne vil medvirke, såfremt Retsudvalget ønsker det, til en mere teknisk gennemgang, hvor man kan prøve at gå ind og se på, hvad det så er for formål, man kunne forestille sig det her drejer sig om.
Til så vel Enhedslisten som Kristendemokraterne må jeg sige, at selvfølgelig må man respektere, at det politiske udgangspunkt er et andet, og at man har en mere kritisk tilgang til overhovedet det at benytte den her teknologi. Men det er selvfølgelig klart, at jeg håber på, at man under udvalgsbehandlingen dog vil finde en vis beroligelse i de svar, som vil blive givet på spørgsmålene, herunder den belysning, som bl.a. hr. Jann Sjursen var inde på, for så vidt angår nogle af høringssvarene og konsekvenserne.
Endelig vil jeg gerne slutte af med at fremhæve, at det her er et nyt område, og derfor kan jeg sådan set godt forstå, hvis ikke blot de ordførere, der er her i salen i dag, men Folketinget føler, at det er et område, som man gerne vil føre en tæt demokratisk kontrol med.
Der er det gode at sige, at Dyreforsøgstilsynet jo hvert år afgiver en årsberetning, som også tilgår Retsudvalget. I og med at vi her i lovforslaget har etableret regler, vil det medføre, at i hver enkelt tilladelse, der bliver givet, vil det være beskrevet, hvor mange dyr, hvad type dyr det er, man har givet tilladelse til et forsøg på, og også hvad forsøgets formål er.
Det betyder altså, at jeg mener, at vi en meget stor del af vejen kan tage meget god parlamentarisk forbehold over for den snak om glidebane. Den glidebane vil ikke komme, fordi Folketingets medlemmer får en mulighed for at følge det her overordentlig tæt og vil kunne se på, hvordan Dyreforsøgstilsynet så vil regulere det her område, og hvad der sker i prasis. Det bliver der en mulighed for.
Det synes jeg bare er væsentligt at fremhæve her til sidst. Der er altså ikke tale om, at med en vedtagelse af det her lovforslag har vi bare udstedt en blankocheck, og så er der ikke parlamentarisk eller politisk overblik over situationen. Der vil stadig væk være en mulighed for meget tæt at følge det her. Det gælder jo ikke kun folketingsmedlemmer, men det gælder også alle borgere i Danmark, fordi der vil være adgang til det på internettet. Så man vil kunne se på internettet, hvornår der bliver givet tilladelser.
Med disse ord vil jeg sige, at jeg naturligvis medvirker positivt under udvalgsbehandlingen, også til besvarelse af de spørgsmål, som er blevet rejst her, og som sagt, at hvis der er behov for en mere teknisk udspecificering, fordi det her er kompliceret stof, medvirker vi også meget gerne til det.
Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.
Afstemning