Folketinget og regeringen markerer reformationsjubilæet

19.10.2017

Tirsdag den 31. oktober 2017 er det 500 år siden, at Martin Luther slog sine 95 teser op på porten til slotskirken i den tyske by Wittenberg. Det blev startskuddet til reformationen - begivenheder og ideer der ændrede både kirke og samfund. Det markerer Folketinget og regeringen i fællesskab med en times underholdning og taler i Landstingssalen på Christiansborg med deltagelse af den kongelige familie.

Begivenheden transmitteres på Folketingets tv kanal, og signalet er til fri afbenyttelse. Pressen har desuden adgang til at fotografere og filme kongefamiliens, regeringens og øvrige gæsters ankomst. Herunder modtagelse af kongefamilien på Store Trappe, i Vandrehallen ved indgangen til Landstingssalen og fra tilhørerlogen i Landstingssalen.
Tidsplan:

Kl. 10.52-10.58 Den kongelige familie modtages på Hovedtrappen af Folketingets Præsidium og statsministeren og ledsages til Landstingssalen

Presse pool 1 i Rigsdagsgården, Pool 2 ved indgang til Landstingssalen, Pool 3 presselogen i Landstingssalen. Pool 1 og 3 samt 2 og 3 kan kombineres, dog skal alle pressefolk gennem sikkerhedstjek fra Rigsdagsgården til Folketinget.

Kl. 11:00 Velkomst og tale ved Folketingets formand, Pia Kjærsgaard
Kl. 11:10 Kunstnerisk indslag ved Den Danske Salmeduo 
Kl. 11:20 Tale ved H. M. Dronningen (protektor for Reformationsjubilæet) 
Kl. 11:30 Kunstnerisk indslag ved Teitur
Kl. 11:40 Tale ved statsminister Lars Løkke Rasmussen
Kl. 11:50 Kunstnerisk indslag ved Herning Kirkes Drengekor
Kl. 12:00 Fællessang, ”Der er et yndigt land”
Kl. 12:03 Afrunding ved Folketingets formand, Pia Kjærsgaard

Yderligere information og anmodning om akkreditering: Finn Tørngren Sørensen, presseansvarlig i Folketinget, [email protected], tlf. 3337 3451.

Frist for akkreditering: tirsdag den 24. oktober kl. 12. Badges kan afhentes fra fredag den 27. oktober kl. 12 i Folketingets besøgsindgang.
 

Finn Tørngren Sørensen
Presseansvarlig
Telefon: +45 3337 3451

Send e-mail