Anledningen var, at Europa-Kommissionen tidligere i denne måned offentliggjorde sit forslag til rammerne for EU-budgettet fra 2021 til 2027. Forslaget debatteres allerede nu i Bruxelles og flere europæiske lande - ikke mindst i lyset af den nye finansielle situation, som er opstået som følge af Brexit og de udfordringer, som EU i øvrigt står overfor.

Europaudvalget var vært for mødet, hvor flere folketingsmedlemmer fra fagudvalgene også deltog. Emnerne i budgettet spænder nemlig bredt og dækker alle EU’s politikområder.

Bred vifte af spørgsmål

Spørgelysten blandt folketingsmedlemmerne var stor, og der var tale om en bred vifte af emner og heraf følgende god og livlig debat. Flere medlemmer spurgte ind til kommissærens overvejelser om budgettilbageholdenhed i lyset af blandt andet Brexit. Andre medlemmer spurgte til de foreslåede besparelser på landbrugspolitikken og de afsatte midler til at håndtere flygtninge- og migrationskrisen. I den forbindelse blev der også spurgt til overvejelserne om retningen for udviklingspolitikken, særligt i Afrika og Mellemøsten, og de afsatte midler hertil.

Øvrige emner, som blev drøftet, var forslaget om at gøre støtte fra EU-budgettet afhængig af EU-landenes overholdelse af retsstatsprincippet samt muligheden for flere penge til forskning.

EU-kommissær Oettinger indgik beredvilligt i debatten og oplyste, at det er ambitionen at opnå enighed om den flerårige budgetramme inden valget til Europa-Parlamentet i slutningen af maj 2019. Om det er et optimistisk bud, vil tiden vise. Kommissæren var godt klar over, at opgaven ikke bliver nem med de mange forskellige interesser og ønsker. Han opfordrede også Folketingets medlemmer til at komme til Bruxelles til efteråret med henblik på en nærmere drøftelse af EU-budgetrammen med centrale aktører i EU.  

Kort om Europa-Kommissionens budgetforslag

Kommissionen har fremsat forslaget til EU-budgetrammen for 2021- 2027 med et samlet niveau på 1,11 pct. af de 27 EU-landes BNI. Der er tale om en stigning i forhold til rammen for 2014-2020, der udgør 1,0 pct. af BNI. Den nye ramme prioriterer udgifter til sikkerhed, migration, grænseforvaltningen og forskning, mens de traditionelt tunge budgetområder som landbrug og samhørighed beskæres. Som noget nyt foreslår Kommissionen endvidere, at støtten fra EU-budgettet gøres direkte betinget af overholdelse af retsstatsprincippet samt at Den Europæiske Udviklingsfond inkorporeres i EU-budgettet.